The end...overwhelming!

I've received a few (well, more than a few!!!) 'hints' not to write my blog in Danish (maybe its reasonable since we are so few inhabitants in this cold country called Denmark..)...soooo, this last post will be in the widely recognised language English!
I've been back in Denmark for a week now (in 6 ½ hours to be precise...and that's important in DK, hihi) and I'm not at all used to it yet! I can't really figure it out...I miss sooo many things about Mexico and I'm also enjoying seeing friends and familiy here again...so at the minute I spend my days with friends and family and my nights in front of the computer talking to my Mexican friends. That leaves me with about 3-4 hours of sleep, don't think I can continue like that for long! Hmm...reverse culture shock I wonder? Maybe I should tell my family about this phenomenon...they must be a bit disappointed when everybody asks me: "So is it good to be back home?" and I don't know what to answer...because I still can't believe I'm in Denmark, it feels so surreal. Just to give you an example - it is so weird..but people shake hands in this country (so I gave a friend of Liam's a kiss on the cheek today even though I've never met him..of course he wanted to shake hands...jajajaja). The last few times after I've come home after being away for 6 months the transition has been easier, guess it's because this time I stayed in one place (well, most of the time) and immersed myself in the Mexican culture...I loved it and still do! I feel very privileged - in the first place to get the opportunity to study abroad and then to experience a semester as amazing, incredible, and fantastic as mine! Sometimes I can't believe it really happened!
The last few days in Mexico I felt like living in a bubble (that was about to burst), I knew I was saying goodbye but I never really understood it, surreal when I think about it even today.
I came back to Cuernavaca Sunday and stayed with Dani. The trip from Guanajuato turned out to be a bit longer than expected (you can't plan everything..or rather...you can plan it but it rarely works out that way..so why bother?) ...took the bus from Guanajuato to León around noon and from there to Mexico City (to the Northern busstation). I asked the nice woman behind the desk about four times whether there would still be buses directly to Cuernavaca when I got there, and of course the answer was yes - she even checked the departures in the computer system. As could be expected the last bus had left (like 5 hours before I got there..) when I arrived to the Northern busstation, so I took the metro all the way through the city to the Southern busstation where buses run more frequently to Cuernavaca. That was a looooong journey with my backpack..the metrostations are HUGE so got to walk quite a bit (that was when I saw all the different times at the clocks). Luckily for me - I was travelling in Mexico, so in the very instance I got into the metro train a guy offered me his seat (didnt't think twice...thanks - a lot!). So..got to the Southern busstation and borded the bus to Cuernavaca. So far so good..now the journey turned into another 'cellphone adventure'..I sent a message to Dani telling her that I was leaving DF now and would be in Cuernavaca in like 1½ hr. ..but of course the phone wouldn't send it!! Guess I didn't have more credit (why didn't it tell me that sooner?!). Asked a woman if she had one I could borrow - nope, but she had a phonecard so we could call Dani when we got to Cuerna, so had to settle with that.. She was really helpful and finally I got through to Dani! I guess I just have to accept that I am hopeless with that bit of technology called mobile phones...at least I'm trying - I might give op soon though! I nearly sent an message to the number '2' today...arghhh (in my panick I pressed the red button MANY times and managed to cancel..phew)! Anyways, it was really good to see Dani again and good to be back.
Tuesday Arianna and co. picked me up and we went to her place for her party...quite a journey! She lives in the very Northern part of Cuernavaca on the top of a hill/mountain- she says there's a beutiful view over Cuernavaca from the pool. Arriving there was 'like wow'...it was huge! First we passed the house, then through a big garden, then there was the tennis court and the boccia ditto (half-italian family living here..), then the grandparents' house and then the bungalow where Gaby and Fer slept (it was all uphill..Gaby and I did the 'trip' from the tennis court once..then found the door to the bungalow locked..of course we didn't bring the keys!). I slept in Arianna's room (of course there was an extra bed..said the place is huge!), she also had her own private bathroom...in Mexico the houses generally have more bathrooms that I'm used to! She shared the room with her older sister - wouldn't say I met her sister though...I saw her...but was a bit tired. Also I've got an excellent video from the night with the classic 'discussion' between Gaby and Arianna - also starring Diana (keyword: 'obstacles'), let's just say you should never underestimate body language!!!! My parents actually thought it was 'all arranged and planned' because I was recording it...but had to tell them..nope, this is just the way it was, hehe. After Fer and Gaby (some vodka was involved here..) went to bed, Arianna and I stayed up for a while talking, and then about 5 am it was time to find the house, her room and go to bed...Arianna had to leave at 7 am for classes (she used a 'falta' though). We had like a three course meal for breakfast - fruits (never tasted 'granadas' before - even got some as 'take-away', can't get used to all the fruit trees, it's really cool!), then cereals (well, I had cereals, jajajaja) and then quesadillas! Then we were ready to go the game...the fut-team had arranged one last game - a goodbye-match. However the other team didn't show up so we ended up playing TEC against TEC for a while. Definitely okay that we didn't play for longer - I couldn't run for one more minute..! It was really really unexpected and I was extremely happy to get to play with them for one last time (and thanks to Dani for lending me shorts and socks, hehe). Well, they had more surprises for me...after the game they gave me a football - but not just any football! No, no, no - it was a signed 'Mexican-green' one with Mexico and 06 (happens to be my #) printed on it - no doubt the coolest ball I've ever owned! They also gave me a photo (from the final against Univac, another unforgettable day!) with greetings, it was all so overwhelming and something I never had imagined. And then when I heard about all the troubles they had gone through to find me the perfect ball (they wanted to give me a pink one like Dani's because I love that ball..)...I simply could not believe they would do all that - just for me! After the game I said goodbye to all of them, still seems unreal. Maybe that's just what goodbyes are like but it was hard to express just how much I've enjoyed spending time with them!
Wednesday night I learned a really cool card game, continental (maybe I liked it because I won, hihi) and I had my last Indio - Rick actually gave me his 'Indio-bracelet' (so now it starts a domino-effect of thoughts about Mexico). a really and Fabian (Dani's brother) gave me a really cool (and funny!..have skimmed a few pages) book about Mexicans (well, I could keep listing presents...the o-word again). Of course I had to pack my stuff too...as always I left that for the night and was done 15 min. before the taxi arrived 03.45...jajajaja, don't know why it takes me soooo long.
SURPRIIIIISE...Yong, Rauna and Andy smuggled me into 'Hundige-huset' to surprise everybody from AC (my football team in DK) - they were having a party and thought I would be landing the following day...but Yong had arranged for me to come home to the party and they didn't know there was a 'secret guest'. It was really good to see them again! I talked and talked (listened and listened to be more precise) all night, good to hear about all the things that had happened while I was in Mexico!
And well, can't believe how the weather is acting here..I slept three times before it started to snow...how lucky can one be?? The warmest winter ever in DK (well, don't know about ever but unusually warm) and three days after I arrive..the cold is back! Then the snow is gone in a few days and then after a week I wake up to 8 cm of snow (and it snows all day and night...I know for a fact 'cause I was walking home at 3:30 am) and then it's all melted/rained away in the morning..wetgrey wet grey.
Thursday I moved into my apartment...a bit odd since I'd never met the girl I am now sharing it with - and she has lived here for 6 months without me. And hmm...have never seen my room in such a mess! There's still a few boxes to unpack and all my stuff is covering the floor and every piece of furniture, jajajaja! And Thursday I was back at soccer practice too...cold (the water in our bottles actually froze, jajajaja) and good fun! But forgot my jacket at home and couldn't find the key to my bike (glad I had another in the basement..bike, not key) and had no bike lights..and then I forgot my gloves in Yong's car I guess (couldn't locate them when I had to bike home..1 km..a cold kilometer). Mette, you really have to come back to reality soon!! So I'm working on this at the minute...

Afslutning af min tur nordpå

Tror jeg sådan fik nået det meste oppe nordpå af det jeg havde sat mig for...lige tilpas til at der stadig er en masse jeg skal tilbage og opleve! Her følger lige lidt af det jeg sådan 'mangler' at fortælle om...og så er resten af bloggen opdateret med billeder!

Først på jeg hellere lige sige at jeg fik de bedste tacos i Matehuala..eller rettere udenfor busstationen i Matehuala..eller rettere i 'midterrabatten'...en lille Coca-cola sponsoreret biks der havde udset sig en lidt speciel beliggenhed..men altså, det var de tacos...choriqueso!!! Mmm...og jeg der ikke engang bryder mig så meget om chorizo...men altså det her, og så med ost, det var himmelsk!! Nå, det har jeg vist nævnt..men det kan I garanteret ikke huske..ellers fortjener det en gentagelse..choriqueso!!

Fantastiske tacos..i midterrabatten!

I Real de 14 ankom jeg i fin stil gennem tunnellen (som er ensrettet og for snæver til at en almindelig størrelse bus kan køre igennem, så vi skiftede over i en mindre model for at komme gennem bjerget) og blev mødt af en venlig ung mand, som fulgte mig til byens billigste hotel (det gør de jo altid..hehe). Han oplyste at det altid var sådan 'friskt' i Real, hvilket for mig var pænt koldt... Foretrækker normalt at finde ud af det på egen hånd, men ham her gav sig bare ikke - og det viste sig da også at han havde ret..det var super billigt, centralt beliggende (det er næsten alt så i Real de 14), med eget bad og toilet..og og og..egen altan!! Første gang jeg har boet med altan, fedt at sidde og høre musik og læse derude..pakket ind i tæpper! Selve byen er helt lille bitte - 1½ hovedgade fyldt med markedsboder med alverdens turist-krims-krams - og så selvfølgelig 'hoss-hoss'-mændene der tilbyder en tur på hesteryg i området. Hehe, tænker på Liam hver gang jeg ser sådan en.. Næste morgen gik jeg op til el pueblo fantasma..en forladt 'spøgelsesby'/nogle ruiner af noget der engang nok har været fint..der var en fantastisk udsigt deroppe fra..over bjerge og by. Og ret blæsende, så det var ikke længe jeg blev deroppe.
Overnattede egentlig kun i San Luis Potosí fordi alle busser til Zacatecas alligevel kørte igennem der...og Zacatecas, ja det var så ikke ligefrem sydpå, men pyt med det (de har jo gode, luksuriøse busser i Mexico). San Luis var meget charmerende inde i centrum, så der vandrede jeg lidt rundt og så på by og spiste en torta hos 'Los Vikingos'..ved ikke lige hvad det navn skal sige om tortas'ne..?? Og så boede jeg på et hotel, hvor receptions-manden var en oplevelse i sig selv! Han snakkede løs..om hvordan han ikke længere spiste mexicansk mad (a la alt det som jeg bare nød helt vildt) fordi 'det er fint nok som ung, hvor ens krop kan bearbejde det, men som ældre skal man passe på sit hjerte, så nu spiser jeg meget frugt og grønsager - og så går jeg på arbejde hver morgen..men men jeg tager bussen hjem. Men det er nu alligevel 6 km om morgenen, det er god motion. Og så er det vigtigt at holde sig i gang, men se se hvor jeg ka' (og så lavede han nogle ben/knæbøjninger og viftede med armene..)". Det var simpelthen så humor!! Så MEGET af min tid i San Luis tilbragte jeg i hans selskab..det var ikke til at aflevere nøglen på under 5 min.
På min tur i det nordlige Mexico har jeg primært boet på hoteller fordi jeg egentlig havde brug for at være alene - og så er 'backpacker-miljøet' altså ret specielt synes jeg. Man/jeg skal kunne orke det...I Zacatecas indlogerede jeg mig på et hostel, et af de bedste jeg har boet på tror jeg. Zacatecas var jo byen hvor jeg blev budt 'welcome' af en tilfældig forbipasserende..og den fine velkomst fortsatte på Hostal Villa Nueva. Der var lige nogle folk ved disken, så jeg ventede stod lige 3 sek. og kiggede mig om indenfor døren da en fyr kom hen og præsenterede sig som Ernesto, bød mig velkommen og sagde at det lige varede et øjeblik..og sådan fortsatte det. Tror han beklagede en fire-fem gange at jeg var kommet lige efter at de fleste fra el hostal var taget på tur til Corona-bryggerierne som ligger lidt udenfor byen (det var nu ok, da det ikke som sådan var et must for mig at se). Jeg forespurgte i stedet om nogle ruiner jeg havde tænkt mig at besøge den næste dag...og ja, måske hvis der meldte sig folk nok kunne vi tage derud (ville tage en del længere tid at tage derud på egen hånd). Så næste morgen tog vi en lille flok ud til 'La quemada' - ruinerne var ikke så imponerende (har jo stået to gange på toppen af månepyramiden i Teotihuacán..), men det var egentlig også forventet. Tog derud for at nyde landskabet, hvilket til gengæld var rigtig flot - og så var det høj sol, god motion og sjovt og sarkastisk selskab..Nick fra Australien og Martin fra Holland. Vi gik også op på toppen af en bakke/cerro de la bufa da vi kom tilbage til Zacatecas, så klart den mest aktive dag længe! Om aftenen havde Ernesto samlet alle på el hostal til Margarita's og hyggeligt samvær (hvilket vil sige 20 pesos (10 kr.) for fri margaritas..fatter simpelthen ikke hvordan det kan løbe rundt..). Nu er det jo Mexico, så lidt senere hev Ernesto en fra hvert land hen på stolen for bordenden, vedkommende fik en sombrero på..nakken tilbage og så blev der ellers hældt tequila i halsen, mens publikum begejstret talte sekunderne...hostelrekorden er efter sigende 26 sek.!! Det er altså pænt meget tequila!! Det blev da også en festlig aften på Cactus Club i Zacatecas...og en okay bustur til Guanajuato den næste dag.

