Cuernavaca

The end...overwhelming!

2007-01-24T22:02:00.000-06:00

I've received a few (well, more than a few!!!) 'hints' not to write my blog in Danish (maybe its reasonable since we are so few inhabitants in this cold country called Denmark..)...soooo, this last post will be in the widely recognised language English!
I've been back in Denmark for a week now (in 6 ½ hours to be precise...and that's important in DK, hihi) and I'm not at all used to it yet! I can't really figure it out...I miss sooo many things about Mexico and I'm also enjoying seeing friends and familiy here again...so at the minute I spend my days with friends and family and my nights in front of the computer talking to my Mexican friends. That leaves me with about 3-4 hours of sleep, don't think I can continue like that for long! Hmm...reverse culture shock I wonder? Maybe I should tell my family about this phenomenon...they must be a bit disappointed when everybody asks me: "So is it good to be back home?" and I don't know what to answer...because I still can't believe I'm in Denmark, it feels so surreal. Just to give you an example - it is so weird..but people shake hands in this country (so I gave a friend of Liam's a kiss on the cheek today even though I've never met him..of course he wanted to shake hands...jajajaja). The last few times after I've come home after being away for 6 months the transition has been easier, guess it's because this time I stayed in one place (well, most of the time) and immersed myself in the Mexican culture...I loved it and still do! I feel very privileged - in the first place to get the opportunity to study abroad and then to experience a semester as amazing, incredible, and fantastic as mine! Sometimes I can't believe it really happened!
The last few days in Mexico I felt like living in a bubble (that was about to burst), I knew I was saying goodbye but I never really understood it, surreal when I think about it even today.
I came back to Cuernavaca Sunday and stayed with Dani. The trip from Guanajuato turned out to be a bit longer than expected (you can't plan everything..or rather...you can plan it but it rarely works out that way..so why bother?) ...took the bus from Guanajuato to León around noon and from there to Mexico City (to the Northern busstation). I asked the nice woman behind the desk about four times whether there would still be buses directly to Cuernavaca when I got there, and of course the answer was yes - she even checked the departures in the computer system. As could be expected the last bus had left (like 5 hours before I got there..) when I arrived to the Northern busstation, so I took the metro all the way through the city to the Southern busstation where buses run more frequently to Cuernavaca. That was a looooong journey with my backpack..the metrostations are HUGE so got to walk quite a bit (that was when I saw all the different times at the clocks). Luckily for me - I was travelling in Mexico, so in the very instance I got into the metro train a guy offered me his seat (didnt't think twice...thanks - a lot!). So..got to the Southern busstation and borded the bus to Cuernavaca. So far so good..now the journey turned into another 'cellphone adventure'..I sent a message to Dani telling her that I was leaving DF now and would be in Cuernavaca in like 1½ hr. ..but of course the phone wouldn't send it!! Guess I didn't have more credit (why didn't it tell me that sooner?!). Asked a woman if she had one I could borrow - nope, but she had a phonecard so we could call Dani when we got to Cuerna, so had to settle with that.. She was really helpful and finally I got through to Dani! I guess I just have to accept that I am hopeless with that bit of technology called mobile phones...at least I'm trying - I might give op soon though! I nearly sent an message to the number '2' today...arghhh (in my panick I pressed the red button MANY times and managed to cancel..phew)! Anyways, it was really good to see Dani again and good to be back.
Tuesday Arianna and co. picked me up and we went to her place for her party...quite a journey! She lives in the very Northern part of Cuernavaca on the top of a hill/mountain- she says there's a beutiful view over Cuernavaca from the pool. Arriving there was 'like wow'...it was huge! First we passed the house, then through a big garden, then there was the tennis court and the boccia ditto (half-italian family living here..), then the grandparents' house and then the bungalow where Gaby and Fer slept (it was all uphill..Gaby and I did the 'trip' from the tennis court once..then found the door to the bungalow locked..of course we didn't bring the keys!). I slept in Arianna's room (of course there was an extra bed..said the place is huge!), she also had her own private bathroom...in Mexico the houses generally have more bathrooms that I'm used to! She shared the room with her older sister - wouldn't say I met her sister though...I saw her...but was a bit tired. Also I've got an excellent video from the night with the classic 'discussion' between Gaby and Arianna - also starring Diana (keyword: 'obstacles'), let's just say you should never underestimate body language!!!! My parents actually thought it was 'all arranged and planned' because I was recording it...but had to tell them..nope, this is just the way it was, hehe. After Fer and Gaby (some vodka was involved here..) went to bed, Arianna and I stayed up for a while talking, and then about 5 am it was time to find the house, her room and go to bed...Arianna had to leave at 7 am for classes (she used a 'falta' though). We had like a three course meal for breakfast - fruits (never tasted 'granadas' before - even got some as 'take-away', can't get used to all the fruit trees, it's really cool!), then cereals (well, I had cereals, jajajaja) and then quesadillas! Then we were ready to go the game...the fut-team had arranged one last game - a goodbye-match. However the other team didn't show up so we ended up playing TEC against TEC for a while. Definitely okay that we didn't play for longer - I couldn't run for one more minute..! It was really really unexpected and I was extremely happy to get to play with them for one last time (and thanks to Dani for lending me shorts and socks, hehe). Well, they had more surprises for me...after the game they gave me a football - but not just any football! No, no, no - it was a signed 'Mexican-green' one with Mexico and 06 (happens to be my #) printed on it - no doubt the coolest ball I've ever owned! They also gave me a photo (from the final against Univac, another unforgettable day!) with greetings, it was all so overwhelming and something I never had imagined. And then when I heard about all the troubles they had gone through to find me the perfect ball (they wanted to give me a pink one like Dani's because I love that ball..)...I simply could not believe they would do all that - just for me! After the game I said goodbye to all of them, still seems unreal. Maybe that's just what goodbyes are like but it was hard to express just how much I've enjoyed spending time with them!
Wednesday night I learned a really cool card game, continental (maybe I liked it because I won, hihi) and I had my last Indio - Rick actually gave me his 'Indio-bracelet' (so now it starts a domino-effect of thoughts about Mexico). a really and Fabian (Dani's brother) gave me a really cool (and funny!..have skimmed a few pages) book about Mexicans (well, I could keep listing presents...the o-word again). Of course I had to pack my stuff too...as always I left that for the night and was done 15 min. before the taxi arrived 03.45...jajajaja, don't know why it takes me soooo long.
SURPRIIIIISE...Yong, Rauna and Andy smuggled me into 'Hundige-huset' to surprise everybody from AC (my football team in DK) - they were having a party and thought I would be landing the following day...but Yong had arranged for me to come home to the party and they didn't know there was a 'secret guest'. It was really good to see them again! I talked and talked (listened and listened to be more precise) all night, good to hear about all the things that had happened while I was in Mexico!
And well, can't believe how the weather is acting here..I slept three times before it started to snow...how lucky can one be?? The warmest winter ever in DK (well, don't know about ever but unusually warm) and three days after I arrive..the cold is back! Then the snow is gone in a few days and then after a week I wake up to 8 cm of snow (and it snows all day and night...I know for a fact 'cause I was walking home at 3:30 am) and then it's all melted/rained away in the morning..wetgrey wet grey.
Thursday I moved into my apartment...a bit odd since I'd never met the girl I am now sharing it with - and she has lived here for 6 months without me. And hmm...have never seen my room in such a mess! There's still a few boxes to unpack and all my stuff is covering the floor and every piece of furniture, jajajaja! And Thursday I was back at soccer practice too...cold (the water in our bottles actually froze, jajajaja) and good fun! But forgot my jacket at home and couldn't find the key to my bike (glad I had another in the basement..bike, not key) and had no bike lights..and then I forgot my gloves in Yong's car I guess (couldn't locate them when I had to bike home..1 km..a cold kilometer). Mette, you really have to come back to reality soon!! So I'm working on this at the minute...

Afslutning af min tur nordpå

2007-01-22T11:24:00.000-06:00

Tror jeg sådan fik nået det meste oppe nordpå af det jeg havde sat mig for...lige tilpas til at der stadig er en masse jeg skal tilbage og opleve! Her følger lige lidt af det jeg sådan 'mangler' at fortælle om...og så er resten af bloggen opdateret med billeder!

Først på jeg hellere lige sige at jeg fik de bedste tacos i Matehuala..eller rettere udenfor busstationen i Matehuala..eller rettere i 'midterrabatten'...en lille Coca-cola sponsoreret biks der havde udset sig en lidt speciel beliggenhed..men altså, det var de tacos...choriqueso!!! Mmm...og jeg der ikke engang bryder mig så meget om chorizo...men altså det her, og så med ost, det var himmelsk!! Nå, det har jeg vist nævnt..men det kan I garanteret ikke huske..ellers fortjener det en gentagelse..choriqueso!!

Fantastiske tacos..i midterrabatten!