Lidt om tid...og mere om kriminalitet

Tid har jo gennemaaende vaeret et tema for mig..
og det er simpelthen fantastisk : I metroen i DF hang der kaempemaessige lys-tavler med 'time now:' - og de 5 eller flere jeg passerede viste alle noget vidt forskelligt - 00:21, 19:17, 11:53, 21:23, 12:07 - og ikke en eneste af dem viste rigtigt! Og uret paa Cuernavacas zocalo har ingen visere! Er så helt afgjort mere polykron end monokron...det kræver nok lige lidt opstramning på præcisions-siden at komme til DK..
I Mexico har jeg jo været så absolut forskånet for dårlige oplevelser, men Mexico er simpelthen så kontrastfyldt at det til tider kan være svært helt at begribe. En aften/nat snakkede Dani og jeg om kriminalitet i Mexico..og det var helt sikkert den dystre bagside jeg der fik et lille indblik i...
Jeg fortalte at det havde vaeret i nyhederne i DK at der efter et narkobande-oproer var blevet smidt afhuggede hoveder ind paa dansegulvet i en bar i Acapulco..."nej, nej, det var i Michoacan - i Acapulco har politiet optrevlet en stor narkoring, hvilket selvfoelgelig er "bad for business" saa nogle narkobagmaend kidnappede politichefen og den ansvarlige for efterforskningen, haengte dem og lagde deres afhuggede hoveder paa skrivebordet til deres efterfoelgere", svarede Dani saa! Hun tilfoejede at det var helt surrealistisk og filmagtigt, men saadan var virkeligheden aabenbart ogsaa i Mexico.
Hun fortalte ogsaa om en meget beroemt kidnapper (prøv lige at forestille jer det..en berømt kidnapper...I ku' godt bruge noget kongefamilie eller noget, tænkte jeg!), som sendte familien foerst offerets ene oere og derefter det andet, hvis familien ikke betalte hurtigt nok. Fingre var en anden populaer legemsdel til samme formaal. Hun fortalte også om et væbnet røveri i den OXXO der ligger lige bag TEC, nogle venner havde været inde efter drikkevarer og røveren havde været totalt fumlende og nervøs...'så ville jeg foretrække en professionel, så man ikke frygtede at pistolen gik af ved en fejl hvert øjeblik det sku' være', sagde hun. Faktisk chokerede det mig at hoere om de mange mennesker hun kendte, der var blevet truet med pistol, blevet kidnappet, voldtaget eller på anden vis forulempet. Og så fortalte hun mig om hvordan der i Mexico er to typer kidnapning - almindelig og ekspres! Almindelig...ja, det handler om løsesum og løse ører... Ekspres...blir offeret kidnappet i egen bil og truet til at køre rundt og rundt og hæve penge - oftest sker dette om aftenen, så man kan hæve en ny omgang efter midnat..og så blir offeret efterladt et øde sted. Hun var også helt benovet over at der aldrig var sket mig noget så meget som jeg har kørt i taxi (og ikke altid i de autoriserede..ofte fra gaden..). Det er ikke første gang at jeg har hørt at jeg er født under en heldig stjerne...
Og så lige en historie på falderebet der var så sindssyg morsom da Dani fortalte den...og sikkert knap så sjov at læse..men men her kommer den..Dani's mor havde fået en peberspray af deres far, da forældrene blev skilt fordi hun nu skulle til at gå alene med børnene. Dani, hendes bror og mor var så på vej ud fra morens arbejde, som skulle desinficeres og de havde fået 30 min. til at nå ud af bygningen. Da de næsten er ude ser Dani og brormand en sodavandsautomat og skal selvfølgelig ha' en sodavand...så moren begynder at rode rundt i sin taske..og begynder at klø i øjnene..og bander og svovler over at de er begyndt at desinficere...der var i hvert fald ikke gået en halv time...på mandag skulle hun nok fortælle dem en ting eller to..osv osv..og det blev bare værre og værre..i halsen osv. ...efter den dag tog faren pebersprayen fra hende...kan jo ikke ha' at hun går og angriber sig selv i tide og utide!! Alt for humor!

Tilbage hos Dani

Saa er jeg igen tilbage hos Dani - og denne gang for sidste gang..ak, alt for vemodigt. Det er svaert at sige farvel..og vide at der maaske ikke blir et 'paa gensyn' - og proeve at udtrykke hvor glad jeg er for at ha' moedt de her TEC-fut-toeser og at de har taget saa godt imod mig. Tirsdag venter en lille fest hos Arianna, haaber de fleste kommer saa jeg kan sige farvel.. Jeg glaeder mig til alt det der venter derhjemme, glaeder mig til at se familie og venner, til at spille i AC igen - og ikke mindst overraske dem allesammen til AC-festen.., til at skrive projekt med Jo og Christel igen, til at bo i Valby igen, tror der venter mig et godt semester...naar alle mine anstrengelser paa TEC er kreditoverfoert forstaas.. Lige nu maa jeg bare bruge lidt tid paa at nyde de sidste par dage her, har lige nogle praktiske ting at ordne (som altid inden den store hjemrejse) - bl.a. koebe lidt ind hist og her, og saa tror jeg at Danmark traenger ind i hovedet naar jeg forlader mexicansk jord..

Koloni

De sidste par dage/uger har jeg bevaeget mig mod syd...og set en hel masse paa min vej! Og ikke mindst moedt en masse mennesker - bl.a. en canadier som havde boet i Nykoebing Falster!!! (Selvfoelgelig pga. kaerlighed..ikke til byen men en dansk pige forstaas). Han var vildt betaget af vores lille land og dets svinefarme. Og saa har jeg vaeret paa Mumie-museum hvor Danmark var naevnt - eller rettere Grauballe- og Tollund-maendene.. Uden tvivl det mest bizarre museum ever! Mumierne ligger i alle mulige og umulige stillinger og skriger (eller ja, det ligner det). Dem jeg husker bedst er en kvinde der blev begravet levende af sin familie (hun havde soerme epilepsi..viste det sig..) og et 2 cm foster, der var mumificeret, mens moderen var raadnet vaek... Og ikke at forglemme..verdens mindste mumie..(her taeller fosteret ikke)...
Udenfor blev der solgt karamel-mumier (imponerende skraemmende effekt de havde faaet ud af det bolche-masse..a la Edward Munchs 'Skriget')...det er de mest fantastiske ting turisme kan skabe..
Har ogsaa vaeret paa Diego Riviera museum - ham og Frida Kahlo er virkelig nogle spaendende kunstnere! Maa see den film paa et tidspunkt.
Apropos film..saa havde jeg den anden dag fornoejelsen af at se Pearl Harbor for fuld udblaesning i bussen...saa mere eller mindre det meste af den..sikken en larm! Og har ogsaa set godt halvdelen af Da Vinci code..
Er for tiden i Guanajuato - uden tvivl den flotteste by jeg har set i Mexico..og her taler vi udelukkende bymidten.., en masse smaa, hyggelige gader og gyder der gaar op og ned. Nedenunder byen er der en masse tunneller hvor det meste af trafikken er henvist til (kan vaere rimelig svaert at overskue hvor jeg skal staa af, men saa er det jo godt jeg kan spoerge..). Byen ligger fint nede i en dal og er simpelthen bare super charmerende! Jeg moedte en hollaender som havde studeret spansk her i 3 uger - og efter 3 uger med at sidde paa en baenk og slappe af og laese var det tid at komme videre. Saa lang tid har jeg jo ikke, saa jeg tror ikke jeg naar at blive traet af det! Og saa er der masser af fine bygninger fra kolonitiden, fortovsrestauranter og gode spisesteder (hvilket jo uden tvivl taeller godt i karakterbogen..!) - og saa blir det ikke koldt om natten!! Jeg har faktisk fundet sandalerne frem igen for en stund! Og faktisk ogsaa alt andet indhold fra min taske..alt ligger fint udpakket paa den dobbeltseng jeg ikke sover i...hvilken luksus!
Jeg har faaet en ordentlig mursten af en bog af Ana - 700-og nogletyve sider...paa spansk...! Saa den udfordring har jeg da taget op..er naaet ca. til side 200, saa der er ogsaa laestestof til de danske vinteraftener!
Fik jeg naevnt at jeg i Matehuala fik de bedste tacos til dato (og det sir ik saa lidt..) - choriqueso. Chorizo med ost, virkelig laekkert!! Uh, bliver virkelig noedt til at laere at lave majs-tortillas!!!
Paa turistkontoret var der en US-kvinde/aeldre dame som var paent ophidset..over at soelv-saelgerne her i byen ikke ville gaa ned paa hendes prisniveau, hun vidste udemaerket hvad det soelv var vaerd, men de blev med at klage over at de skulle betale elektricitet osv. Og saa havde hun begaaet den dumhed ikke at tage til Taxco da hun var i Mexico City...saa ved du nok ikke saa meget om soelv og Mexico...(det er det ultimative soelv-centrum...er med i alle turistbrochurer!). Det var godt nok utroligt som hun ku' hidse sig op over det..hihi. Ellers er de fleste folk jeg moeder paa min vej stille og rolige...i dag talte jeg 4 ud af 6 forbipasserende som kom med en kommentar til mig..a la 'lyshaaerede', hej', hvordan gaar det osv. Da jeg netop var ankommet til Zacatecas og gik med min backpack blev jeg moedt af et 'welcome' fra en forbipasserende...jo tak!

Mod syd og varme..forhaabentlig

Jeg flytter teltpaelene noget rundt for tiden..primaert mod syd og forhaabentlig snart noget varme! Heldigvis regner det da ikke, saa jeg kan godt trave rundt og kigge lidt paa by. Blev i morges vaekket kl. 06 af et fantastisk klokkespil fra byens kirke - og saa var det alt for koldt til at falde i soevn igen - og klokkespillet kom i oevrigt igen hver halve time, saa ingen grund til at besvaere sig.
Det bliver ikke verdens mest kronologiske opdatering I faar - og selvfoelgelig slet ikke fyldestgoerende :-). Jeg har lige opbrugt min dagbog (den paa papir), saa nu maa jeg arbejde med loesark fra nu af... Havde egentlig set frem til min lille rundtur i det nordlige Mexico fordi det ville give mig tid til at fordoeje nogle af alle de indtryk og oplevelser jeg har i hovedet efter mit semester i Cuernavaca (-og det er MANGE!)..men synes det er lidt som om der bare foejer sig nye oplevelser og indtryk til som blot stiller sig i koe... faar I hvert fald set en hel masse, det er lige foer jeg ikke selv kan foelge med, tror jeg traenger til lidt ferie naar jeg kommer tilbage til DK. Svaert kritisk at der begynder et nyt semester om 3 uger!
Her er min rute..saa kan I da om ikke andet se lidt paa et kort, har alt for meget at fortaelle saa jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Ikke saerlig informativt I know. Chihuahua-Saltillo-Real de Catorce-San Luis Potosì-Zacatecas-Guanjuato-Cuernavaca-Danmark (er foreloebig planen...). Har snart ikke tal paa alle de venlige mexicanere som jeg har moedt - kan ikke sidde i 5 min. paa en baenk foer de kommer og begynder at snakke loes...naar ellers det lykkedes mig at faa drejet samtalen vaek fra det saedvanlige, saa er det alletiders at faa oevet lidt spansk. Den anden dag fik jeg mig en hyggelig snak med to aeldre herrer i Saltillo - to musikere - ifoert hele cowboyudstyret - og den ene havde en harmonika i roed-hvid-groen - det mexicanske flag, super! Ellers proever jeg at naa at nyde det mexicanske koekken saa meget som muligt...inden det er forbi, suk! En lille bonus-info...oppe nordpaa gaar intet til spilde...tacos de tunge koster ekstra...aabenbart en delikatesse, hmm...det meste indeholdte en eller anden form for indvolde, saa paa de kanter holdt jeg mig paa sikker grund..saa ikke rigtig nogen grund til at eksperimentere..

Barranca del Cobre

Uh, er netop kommet ud af Kobberkloeften - har vaeret nogle helt fantastiske dage! Tog lidt af en maratonrejse fra Puerto Vallarta kl. 15 til Los Mochis naeste morgen kl. 05 (en time bagud) og saa med toget kl. 0730 til Creel. En helt ubeskrivelig flot tur gennem kloeften..et imponerende stort omraade (og snarere end en kloeft er der vist omkring 20 forskellige kloefter - langt stoerre end Grand Canyon siges det). Havde god tid til at nyde udsigten selvom jeg havde koebt billet paa Primera Express - turen tog godt 11 timer, saa det var desvaerre moerkt det sidste stykke. Der var restaurant ombord..meget lego-agtig foelelse at sidde der og spise quesadillas og kigge ud af vinduet..er dog ikke helt sikker paa at de serverede quesadillas i vores lego-tog, men restauranten lignede godt nok! Undervejs stoppede vi i Divisadero hvor vi kunne komme ud og se ud over kloeften - vildt at staa der paa kanten og der bare var laaaaaaaangt ned (gik selvfoelgelig ikke helt hen til kanten, vel mor..). Da jeg jo kom fra sol og strand i P. Vallarta havde jeg knickers paa..og heldigvis sko..men alligevel en kold fornoejelse at traske rundt i sneen! Det var ogsaa mit foerste moede med Tarahumara-indianerne som gaar i sandaler...og maendene har smaa laendeklaeder og kvinderne nederdele..forstaa det hvem der kan!
Ved ankomst til Creel blev jeg fint indkvarteret hos Casa de Huespedes Margarita's - det ideelle moedested i byen. Delte vaerelse med Georgie fra Brisbane (og moedte ogsaa lige to rejsende fra Sydney) - uden tvivl australiere jeg moeder flest af! Da det aabenbart var nytaarsaften var der lavet fint mad...saa laekker middag ovenpaa nogle dage med div. take away tortas - og ponche!
Lidt bonus-info - Creel er 2356 m over havets overflade...hvilket paa denne aarstid vil sige - taenderklaprende kold!!! Saa efter aftensmaden pakkede jeg mig godt ind i godt 7 kg taepper og noed endelig at have en seng at sove i...ahhh...at ligge udstrakt! Saa ifoelge lokal tid (som er 1 time bagefter Cuernavaca-tid) kom jeg sovende ind i det nye aar...super dejligt (og tiltraengt da jeg ikke rigtig sov paa bussen). Var godt nok ikke nemt at komme ud af taepperne naeste morgen...den der gasbraender som skulle varme alle 3 rum op var ikke helt tilstraekkelig (specielt ikke naar nu man har en fyre-fanatiker til far..). D. 1. januar tog jeg paa tour rundt i omraadet - og mine gamle, hullede tennissko stod sin proeve som vinter-hiking-boots i sneen! Maa sige jeg var glad for Faster's hjemmestrikkede da jeg kom hjem til Margarita's! Vi besøgte bl.a. en grotte, hvor der boede nogle Tarahumara-indiandere..en noget anden levevis end den de fleste danskere er vant til. Fik mig til at tænke på den diskussion vi havde i et af mine fag om fattigdom, hvor min lærer mente at 'fattigdom er en sindstilstand'...ved ikke om de var fattige, marginaliserede eller blot havde valgt at leve ifølge deres traditioner? Efterlod for en god ordens skyld nogle drikkepenge i bøtten alligevel.. Det var en rigtig god dag - og specielt vandringsturen (well, vi skoejtede en paen del af vejen, humor med al den is og sne kombineret med bakker!) til et vandfald var super flot!

Sammen med Sami (Frankrig) og Jazmin/Jazy (Mexico) tog jeg et par dage til Batópilas..en lille bitte by i bunden af kløften-det blev lidt af et eventyr! Det er 140 km fra Creel, lidt under halvvejs er der asfalteret...resten er nervepirrende smal, bumlet, humlet grusvej med diverse klippenedfald..ren forhindringsbane til tider...efter 5-6 timer nåede vi endelig bunden!

Nok den sindssygeste vej ever!

Det viste sig så at for godt en uge siden gik strømmen i byen, så den var helt mærkelagt, hvilket betød at vi gik tidligt i seng! Nu var vi under 'snegrænsen', så nu regnede det bare...heldigvis ikke så kraftigt. Næste morgen var det perfekt vejr til en gåtur, så jeg gik ud til en lille kirke 7 km hen langs floden - vidunderligt at gå til i egne tanker til flodens brusen og i fantastiske omgivelser!Senere samme eftermiddag gik Sami, Jazy og jeg op i højderne (eneste plan var sådan set bare at nå så langt vi kunne..og så nå ned igen inden det blev mørkt (for det der med bare at gå efter lyset, så er der by...det holdt jo ikke her!)). Anyways, vi begyndte opstigningen i en stenfyldt (og tør) flodseng og fandt enkelte stier, men så gik tiden jo pludselig, så vi besluttede at tage den direkte vej..op op op gennem krat og buskads..vi blev flere gange mindet om at vi jo altså var i kaktusland! Selvom vi aldrig nåede toppen, så kom vi højt nok op til at der var en flot udsigt til begge sider...ud gennem buskadset, hehe. Og vi nåede ned inden mørket lagde sig over en i forvejen rimelig skummel by. Vi snakkede med en lokal (spurgte ham bl.a. hvorfor samtlige biler i byen var smadrede) som sagde at folk drak tæt i løbet af dagen og så kørte som sindssyge gennem de smalle gader..og af og til havnede de så i floden (lå faktisk en omvendt truck i floden da vi ankom..). Og så er det et lille og indspist et samfund..de så ikke så positivt på fremmede...heller ikke Jazy (måske det havde noget at gøre med nogle plantager oppe i bjergene som de gerne ville have i fred..). Vi var i hvert fald enige om at 2 nætter i Batópilas var helt perfekt og rigeligt, så vi stod oppe næste morgen/nat og stod ved bussen/van'en kl. 0445. Og så var det så der udspillede sig et mindre drama...han havde solgt vores billetter og nægtede at tage os med! Selvom vi jo havde købt vores billetter først (nemlig i Creel) var der intet at gøre...de røde baglygter fortonede sig langsomt og helt surrealistisk i det fjerne! Og hvad gør man så??? Går op til broen (eneste vej ud af byen) og stiller sig til at vente på et lift! Det var 2 mere end almindeligt kolde timer vi stod der!!! Ved 7-tiden kom vores redningsmænd..2 Australiere der havde mountainbiket i området og nu var på vej retur til USA..så..not a problem..vi ku' sagtens få et lift til Creel og til Chihuahua! Uh, hvilket usandsynligt held!! Men sådan kom jeg altså til Chihuahua..på bagsædet af en overstørrelse, spritny truck!

Avistamiento de ballenas

Efter en afslapningsdag i Guadalajara tog jeg bussen til Puerto Vallarta ved Stillehavet, hvor hele den nordlige del af kysten er plastret til med hoteller i alle klasser. Jeg tog bussen ind til det gamle centrum, hvor det aabenbart var noget af et helvede at finde overnatning i - tror jeg travede rundt i godt en time foer det endelig lykkedes mig at finde noget! Alt var sindssygt dyrt! 500 dkk for een nat..saa raekker pengene vist ikke helt! Fandt endelig et Casa de Huespuedes og fik forhandlet mig ned fra 300 til 200 pesos..det dyreste jeg endnu har overnattet, men alligevel et kup!
Naeste morgen tjekkede jeg ud (dvs. jeg efterlod noeglen paa TV'et..) og tog bussen ud til marinaen med fuld opbakning. Og yes...knap et doegn i Puerto Vallarta...og det lykkedes! Jeg fik en oplevelse for livet...fantastisk at se de kaempemaessige dyr kaste sig rundt i boelgen blaa!! Vi saa en hel lille familie..far, mor og unge... virkelig et storslaaet syn! Og det er selvfoeligelig pukkelhvaler jeg snakker om! En af dem sprang op af vandet lige foran baaden - var paent glad for at jeg ikke sad i en af de smaa lanchaer.. (havde valgt en stoor baad da det erfaringsmaessigt er bedst for min transportsyge, hehe), men hvilket syn! Billeder kommer senere..noget senere.
Det var den vildeste foelelse at staa der og iagttage de imponerende dyr, waaauuw!!

Et ubeskriveligt imponerende syn!

Lige foran os!

110/70

Jeps, rigtig gaettet...det var mit blodtryk da jeg fik det maalt i gaar..paa en plads i Tuxtla Gutierrez, mens jeg sad og fortaerede min take-away torta. Der er nok en sygeplejerske i familien som kan fortaelle mig om det er ok eller hur...jeg sagde bare mange tak, hehe. I gaar var lidt af en rejsedag...heldigvis i godt selskab hele vejen (foerst Kristy's og senere mit eget ). Tog fra Puerto Arista ved 9-tiden..og efter en taxi til Tonalà (og adskillige hasarderede overhalinger!..hvilket resulterede i at vi havde tid til quesadillas og choko-bananmilkshakes inden afgang..mmm) , 3 timer i bus til Tuxtla G., 40 min. i taxi ud til lufthavnen (anede ik' den laa saa langt vaek, heldigt jeg tog afsted i god tid..), 2 x fly (med mellemlanding i Mexico City, hvor jeg lige havde tid til at faa en is .. (til aftensmad, hmm..)), derfra med taxi til centrum af Guadalajara (hvor jeg saa liget af en ung mand paa vejen - da vi passerede ulykkesstedet stod der 20-30 redningsfolk som intet foretog sig..og saa var der en der viftede med et stykke blaat plastic og derved tiltrak min opmaerksomhed - desvaerre daekkede han liget til med det plastik, ikke noget rart syn), ankom jeg til Hostal Guadalajara (hvor jeg aabenbart faar rabat pga. mit TEC-studiekort..finally it pays off..hehe) godt udmattet og en hel del pesos fattigere...
I dag har jeg saa bare nydt, nydt, nydt en stille dag...siddet det meste af dagen i solen paa en baenk oppe paa en af byens pladser og laest og skrevet og set paa mennesker. Og snakket med Christian, en meget snakkesalig mexicaner som viste mig et bageri i morges. Lidt sightseeing har jeg dog faaet klemt ind i den stramme tidsplan...har vandret lidt omkring og set paa 'det historiske centrum', bl.a. vaeret inde og se Orozco's imponerende vaegmalerier i Palacio de Gobierno. Og netop som jeg traadte indenfor i byens fornemme teater startede en lille 'tour', oeverst over scenen sidder en oern med en kaede i naebbet (egentlig et symbol paa at Hidalgo opfordrede slaverne til oproer..og satte en stoppe for den forretning), hvis teatret en dag fremfoerer et daarligt stykke (eller et stykke daarligt..) vil oernen tabe kaeden..siges det.
Faar i oevrigt god brug for alt mit varme toej...laeste i avisen at temperaturerne er usaedvanligt kolde nordpaa for denne aarstid...og jeg vil selvfoelgelig nordpaa...maaske det endda bliver varmt at komme hjem til den danske vinter!