I Real de 14 ankom jeg i fin stil gennem tunnellen (som er ensrettet og for snæver til at en almindelig størrelse bus kan køre igennem, så vi skiftede over i en mindre model for at komme gennem bjerget) og blev mødt af en venlig ung mand, som fulgte mig til byens billigste hotel (det gør de jo altid..hehe). Han oplyste at det altid var sådan 'friskt' i Real, hvilket for mig var pænt koldt... Foretrækker normalt at finde ud af det på egen hånd, men ham her gav sig bare ikke - og det viste sig da også at han havde ret..det var super billigt, centralt beliggende (det er næsten alt så i Real de 14), med eget bad og toilet..og og og..egen altan!! Første gang jeg har boet med altan, fedt at sidde og høre musik og læse derude..pakket ind i tæpper! Selve byen er helt lille bitte - 1½ hovedgade fyldt med markedsboder med alverdens turist-krims-krams - og så selvfølgelig 'hoss-hoss'-mændene der tilbyder en tur på hesteryg i området. Hehe, tænker på Liam hver gang jeg ser sådan en.. Næste morgen gik jeg op til el pueblo fantasma..en forladt 'spøgelsesby'/nogle ruiner af noget der engang nok har været fint..der var en fantastisk udsigt deroppe fra..over bjerge og by. Og ret blæsende, så det var ikke længe jeg blev deroppe.
Overnattede egentlig kun i San Luis Potosí fordi alle busser til Zacatecas alligevel kørte igennem der...og Zacatecas, ja det var så ikke ligefrem sydpå, men pyt med det (de har jo gode, luksuriøse busser i Mexico). San Luis var meget charmerende inde i centrum, så der vandrede jeg lidt rundt og så på by og spiste en torta hos 'Los Vikingos'..ved ikke lige hvad det navn skal sige om tortas'ne..?? Og så boede jeg på et hotel, hvor receptions-manden var en oplevelse i sig selv! Han snakkede løs..om hvordan han ikke længere spiste mexicansk mad (a la alt det som jeg bare nød helt vildt) fordi 'det er fint nok som ung, hvor ens krop kan bearbejde det, men som ældre skal man passe på sit hjerte, så nu spiser jeg meget frugt og grønsager - og så går jeg på arbejde hver morgen..men men jeg tager bussen hjem. Men det er nu alligevel 6 km om morgenen, det er god motion. Og så er det vigtigt at holde sig i gang, men se se hvor jeg ka' (og så lavede han nogle ben/knæbøjninger og viftede med armene..)". Det var simpelthen så humor!! Så MEGET af min tid i San Luis tilbragte jeg i hans selskab..det var ikke til at aflevere nøglen på under 5 min.
På min tur i det nordlige Mexico har jeg primært boet på hoteller fordi jeg egentlig havde brug for at være alene - og så er 'backpacker-miljøet' altså ret specielt synes jeg. Man/jeg skal kunne orke det...I Zacatecas indlogerede jeg mig på et hostel, et af de bedste jeg har boet på tror jeg. Zacatecas var jo byen hvor jeg blev budt 'welcome' af en tilfældig forbipasserende..og den fine velkomst fortsatte på Hostal Villa Nueva. Der var lige nogle folk ved disken, så jeg ventede stod lige 3 sek. og kiggede mig om indenfor døren da en fyr kom hen og præsenterede sig som Ernesto, bød mig velkommen og sagde at det lige varede et øjeblik..og sådan fortsatte det. Tror han beklagede en fire-fem gange at jeg var kommet lige efter at de fleste fra el hostal var taget på tur til Corona-bryggerierne som ligger lidt udenfor byen (det var nu ok, da det ikke som sådan var et must for mig at se). Jeg forespurgte i stedet om nogle ruiner jeg havde tænkt mig at besøge den næste dag...og ja, måske hvis der meldte sig folk nok kunne vi tage derud (ville tage en del længere tid at tage derud på egen hånd). Så næste morgen tog vi en lille flok ud til 'La quemada' - ruinerne var ikke så imponerende (har jo stået to gange på toppen af månepyramiden i Teotihuacán..), men det var egentlig også forventet. Tog derud for at nyde landskabet, hvilket til gengæld var rigtig flot - og så var det høj sol, god motion og sjovt og sarkastisk selskab..Nick fra Australien og Martin fra Holland. Vi gik også op på toppen af en bakke/cerro de la bufa da vi kom tilbage til Zacatecas, så klart den mest aktive dag længe! Om aftenen havde Ernesto samlet alle på el hostal til Margarita's og hyggeligt samvær (hvilket vil sige 20 pesos (10 kr.) for fri margaritas..fatter simpelthen ikke hvordan det kan løbe rundt..). Nu er det jo Mexico, så lidt senere hev Ernesto en fra hvert land hen på stolen for bordenden, vedkommende fik en sombrero på..nakken tilbage og så blev der ellers hældt tequila i halsen, mens publikum begejstret talte sekunderne...hostelrekorden er efter sigende 26 sek.!! Det er altså pænt meget tequila!! Det blev da også en festlig aften på Cactus Club i Zacatecas...og en okay bustur til Guanajuato den næste dag.

Lidt om tid...og mere om kriminalitet

2007-01-16T00:59:00.000-06:00

Tid har jo gennemaaende vaeret et tema for mig..
og det er simpelthen fantastisk : I metroen i DF hang der kaempemaessige lys-tavler med 'time now:' - og de 5 eller flere jeg passerede viste alle noget vidt forskelligt - 00:21, 19:17, 11:53, 21:23, 12:07 - og ikke en eneste af dem viste rigtigt! Og uret paa Cuernavacas zocalo har ingen visere! Er så helt afgjort mere polykron end monokron...det kræver nok lige lidt opstramning på præcisions-siden at komme til DK..
I Mexico har jeg jo været så absolut forskånet for dårlige oplevelser, men Mexico er simpelthen så kontrastfyldt at det til tider kan være svært helt at begribe. En aften/nat snakkede Dani og jeg om kriminalitet i Mexico..og det var helt sikkert den dystre bagside jeg der fik et lille indblik i...
Jeg fortalte at det havde vaeret i nyhederne i DK at der efter et narkobande-oproer var blevet smidt afhuggede hoveder ind paa dansegulvet i en bar i Acapulco..."nej, nej, det var i Michoacan - i Acapulco har politiet optrevlet en stor narkoring, hvilket selvfoelgelig er "bad for business" saa nogle narkobagmaend kidnappede politichefen og den ansvarlige for efterforskningen, haengte dem og lagde deres afhuggede hoveder paa skrivebordet til deres efterfoelgere", svarede Dani saa! Hun tilfoejede at det var helt surrealistisk og filmagtigt, men saadan var virkeligheden aabenbart ogsaa i Mexico.
Hun fortalte ogsaa om en meget beroemt kidnapper (prøv lige at forestille jer det..en berømt kidnapper...I ku' godt bruge noget kongefamilie eller noget, tænkte jeg!), som sendte familien foerst offerets ene oere og derefter det andet, hvis familien ikke betalte hurtigt nok. Fingre var en anden populaer legemsdel til samme formaal. Hun fortalte også om et væbnet røveri i den OXXO der ligger lige bag TEC, nogle venner havde været inde efter drikkevarer og røveren havde været totalt fumlende og nervøs...'så ville jeg foretrække en professionel, så man ikke frygtede at pistolen gik af ved en fejl hvert øjeblik det sku' være', sagde hun. Faktisk chokerede det mig at hoere om de mange mennesker hun kendte, der var blevet truet med pistol, blevet kidnappet, voldtaget eller på anden vis forulempet. Og så fortalte hun mig om hvordan der i Mexico er to typer kidnapning - almindelig og ekspres! Almindelig...ja, det handler om løsesum og løse ører... Ekspres...blir offeret kidnappet i egen bil og truet til at køre rundt og rundt og hæve penge - oftest sker dette om aftenen, så man kan hæve en ny omgang efter midnat..og så blir offeret efterladt et øde sted. Hun var også helt benovet over at der aldrig var sket mig noget så meget som jeg har kørt i taxi (og ikke altid i de autoriserede..ofte fra gaden..). Det er ikke første gang at jeg har hørt at jeg er født under en heldig stjerne...
Og så lige en historie på falderebet der var så sindssyg morsom da Dani fortalte den...og sikkert knap så sjov at læse..men men her kommer den..Dani's mor havde fået en peberspray af deres far, da forældrene blev skilt fordi hun nu skulle til at gå alene med børnene. Dani, hendes bror og mor var så på vej ud fra morens arbejde, som skulle desinficeres og de havde fået 30 min. til at nå ud af bygningen. Da de næsten er ude ser Dani og brormand en sodavandsautomat og skal selvfølgelig ha' en sodavand...så moren begynder at rode rundt i sin taske..og begynder at klø i øjnene..og bander og svovler over at de er begyndt at desinficere...der var i hvert fald ikke gået en halv time...på mandag skulle hun nok fortælle dem en ting eller to..osv osv..og det blev bare værre og værre..i halsen osv. ...efter den dag tog faren pebersprayen fra hende...kan jo ikke ha' at hun går og angriber sig selv i tide og utide!! Alt for humor!

Tilbage hos Dani

2007-01-15T02:31:00.000-06:00

Saa er jeg igen tilbage hos Dani - og denne gang for sidste gang..ak, alt for vemodigt. Det er svaert at sige farvel..og vide at der maaske ikke blir et 'paa gensyn' - og proeve at udtrykke hvor glad jeg er for at ha' moedt de her TEC-fut-toeser og at de har taget saa godt imod mig. Tirsdag venter en lille fest hos Arianna, haaber de fleste kommer saa jeg kan sige farvel.. Jeg glaeder mig til alt det der venter derhjemme, glaeder mig til at se familie og venner, til at spille i AC igen - og ikke mindst overraske dem allesammen til AC-festen.., til at skrive projekt med Jo og Christel igen, til at bo i Valby igen, tror der venter mig et godt semester...naar alle mine anstrengelser paa TEC er kreditoverfoert forstaas.. Lige nu maa jeg bare bruge lidt tid paa at nyde de sidste par dage her, har lige nogle praktiske ting at ordne (som altid inden den store hjemrejse) - bl.a. koebe lidt ind hist og her, og saa tror jeg at Danmark traenger ind i hovedet naar jeg forlader mexicansk jord..

Koloni

2007-01-13T18:54:00.000-06:00

De sidste par dage/uger har jeg bevaeget mig mod syd...og set en hel masse paa min vej! Og ikke mindst moedt en masse mennesker - bl.a. en canadier som havde boet i Nykoebing Falster!!! (Selvfoelgelig pga. kaerlighed..ikke til byen men en dansk pige forstaas). Han var vildt betaget af vores lille land og dets svinefarme. Og saa har jeg vaeret paa Mumie-museum hvor Danmark var naevnt - eller rettere Grauballe- og Tollund-maendene.. Uden tvivl det mest bizarre museum ever! Mumierne ligger i alle mulige og umulige stillinger og skriger (eller ja, det ligner det). Dem jeg husker bedst er en kvinde der blev begravet levende af sin familie (hun havde soerme epilepsi..viste det sig..) og et 2 cm foster, der var mumificeret, mens moderen var raadnet vaek... Og ikke at forglemme..verdens mindste mumie..(her taeller fosteret ikke)...
Udenfor blev der solgt karamel-mumier (imponerende skraemmende effekt de havde faaet ud af det bolche-masse..a la Edward Munchs 'Skriget')...det er de mest fantastiske ting turisme kan skabe..
Har ogsaa vaeret paa Diego Riviera museum - ham og Frida Kahlo er virkelig nogle spaendende kunstnere! Maa see den film paa et tidspunkt.
Apropos film..saa havde jeg den anden dag fornoejelsen af at se Pearl Harbor for fuld udblaesning i bussen...saa mere eller mindre det meste af den..sikken en larm! Og har ogsaa set godt halvdelen af Da Vinci code..
Er for tiden i Guanajuato - uden tvivl den flotteste by jeg har set i Mexico..og her taler vi udelukkende bymidten.., en masse smaa, hyggelige gader og gyder der gaar op og ned. Nedenunder byen er der en masse tunneller hvor det meste af trafikken er henvist til (kan vaere rimelig svaert at overskue hvor jeg skal staa af, men saa er det jo godt jeg kan spoerge..). Byen ligger fint nede i en dal og er simpelthen bare super charmerende! Jeg moedte en hollaender som havde studeret spansk her i 3 uger - og efter 3 uger med at sidde paa en baenk og slappe af og laese var det tid at komme videre. Saa lang tid har jeg jo ikke, saa jeg tror ikke jeg naar at blive traet af det! Og saa er der masser af fine bygninger fra kolonitiden, fortovsrestauranter og gode spisesteder (hvilket jo uden tvivl taeller godt i karakterbogen..!) - og saa blir det ikke koldt om natten!! Jeg har faktisk fundet sandalerne frem igen for en stund! Og faktisk ogsaa alt andet indhold fra min taske..alt ligger fint udpakket paa den dobbeltseng jeg ikke sover i...hvilken luksus!
Jeg har faaet en ordentlig mursten af en bog af Ana - 700-og nogletyve sider...paa spansk...! Saa den udfordring har jeg da taget op..er naaet ca. til side 200, saa der er ogsaa laestestof til de danske vinteraftener!
Fik jeg naevnt at jeg i Matehuala fik de bedste tacos til dato (og det sir ik saa lidt..) - choriqueso. Chorizo med ost, virkelig laekkert!! Uh, bliver virkelig noedt til at laere at lave majs-tortillas!!!
Paa turistkontoret var der en US-kvinde/aeldre dame som var paent ophidset..over at soelv-saelgerne her i byen ikke ville gaa ned paa hendes prisniveau, hun vidste udemaerket hvad det soelv var vaerd, men de blev med at klage over at de skulle betale elektricitet osv. Og saa havde hun begaaet den dumhed ikke at tage til Taxco da hun var i Mexico City...saa ved du nok ikke saa meget om soelv og Mexico...(det er det ultimative soelv-centrum...er med i alle turistbrochurer!). Det var godt nok utroligt som hun ku' hidse sig op over det..hihi. Ellers er de fleste folk jeg moeder paa min vej stille og rolige...i dag talte jeg 4 ud af 6 forbipasserende som kom med en kommentar til mig..a la 'lyshaaerede', hej', hvordan gaar det osv. Da jeg netop var ankommet til Zacatecas og gik med min backpack blev jeg moedt af et 'welcome' fra en forbipasserende...jo tak!