Jul i Puerto Arista

Efter laaaang tids rejse (natbus..jeg goer det aldrig mere..i hvert fald ikke foer om et par dage..tror jeg faar brug for ferie efter mine 2 uger nordpaa) ankom Tim, Kristy og jeg til Puerto Arista ...og Josè's Camping Cabañas d. 24. december.. selvfoelgelig en god gaatur udenfor byen..i stegende varme..jajajaja. Fie, Liam, Ask (Fie's lillebror), Colleen (Liam's US veninde) havde vaeret der nogle dage da vi ankom, saa de var stedkendte (hvilket tager ca. 5 min.). Puerto Arista er en lille, bitte by ved Stillehavet - faktisk er det naermere blot en gade m. et par restauranter og hoteller. Og en fabelagtig tacos-stand..som vi noed godt af! Det var et rigtig familieforetagende, hvor datteren (10 aar?) var tjener - den gladeste, mest hoppende og dansende tjener jeg endnu har moedt her..hun saette hele selskabet i godt humoer !
Tim, Kristy og jeg delte en cabaña , en lille straataekt hytte med to senge og en masse myg (altid et trade-off...varme og myg eller kulde og ingen kloe..). Om aftenen lavede vi kaempe julebuffet paa baal..Fie og Ask stod for selve madlavningen, mens vi andre hakkede, skyllede og skar loes..med mildt sagt begraenset udstyr (en kniv (og en lommekniv), et spaekbraedt, 2 smaa gryder, nogle foliebakker) var det noget af en udfordring at trylle al det mad frem...men sikken feast! Brune kartofler var det eneste traditionelle danske julemad (min far har vist lovet mig ris a la mande naar jeg kommer hjem...) - ellers stod menuen paa kaalsalat, svinekoteletter, stegte champignons, kartoffelsalat, chorizo, guacamole, tortillas, kogt spinat, baalstegte og marinerede groenne pebre og selvfoelgelig en maegtig punch. Ganske fantastisk!
1. og 2. juledag var stort set identiske...(uh, d. 25. lavede Ask pandekager til os alle...ren forkaelelse)..blev opdateret lidt med Fie (jo helt maerkeligt at vi lige pludselig ikke ses dagligt..), laeste, var paa stranden, dasede, spiste god mexicansk mad og hyggede mig..det var saa mine juledage!

Puerto hvaffornoget...

Tog afsted fra Cuernavaca sammen med Tim og Kristy i onsdags - afsted mod Puerto Angel paa Oaxaca's stillehavskyst. En temmelig lang rejse, saa vi ville goere den over nogle dage. Foerste stop i den charmerende koloni-by Puebla, godt 4 timers bustur fra Cuernavaca. Her er ogsaa rigtig fint og hyggeligt og det eneste vi har lavet er at slappe af, laese boeger og aviser, sidde paa zocalo'en og spise is, sove laenge (foerste dag vaagnede vi ved 11-tiden - og troede den var 8-9 stykker..intet dagslys traenger nemlig ind i vores vaerelse, saa det er helt umuligt at vurdere hvad klokken er..), hoere musik, spise div. mexicansk mad - virkelig dejligt at have oceaner af tid til at lave intet.
I forgaars var Kristy og jeg paa museum..om den mexicanske revolution i 1910, med skudhuller og det hele. Meget spaendende historie den mexicanske. Derefter ville vi proeve at finde det danske bageri (som har hjemmebagte rugbroed), saa jeg fandt lige adressen i min mail. I min inbox laa der imidlertid en mail fra Fie...om at jule-planerne var aendret en del, saa i stedet for Puerto Angel, Oaxaca holdt de jul i Puerto Arista, Chiapas...og de ville da blive glade hvis jeg stadig ville komme.. argh..lige en stat sydligere...unaegtelig noget af en omvej naar nu jeg skal nordpaa til kobberkloeften (som er laaaaangt nordpaa..), det bliver vist at krydse landet paa et par uger, hmm... kommer til at ryste noget rundt i diverse busser, men har lovet mig selv at kobberkloeften den vil jeg se denne gang..og havde jo ogsaa glaedet mig til at holde jul med Fienliam og co. - saa maa jeg jo faa tidsplanen til at holde nogenlunde..regner med at koebe et fly nordpaa om lidt. Sikke et held at vi gik paa jagt efter det bageri..ellers havde vi vaeret i Puerto Angel nu...og set os forgaeves om efter Fienliam m. bror.
Hmm..som om det ikke var nok, saa er alle busser ud af Puebla booket - i hvert fald helt umuligt at komme afsted 3 personer! Saa vi tjekkede ud af vores hotel i gaar eftermiddags, tog ud paa busstationen og endte med at maatte tage tilbage paa vores hotel endnu en nat, da vi foerst kunne faa billetter til i dag, d. 23. dec. Saa i morgen naar I sidder over julemiddagen, saa bumler jeg rundt i en bus et sted i Chiapas og proever at lokalisere Fienliam...
Jeg er desvaerre blevet forkoelet, saa ku' virkelig godt bruge at dase i en haengekoeje i 30 graders varme og blive frisk igen...her i Puebla bliver det saadan lidt koeligt om aftenen. Skal dog lige ha' overstaaet 13 timer i natbus og derefter 4 timers bus videre sydpaa og derfra en times tid i en lokal bumler og saa har Fienliam vist slaaet sig ned lidt uden for Puerto Arista for at det ikke skal vaere loegn..glaeder mig til at se dem!
Har jo i aar droppet alt hvad der hedder postkort, julekort, juleopkald, mails osv....men men men det betyder skam ikke at jeg ikke taenker paa jer, for det goer jeg!

Rigtig rigtig glaedelig jul til alle
- og haaber I kommer festligt ind i det nye aar!

Intercambio

Søndag sov sov sov jeg...og om eftermiddagen tog vi til en sø - eller faktisk var det en faldskærms-skole - men vi kom der nu kun for at mødes med nogle af TEC-vennerne og Manuel (som studerer i USA og hvis far ejer stedet) og så spille fodbold, en rigtig sjov eftermiddag/aften i godt selskab. Mødte bl.a. en argentiner - de snakker rigtig sjovt! S udtales ikke i det land!! Og Manuel's far fortalte om et spil som åbenbart er populært i Frankrig, 'Yorki' pues, noget i den retning. Med to spillere på hvert hold og en bold som hurtigt taber fart..lyder lidt a la 'fut-squash', ku' være sjovt at prøve.
Mandag formiddag-eftermiddag..(det flyder jo ud i et når man intet ur har..) var jeg på shopping med Dani for at finde en gave til Ana - til den intercambio som de (TEC-kliken) havde arrangeret til mandag aften. Og må sige det er en fantastisk tradition/ide/koncept! For et stykke tid siden havde de (hemmeligt)trukket lod om hvem der skulle give gave til hvem - så alle giver en gave og får en gave. Og der er ikke uoverskueligt mange af købe gave til - og man får en rigtig hyggelig aften sammen ved gaveudvekslingen! Mandag var så selve gaveudvekslingen - egentlig ved man ikke hvem der skal gi' gave til hvem (deraf hemmeligt), men da Ana og jeg kom ind i legen efter lodtrækningen, så gav vi hinanden en gave. Nå, jeg fik købt en hvid tynd uld-bluse til hende og tog ind til centrum for at snakke med Tim for at aftale nærmere om vores afrejse onsdag (bare egentlig sige at jeg gerne vil følges med dem..). Mødte ham på hans stamcafé (well, den ene af to, men man har vel lov at være heldig...havde nemlig ikke ringet til ham, da jeg troede at jeg ikke havde hans nr. - men det havde jeg søreme..mobilos og mig..måske en dag..). Tilbragte det meste af eftermiddagen sammen med Tim og tog derefter en taxi hjem til Dani (denne gang direkte..uden noget pjat!). Tror jeg kom en lille times tid før vi skulle være hjemme hos Pimpo kl. 20 - men planerne var ændret - det blev i stedet hjemme hos Dani, perfekt! Hendes mor havde nemlig haft comida for sine tidligere kolleger om eftermiddagen - og der var mildt sagt meget mad til overs! Igen lykkedes det os (Dani og jeg) at være de sidste til at komme (selvom vi jo bare lige skulle nedenunder...men men men...Ana kom op og holdt os med selskab, mens vi gjorde os klar. Menuen var pozole og tacos dorado - pozole er en suppe med kylling (eller svinekød) og så ellers løg, lime, chili - og man ku' enten vælge stor eller lille portion, hvilket (uden p.s) var ½ eller hel L - det var gigantiske portioner! Ej, hvor var det godt!! Ikke hverdagsmad, men et rigtigt mexicansk festmåltid. De havde også været 1½ dag om at lave pozolen...og den var klasse!
Efter maden (som selvfølgelig blev nydt med øl eller tequila) var det tid til gaveudvekslingen...alle gaverne samlet på et bord - os rundt i en rundkreds og så startede vi med flaskehalsen peger på..Ana..så jeg fik min gave først..var ikke helt klar over om jeg skulle åbne den nu..men jo, det skulle jeg...det tog mig evigheder, hihi..en bog (på spansk..en udfordring som jeg tager op nu jeg skal ud at rejse..), et armbånd og en plakat - en karikaturtegning af DF, og hun havde også købt et kort - alle ting jeg blev rigtig glad for! Så fik Ana sin gave (faldt vist også i god smag, heldigvis...) og så måtte vi ha' gang i flaskehalsen-peger-på igen, indtil alle havde uddelt og fået sin gave (vi var vist omkring 10), det var virkelig fint og godt! Bagefter snakkede vi til de kørte kl. 03 - godt jeg ku' sove længe hva'?! Nå jo, fik også smagt tequila (den gode azul, fint skal det være) med lime og cola - en anbefaling er hermed sendt videre.
Og nu må jeg vist også pakke mig sammen...skal mødes med nogle fut-tøser kl. 19 (om 20 min.) og skal lige om til Tim og Kristy og aflevere min laptop..snakkede lige med Gaby på msn - hun ville lige forsikre mig om at jeg skulle medbringe mexicaneren (dvs. ikke komme før kl. 19.15..hun ville køre hjemmefra ca. kl. 19). Kommer dog for sent helt af mig selv...skal jo liiige nå det sidste :-). Men meget sjovt forhold til tiden de har de mexicanere...det siger jeg vist i hver post...

Futposada

Ana og Dani havde arrangeret en posada - for at fejre december, graduaciones, det nye års komme m.m.m. - og for at jeg ku' se hvad det handlede om...så fredag efter at ha' afleveret Helle (og alle mine ting..jeg takker tusind gange!) i lufthavnen tog jeg bussen hjem til Cuernavaca og 3 de Mayo, hvor jeg fik skrevet lidt blog, ordnet billeder, spist quesadillas fra Maribel og andre fornødenheder..inden jeg tog en taxi ud til Dani om aftenen. Eller det vil sige blev lige en lille time forsinket da Rosario kom op og snakkede og snakkede da jeg sku' til at pakke sammen...hun så billeder fra DK og ville høre om jeg havde været tilfreds med at bo hos hende (og selvfølgelig høre hvad jeg havde skrevet i evalueringen til TEC, hehe) m.m.m. Nå, taxa-chaufføren for selvføgelig vild...og da jeg har kørt rundt og rundt i evigheder omkring Dani's hus (med andre taxi-chauffører og Arianna) var jeg ikke til den store hjælp..det var lidt a la..kan huske jeg har været her før...men var det da vi var på rette vej eller på afveje? Hmm..anyways, efter div. opkald til Dani nåede vi endelig frem til der hvor jeg kunne guide ham fra - så omkring midnatstid blev jeg taget vel imod af Rick, Dani og Dani's mor. Rigtig dejligt at se dem igen! Og så fik jeg lige en Cuba eller tre med Rick og Dani's mor...og så blev klokken 03:30 inden Dani og jeg kom i seng - hun fortalte mig om alle de uoverensstemmelser fut-holdet havde havde haft tidligere - delt i kliker osv. (ret dramatisk faktisk!). Godt at jeg kom i det her semester og bare har kunnet have det sjovt med dem uden at mærke noget til fortidens spøgelser. Dani bekræftede forresten også at det Helle og jeg havde set på La Merced var mave...grisemave..mums mums...sku' efter sigende smage rigtig godt og (uden tvivl) være meget næringsrigt hvis det lige blev prepareret lidt.
Næste morgen (en times tid senere end oprindelig planlagt) mødtes vi med Ana på markedet for at købe piñata og slik til at fylde den med - og bagefter tog vi ud i Sam's. Et amerikansk koncept som passer glimrende til de udvidede mexicanske familier - det minder mest af alt om Ikea's varelager - store reoler fyldt med paller helt op til loftet. Og så kan alt kun købes i mængder - 4 flasker ketchup, 9 2L colaer, 6 bøtter mayo osv. og for ligesom at understrege det med mængderne..så har indkøbsvognene 2 børnesæder! Nok er jeg af en stor familie (i DK mål), men det her var simpelthen vildt! Tror det tog os 4 timer at få handlet (vi mødtes lige med Dani's mor og bror til frokost/morgenmad) og så tilbage til Sam's igen for at handle det de manglede...sikken en ineffektivitet..nok til at få de fleste danskeres stressniveau til at stige..for så slet ikke at tale om tempoet ved kasserne, hehe..så nyder jeg Mexico! Vel hjemme igen fik vi os lige en lur...eller dvs. Dani kom ind omkring kl. 19:30 og sagde at nu var de andre kommet, så nu måtte vi nok også hellere se at komme afsted...så hun tog lige et bad og gjorde sig klar..helt stille og roligt..og på vejen var vi lige inde og købe øl..og så ankom vi i god stil omkring kl. 21. Er efterhånden blandt de mindst 'præcise' her...jajajajaj, skal nok blive god igen når jeg kommer hjem. Blev modtaget med åbne arme af Gaby som havde været i Australien de sidste 13 dage, rigtig rigtig dejligt at se hende igen!! Ikke en eneste spurgte hvor vi blev af..hehe, langt fra DK-normer! Arianna var knap så imødekommende... ej, det passer ikke..Dani og Ana havde sagt til hende at jeg havde sagt (og så kører møllen hehe...heldigvis altid med et glimt i øjet!) at jeg ikke ku' li' at køre med hende, at hun kørte for stærkt og at jeg bare ville tilbage til Dani's fest. Sjovt nok husker jeg sådan cirka det modsatte!!
Efter et par Indios skulle vi selvfølgelig have en tequila - og derefter ville Arianna lige vise os hvordan man drak en tequila med øl (nej, en øl med tequila), så det blev til endnu et "TEC-TEC-Borrachas" ... inden vi tog den udfordring op! Kan ikke forestille mig at det smagte fantastisk...og er for indviklet at forklare her (ej, egentlig ikke..)...men sjovt var det! Sku' også drikke noget vodka omvendt - det der papglas og min håndflade var absolut ikke en tæt enhed!! Så var det efterhånden tid til at begynde på traditionerne...først sang de - halvdelen indenfor den anden halvdel udenfor - og bad om husly for Josef og Maria (tømreren og jomfruen forstås)..og så skulle vi slå piñata i stykker (symboliserer djævlen som ville vildlede dem og de syv dødssynder..vores piñata havde dog kun fem synder..men det er jo også alt rigeligt!). Jeg skulle selvfølgelig begynde...med bind for øjnene og et kosteskaft i hånden blev jeg snurret rundt i en uendelighed før jeg kom i kamp med piñataen...den er bundet op af en snur - som der står en og hiver i så man aldrig ved hvor den er (udover at man jo er blindet) - oppe nede højre venstre...tag lige en udfordring op! Men god underholdning! Inden den var smadret løb vi tør for øl, så jeg tog sammen med Arianna og Gaby til Oxxo - da vi kom tilbage havde de smadret piñataen og røvet slikket (fin balancegang i det danske sprog..hehe...) (Ana havde åbenbart røvet til mig..men det har jeg nu ikke set noget til :-) ). Arianna brillierede ellers lige med at snuppe kartonen (her køber man ikke en kasse øl - men en gammel karton-papkasse med 20 øl) ud fra bagsædet og få den fumlet over skulderen og med et brag ned på jorden...7 smadrede øl var resultatet og lidt rengøring..hehe..
Senere kom fyrværkeriet på banen - og det var festligt!! Enkelte raketter, enkelte ting der eksploderede, men ellers bare en masse ting der fes rundt om fødderne på os på terrassen...jajajajaja! Ud på aftenen kom der også live-musik - Ana m. band spillede løs på små trommer, en mini-harpe ting - og så selvfølgelig sang!
Ved 5-6-tiden lå jeg i min (Dani's ..) seng og fik varmen igen inden jeg faldt i søvn...nætterne er ikke så varme som de plejer!

Med Helle i Cuernavaca

Torsdag d. 14. december var dagen hvor Helle kom med hjem til Cuernavaca og saa lidt af det der har vaeret min hverdag i de sidste maaneder... og saa havde jeg jo ogsaa lige en kaempe saek med ting der skulle hentes i 3 de Mayo. Oeverst i saekken laa min (mudrede) toga...argh..den befandt sig pludselig i en skuffe i mit skab, da jeg skulle afsted (sikken dejlig overraskelse kl. 03 am..) saa ku' ik lige overskue andet end at kaste den over i saekken, hehe.
Vi startede med at tage Ruta 14 ud til 3 de Mayo - tror Helle blev overrasket over hvor langt udenfor centrum jeg boede og hvor sindssygt bakket der er! Selvom jeg havde noeglerne kunne jeg ikke komme ind..de havde slaaet en pael for af sikkerhedsmaessige grunde..heldigvis kom Rosario og lukkede os ind. Derefter gik turen til Maribel for nogle quesadillas til frokost - og de faldt i god jord hos Helle, de er ogsaa klasse! Havde lige et enkelt aerinde paa TEC (hente nogle kopier af final projects og nogle breve...intet af det tror jeg vi kan bruge til meget, men nu har jeg det da..). Man kan ikke laese kommentarerne paa kopierne og brevet er paa engelsk (sku' ha' vaeret paa spansk, ups en detalje vi ikke lige fik paa plads).
Derefter tog vi til Robert Brady Museum (eller dvs. Helle fik lige lidt tid ved zocaloen mens jeg blev klippet, uha uha..spaendende!). Robert Brady var kunstsamler og havde bygget det her meget kreative og flotte hus i mange farve og sjove detaljer overalt. Og saa selvfoelgelig en masse kunst - malerier, skulpturer m.m. - fra hele verden. Og selvfoelgelig med en pool i haven, vi er jo ikke i Cuernavaca for ingenting! Efter Robert Brady var det tid til lidt forfriskning...cerveza de raiz paa zocaloen, skoent. Bagefter tog vi ud til markedet og handlede lidt fornoedenheder til det mexicanske koekken...ku' vaere fantastisk hvis jeg kunne lave bare en broekdel af det jeg har levet af hernede...
Fra markedet tog vi tilbage til 3 de Mayo og det var vist en meget god beslutning...eftersom det selvfoegelig trak ud med at ordne billeder (som jeg efterfoelgende fik sendt til en forkert mail...saa Helle maa vente en maaneds tid endnu, ups) og ikke mindst faa pakket (som jo er min specialitet..). Til aftensmad fik vi laekker take away..selvfoelgelig fra Maribel...quesadillas og en torta til bussen (og SAA var vi ogsaa stop-maette), har endnu ikke hoert om nogen der har spist en hel torta fra Maribel af en omgang..og har ikke set dem saa store nogen steder..
Og maa lige indskyde at det hele dagen var dejligt solrigt og behageligt, ikke som kolde Mexico City...man kunne nemt maerke hoedeforskellene her!
Kom med bussen kl. 21 - ved ankomst kl. 23 paa Hotel Moneda ventede der os en behagelig overraskelse..der var posada-fest ovenpaa, lig jubel og skrig, skraal og bragende hoej musik til langt ud paa natten...fantastisk naar nu vi skulle op kl. 06! Det tog nogle timer at faa pakket - det var godt nok haardt fysisk arbejde at faa stoppet den taske!! 20,5 kg vejede den ved check-in...meget godt ramt! Sportstasken tog Helle med som haandbagage, saa jeg havde sorteret de vigtigste papirer og breve fra TEC over i den, hvilket var meget heldigt eftersom den store backpack ikke kom med til Danmark. Ved ikke om den er kommet endnu..?
Da Aeromexico havde en meget langsom check-in var der ikke tid til faelles morgenmad (havde bare smurt det til Helle mens vi ventede..), saa hun gik direkte i security check og mod gaten. Tak for en god tur...og hils dem derhjemme!