Mod syd og varme..forhaabentlig

2007-01-08T20:09:00.000-06:00

Jeg flytter teltpaelene noget rundt for tiden..primaert mod syd og forhaabentlig snart noget varme! Heldigvis regner det da ikke, saa jeg kan godt trave rundt og kigge lidt paa by. Blev i morges vaekket kl. 06 af et fantastisk klokkespil fra byens kirke - og saa var det alt for koldt til at falde i soevn igen - og klokkespillet kom i oevrigt igen hver halve time, saa ingen grund til at besvaere sig.
Det bliver ikke verdens mest kronologiske opdatering I faar - og selvfoelgelig slet ikke fyldestgoerende :-). Jeg har lige opbrugt min dagbog (den paa papir), saa nu maa jeg arbejde med loesark fra nu af... Havde egentlig set frem til min lille rundtur i det nordlige Mexico fordi det ville give mig tid til at fordoeje nogle af alle de indtryk og oplevelser jeg har i hovedet efter mit semester i Cuernavaca (-og det er MANGE!)..men synes det er lidt som om der bare foejer sig nye oplevelser og indtryk til som blot stiller sig i koe... faar I hvert fald set en hel masse, det er lige foer jeg ikke selv kan foelge med, tror jeg traenger til lidt ferie naar jeg kommer tilbage til DK. Svaert kritisk at der begynder et nyt semester om 3 uger!
Her er min rute..saa kan I da om ikke andet se lidt paa et kort, har alt for meget at fortaelle saa jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Ikke saerlig informativt I know. Chihuahua-Saltillo-Real de Catorce-San Luis Potosì-Zacatecas-Guanjuato-Cuernavaca-Danmark (er foreloebig planen...). Har snart ikke tal paa alle de venlige mexicanere som jeg har moedt - kan ikke sidde i 5 min. paa en baenk foer de kommer og begynder at snakke loes...naar ellers det lykkedes mig at faa drejet samtalen vaek fra det saedvanlige, saa er det alletiders at faa oevet lidt spansk. Den anden dag fik jeg mig en hyggelig snak med to aeldre herrer i Saltillo - to musikere - ifoert hele cowboyudstyret - og den ene havde en harmonika i roed-hvid-groen - det mexicanske flag, super! Ellers proever jeg at naa at nyde det mexicanske koekken saa meget som muligt...inden det er forbi, suk! En lille bonus-info...oppe nordpaa gaar intet til spilde...tacos de tunge koster ekstra...aabenbart en delikatesse, hmm...det meste indeholdte en eller anden form for indvolde, saa paa de kanter holdt jeg mig paa sikker grund..saa ikke rigtig nogen grund til at eksperimentere..

Barranca del Cobre

2007-01-05T19:13:00.000-06:00

Uh, er netop kommet ud af Kobberkloeften - har vaeret nogle helt fantastiske dage! Tog lidt af en maratonrejse fra Puerto Vallarta kl. 15 til Los Mochis naeste morgen kl. 05 (en time bagud) og saa med toget kl. 0730 til Creel. En helt ubeskrivelig flot tur gennem kloeften..et imponerende stort omraade (og snarere end en kloeft er der vist omkring 20 forskellige kloefter - langt stoerre end Grand Canyon siges det). Havde god tid til at nyde udsigten selvom jeg havde koebt billet paa Primera Express - turen tog godt 11 timer, saa det var desvaerre moerkt det sidste stykke. Der var restaurant ombord..meget lego-agtig foelelse at sidde der og spise quesadillas og kigge ud af vinduet..er dog ikke helt sikker paa at de serverede quesadillas i vores lego-tog, men restauranten lignede godt nok! Undervejs stoppede vi i Divisadero hvor vi kunne komme ud og se ud over kloeften - vildt at staa der paa kanten og der bare var laaaaaaaangt ned (gik selvfoelgelig ikke helt hen til kanten, vel mor..). Da jeg jo kom fra sol og strand i P. Vallarta havde jeg knickers paa..og heldigvis sko..men alligevel en kold fornoejelse at traske rundt i sneen! Det var ogsaa mit foerste moede med Tarahumara-indianerne som gaar i sandaler...og maendene har smaa laendeklaeder og kvinderne nederdele..forstaa det hvem der kan!
Ved ankomst til Creel blev jeg fint indkvarteret hos Casa de Huespedes Margarita's - det ideelle moedested i byen. Delte vaerelse med Georgie fra Brisbane (og moedte ogsaa lige to rejsende fra Sydney) - uden tvivl australiere jeg moeder flest af! Da det aabenbart var nytaarsaften var der lavet fint mad...saa laekker middag ovenpaa nogle dage med div. take away tortas - og ponche!
Lidt bonus-info - Creel er 2356 m over havets overflade...hvilket paa denne aarstid vil sige - taenderklaprende kold!!! Saa efter aftensmaden pakkede jeg mig godt ind i godt 7 kg taepper og noed endelig at have en seng at sove i...ahhh...at ligge udstrakt! Saa ifoelge lokal tid (som er 1 time bagefter Cuernavaca-tid) kom jeg sovende ind i det nye aar...super dejligt (og tiltraengt da jeg ikke rigtig sov paa bussen). Var godt nok ikke nemt at komme ud af taepperne naeste morgen...den der gasbraender som skulle varme alle 3 rum op var ikke helt tilstraekkelig (specielt ikke naar nu man har en fyre-fanatiker til far..). D. 1. januar tog jeg paa tour rundt i omraadet - og mine gamle, hullede tennissko stod sin proeve som vinter-hiking-boots i sneen! Maa sige jeg var glad for Faster's hjemmestrikkede da jeg kom hjem til Margarita's! Vi besøgte bl.a. en grotte, hvor der boede nogle Tarahumara-indiandere..en noget anden levevis end den de fleste danskere er vant til. Fik mig til at tænke på den diskussion vi havde i et af mine fag om fattigdom, hvor min lærer mente at 'fattigdom er en sindstilstand'...ved ikke om de var fattige, marginaliserede eller blot havde valgt at leve ifølge deres traditioner? Efterlod for en god ordens skyld nogle drikkepenge i bøtten alligevel.. Det var en rigtig god dag - og specielt vandringsturen (well, vi skoejtede en paen del af vejen, humor med al den is og sne kombineret med bakker!) til et vandfald var super flot!

Sammen med Sami (Frankrig) og Jazmin/Jazy (Mexico) tog jeg et par dage til Batópilas..en lille bitte by i bunden af kløften-det blev lidt af et eventyr! Det er 140 km fra Creel, lidt under halvvejs er der asfalteret...resten er nervepirrende smal, bumlet, humlet grusvej med diverse klippenedfald..ren forhindringsbane til tider...efter 5-6 timer nåede vi endelig bunden!

Nok den sindssygeste vej ever!

Det viste sig så at for godt en uge siden gik strømmen i byen, så den var helt mærkelagt, hvilket betød at vi gik tidligt i seng! Nu var vi under 'snegrænsen', så nu regnede det bare...heldigvis ikke så kraftigt. Næste morgen var det perfekt vejr til en gåtur, så jeg gik ud til en lille kirke 7 km hen langs floden - vidunderligt at gå til i egne tanker til flodens brusen og i fantastiske omgivelser!Senere samme eftermiddag gik Sami, Jazy og jeg op i højderne (eneste plan var sådan set bare at nå så langt vi kunne..og så nå ned igen inden det blev mørkt (for det der med bare at gå efter lyset, så er der by...det holdt jo ikke her!)). Anyways, vi begyndte opstigningen i en stenfyldt (og tør) flodseng og fandt enkelte stier, men så gik tiden jo pludselig, så vi besluttede at tage den direkte vej..op op op gennem krat og buskads..vi blev flere gange mindet om at vi jo altså var i kaktusland! Selvom vi aldrig nåede toppen, så kom vi højt nok op til at der var en flot udsigt til begge sider...ud gennem buskadset, hehe. Og vi nåede ned inden mørket lagde sig over en i forvejen rimelig skummel by. Vi snakkede med en lokal (spurgte ham bl.a. hvorfor samtlige biler i byen var smadrede) som sagde at folk drak tæt i løbet af dagen og så kørte som sindssyge gennem de smalle gader..og af og til havnede de så i floden (lå faktisk en omvendt truck i floden da vi ankom..). Og så er det et lille og indspist et samfund..de så ikke så positivt på fremmede...heller ikke Jazy (måske det havde noget at gøre med nogle plantager oppe i bjergene som de gerne ville have i fred..). Vi var i hvert fald enige om at 2 nætter i Batópilas var helt perfekt og rigeligt, så vi stod oppe næste morgen/nat og stod ved bussen/van'en kl. 0445. Og så var det så der udspillede sig et mindre drama...han havde solgt vores billetter og nægtede at tage os med! Selvom vi jo havde købt vores billetter først (nemlig i Creel) var der intet at gøre...de røde baglygter fortonede sig langsomt og helt surrealistisk i det fjerne! Og hvad gør man så??? Går op til broen (eneste vej ud af byen) og stiller sig til at vente på et lift! Det var 2 mere end almindeligt kolde timer vi stod der!!! Ved 7-tiden kom vores redningsmænd..2 Australiere der havde mountainbiket i området og nu var på vej retur til USA..så..not a problem..vi ku' sagtens få et lift til Creel og til Chihuahua! Uh, hvilket usandsynligt held!! Men sådan kom jeg altså til Chihuahua..på bagsædet af en overstørrelse, spritny truck!