Teotihuacán

Den bedste tour længe! Efter anbefaling af Fienliam tog Helle og jeg med på tour til La basilica de la virgen de Guadalupe og Teotihuacán. Meget fin størrelse gruppe og ganske god guide. Vi startede ud med at køre over til Tlatelolco og besøge de 3 kulturers plads ...dvs. indianerne (ruiner), kolonitiden (kirken) og nutiden symboliseret ved det moderne byggeri der omgiver pladsen. 2.okt. 1968 (68-oprøret I ved...) var der demonstration på pladsen, da regeringsstyrker åbnede ild mod demonstranterne og således ryddede pladsen. Det var ganske få uger før OL i Mexico City, så dagen efter var pladsen ryddet og alt var pakket ind - intet i medierne, ingen mindeceremonier, intet. De efterladte rejste en mindetavle med alle navnene og nogenunde ovenstående ord og hvert år d. 2. okt. samles studerende og efterladte for at mindes og vise at de ikke glemmer. Overfor kirken står der også en tavle - "D. 13. august 1521 faldt Tlatelolco, heroisk forsvaret af Cuauhtémoc, i hænderne på Hernan Cortés. Det var hverken sejr eller nederlag, men den smertefulde fødsel af mestizo-befolkningen, som er dagens Mexico." Ganske smukt og nok også ganske sandt. Faktisk fortalte Dani mig den anden dag at i Mexico går der en joke på at folk fra Peru er de mindst kønne i Latinamerika - de mangler lidt erobring, lidt europæisk blod (heraf følger jo så at Peru er det land der blev 'mindst erobret'). Nå, tilbage til touren...næste stop var basilikaen. Ganske ganske kort, så er historien om Jomfruen fra Guadalupe den at hun viste sig for indianeren Juan Diego 4 gange (d. 9. - 12. dec.) i 1531 og bad ham bygge en kirke (en for hver gang hun viste sig)...så vi så de 4 kirker der ligger nærmest side om side. Derudover er der en masse symbolik forbundet med hendes klædedragt, lyset der omgiver hende osv. osv. For at overbevise kirkens topfolk om at han talte sandt bad La Virgen ham om at samle blomster og give dem til kirkens overhoved (jajaja, er ikke så velbevandret i de kirkelige termer..) - og da han foldede sin klædedragt ud var der i stedet for blomster indprentet et billede af La Virgen, et sandt mirakel. Hans klædedragt hænger i dag i basilisken og passeres af millioner af pilgrimme hvert år (derfor er der så snildt lavet rullebånd/flade rulletrapper foran, således at der ikke dannes prop...kom ikke her!!). I nittennogleoghalvfjerds byggede de så den nuværende basilisk, der kan rumme 9000 mennesker og der er messe hver time året rundt. En af kirkerne var begyndt at synke...virkelig voldsomt! Den blev holdt oppe af en masse stilladser og væggene var forbundet i et net af wirere der sørge for at den ikke faldt fra hinanden som et korthus...hvem får også den ide at grundægge en mægtig civilisation på en sø?? Som Helle sagde så havde den kirke nok ikke været åben for offentligheden i Danmark!
Næste stop var pyramiderne...eller rettere vi skulle liiige et tur forbi en souvenir-shop (med frivillig-købstvang por supuesto) og ha' frokost. Har dog masser erfaring i at ignorere diverse hentydninger (og i øvrigt slet ikke så slemt som det kan være..). Faktisk var det et ganske lærerigt besøg: Vi fik vist obsidianer (sort, vulkansk glas) - som blev til både guld og sølv og regnbue når solen reflekterede i vandet, flot! Bedst af alt var dog demonstrationen af maguey-planten (måske bedre kendt som agave...jajaja, den der forsyner verden med tequiiiiiilaaaaaa!). Nå, hun stod vist med en af frugterne..i hvert fald startede hun med at skrive på den - et fint stykke pergament dækkede planten! Og så skrabede hun på bladet...så havde hun shampoo. Så skar hun rundt om tornen på spidsen og trak den fri...så havde hun når og tråd! (Og ja, nålen var trådet...fibrene hang simpelthen fast i tornen...sikke et kunststykke!). Så tog hun et lille dyr (a la en lille bitte skal-ting) og knuste den..og så havde hun fin rød maling (og nej, det var ikke blod..). Endelig fik vi lige et shot af de drikke som kan produceres fra agaven - pulque, mezcal og tequila (med mandelsmag..) - til mezcal fik vi dog lime og salt til at skylle ned med... Quite a plant! Havde nær glemt det vi egentlig kom der for...frokost - to tlayocos med nopales (kaktus), virkelig lækkert! De er lavet af tortilla-masse (som alt her), men med hele sorte bønner i - og så nopales, crema, ost og salsa ovenpå...prøvede ihærdigt men Helle ville ikke bytte den ene af sine mod min banan..hrmpf!
Vi var lige i baghaven af Teotihuacán så inden længe var vi klar til at bestige sol- og månepyramiden!! For vi skal selvfoelgelig op paa begge to nu vi er her...kommer jo aldrig tilbage hertil!! (Saa jeg besteg begge pyramider for anden gang..hehe). Hele omraadet er et stort mysterium...var en by inden aztekerne kom og fandt den forladte by, ingen ved dog hvorfor den blev forladt..ej heller hvad byen oprindelig hed (Teotihuacàn er aztekernes navn for byen). Et storslaaet sted uden tvivl..og i dag er det 'bare' ruiner...taenk hvordan der saa ud dengang byen var befolket?
Trinene op til maane-pyramiden var kaempe-hoeje og stejle..lige under knae-hoejde, hvilket fik pulsen i vejret paa ingen tid! Vi naaede dog toppen hvor vi kunne nyde udsigten over byen, ku' sidde der i timevis havde det ikke lige vaeret for de knap saa behagelige spidse sten der udgjorde det for stole..
Vel nede igen (jeg synes jeg skulle koncentrere mig for ikke at styrte..der var en gammel dame der naermest blev baaret op og ned af hendes familie, hun var mildt sagt meget usikker paa benene...viljestyrke eller galskab jeg ved det ikke) fik vi et spil kort og nogle cookies (til vinderen, hehe..) ved udgangen mens vi ventede paa de andre i gruppen.
Tilbage paa zocaloen var Palacio Nacional desvaerre lukket, saa Helle maa noejes med billeder af Diego Rivieras fantastiske vaegmalerier om Mexicos historie. Til gengaeld kunne vi naa hen i bageriet...det er helt sikkert et af 'must-see-sights' paa min personlige liste! Kager fra gulv til loft! Ovenpaa er der jo kageudstilling..den ene mere imponerende og detaljeret end den anden og nedenunder er der stabler af broed, kager og wienerbasser (pan danès (danish) = dansk broed) aner ikke om det er en dansk opfindelse?? Meget overvaeldende saa mange kilo kager de mexicanere slaeber ud derfra - og ikke mindst den effektivitet og fingerfaerdighed 'indpakkerne' har...der kommer altsaa langet noget dej over disken i loebet af saadan en dag!

En dag på egen hånd i DF

Har vist skrevet det før, men altså Mexico City kaldes DF (Distrito Federal)...(DF har således intet at gøre med de (pol.) associationer I måtte få hjemme i DK...). Helle og jeg har netop haft nogle fantastiske dage i DF!! Hele to ting var grundlæggende på plads: Helle havde sin bagage - og det regnede overhovedet ikke!
Dagen efter ankomst tog vi rundt på egen hånd - vi startede med at gå (er jo ikke på tur med en sygeplejerske for ingen ting..) til La Merced, et gigantisk marked! Faktisk ligger der en metrostation inde midt i markedet..men vi har jo raske unge ben.. Lugtesansen er klart den sans der bliver mest stimuleret på sådan et sted...og så selvfølgelig synssansen, da der er så mange fremmedartede, farvestrålende og spændende ting at iagttage. Her kommer lige et par billeder:




Kødafdelingen er virkelig fantastisk! Sikken en stank! Tror selv den største kød-fanatiker kunne blive vegetar af at vandre lidt rundt der! Grisetæer i uoverskuelige mængder (og LIGE i synshøjde) og grisehjerne i små, fine, gule bøtter var det mest 'eksotiske' jeg så...ja, og så selvfølgelig noget ubestemmeligt noget som mest af alt lignede noget fiske-noget der var havnet i den forkerte afdeling..('panza' stod der på skiltet...nu har jeg lige slået det op og ordret betyder det 'mave'...hmm..måske?). Efter at vi var blevet mætte af indtryk og stank tog vi til Coyoacán (DF's Frederiksberg iflg. Helle) for at besøge Frida Kahlo-museet, hvilket jeg havde store forventninger til. Museet er et hus, hvor hun har boet sammen med sin mand Diego Riviera (begge er meget berømte mexicanske kunstnere). Anyways, museet var RET
skuffende..der var ikke nær så mange malerier som jeg havde forventet - og slet intet der fortalte om hendes liv. 'Bare' nogle rum så man kunne se hvordan de havde boet...i soveværelset hang endda et sæt tøj og stod nogle gamle støvler..hmm...). Selve huset var til gengæld ret sejt (kun overgået af Robert Brady-museet her i Cuernavaca, mere om det senere), en masse fine rum i forskellige niveauer og finurlige detaljer. På vejen ned til den centrale plads i Coyoacán måtte vi liiiige ind i et ishus og få en fin vaffelkurv..guf! Coyoacán er i det hele taget fyldt med ishuse, churros-steder, cafeer og hyggelig stemning, helt klart min favorit-bydel. Og så sad vi ellers nede på pladsen og spiste is og spillede kort i solen, super lækkert! Pludselig blev vi omringet af en stor gruppe ældre som vist var på tur..der blev bare ved at komme flere og flere...havde det været i Danmark havde de jo fægtet afsted med stavstænger, men her blev de svageste støttet under armene og så gik det ellers skridt for skridt. Mange ældre mennesker her i Mexico er virkelig flotte og de har en attitude jeg godt kan lide. Mange af dem der tager ruta'en ville uden tvivl sygne hen på et plejehjem i DK. Efter at være kommet lidt til hægterne igen, gik vi tilbage til metroen (var lige et smut i et storcenter på vejen..priserne er iflg. Helle ca. 40-50 pct. af i DK, men vi købte dog ikke noget). Og så stod vi af metroen ved Alameda'en (en lille park/plads), hvorfra vi gik hen og så Bellas Artes (meget fin bygning, der rummer ja..udstillinger af smuk kunst.., har faktisk set bygningen hver gang jeg har været i DF, men aldrig besøgt udstillingerne..). På vejen fik jeg mig lige en lille snack..en Tlayoco...en lille flad tortilla med frijoles indbagt - og så med noget fyld ovenpå, nopales (kaktus), salsa mexicana (tomat, koriander, løg) eller andet, jajaja kommer til at savne det mexicanske gadekøkken! Helle ku' faktisk godt lide den...måske det bare er 'ustegte' tortillaer hun ikke bryder sig om? Var også fristede til lige at slå et smut forbi churros-standen ved tårnet, men så havde der vist ikke været plads til aftensmaden... som vi nær ikke havde fået noget af.. alle de steder vi havde udset os var lukkede da vi syntes vi blev sultne..var klart for sent ude..og klokken var kun 20.20..vi gik et par runder før vi vendte tilbage til en italiensk restaurant (som heldigvis også havde mex. mad). Vi bestilte oksekød, kylling og grøntsager fra grillen med ost og tortillas - det var en 2 pers. portion...eller rettere 3 pers.! Selvom vi (mest jeg nok..) prøvede uhærdigt var det simpelthen umuligt at spise op. Vi fik micheladas til - øl med lime, tror Helle bedre ku' lide denne her end den med salsa som vi prøvede i Playa del Carmen? Kan slet ikke overskue at der er så mange gode personer og ting jeg kommer til at savne... lige nu har jeg sådan lidt 'panik' for ikke at nå at nyde det hele her, så jeg når ikke rigtig at tænke over de ting jeg savner i Danmark - forestiller mig at det kommer når jeg får tid til at bearbejde indtryk og oplevelser på hjemrejsen..som ligger lige om hjørnet..

Regnvejr?

Skoenne hvide sandstrande og turkis-blaat hav..vi kommer lige fra Isla Mujeres.. en caribisk paradisoe! Vi fik ogsaa 1 1/2 dag i paradis foer regnen kom..og den blev desvaerre, oev oev oev! I gaar soendag regnede det uden stop HELE dagen - paent traels! Heldigvis boede vi fantastisk hos Don Salomé, saa vi havde koeleskab og el-koger (til sygeplejerskens kaffe) saa forsyningerne var i orden - og oven i det var der overdaekket terrasse, hvor vi kunne sidde og spille kort, skrive dagbog, laese osv. - feriesysler.
Netop som vi stod af baaden moedte vi Fie, Liam og Ask (Fies bror), sjovt nok at de fik oeje paa os (Liam mente jo at han havde set mig, men saa alligevel ikke...saa var det fordi Helle var gaaet foerst forbi dem). Dem ser jeg foerst til jul..helt maerkeligt ikke at se Fie saa godt som hver dag..til lidt quesadillas og et projekt paa terrassen! Loerdag lejede vi cykler og cyklede oen rundt - en fantastisk tur paa et par timer og voldsom sidevind paa hjemvejen. Udenfor hovedbyen er der et par enkelte resorts og ellers bare idyllisk og stille og roligt. Det var afgjort feriens mest aktive dag - ellers har en morfar vaeret et fast indslag og i det hele taget har vi lavet mindst muligt. De foerste par dage sov jeg naar jeg lagde mig paa sengen - uanset hvornaar paa dagen traengte jeg til en lur...tror jeg er ved at komme mig ovenpaa et haardt semester paa TEC! I hvert fald sover jeg ikke helt saa meget mere...kan dog stadig ikke hamle op med Helle som insisterer paa at vaagne omkring kl. 06 hver morgen, kl. 07 hvis hun rigtig skal sove laenge...heldigvis kan jeg vende mig om og sove videre uden problemer!
Har maaske naevnt det..men Helle kan ikke li' tortillas...og hvad stiller man saa lige op med det??? Det er jo lidt en basis-ingrediens i mexicansk mad!! Jo, vi spiser nachos, hvilket ogsaa er super laekkert! Og saa selvfoelgelig fisk og skaldyr - og ceviche, det tror jeg nu godt hun ka' lide. I gaar smagte vi lige et par drinks til maden -caipiriña og mojito (og ja, saa det shot tequila som blev serveret som 'starter' inden vores drinks kom - fantastisk!). Og i Playa smagte vi Michelada, oel med salsa - det er klasse! I det hele taget er vi gaaet paa opdagelse i det mexicanske koekken (med alt det regn ku' vi jo ligesaa godt bruge tiden paa at spise...) - vi spiser mest paa smaa lokale steder (er der plastikstole er det oftest en vinder). Saa vi har ogsaa smagt chiles rellenos (fyldte (oksekoed og ost) chilier) og molletas (broed m. ost, chili og salsa mexicana), altid spaendende at se hvad de kommer med naar vi har bestilt noget..
Helles bagage kom forresten fredag morgen...saa var den aabenbart traet af at se verden paa egen haand (og havde aabenbart staaet 2 dage i Cancun), fantastisk system det bagagehalloej...i dagevis anede de ikke hvor den var (andet end at den ikke var i Koebenhavn eller Atlanta, flot!)..og pludselig dukker den op. Og paalaegschokoladen var hel..hvilket scoop!
Nu er vi (med bagage!! (heldigt nok eftersom mit mastercard aabenbart laa i min backpack..hmm..ellers har jeg styr paa det...) ankommet til Mexico City. Vi bor lige om hjoernet fra zocaloen paa Moneda (Yong og Stefan ved nok hvor det er!) - en gade hvor der sector informal for alle pengene, et kaempe gademarked (maaske det er fordi det snart er jul, men synes altsaa at der er kommet flere siden sidst!!). Bedst af alt er zocaloen...foerst og fremmest er der en kaempeenorm (40 m eller so) (oplyst) piñata midt paa pladsen (ser ud som om den svaever i luften) og fantastisk flot julebelysning paa alle bygningerne - der er julemaend, blosmter, kane, rensdyr, juletraer (med blinkende/taendte lys), feliz navidad, feliz año 2007 og meget meget mere!!
Her til aften har vi vaeret paa McDonalds - og koebe en kaffe til Helle til at akkompagnere vores hjemmebragte kager - et lille proeveudvalg fra den naermeste bager. Maa (desvaerre) sige at jeg ikke helt deler kagesmag med de mexicanere...maaske de endda er til soedere sager end jeg (havde jo ikke troet det muligt...).
Bliver godt at se byen i dagslys i morgen - vi ankom lige i solnedgangen, da vi kom paa lidt af en tur rundt i byens udkant foerst. Vi landede i Toluca (1 time vest for Mexico City (D.F.)), troede egentlig at jeg havde bestilt billetter til Mexico City, men det havde jeg aabenbart ikke.. Naa, vi kom paa en shuttlebus fra Toluca til Santa Fe - lige i udkanten af D.F., faktisk var det bare en stor indhegning paa en mark (ikke i naerheden af en station som vi havde troet/haabet). Naa, vi kom paa en bybus der tog os til en metrostation (godt en halv time gennem trafik over vejbump efter vejbump..). Fra metroen gik det glat med at ankomme til hostellet og vi klarede ogsaa trapperne til 4.sal i fin stil...saa nu er vi indlogerede for de naeste 4 dage og klar til at opleve Mexico City, laekkert!