Avistamiento de ballenas

2006-12-30T18:45:00.000-06:00

Efter en afslapningsdag i Guadalajara tog jeg bussen til Puerto Vallarta ved Stillehavet, hvor hele den nordlige del af kysten er plastret til med hoteller i alle klasser. Jeg tog bussen ind til det gamle centrum, hvor det aabenbart var noget af et helvede at finde overnatning i - tror jeg travede rundt i godt en time foer det endelig lykkedes mig at finde noget! Alt var sindssygt dyrt! 500 dkk for een nat..saa raekker pengene vist ikke helt! Fandt endelig et Casa de Huespuedes og fik forhandlet mig ned fra 300 til 200 pesos..det dyreste jeg endnu har overnattet, men alligevel et kup!
Naeste morgen tjekkede jeg ud (dvs. jeg efterlod noeglen paa TV'et..) og tog bussen ud til marinaen med fuld opbakning. Og yes...knap et doegn i Puerto Vallarta...og det lykkedes! Jeg fik en oplevelse for livet...fantastisk at se de kaempemaessige dyr kaste sig rundt i boelgen blaa!! Vi saa en hel lille familie..far, mor og unge... virkelig et storslaaet syn! Og det er selvfoeligelig pukkelhvaler jeg snakker om! En af dem sprang op af vandet lige foran baaden - var paent glad for at jeg ikke sad i en af de smaa lanchaer.. (havde valgt en stoor baad da det erfaringsmaessigt er bedst for min transportsyge, hehe), men hvilket syn! Billeder kommer senere..noget senere.
Det var den vildeste foelelse at staa der og iagttage de imponerende dyr, waaauuw!!

Et ubeskriveligt imponerende syn!

Lige foran os!

110/70

2006-12-28T18:20:00.000-06:00

Jeps, rigtig gaettet...det var mit blodtryk da jeg fik det maalt i gaar..paa en plads i Tuxtla Gutierrez, mens jeg sad og fortaerede min take-away torta. Der er nok en sygeplejerske i familien som kan fortaelle mig om det er ok eller hur...jeg sagde bare mange tak, hehe. I gaar var lidt af en rejsedag...heldigvis i godt selskab hele vejen (foerst Kristy's og senere mit eget ). Tog fra Puerto Arista ved 9-tiden..og efter en taxi til Tonalà (og adskillige hasarderede overhalinger!..hvilket resulterede i at vi havde tid til quesadillas og choko-bananmilkshakes inden afgang..mmm) , 3 timer i bus til Tuxtla G., 40 min. i taxi ud til lufthavnen (anede ik' den laa saa langt vaek, heldigt jeg tog afsted i god tid..), 2 x fly (med mellemlanding i Mexico City, hvor jeg lige havde tid til at faa en is .. (til aftensmad, hmm..)), derfra med taxi til centrum af Guadalajara (hvor jeg saa liget af en ung mand paa vejen - da vi passerede ulykkesstedet stod der 20-30 redningsfolk som intet foretog sig..og saa var der en der viftede med et stykke blaat plastic og derved tiltrak min opmaerksomhed - desvaerre daekkede han liget til med det plastik, ikke noget rart syn), ankom jeg til Hostal Guadalajara (hvor jeg aabenbart faar rabat pga. mit TEC-studiekort..finally it pays off..hehe) godt udmattet og en hel del pesos fattigere...
I dag har jeg saa bare nydt, nydt, nydt en stille dag...siddet det meste af dagen i solen paa en baenk oppe paa en af byens pladser og laest og skrevet og set paa mennesker. Og snakket med Christian, en meget snakkesalig mexicaner som viste mig et bageri i morges. Lidt sightseeing har jeg dog faaet klemt ind i den stramme tidsplan...har vandret lidt omkring og set paa 'det historiske centrum', bl.a. vaeret inde og se Orozco's imponerende vaegmalerier i Palacio de Gobierno. Og netop som jeg traadte indenfor i byens fornemme teater startede en lille 'tour', oeverst over scenen sidder en oern med en kaede i naebbet (egentlig et symbol paa at Hidalgo opfordrede slaverne til oproer..og satte en stoppe for den forretning), hvis teatret en dag fremfoerer et daarligt stykke (eller et stykke daarligt..) vil oernen tabe kaeden..siges det.
Faar i oevrigt god brug for alt mit varme toej...laeste i avisen at temperaturerne er usaedvanligt kolde nordpaa for denne aarstid...og jeg vil selvfoelgelig nordpaa...maaske det endda bliver varmt at komme hjem til den danske vinter!

Jul i Puerto Arista

2006-12-27T23:59:00.000-06:00

Efter laaaang tids rejse (natbus..jeg goer det aldrig mere..i hvert fald ikke foer om et par dage..tror jeg faar brug for ferie efter mine 2 uger nordpaa) ankom Tim, Kristy og jeg til Puerto Arista ...og Josè's Camping Cabañas d. 24. december.. selvfoelgelig en god gaatur udenfor byen..i stegende varme..jajajaja. Fie, Liam, Ask (Fie's lillebror), Colleen (Liam's US veninde) havde vaeret der nogle dage da vi ankom, saa de var stedkendte (hvilket tager ca. 5 min.). Puerto Arista er en lille, bitte by ved Stillehavet - faktisk er det naermere blot en gade m. et par restauranter og hoteller. Og en fabelagtig tacos-stand..som vi noed godt af! Det var et rigtig familieforetagende, hvor datteren (10 aar?) var tjener - den gladeste, mest hoppende og dansende tjener jeg endnu har moedt her..hun saette hele selskabet i godt humoer !
Tim, Kristy og jeg delte en cabaña , en lille straataekt hytte med to senge og en masse myg (altid et trade-off...varme og myg eller kulde og ingen kloe..). Om aftenen lavede vi kaempe julebuffet paa baal..Fie og Ask stod for selve madlavningen, mens vi andre hakkede, skyllede og skar loes..med mildt sagt begraenset udstyr (en kniv (og en lommekniv), et spaekbraedt, 2 smaa gryder, nogle foliebakker) var det noget af en udfordring at trylle al det mad frem...men sikken feast! Brune kartofler var det eneste traditionelle danske julemad (min far har vist lovet mig ris a la mande naar jeg kommer hjem...) - ellers stod menuen paa kaalsalat, svinekoteletter, stegte champignons, kartoffelsalat, chorizo, guacamole, tortillas, kogt spinat, baalstegte og marinerede groenne pebre og selvfoelgelig en maegtig punch. Ganske fantastisk!
1. og 2. juledag var stort set identiske...(uh, d. 25. lavede Ask pandekager til os alle...ren forkaelelse)..blev opdateret lidt med Fie (jo helt maerkeligt at vi lige pludselig ikke ses dagligt..), laeste, var paa stranden, dasede, spiste god mexicansk mad og hyggede mig..det var saa mine juledage!

Puerto hvaffornoget...

2006-12-23T14:28:00.000-06:00

Tog afsted fra Cuernavaca sammen med Tim og Kristy i onsdags - afsted mod Puerto Angel paa Oaxaca's stillehavskyst. En temmelig lang rejse, saa vi ville goere den over nogle dage. Foerste stop i den charmerende koloni-by Puebla, godt 4 timers bustur fra Cuernavaca. Her er ogsaa rigtig fint og hyggeligt og det eneste vi har lavet er at slappe af, laese boeger og aviser, sidde paa zocalo'en og spise is, sove laenge (foerste dag vaagnede vi ved 11-tiden - og troede den var 8-9 stykker..intet dagslys traenger nemlig ind i vores vaerelse, saa det er helt umuligt at vurdere hvad klokken er..), hoere musik, spise div. mexicansk mad - virkelig dejligt at have oceaner af tid til at lave intet.
I forgaars var Kristy og jeg paa museum..om den mexicanske revolution i 1910, med skudhuller og det hele. Meget spaendende historie den mexicanske. Derefter ville vi proeve at finde det danske bageri (som har hjemmebagte rugbroed), saa jeg fandt lige adressen i min mail. I min inbox laa der imidlertid en mail fra Fie...om at jule-planerne var aendret en del, saa i stedet for Puerto Angel, Oaxaca holdt de jul i Puerto Arista, Chiapas...og de ville da blive glade hvis jeg stadig ville komme.. argh..lige en stat sydligere...unaegtelig noget af en omvej naar nu jeg skal nordpaa til kobberkloeften (som er laaaaangt nordpaa..), det bliver vist at krydse landet paa et par uger, hmm... kommer til at ryste noget rundt i diverse busser, men har lovet mig selv at kobberkloeften den vil jeg se denne gang..og havde jo ogsaa glaedet mig til at holde jul med Fienliam og co. - saa maa jeg jo faa tidsplanen til at holde nogenlunde..regner med at koebe et fly nordpaa om lidt. Sikke et held at vi gik paa jagt efter det bageri..ellers havde vi vaeret i Puerto Angel nu...og set os forgaeves om efter Fienliam m. bror.
Hmm..som om det ikke var nok, saa er alle busser ud af Puebla booket - i hvert fald helt umuligt at komme afsted 3 personer! Saa vi tjekkede ud af vores hotel i gaar eftermiddags, tog ud paa busstationen og endte med at maatte tage tilbage paa vores hotel endnu en nat, da vi foerst kunne faa billetter til i dag, d. 23. dec. Saa i morgen naar I sidder over julemiddagen, saa bumler jeg rundt i en bus et sted i Chiapas og proever at lokalisere Fienliam...
Jeg er desvaerre blevet forkoelet, saa ku' virkelig godt bruge at dase i en haengekoeje i 30 graders varme og blive frisk igen...her i Puebla bliver det saadan lidt koeligt om aftenen. Skal dog lige ha' overstaaet 13 timer i natbus og derefter 4 timers bus videre sydpaa og derfra en times tid i en lokal bumler og saa har Fienliam vist slaaet sig ned lidt uden for Puerto Arista for at det ikke skal vaere loegn..glaeder mig til at se dem!
Har jo i aar droppet alt hvad der hedder postkort, julekort, juleopkald, mails osv....men men men det betyder skam ikke at jeg ikke taenker paa jer, for det goer jeg!

Rigtig rigtig glaedelig jul til alle
- og haaber I kommer festligt ind i det nye aar!