At rejse er...ja, hvad sker der???

Efter en god cappuchino i Cancun's lufthavn fik jeg bundet min dagbog ind - og gik saa ud og ventede paa soester...og ventede og ventede..endelig kom hun!! Vi sov en nat i Cancun - og er nu i Playa del Carmen, turistmekka no. 2 efter Cancun! Stranden er fantastisk...hvis det da ikke liiiige var fordi det konstant regner elle bare noejes med at vaere overskyet! Maaske vi tager ud paa Cozumel i morgen - bare for at maerke regnen fra en anden kant.. Forhaabentlig bliver vejr-situationen bedre...er ikke floejet helt til Caribien for at drukne i regn..hvor bliver min dase-paa-stranden-ikke-loefte-en-finger-ferie af?? (Maa i parentes lige bemaerke at jeg jo altsaa har forneojelsen af at trave rundt med en sygeplejerske...som dels gaar staerkt (jeg halser efter det bedste jeg har laert) og dels gaar meget (mine ben og foedder vaerker naar jeg endelig smider mig paa sengen), hehe..)
Tjaa, en ting vi selv er herre over...det er hvad vi spiser! Saa vi har faaet smagt (Helle har smagt, jeg har nydt :-) ) en masse god mexicansk mad - tacos, empanadas, frijoles, tamales, comida del día, agua horchata, enchiladas de mole - hvordan kan jeg forlade dette kulinariske paradis??
I dag har vi vaeret paa udflugt til en cenote - Hidden Worlds - efter anbefaling af Ana. Det var fantastisk!! Amazing paa udendansk.., vi snorklede rundt nede i denne her underjordiske grotte - og Helle styrede paa behaendig vis lygten, saa vi kunne se ind og ned i dybet. Desvaerre var det koldt, koldt, koldt, men ikke desto mindre en forunderlig verden at opleve. For at komme hjem fik vi flaget en 'colectivo' ind til siden netop som regnen kom tilbage efter 20 sek. solskin., timing? I oevrigt ret spoejst at koere mod syd fra Playa del Carmen - en lige vej med jungle paa begge sider - og paa kyst-siden afloeser det ene enorme resort det andet - der er slet ikke nogle alm. byer langs hele kysten! (Ikke som vi passerede).
En anden udflugt..gik til det naermeste supermarked for at forsyne os med ja, hvad man nu liiige staar og mangler naar nu Helles bagage ikke er kommet! Og har snakket med Delta alt for mange gange...de har stadig ingen information om den taske...stadig en god sandsynlighed for at den befinder sig i Kbh., hvor deprimerende er det at taenke paa?? Den havde jo paalaegschokolade med!! Saa vi har koebt nutella i stedet, ikke helt det samme, men nok til at dulme abstinenserne lidt.. Kryds fingre for godt vejr..eller for at Helle's bagage snart kommer..der er frit valg :-)!

Afsted!!

Følelserne er blandede - jeg glæder mig helt enormt til at rejse med Helle og ligge på stranden og dase og komme væk fra lektierne og ud og se Mexico! Samtidig er det også vemodigt at tage afsted, fordi tiden med TEC-TEC Borregas jo så er forbi - træninger, kampe, fester - jeg kommer til at savne dem og deres gode humør enormt! Heldigvis kommer jeg tilbage og siger farvel inden jeg tager til Danmark...meeeen alligevel!
Og ellers har dagen i dag jo været helt i tråd med hvad jeg havde prøvet at undgå...men jeg er altså bare en fisk til at pakke..hentede mit tøj på vaskeriet kl. 20.30...spiste aftensmad kl. 22.00...og ja, så er der en masse gøremål der må vente (er for alvor gået i 'mañana-mode) :-). Jeg vil sove lidt inden vækkeuret ringer om 5 timer - og så er det afsted til Caribien på tiltrængt (og velfortjent vil jeg mene) dase-ferie!
Og til min mor, far og andre bekymrede sjæle (Katrine..)..vi skal nok passe godt på os selv og hinanden - og hvis I ikke hører fra os, så er det fordi vi har for travlt med at slappe af :-)

Dani's fødselsdags- og graduation fest!!

Fredag vågnede jeg (dejligt nok!) op uden videre tømmermænd, et lidt tungt hoved, men det var klaret op inden aften. Tror det var et godt træk at vi holdt os til tequila! Da jeg gik ned hos tortillariaet passerede jeg en 'transformator'-mast netop som der gik ild i den!! Sindssygt chok jeg fik, da der pludselig stod ild som i en raketmotor! Der gik ikke længe før brandmændene ankom... Om eftermiddagen tog jeg ind til byen og fik sagt god tur til Fie og Liam (og Fie fik fisket nogle ting op af tasken igen og læsset dem af til mig...bl.a. kogebøger, ordbog og studiehåndbogen! Hvad skal hun liiige med den i caribien??!).
Da jeg kom hjem var strømmen stadig ikke kommet igen..rimelig ufedt når nu det bliver mørkt før kl. 1830! Så jeg pakkede gaver ind i stearinlysets skær..
Vi var inviteret til kl. 19.00, så omkring 19.15 ringede Arianna at hun holdt udenfor et hus, som hun nok troede var mit..så vi kørte op foran TEC, hvor vi skulle mødes med Diana, Gaby (Dianas kusine) og Erika - det viste sig dog at de først ville være der en halv time senere..så vi kørte tilbage til mig og fik en Indio på terrassen (havde jo nogle øl tilbage fra sidst). Arianna troede at jeg havde ment på gaden, da jeg sagde at der ikke var strøm...så blev lidt overrasket over at hele huset var mørkelagt! Heldigvis var øllene da stadig kolde..
Vi ankom til Dani's hus omkring 20.30 tror jeg - der var sat pavillioner op ude i haven ved swimming poolen, masser af runde borde og så var der ellers fri bar og musik på terrassen og en kæmpe køleboks med Corona og Victoria! Og og og...efter den første øl kom Dani hen og sagde at nu var der tacos...og se, det er et koncept der er værd at importere! To fye stod og lavede dem - på et totalt transportabelt tacos-sted! Tre forskellige slags tacos - og så med salsa, lime, løg, ananas og koriander, uhmm..det var fantastisk!
Vi fik trofæet på bordet, så ingen var i tvivl om at her sad TEC-TEC-Borregas/borrachas, hehe. Arianna var obs på hvor mange øl jeg drak, fordi eftersom hun jo var chauffør, så skulle hun ikke være mest fuld! Lige pludselig lød der musik fra gaden og så kom der en stor tuba gående ind i haven - fuldt af et 5-mands orkester og to kæmpe højtalere!! Det var SÅ fedt - stor jubel! Dani ville ikke ha' musik til festen, så hendes mor havde arrangeret det alligevel som overraskelse - og den blev vel modtaget! Pludselig kom Dani's mor hen og hev fat i mig - at nu skulle jeg lære at danse mexicana, 'så mød min nevø'...meget betænksomt og super sjovt! Der var masser af livsglæde i luften, de forstår virkelig at feste på den gode måde de mexicanere!
Ved 1-tiden kom Arianna hen og sagde at hun havde lovet sin far at være hjemme kl. 01 - og ringe til ham at nu var hun kommet hjem til mig, så hun ville lige høre om jeg ville hjem nu? "Okay, så går jeg lige ind og lyver for min far" er vist en bemærkning jeg aldrig har hørt før!
Senere kom Arianna og spurgte om jeg ville med til OXXO og hente cigaretter - og ved ikke liiige hvorfor jeg ikke foreslog hende at finde en stedkendt til at tage med...vi fik nemt fat i cigaretterne..og så kørte vi ellers rundt og rundt og rundt (passerede OXXO 3 gange..) for at finde tilbage til Dani, som vi ikke havde tlf. nr. på (havde selvfølgelig ikke lige min mobil på mig), ej heller adressen. Diana fik guidet os lidt på vej og fik Dani til at ringe til os og få os tilbage til festen...et glædeligt gensyn!!
Snakkede også med Rick's mor - hun spurgte hvor mange øl jeg havde drukket..og da jeg selvfølgelig ikke holdte tal, så var det jo oplagt for Ana liiige at fortælle om min manglende evne til at tælle - øl eller mål, bare det overstiger 3, så er jeg tabt. Så der blev jeg (igen igen) gjort til grin fordi jeg ikke var sikker på at vi havde vundet efter at jeg havde scoret 6 mål..hehe, den går aldrig af mode den historie!
Snakkede og dansede og snakkede til flertallet pludselig var taget hjem..og vi kunne samles om et enkelt bord...og ud på morgenen lukkede vi så festen. Ana ville gerne følge os lidt på vej, så vi kunne følge hjem - så vi kørte slet ikke forkert på vejen hjem :-). Da vi kom hjem til mig var lyset kommet tilbage!! Både dagslyset og det elektriske.. så vi fik lige et par morgen-Indios på terrassen inden vi gik i seng..eller det vil sige, Arianna var pludselig ikke træt, så hun lå bare på sengen og prøvede at holde liv i mig! Men altså klokken var over 08.30 så var sådan rimelig træt! Da jeg vågnede klokken 14 var Arianna kørt..og strømmen og vandet var også væk! Ak ja, utroligt at man kan blive så tørstig af at drikke..måtte dog nøjedes med en tør tandbørstning, skønt! Og så skyndte jeg mig ellers på vaskeriet med alt mit tøj, så det er fint og rent til jeg skal rejse. Ved 15.30-tiden var strømmen tilbage igen og så gik der heller ikke længe før vandet var tilbage - dog ikke det varme af slagsen! Da jeg snakkede med Arianna senere på messenger var hun blevet fint modtaget ved hjemkomsten...hendes far havde sagt at hun så forfærdelig ud og hendes mor havde endnu ikke set hende...hehe - og ellers havde der ingen problemer været. Hun havde dog stadig ikke sovet - fordi når nu hun egentlig havde sovet fra kl. 01 til 10, så burde hun jo ikke være træt..så hendes forældre ville regne den ud hvis hun lagde sig til at sove. Som om det ikke var nok, så skulle hun i byen og fejre sin venindes fødselsdag (det faldt egentlig sammen med Dani's fest, så hun havde lovet at tage ud dagen efter som kompensation), hvilket hun absolut ikke synes var fantastisk! Unægteligt en hård livsstil...som hun ville ændre: Aldrig mere drikke, aldrig mere ryge - og aldrig mere billeder! Det sidste fordi, jeg sendte hende mine billeder fra festen...så nu mener både hun og Ana at de skal have veto-ret i beslutningen om hvilke billeder der skal på min blog! Jajaja, her kommer lige et par stemningsbilleder alligevel:

Så er vi klar til fest igen!

Nooooooooo!

Dani - den stolte og glade anfører!

Så er der dans på mexicansk med Dani's fætter!

Musik og livsglæde!

Si si si - skål Ana!

Der var ikke meget af den træthed tilbage, da vi skulle sove!

En morgenskål inden sengetid!

Bye bye TEC!

Jeg er færdig på TEC!! I hvert fald med eksamenerne...så mangler jeg bare lige at hente de sidste papirer. Havde sidste eksamen i onsdags - efter 4 timers fantastisk effektiv søvn! Trods gode intentioner, så har jeg ikke fået læst til en eneste af mine 4 final exams...hmmm..i bund og grund er det fordi jeg var sikker på at bestå faget uanset udfaldet, ellers havde jeg nok fået læst lidt. Men altså, den sidste uges tid er fløjet af sted (mere end normalt, men stadig på den stille og rolige, gode måde).
Onsdag var jeg til 'afskedsmiddag' hos Mollie og co. - Kristy lavede god mad og så var der ellers bare hygge rundt om bordet - vi var vist 11 rundt om det, rimelig tæt! Mollie skulle hjem til USA den følgende dag - jeg ved godt at amerikanere ofte har enormt meget bagage...men altså, hun må ha' 2x35 kg med - og hun havde overvægt allerede da hun fløj herned! Siden har hun fået anskaffet sig en ekstra kæmpe kuffert (så der nu er 3 i alt) og en stole-hængekøje og en kæmpe sombrero og derudover havde hun nogle mindre tasker. Det var helt vildt! Gik hjem ved midnat, da jeg trængte til lidt søvn...
Torsdag brugte jeg dagen på TEC for at få fat i kopier af vores final projects...det tog et par timer!! På et tidspunkt gik vi ind for at spørge efter dem og sekretæren bad os vente til ham vi skulle snakke med blev ledig. Det gjorde vi så..ca. 20 min. og så kom han ud til os, spurgte os hvilke fag det drejede sig om og bad så sekretæren om at finde dem...og det ku' hun jo ikke gøre uden hans tilladelse, vel?! TEC er et kæmpe bureaukrati! Nå, da hun fandt konvolutten fra mit morgenfag, så var mit projekt der selvfølgelig ikke! Sekretæren ringede læreren op, så jeg ku' snakke med ham og han lovede at give det til vagterne den næste dag, hvis jeg lige sendte det til ham igen på mail (fandt aldrig ud af hvad der var sket med det originale). Mmm...ting tager tid i det her land! Torsdag eftermiddag tog jeg ind til centrum for at købe gave til Dani - for en gangs skyld var heldet med mig - i den første boghandel jeg gik ind i købte jeg 'Den lille prins' - til 15 kr., helt ny og fin. Og så ringede Fie og spurgte om jeg ville med i biografen (vi mødes om 10 min.), så det blev lige et spontant indslag. Vi så 'Niños del Hombre', en meget dyster fremtid venter! Folk blev virkelig skudt for et godt ord, meget deprimerende film!
Efter filmen gik vi hjem til Fie og Liam og fik humøret op igen, især takket være nogle japanske fyre som stod for underholdningen via YouTube - bare tast 'japanese pranks' ind, hvis du vil ha' et godt grin! Skiløjpe, massagestol, små håndklæder og vægge er nogle af ingrediensrne i en fantastisk sjov cocktail! Vi havde aftalt at ha' tequila-aften for en sidste gang i Cuernavaca..Taxco-tequila drinks er bare i orden! En god aften sluttede vi af med at høre Beer'O'Clock på vej ud af døren...afsted til goodbye-party hos Luke & Whitney. Det var en rigtig god aften, hvor jeg bl.a. havde meget sjov af en grænsende-til -det-bevidstløse-fuld Kathleen, hihi! Lige nu kan jeg kun huske at jeg fik sagt farvel til Nici og Olivier..hmm!

Ceremonía de graduación

Er netop hjemvendt fra en absolut fantastisk aften og må ha' tømt mit hoved for indtryk...bruger min blog lidt som et 'pensieve' a la Dumbledore's (jajaja...Harry Potter). Dani havde inviteret mig med til graduación-ceremonien på TEC her til aften. Det var rigtig fint - alle fyrene var i jakkesæt og pigerne i tilsvarende fint tøj. Og så var der pyntet fint op med blomster, lys osv. På scenen sad 6 af de øverste personer i TEC-hierarkiet - og bagved dem en masse lærere, fagkoordinatorer osv. Der var nogle rigtig gode taler til dimittenderne - om at de skulle ud at være grønne blandt de grånende - og at 'hvordan' var vigtigere end 'hvad', dvs. at de skulle nå deres mål med de rette midler. At det skulle være rigtigt, ikke bare for dem selv, men også for deres omgivelser - i det hele taget var talerne præget af helhed og af at bidrage til samfundet. Det fremgik tydeligt at TEC's mission er at skabe/forme retskafne og engagerede borgere, der bidrager til udviklingen i samfundet ud fra en humanistisk synsvinkel. Faktisk er jeg imponeret over hvor godt TEC formår at skabe opmærksomhed omkring denne mission. Måske er det også en af grundene til at man også fik et diplom hvis man havde været engageret 'socialt' i skolen, fx. ved at spille på et af de udvalgte hold (så det diplom havde Dani jo landet for længst!). I en af talerne blev hele årgangen bedt om at rejse sig, vende sig om se ned på deres familie og give dem et ordentligt bifald. I det hele taget var der meget stor anerkendelse af alle de kræfter som både den studerende og dennes familie havde brugt for at nå til denne dag (ikke mindst taget i betragtning at TEC er en af Mexicos absolut dyreste universiteter).
Samtlige dimittender blev råbt op og modtog en for en de 6 håndtryk og sit diplom, og samtidig blev det nævnt om de havde et højt snit (mención de excelencia) og om de havde været involveret i skolens sociale liv. Selvfølgelig flot at gi' anerkendelse til dem der slidt i det, men altså synes også lidt synd på dem som 'kun' fik råbt deres navn op (meget på den ene side på den anden side!). Familien blev bedt om at rejse sig når sønnen/datterens navn blev nævnt, det hele var i det hele taget meget respektfuldt og anerkendende. Og altså mit navn..det ville for en gangs skyld være blandt de korte i det her selskab, så det var en længere seance, men var helt opslugt alligevel. Mødte jo så Dani's far, bror og mor...moren har jeg mødt en gang før...hvor vi spillede fút rápido (den kamp hvor jeg blev døbt 'mexicaner' fordi jeg skubbede en spiller væk da hun blokerede for at jeg ku' gi' bolden op...hmm..), hun arbejder som dommer for den lokale domstol, spændende job. Og mødte så også Rick's mor - han skulle nemlig også have sit diplom. Uh, det var i det hele taget bare storslået at sidde der og høre på taler og store ord - uddannelse er virkelig noget fantastisk noget. Følte virkelig at jeg var del af noget større, en lykkebringende følelse. Seancen sluttede med den mexicanske nationalmelodi, en virkelig flot melodi synes jeg, så den stod jeg og nød, mens de andre sang.
Fik også hilst på Ana's mor (som jeg jo kun havde set kl. 04 den nat hun allernådigst kom og lukkede os ind...), så det var fint at blive ordentlig præsenteret.

Og så blev det også aftenen hvor jeg fandt ud af hvorfor mexicanere kommer for sent af og til...rotte, vaskemaskine, halvdød - gøre heldød, blod, vaske op, putte den i flere lag poser og ligge den i haven, da skraldebilen først kommer på fredag..
Bagefter (dvs. ved 22-tiden) spurgte de om ikke jeg ville med ud og ha' en kop kaffe og varme os på...hvilket så viste sig at dække over aftensmad, da ingen havde nået at spise inden ceremonien (bueno, jeg havde også hastet hjem fra eksamen og nået at få lidt spiseligt). Eftersom jeg ikke var sulten nøjedes jeg med dessert - varm moka og brownie. Det var bare rigtig rigtig hyggeligt - og kl. 00.30 var jeg så her igen, fuld af indtryk!
Det var jo så bare min aften fra kl. 19 og frem...andre af dagens begivenheder:
Snakkede i telefon hele formiddagen! Mit headset er gået i stykker..fantastisk..hmfp! Det sku' bare holde en uge til!! Heldigvis har Fie venligst udlånt sit, så jeg ku' holde skype-møde med Jo og Christel - min gruppe til 3.årsprojekt. Sagen er nemlig den at det nye semester begynder i DK d. 29. januar - med første deadline d. 6.februar, hvor vi skal aflevere projektforslag og ha' valgt vejleder!!! Ganske kritisk når nu jeg er her, Christel er i Barcelona og Jo er i DK ... og er da slet ikke klar til at gå i skole igen d. 29. januar!!
Vi havde hver især forberedt os med nogle tanker og ideer til mulige projekter/indfaldsvinkler, men jeg havde svært ved at komme frem til noget mere konkret, havde forskellige løse ideer, men ikke noget rigtig godt. Da jeg så snakkede med Christel (Jo havde vist glemt os...men kom på ligesom jeg var gået i gang med frokosten..jeps, quesadillas), så fik vi rigtig vendt og diskuteret tanker og ideer - og pludselig sad vi klar med et helt fantastisk projektforslag - indeholdende 3 separarate undersøgelser - det vil nok tage langt mere end 6 mdr. at undersøge alt det, men spændende er det! Kan simpelthen ikke forstå regeringens angreb på gruppeeksamner og krav om at opgive hvem der skriver hvad - de må altså ha' misforstået noget helt helt basalt: Summen er større end de enkelte dele! Rigtig god følelse at sidde tilbage med!
Og og og...fik afleveret mit allersidste TEC-projekt - en gruppesatan på 56 sider om neo-conservatism i USA under Reagan og 2xBush. Var i gruppe med Fie, Joel, Anda og Nici..den hårde kerne. Midt under eksamenen (var nemlig også final exam i regional scenarios - faget med Mario) spørger han os om vi havde kopieret det fra nettet (han mente det vist i fuld alvor, han spurgte i hvert fald gentagne gange..). Da han var overbevist om at vi skam helt selv havde lavet det, så havde han kun roser til overs!! Og ja, altså manden roste vores struktur (på trods af at der ikke var sidetal!!) og nævnte lige nogle ting vi havde fået med...og i løbet af eksamen skrev han så en karakter på...simpelthen ufatteligt! Så fik vi da bekræftet at han ikke læser vores afleveringer! I løbet af eksamenen blev han nødt til at flytte Fie-Me?,-I-don't-cheat! (det sagde hun bare ikke var min første tanke!!) helt op foran, da han ikke var helt tilfreds med at høre dansk fra bagerste række: "For det første fordi jeg ikke forstår det og for det andet fordi I snakker for meget!" Hehe...på det tidspunkt var vi gået over til at vidensdele skriftligt...Fie nåede lige at aflevere ordbogen med svarene til Joel inden hun blev flyttet...humor!
Jeg blir helt høj af livet sådan en aften - og så kan jeg slet ikke falde til ro når jeg kommer hjem..men har eksamen kl. 0830 i morgen så må hellere liiiige se lidt på de tidligere eksamener..og få sovet lidt..sku' jo nødig komme for sent!!!
Og så en lille bemærkning på falderebet...nu hvor I jo nok har taget hul på julefrokosterne, æbleskiverne og snart også julegodterne...ingen grund til bekymring...det hedder 'underhøj'!