Intercambio

2006-12-19T18:00:00.000-06:00

Søndag sov sov sov jeg...og om eftermiddagen tog vi til en sø - eller faktisk var det en faldskærms-skole - men vi kom der nu kun for at mødes med nogle af TEC-vennerne og Manuel (som studerer i USA og hvis far ejer stedet) og så spille fodbold, en rigtig sjov eftermiddag/aften i godt selskab. Mødte bl.a. en argentiner - de snakker rigtig sjovt! S udtales ikke i det land!! Og Manuel's far fortalte om et spil som åbenbart er populært i Frankrig, 'Yorki' pues, noget i den retning. Med to spillere på hvert hold og en bold som hurtigt taber fart..lyder lidt a la 'fut-squash', ku' være sjovt at prøve.
Mandag formiddag-eftermiddag..(det flyder jo ud i et når man intet ur har..) var jeg på shopping med Dani for at finde en gave til Ana - til den intercambio som de (TEC-kliken) havde arrangeret til mandag aften. Og må sige det er en fantastisk tradition/ide/koncept! For et stykke tid siden havde de (hemmeligt)trukket lod om hvem der skulle give gave til hvem - så alle giver en gave og får en gave. Og der er ikke uoverskueligt mange af købe gave til - og man får en rigtig hyggelig aften sammen ved gaveudvekslingen! Mandag var så selve gaveudvekslingen - egentlig ved man ikke hvem der skal gi' gave til hvem (deraf hemmeligt), men da Ana og jeg kom ind i legen efter lodtrækningen, så gav vi hinanden en gave. Nå, jeg fik købt en hvid tynd uld-bluse til hende og tog ind til centrum for at snakke med Tim for at aftale nærmere om vores afrejse onsdag (bare egentlig sige at jeg gerne vil følges med dem..). Mødte ham på hans stamcafé (well, den ene af to, men man har vel lov at være heldig...havde nemlig ikke ringet til ham, da jeg troede at jeg ikke havde hans nr. - men det havde jeg søreme..mobilos og mig..måske en dag..). Tilbragte det meste af eftermiddagen sammen med Tim og tog derefter en taxi hjem til Dani (denne gang direkte..uden noget pjat!). Tror jeg kom en lille times tid før vi skulle være hjemme hos Pimpo kl. 20 - men planerne var ændret - det blev i stedet hjemme hos Dani, perfekt! Hendes mor havde nemlig haft comida for sine tidligere kolleger om eftermiddagen - og der var mildt sagt meget mad til overs! Igen lykkedes det os (Dani og jeg) at være de sidste til at komme (selvom vi jo bare lige skulle nedenunder...men men men...Ana kom op og holdt os med selskab, mens vi gjorde os klar. Menuen var pozole og tacos dorado - pozole er en suppe med kylling (eller svinekød) og så ellers løg, lime, chili - og man ku' enten vælge stor eller lille portion, hvilket (uden p.s) var ½ eller hel L - det var gigantiske portioner! Ej, hvor var det godt!! Ikke hverdagsmad, men et rigtigt mexicansk festmåltid. De havde også været 1½ dag om at lave pozolen...og den var klasse!
Efter maden (som selvfølgelig blev nydt med øl eller tequila) var det tid til gaveudvekslingen...alle gaverne samlet på et bord - os rundt i en rundkreds og så startede vi med flaskehalsen peger på..Ana..så jeg fik min gave først..var ikke helt klar over om jeg skulle åbne den nu..men jo, det skulle jeg...det tog mig evigheder, hihi..en bog (på spansk..en udfordring som jeg tager op nu jeg skal ud at rejse..), et armbånd og en plakat - en karikaturtegning af DF, og hun havde også købt et kort - alle ting jeg blev rigtig glad for! Så fik Ana sin gave (faldt vist også i god smag, heldigvis...) og så måtte vi ha' gang i flaskehalsen-peger-på igen, indtil alle havde uddelt og fået sin gave (vi var vist omkring 10), det var virkelig fint og godt! Bagefter snakkede vi til de kørte kl. 03 - godt jeg ku' sove længe hva'?! Nå jo, fik også smagt tequila (den gode azul, fint skal det være) med lime og cola - en anbefaling er hermed sendt videre.
Og nu må jeg vist også pakke mig sammen...skal mødes med nogle fut-tøser kl. 19 (om 20 min.) og skal lige om til Tim og Kristy og aflevere min laptop..snakkede lige med Gaby på msn - hun ville lige forsikre mig om at jeg skulle medbringe mexicaneren (dvs. ikke komme før kl. 19.15..hun ville køre hjemmefra ca. kl. 19). Kommer dog for sent helt af mig selv...skal jo liiige nå det sidste :-). Men meget sjovt forhold til tiden de har de mexicanere...det siger jeg vist i hver post...

Futposada

2006-12-17T16:53:00.000-06:00

Ana og Dani havde arrangeret en posada - for at fejre december, graduaciones, det nye års komme m.m.m. - og for at jeg ku' se hvad det handlede om...så fredag efter at ha' afleveret Helle (og alle mine ting..jeg takker tusind gange!) i lufthavnen tog jeg bussen hjem til Cuernavaca og 3 de Mayo, hvor jeg fik skrevet lidt blog, ordnet billeder, spist quesadillas fra Maribel og andre fornødenheder..inden jeg tog en taxi ud til Dani om aftenen. Eller det vil sige blev lige en lille time forsinket da Rosario kom op og snakkede og snakkede da jeg sku' til at pakke sammen...hun så billeder fra DK og ville høre om jeg havde været tilfreds med at bo hos hende (og selvfølgelig høre hvad jeg havde skrevet i evalueringen til TEC, hehe) m.m.m. Nå, taxa-chaufføren for selvføgelig vild...og da jeg har kørt rundt og rundt i evigheder omkring Dani's hus (med andre taxi-chauffører og Arianna) var jeg ikke til den store hjælp..det var lidt a la..kan huske jeg har været her før...men var det da vi var på rette vej eller på afveje? Hmm..anyways, efter div. opkald til Dani nåede vi endelig frem til der hvor jeg kunne guide ham fra - så omkring midnatstid blev jeg taget vel imod af Rick, Dani og Dani's mor. Rigtig dejligt at se dem igen! Og så fik jeg lige en Cuba eller tre med Rick og Dani's mor...og så blev klokken 03:30 inden Dani og jeg kom i seng - hun fortalte mig om alle de uoverensstemmelser fut-holdet havde havde haft tidligere - delt i kliker osv. (ret dramatisk faktisk!). Godt at jeg kom i det her semester og bare har kunnet have det sjovt med dem uden at mærke noget til fortidens spøgelser. Dani bekræftede forresten også at det Helle og jeg havde set på La Merced var mave...grisemave..mums mums...sku' efter sigende smage rigtig godt og (uden tvivl) være meget næringsrigt hvis det lige blev prepareret lidt.
Næste morgen (en times tid senere end oprindelig planlagt) mødtes vi med Ana på markedet for at købe piñata og slik til at fylde den med - og bagefter tog vi ud i Sam's. Et amerikansk koncept som passer glimrende til de udvidede mexicanske familier - det minder mest af alt om Ikea's varelager - store reoler fyldt med paller helt op til loftet. Og så kan alt kun købes i mængder - 4 flasker ketchup, 9 2L colaer, 6 bøtter mayo osv. og for ligesom at understrege det med mængderne..så har indkøbsvognene 2 børnesæder! Nok er jeg af en stor familie (i DK mål), men det her var simpelthen vildt! Tror det tog os 4 timer at få handlet (vi mødtes lige med Dani's mor og bror til frokost/morgenmad) og så tilbage til Sam's igen for at handle det de manglede...sikken en ineffektivitet..nok til at få de fleste danskeres stressniveau til at stige..for så slet ikke at tale om tempoet ved kasserne, hehe..så nyder jeg Mexico! Vel hjemme igen fik vi os lige en lur...eller dvs. Dani kom ind omkring kl. 19:30 og sagde at nu var de andre kommet, så nu måtte vi nok også hellere se at komme afsted...så hun tog lige et bad og gjorde sig klar..helt stille og roligt..og på vejen var vi lige inde og købe øl..og så ankom vi i god stil omkring kl. 21. Er efterhånden blandt de mindst 'præcise' her...jajajajaj, skal nok blive god igen når jeg kommer hjem. Blev modtaget med åbne arme af Gaby som havde været i Australien de sidste 13 dage, rigtig rigtig dejligt at se hende igen!! Ikke en eneste spurgte hvor vi blev af..hehe, langt fra DK-normer! Arianna var knap så imødekommende... ej, det passer ikke..Dani og Ana havde sagt til hende at jeg havde sagt (og så kører møllen hehe...heldigvis altid med et glimt i øjet!) at jeg ikke ku' li' at køre med hende, at hun kørte for stærkt og at jeg bare ville tilbage til Dani's fest. Sjovt nok husker jeg sådan cirka det modsatte!!
Efter et par Indios skulle vi selvfølgelig have en tequila - og derefter ville Arianna lige vise os hvordan man drak en tequila med øl (nej, en øl med tequila), så det blev til endnu et "TEC-TEC-Borrachas" ... inden vi tog den udfordring op! Kan ikke forestille mig at det smagte fantastisk...og er for indviklet at forklare her (ej, egentlig ikke..)...men sjovt var det! Sku' også drikke noget vodka omvendt - det der papglas og min håndflade var absolut ikke en tæt enhed!! Så var det efterhånden tid til at begynde på traditionerne...først sang de - halvdelen indenfor den anden halvdel udenfor - og bad om husly for Josef og Maria (tømreren og jomfruen forstås)..og så skulle vi slå piñata i stykker (symboliserer djævlen som ville vildlede dem og de syv dødssynder..vores piñata havde dog kun fem synder..men det er jo også alt rigeligt!). Jeg skulle selvfølgelig begynde...med bind for øjnene og et kosteskaft i hånden blev jeg snurret rundt i en uendelighed før jeg kom i kamp med piñataen...den er bundet op af en snur - som der står en og hiver i så man aldrig ved hvor den er (udover at man jo er blindet) - oppe nede højre venstre...tag lige en udfordring op! Men god underholdning! Inden den var smadret løb vi tør for øl, så jeg tog sammen med Arianna og Gaby til Oxxo - da vi kom tilbage havde de smadret piñataen og røvet slikket (fin balancegang i det danske sprog..hehe...) (Ana havde åbenbart røvet til mig..men det har jeg nu ikke set noget til :-) ). Arianna brillierede ellers lige med at snuppe kartonen (her køber man ikke en kasse øl - men en gammel karton-papkasse med 20 øl) ud fra bagsædet og få den fumlet over skulderen og med et brag ned på jorden...7 smadrede øl var resultatet og lidt rengøring..hehe..
Senere kom fyrværkeriet på banen - og det var festligt!! Enkelte raketter, enkelte ting der eksploderede, men ellers bare en masse ting der fes rundt om fødderne på os på terrassen...jajajajaja! Ud på aftenen kom der også live-musik - Ana m. band spillede løs på små trommer, en mini-harpe ting - og så selvfølgelig sang!
Ved 5-6-tiden lå jeg i min (Dani's ..) seng og fik varmen igen inden jeg faldt i søvn...nætterne er ikke så varme som de plejer!

Med Helle i Cuernavaca

2006-12-15T14:48:00.000-06:00

Torsdag d. 14. december var dagen hvor Helle kom med hjem til Cuernavaca og saa lidt af det der har vaeret min hverdag i de sidste maaneder... og saa havde jeg jo ogsaa lige en kaempe saek med ting der skulle hentes i 3 de Mayo. Oeverst i saekken laa min (mudrede) toga...argh..den befandt sig pludselig i en skuffe i mit skab, da jeg skulle afsted (sikken dejlig overraskelse kl. 03 am..) saa ku' ik lige overskue andet end at kaste den over i saekken, hehe.
Vi startede med at tage Ruta 14 ud til 3 de Mayo - tror Helle blev overrasket over hvor langt udenfor centrum jeg boede og hvor sindssygt bakket der er! Selvom jeg havde noeglerne kunne jeg ikke komme ind..de havde slaaet en pael for af sikkerhedsmaessige grunde..heldigvis kom Rosario og lukkede os ind. Derefter gik turen til Maribel for nogle quesadillas til frokost - og de faldt i god jord hos Helle, de er ogsaa klasse! Havde lige et enkelt aerinde paa TEC (hente nogle kopier af final projects og nogle breve...intet af det tror jeg vi kan bruge til meget, men nu har jeg det da..). Man kan ikke laese kommentarerne paa kopierne og brevet er paa engelsk (sku' ha' vaeret paa spansk, ups en detalje vi ikke lige fik paa plads).
Derefter tog vi til Robert Brady Museum (eller dvs. Helle fik lige lidt tid ved zocaloen mens jeg blev klippet, uha uha..spaendende!). Robert Brady var kunstsamler og havde bygget det her meget kreative og flotte hus i mange farve og sjove detaljer overalt. Og saa selvfoelgelig en masse kunst - malerier, skulpturer m.m. - fra hele verden. Og selvfoelgelig med en pool i haven, vi er jo ikke i Cuernavaca for ingenting! Efter Robert Brady var det tid til lidt forfriskning...cerveza de raiz paa zocaloen, skoent. Bagefter tog vi ud til markedet og handlede lidt fornoedenheder til det mexicanske koekken...ku' vaere fantastisk hvis jeg kunne lave bare en broekdel af det jeg har levet af hernede...
Fra markedet tog vi tilbage til 3 de Mayo og det var vist en meget god beslutning...eftersom det selvfoegelig trak ud med at ordne billeder (som jeg efterfoelgende fik sendt til en forkert mail...saa Helle maa vente en maaneds tid endnu, ups) og ikke mindst faa pakket (som jo er min specialitet..). Til aftensmad fik vi laekker take away..selvfoelgelig fra Maribel...quesadillas og en torta til bussen (og SAA var vi ogsaa stop-maette), har endnu ikke hoert om nogen der har spist en hel torta fra Maribel af en omgang..og har ikke set dem saa store nogen steder..
Og maa lige indskyde at det hele dagen var dejligt solrigt og behageligt, ikke som kolde Mexico City...man kunne nemt maerke hoedeforskellene her!
Kom med bussen kl. 21 - ved ankomst kl. 23 paa Hotel Moneda ventede der os en behagelig overraskelse..der var posada-fest ovenpaa, lig jubel og skrig, skraal og bragende hoej musik til langt ud paa natten...fantastisk naar nu vi skulle op kl. 06! Det tog nogle timer at faa pakket - det var godt nok haardt fysisk arbejde at faa stoppet den taske!! 20,5 kg vejede den ved check-in...meget godt ramt! Sportstasken tog Helle med som haandbagage, saa jeg havde sorteret de vigtigste papirer og breve fra TEC over i den, hvilket var meget heldigt eftersom den store backpack ikke kom med til Danmark. Ved ikke om den er kommet endnu..?
Da Aeromexico havde en meget langsom check-in var der ikke tid til faelles morgenmad (havde bare smurt det til Helle mens vi ventede..), saa hun gik direkte i security check og mod gaten. Tak for en god tur...og hils dem derhjemme!

Teotihuacán

2006-12-14T14:47:00.000-06:00

Den bedste tour længe! Efter anbefaling af Fienliam tog Helle og jeg med på tour til La basilica de la virgen de Guadalupe og Teotihuacán. Meget fin størrelse gruppe og ganske god guide. Vi startede ud med at køre over til Tlatelolco og besøge de 3 kulturers plads ...dvs. indianerne (ruiner), kolonitiden (kirken) og nutiden symboliseret ved det moderne byggeri der omgiver pladsen. 2.okt. 1968 (68-oprøret I ved...) var der demonstration på pladsen, da regeringsstyrker åbnede ild mod demonstranterne og således ryddede pladsen. Det var ganske få uger før OL i Mexico City, så dagen efter var pladsen ryddet og alt var pakket ind - intet i medierne, ingen mindeceremonier, intet. De efterladte rejste en mindetavle med alle navnene og nogenunde ovenstående ord og hvert år d. 2. okt. samles studerende og efterladte for at mindes og vise at de ikke glemmer. Overfor kirken står der også en tavle - "D. 13. august 1521 faldt Tlatelolco, heroisk forsvaret af Cuauhtémoc, i hænderne på Hernan Cortés. Det var hverken sejr eller nederlag, men den smertefulde fødsel af mestizo-befolkningen, som er dagens Mexico." Ganske smukt og nok også ganske sandt. Faktisk fortalte Dani mig den anden dag at i Mexico går der en joke på at folk fra Peru er de mindst kønne i Latinamerika - de mangler lidt erobring, lidt europæisk blod (heraf følger jo så at Peru er det land der blev 'mindst erobret'). Nå, tilbage til touren...næste stop var basilikaen. Ganske ganske kort, så er historien om Jomfruen fra Guadalupe den at hun viste sig for indianeren Juan Diego 4 gange (d. 9. - 12. dec.) i 1531 og bad ham bygge en kirke (en for hver gang hun viste sig)...så vi så de 4 kirker der ligger nærmest side om side. Derudover er der en masse symbolik forbundet med hendes klædedragt, lyset der omgiver hende osv. osv. For at overbevise kirkens topfolk om at han talte sandt bad La Virgen ham om at samle blomster og give dem til kirkens overhoved (jajaja, er ikke så velbevandret i de kirkelige termer..) - og da han foldede sin klædedragt ud var der i stedet for blomster indprentet et billede af La Virgen, et sandt mirakel. Hans klædedragt hænger i dag i basilisken og passeres af millioner af pilgrimme hvert år (derfor er der så snildt lavet rullebånd/flade rulletrapper foran, således at der ikke dannes prop...kom ikke her!!). I nittennogleoghalvfjerds byggede de så den nuværende basilisk, der kan rumme 9000 mennesker og der er messe hver time året rundt. En af kirkerne var begyndt at synke...virkelig voldsomt! Den blev holdt oppe af en masse stilladser og væggene var forbundet i et net af wirere der sørge for at den ikke faldt fra hinanden som et korthus...hvem får også den ide at grundægge en mægtig civilisation på en sø?? Som Helle sagde så havde den kirke nok ikke været åben for offentligheden i Danmark!
Næste stop var pyramiderne...eller rettere vi skulle liiige et tur forbi en souvenir-shop (med frivillig-købstvang por supuesto) og ha' frokost. Har dog masser erfaring i at ignorere diverse hentydninger (og i øvrigt slet ikke så slemt som det kan være..). Faktisk var det et ganske lærerigt besøg: Vi fik vist obsidianer (sort, vulkansk glas) - som blev til både guld og sølv og regnbue når solen reflekterede i vandet, flot! Bedst af alt var dog demonstrationen af maguey-planten (måske bedre kendt som agave...jajaja, den der forsyner verden med tequiiiiiilaaaaaa!). Nå, hun stod vist med en af frugterne..i hvert fald startede hun med at skrive på den - et fint stykke pergament dækkede planten! Og så skrabede hun på bladet...så havde hun shampoo. Så skar hun rundt om tornen på spidsen og trak den fri...så havde hun når og tråd! (Og ja, nålen var trådet...fibrene hang simpelthen fast i tornen...sikke et kunststykke!). Så tog hun et lille dyr (a la en lille bitte skal-ting) og knuste den..og så havde hun fin rød maling (og nej, det var ikke blod..). Endelig fik vi lige et shot af de drikke som kan produceres fra agaven - pulque, mezcal og tequila (med mandelsmag..) - til mezcal fik vi dog lime og salt til at skylle ned med... Quite a plant! Havde nær glemt det vi egentlig kom der for...frokost - to tlayocos med nopales (kaktus), virkelig lækkert! De er lavet af tortilla-masse (som alt her), men med hele sorte bønner i - og så nopales, crema, ost og salsa ovenpå...prøvede ihærdigt men Helle ville ikke bytte den ene af sine mod min banan..hrmpf!
Vi var lige i baghaven af Teotihuacán så inden længe var vi klar til at bestige sol- og månepyramiden!! For vi skal selvfoelgelig op paa begge to nu vi er her...kommer jo aldrig tilbage hertil!! (Saa jeg besteg begge pyramider for anden gang..hehe). Hele omraadet er et stort mysterium...var en by inden aztekerne kom og fandt den forladte by, ingen ved dog hvorfor den blev forladt..ej heller hvad byen oprindelig hed (Teotihuacàn er aztekernes navn for byen). Et storslaaet sted uden tvivl..og i dag er det 'bare' ruiner...taenk hvordan der saa ud dengang byen var befolket?
Trinene op til maane-pyramiden var kaempe-hoeje og stejle..lige under knae-hoejde, hvilket fik pulsen i vejret paa ingen tid! Vi naaede dog toppen hvor vi kunne nyde udsigten over byen, ku' sidde der i timevis havde det ikke lige vaeret for de knap saa behagelige spidse sten der udgjorde det for stole..
Vel nede igen (jeg synes jeg skulle koncentrere mig for ikke at styrte..der var en gammel dame der naermest blev baaret op og ned af hendes familie, hun var mildt sagt meget usikker paa benene...viljestyrke eller galskab jeg ved det ikke) fik vi et spil kort og nogle cookies (til vinderen, hehe..) ved udgangen mens vi ventede paa de andre i gruppen.
Tilbage paa zocaloen var Palacio Nacional desvaerre lukket, saa Helle maa noejes med billeder af Diego Rivieras fantastiske vaegmalerier om Mexicos historie. Til gengaeld kunne vi naa hen i bageriet...det er helt sikkert et af 'must-see-sights' paa min personlige liste! Kager fra gulv til loft! Ovenpaa er der jo kageudstilling..den ene mere imponerende og detaljeret end den anden og nedenunder er der stabler af broed, kager og wienerbasser (pan danès (danish) = dansk broed) aner ikke om det er en dansk opfindelse?? Meget overvaeldende saa mange kilo kager de mexicanere slaeber ud derfra - og ikke mindst den effektivitet og fingerfaerdighed 'indpakkerne' har...der kommer altsaa langet noget dej over disken i loebet af saadan en dag!

En dag på egen hånd i DF

2006-12-13T19:38:00.000-06:00

Har vist skrevet det før, men altså Mexico City kaldes DF (Distrito Federal)...(DF har således intet at gøre med de (pol.) associationer I måtte få hjemme i DK...). Helle og jeg har netop haft nogle fantastiske dage i DF!! Hele to ting var grundlæggende på plads: Helle havde sin bagage - og det regnede overhovedet ikke!
Dagen efter ankomst tog vi rundt på egen hånd - vi startede med at gå (er jo ikke på tur med en sygeplejerske for ingen ting..) til La Merced, et gigantisk marked! Faktisk ligger der en metrostation inde midt i markedet..men vi har jo raske unge ben.. Lugtesansen er klart den sans der bliver mest stimuleret på sådan et sted...og så selvfølgelig synssansen, da der er så mange fremmedartede, farvestrålende og spændende ting at iagttage. Her kommer lige et par billeder:

Kødafdelingen er virkelig fantastisk! Sikken en stank! Tror selv den største kød-fanatiker kunne blive vegetar af at vandre lidt rundt der! Grisetæer i uoverskuelige mængder (og LIGE i synshøjde) og grisehjerne i små, fine, gule bøtter var det mest 'eksotiske' jeg så...ja, og så selvfølgelig noget ubestemmeligt noget som mest af alt lignede noget fiske-noget der var havnet i den forkerte afdeling..('panza' stod der på skiltet...nu har jeg lige slået det op og ordret betyder det 'mave'...hmm..måske?). Efter at vi var blevet mætte af indtryk og stank tog vi til Coyoacán (DF's Frederiksberg iflg. Helle) for at besøge Frida Kahlo-museet, hvilket jeg havde store forventninger til. Museet er et hus, hvor hun har boet sammen med sin mand Diego Riviera (begge er meget berømte mexicanske kunstnere). Anyways, museet var RET
skuffende..der var ikke nær så mange malerier som jeg havde forventet - og slet intet der fortalte om hendes liv. 'Bare' nogle rum så man kunne se hvordan de havde boet...i soveværelset hang endda et sæt tøj og stod nogle gamle støvler..hmm...). Selve huset var til gengæld ret sejt (kun overgået af Robert Brady-museet her i Cuernavaca, mere om det senere), en masse fine rum i forskellige niveauer og finurlige detaljer. På vejen ned til den centrale plads i Coyoacán måtte vi liiiige ind i et ishus og få en fin vaffelkurv..guf! Coyoacán er i det hele taget fyldt med ishuse, churros-steder, cafeer og hyggelig stemning, helt klart min favorit-bydel. Og så sad vi ellers nede på pladsen og spiste is og spillede kort i solen, super lækkert! Pludselig blev vi omringet af en stor gruppe ældre som vist var på tur..der blev bare ved at komme flere og flere...havde det været i Danmark havde de jo fægtet afsted med stavstænger, men her blev de svageste støttet under armene og så gik det ellers skridt for skridt. Mange ældre mennesker her i Mexico er virkelig flotte og de har en attitude jeg godt kan lide. Mange af dem der tager ruta'en ville uden tvivl sygne hen på et plejehjem i DK. Efter at være kommet lidt til hægterne igen, gik vi tilbage til metroen (var lige et smut i et storcenter på vejen..priserne er iflg. Helle ca. 40-50 pct. af i DK, men vi købte dog ikke noget). Og så stod vi af metroen ved Alameda'en (en lille park/plads), hvorfra vi gik hen og så Bellas Artes (meget fin bygning, der rummer ja..udstillinger af smuk kunst.., har faktisk set bygningen hver gang jeg har været i DF, men aldrig besøgt udstillingerne..). På vejen fik jeg mig lige en lille snack..en Tlayoco...en lille flad tortilla med frijoles indbagt - og så med noget fyld ovenpå, nopales (kaktus), salsa mexicana (tomat, koriander, løg) eller andet, jajaja kommer til at savne det mexicanske gadekøkken! Helle ku' faktisk godt lide den...måske det bare er 'ustegte' tortillaer hun ikke bryder sig om? Var også fristede til lige at slå et smut forbi churros-standen ved tårnet, men så havde der vist ikke været plads til aftensmaden... som vi nær ikke havde fået noget af.. alle de steder vi havde udset os var lukkede da vi syntes vi blev sultne..var klart for sent ude..og klokken var kun 20.20..vi gik et par runder før vi vendte tilbage til en italiensk restaurant (som heldigvis også havde mex. mad). Vi bestilte oksekød, kylling og grøntsager fra grillen med ost og tortillas - det var en 2 pers. portion...eller rettere 3 pers.! Selvom vi (mest jeg nok..) prøvede uhærdigt var det simpelthen umuligt at spise op. Vi fik micheladas til - øl med lime, tror Helle bedre ku' lide denne her end den med salsa som vi prøvede i Playa del Carmen? Kan slet ikke overskue at der er så mange gode personer og ting jeg kommer til at savne... lige nu har jeg sådan lidt 'panik' for ikke at nå at nyde det hele her, så jeg når ikke rigtig at tænke over de ting jeg savner i Danmark - forestiller mig at det kommer når jeg får tid til at bearbejde indtryk og oplevelser på hjemrejsen..som ligger lige om hjørnet..

Regnvejr?

2006-12-11T20:39:00.000-06:00

Skoenne hvide sandstrande og turkis-blaat hav..vi kommer lige fra Isla Mujeres.. en caribisk paradisoe! Vi fik ogsaa 1 1/2 dag i paradis foer regnen kom..og den blev desvaerre, oev oev oev! I gaar soendag regnede det uden stop HELE dagen - paent traels! Heldigvis boede vi fantastisk hos Don Salomé, saa vi havde koeleskab og el-koger (til sygeplejerskens kaffe) saa forsyningerne var i orden - og oven i det var der overdaekket terrasse, hvor vi kunne sidde og spille kort, skrive dagbog, laese osv. - feriesysler.
Netop som vi stod af baaden moedte vi Fie, Liam og Ask (Fies bror), sjovt nok at de fik oeje paa os (Liam mente jo at han havde set mig, men saa alligevel ikke...saa var det fordi Helle var gaaet foerst forbi dem). Dem ser jeg foerst til jul..helt maerkeligt ikke at se Fie saa godt som hver dag..til lidt quesadillas og et projekt paa terrassen! Loerdag lejede vi cykler og cyklede oen rundt - en fantastisk tur paa et par timer og voldsom sidevind paa hjemvejen. Udenfor hovedbyen er der et par enkelte resorts og ellers bare idyllisk og stille og roligt. Det var afgjort feriens mest aktive dag - ellers har en morfar vaeret et fast indslag og i det hele taget har vi lavet mindst muligt. De foerste par dage sov jeg naar jeg lagde mig paa sengen - uanset hvornaar paa dagen traengte jeg til en lur...tror jeg er ved at komme mig ovenpaa et haardt semester paa TEC! I hvert fald sover jeg ikke helt saa meget mere...kan dog stadig ikke hamle op med Helle som insisterer paa at vaagne omkring kl. 06 hver morgen, kl. 07 hvis hun rigtig skal sove laenge...heldigvis kan jeg vende mig om og sove videre uden problemer!
Har maaske naevnt det..men Helle kan ikke li' tortillas...og hvad stiller man saa lige op med det??? Det er jo lidt en basis-ingrediens i mexicansk mad!! Jo, vi spiser nachos, hvilket ogsaa er super laekkert! Og saa selvfoelgelig fisk og skaldyr - og ceviche, det tror jeg nu godt hun ka' lide. I gaar smagte vi lige et par drinks til maden -caipiriña og mojito (og ja, saa det shot tequila som blev serveret som 'starter' inden vores drinks kom - fantastisk!). Og i Playa smagte vi Michelada, oel med salsa - det er klasse! I det hele taget er vi gaaet paa opdagelse i det mexicanske koekken (med alt det regn ku' vi jo ligesaa godt bruge tiden paa at spise...) - vi spiser mest paa smaa lokale steder (er der plastikstole er det oftest en vinder). Saa vi har ogsaa smagt chiles rellenos (fyldte (oksekoed og ost) chilier) og molletas (broed m. ost, chili og salsa mexicana), altid spaendende at se hvad de kommer med naar vi har bestilt noget..
Helles bagage kom forresten fredag morgen...saa var den aabenbart traet af at se verden paa egen haand (og havde aabenbart staaet 2 dage i Cancun), fantastisk system det bagagehalloej...i dagevis anede de ikke hvor den var (andet end at den ikke var i Koebenhavn eller Atlanta, flot!)..og pludselig dukker den op. Og paalaegschokoladen var hel..hvilket scoop!
Nu er vi (med bagage!! (heldigt nok eftersom mit mastercard aabenbart laa i min backpack..hmm..ellers har jeg styr paa det...) ankommet til Mexico City. Vi bor lige om hjoernet fra zocaloen paa Moneda (Yong og Stefan ved nok hvor det er!) - en gade hvor der sector informal for alle pengene, et kaempe gademarked (maaske det er fordi det snart er jul, men synes altsaa at der er kommet flere siden sidst!!). Bedst af alt er zocaloen...foerst og fremmest er der en kaempeenorm (40 m eller so) (oplyst) piñata midt paa pladsen (ser ud som om den svaever i luften) og fantastisk flot julebelysning paa alle bygningerne - der er julemaend, blosmter, kane, rensdyr, juletraer (med blinkende/taendte lys), feliz navidad, feliz año 2007 og meget meget mere!!
Her til aften har vi vaeret paa McDonalds - og koebe en kaffe til Helle til at akkompagnere vores hjemmebragte kager - et lille proeveudvalg fra den naermeste bager. Maa (desvaerre) sige at jeg ikke helt deler kagesmag med de mexicanere...maaske de endda er til soedere sager end jeg (havde jo ikke troet det muligt...).
Bliver godt at se byen i dagslys i morgen - vi ankom lige i solnedgangen, da vi kom paa lidt af en tur rundt i byens udkant foerst. Vi landede i Toluca (1 time vest for Mexico City (D.F.)), troede egentlig at jeg havde bestilt billetter til Mexico City, men det havde jeg aabenbart ikke.. Naa, vi kom paa en shuttlebus fra Toluca til Santa Fe - lige i udkanten af D.F., faktisk var det bare en stor indhegning paa en mark (ikke i naerheden af en station som vi havde troet/haabet). Naa, vi kom paa en bybus der tog os til en metrostation (godt en halv time gennem trafik over vejbump efter vejbump..). Fra metroen gik det glat med at ankomme til hostellet og vi klarede ogsaa trapperne til 4.sal i fin stil...saa nu er vi indlogerede for de naeste 4 dage og klar til at opleve Mexico City, laekkert!

At rejse er...ja, hvad sker der???

2006-12-05T20:02:00.000-06:00

Efter en god cappuchino i Cancun's lufthavn fik jeg bundet min dagbog ind - og gik saa ud og ventede paa soester...og ventede og ventede..endelig kom hun!! Vi sov en nat i Cancun - og er nu i Playa del Carmen, turistmekka no. 2 efter Cancun! Stranden er fantastisk...hvis det da ikke liiiige var fordi det konstant regner elle bare noejes med at vaere overskyet! Maaske vi tager ud paa Cozumel i morgen - bare for at maerke regnen fra en anden kant.. Forhaabentlig bliver vejr-situationen bedre...er ikke floejet helt til Caribien for at drukne i regn..hvor bliver min dase-paa-stranden-ikke-loefte-en-finger-ferie af?? (Maa i parentes lige bemaerke at jeg jo altsaa har forneojelsen af at trave rundt med en sygeplejerske...som dels gaar staerkt (jeg halser efter det bedste jeg har laert) og dels gaar meget (mine ben og foedder vaerker naar jeg endelig smider mig paa sengen), hehe..)
Tjaa, en ting vi selv er herre over...det er hvad vi spiser! Saa vi har faaet smagt (Helle har smagt, jeg har nydt :-) ) en masse god mexicansk mad - tacos, empanadas, frijoles, tamales, comida del día, agua horchata, enchiladas de mole - hvordan kan jeg forlade dette kulinariske paradis??
I dag har vi vaeret paa udflugt til en cenote - Hidden Worlds - efter anbefaling af Ana. Det var fantastisk!! Amazing paa udendansk.., vi snorklede rundt nede i denne her underjordiske grotte - og Helle styrede paa behaendig vis lygten, saa vi kunne se ind og ned i dybet. Desvaerre var det koldt, koldt, koldt, men ikke desto mindre en forunderlig verden at opleve. For at komme hjem fik vi flaget en 'colectivo' ind til siden netop som regnen kom tilbage efter 20 sek. solskin., timing? I oevrigt ret spoejst at koere mod syd fra Playa del Carmen - en lige vej med jungle paa begge sider - og paa kyst-siden afloeser det ene enorme resort det andet - der er slet ikke nogle alm. byer langs hele kysten! (Ikke som vi passerede).
En anden udflugt..gik til det naermeste supermarked for at forsyne os med ja, hvad man nu liiige staar og mangler naar nu Helles bagage ikke er kommet! Og har snakket med Delta alt for mange gange...de har stadig ingen information om den taske...stadig en god sandsynlighed for at den befinder sig i Kbh., hvor deprimerende er det at taenke paa?? Den havde jo paalaegschokolade med!! Saa vi har koebt nutella i stedet, ikke helt det samme, men nok til at dulme abstinenserne lidt.. Kryds fingre for godt vejr..eller for at Helle's bagage snart kommer..der er frit valg :-)!

Afsted!!

2006-12-03T02:33:00.000-06:00

Følelserne er blandede - jeg glæder mig helt enormt til at rejse med Helle og ligge på stranden og dase og komme væk fra lektierne og ud og se Mexico! Samtidig er det også vemodigt at tage afsted, fordi tiden med TEC-TEC Borregas jo så er forbi - træninger, kampe, fester - jeg kommer til at savne dem og deres gode humør enormt! Heldigvis kommer jeg tilbage og siger farvel inden jeg tager til Danmark...meeeen alligevel!
Og ellers har dagen i dag jo været helt i tråd med hvad jeg havde prøvet at undgå...men jeg er altså bare en fisk til at pakke..hentede mit tøj på vaskeriet kl. 20.30...spiste aftensmad kl. 22.00...og ja, så er der en masse gøremål der må vente (er for alvor gået i 'mañana-mode) :-). Jeg vil sove lidt inden vækkeuret ringer om 5 timer - og så er det afsted til Caribien på tiltrængt (og velfortjent vil jeg mene) dase-ferie!
Og til min mor, far og andre bekymrede sjæle (Katrine..)..vi skal nok passe godt på os selv og hinanden - og hvis I ikke hører fra os, så er det fordi vi har for travlt med at slappe af :-)

Dani's fødselsdags- og graduation fest!!

2006-12-02T23:58:00.000-06:00

Fredag vågnede jeg (dejligt nok!) op uden videre tømmermænd, et lidt tungt hoved, men det var klaret op inden aften. Tror det var et godt træk at vi holdt os til tequila! Da jeg gik ned hos tortillariaet passerede jeg en 'transformator'-mast netop som der gik ild i den!! Sindssygt chok jeg fik, da der pludselig stod ild som i en raketmotor! Der gik ikke længe før brandmændene ankom... Om eftermiddagen tog jeg ind til byen og fik sagt god tur til Fie og Liam (og Fie fik fisket nogle ting op af tasken igen og læsset dem af til mig...bl.a. kogebøger, ordbog og studiehåndbogen! Hvad skal hun liiige med den i caribien??!).
Da jeg kom hjem var strømmen stadig ikke kommet igen..rimelig ufedt når nu det bliver mørkt før kl. 1830! Så jeg pakkede gaver ind i stearinlysets skær..
Vi var inviteret til kl. 19.00, så omkring 19.15 ringede Arianna at hun holdt udenfor et hus, som hun nok troede var mit..så vi kørte op foran TEC, hvor vi skulle mødes med Diana, Gaby (Dianas kusine) og Erika - det viste sig dog at de først ville være der en halv time senere..så vi kørte tilbage til mig og fik en Indio på terrassen (havde jo nogle øl tilbage fra sidst). Arianna troede at jeg havde ment på gaden, da jeg sagde at der ikke var strøm...så blev lidt overrasket over at hele huset var mørkelagt! Heldigvis var øllene da stadig kolde..
Vi ankom til Dani's hus omkring 20.30 tror jeg - der var sat pavillioner op ude i haven ved swimming poolen, masser af runde borde og så var der ellers fri bar og musik på terrassen og en kæmpe køleboks med Corona og Victoria! Og og og...efter den første øl kom Dani hen og sagde at nu var der tacos...og se, det er et koncept der er værd at importere! To fye stod og lavede dem - på et totalt transportabelt tacos-sted! Tre forskellige slags tacos - og så med salsa, lime, løg, ananas og koriander, uhmm..det var fantastisk!
Vi fik trofæet på bordet, så ingen var i tvivl om at her sad TEC-TEC-Borregas/borrachas, hehe. Arianna var obs på hvor mange øl jeg drak, fordi eftersom hun jo var chauffør, så skulle hun ikke være mest fuld! Lige pludselig lød der musik fra gaden og så kom der en stor tuba gående ind i haven - fuldt af et 5-mands orkester og to kæmpe højtalere!! Det var SÅ fedt - stor jubel! Dani ville ikke ha' musik til festen, så hendes mor havde arrangeret det alligevel som overraskelse - og den blev vel modtaget! Pludselig kom Dani's mor hen og hev fat i mig - at nu skulle jeg lære at danse mexicana, 'så mød min nevø'...meget betænksomt og super sjovt! Der var masser af livsglæde i luften, de forstår virkelig at feste på den gode måde de mexicanere!
Ved 1-tiden kom Arianna hen og sagde at hun havde lovet sin far at være hjemme kl. 01 - og ringe til ham at nu var hun kommet hjem til mig, så hun ville lige høre om jeg ville hjem nu? "Okay, så går jeg lige ind og lyver for min far" er vist en bemærkning jeg aldrig har hørt før!
Senere kom Arianna og spurgte om jeg ville med til OXXO og hente cigaretter - og ved ikke liiige hvorfor jeg ikke foreslog hende at finde en stedkendt til at tage med...vi fik nemt fat i cigaretterne..og så kørte vi ellers rundt og rundt og rundt (passerede OXXO 3 gange..) for at finde tilbage til Dani, som vi ikke havde tlf. nr. på (havde selvfølgelig ikke lige min mobil på mig), ej heller adressen. Diana fik guidet os lidt på vej og fik Dani til at ringe til os og få os tilbage til festen...et glædeligt gensyn!!
Snakkede også med Rick's mor - hun spurgte hvor mange øl jeg havde drukket..og da jeg selvfølgelig ikke holdte tal, så var det jo oplagt for Ana liiige at fortælle om min manglende evne til at tælle - øl eller mål, bare det overstiger 3, så er jeg tabt. Så der blev jeg (igen igen) gjort til grin fordi jeg ikke var sikker på at vi havde vundet efter at jeg havde scoret 6 mål..hehe, den går aldrig af mode den historie!
Snakkede og dansede og snakkede til flertallet pludselig var taget hjem..og vi kunne samles om et enkelt bord...og ud på morgenen lukkede vi så festen. Ana ville gerne følge os lidt på vej, så vi kunne følge hjem - så vi kørte slet ikke forkert på vejen hjem :-). Da vi kom hjem til mig var lyset kommet tilbage!! Både dagslyset og det elektriske.. så vi fik lige et par morgen-Indios på terrassen inden vi gik i seng..eller det vil sige, Arianna var pludselig ikke træt, så hun lå bare på sengen og prøvede at holde liv i mig! Men altså klokken var over 08.30 så var sådan rimelig træt! Da jeg vågnede klokken 14 var Arianna kørt..og strømmen og vandet var også væk! Ak ja, utroligt at man kan blive så tørstig af at drikke..måtte dog nøjedes med en tør tandbørstning, skønt! Og så skyndte jeg mig ellers på vaskeriet med alt mit tøj, så det er fint og rent til jeg skal rejse. Ved 15.30-tiden var strømmen tilbage igen og så gik der heller ikke længe før vandet var tilbage - dog ikke det varme af slagsen! Da jeg snakkede med Arianna senere på messenger var hun blevet fint modtaget ved hjemkomsten...hendes far havde sagt at hun så forfærdelig ud og hendes mor havde endnu ikke set hende...hehe - og ellers havde der ingen problemer været. Hun havde dog stadig ikke sovet - fordi når nu hun egentlig havde sovet fra kl. 01 til 10, så burde hun jo ikke være træt..så hendes forældre ville regne den ud hvis hun lagde sig til at sove. Som om det ikke var nok, så skulle hun i byen og fejre sin venindes fødselsdag (det faldt egentlig sammen med Dani's fest, så hun havde lovet at tage ud dagen efter som kompensation), hvilket hun absolut ikke synes var fantastisk! Unægteligt en hård livsstil...som hun ville ændre: Aldrig mere drikke, aldrig mere ryge - og aldrig mere billeder! Det sidste fordi, jeg sendte hende mine billeder fra festen...så nu mener både hun og Ana at de skal have veto-ret i beslutningen om hvilke billeder der skal på min blog! Jajaja, her kommer lige et par stemningsbilleder alligevel:

Så er vi klar til fest igen!

Nooooooooo!

Dani - den stolte og glade anfører!

Så er der dans på mexicansk med Dani's fætter!

Musik og livsglæde!

Si si si - skål Ana!

Der var ikke meget af den træthed tilbage, da vi skulle sove!

En morgenskål inden sengetid!

Bye bye TEC!

2006-12-01T11:24:00.000-06:00

Jeg er færdig på TEC!! I hvert fald med eksamenerne...så mangler jeg bare lige at hente de sidste papirer. Havde sidste eksamen i onsdags - efter 4 timers fantastisk effektiv søvn! Trods gode intentioner, så har jeg ikke fået læst til en eneste af mine 4 final exams...hmmm..i bund og grund er det fordi jeg var sikker på at bestå faget uanset udfaldet, ellers havde jeg nok fået læst lidt. Men altså, den sidste uges tid er fløjet af sted (mere end normalt, men stadig på den stille og rolige, gode måde).
Onsdag var jeg til 'afskedsmiddag' hos Mollie og co. - Kristy lavede god mad og så var der ellers bare hygge rundt om bordet - vi var vist 11 rundt om det, rimelig tæt! Mollie skulle hjem til USA den følgende dag - jeg ved godt at amerikanere ofte har enormt meget bagage...men altså, hun må ha' 2x35 kg med - og hun havde overvægt allerede da hun fløj herned! Siden har hun fået anskaffet sig en ekstra kæmpe kuffert (så der nu er 3 i alt) og en stole-hængekøje og en kæmpe sombrero og derudover havde hun nogle mindre tasker. Det var helt vildt! Gik hjem ved midnat, da jeg trængte til lidt søvn...
Torsdag brugte jeg dagen på TEC for at få fat i kopier af vores final projects...det tog et par timer!! På et tidspunkt gik vi ind for at spørge efter dem og sekretæren bad os vente til ham vi skulle snakke med blev ledig. Det gjorde vi så..ca. 20 min. og så kom han ud til os, spurgte os hvilke fag det drejede sig om og bad så sekretæren om at finde dem...og det ku' hun jo ikke gøre uden hans tilladelse, vel?! TEC er et kæmpe bureaukrati! Nå, da hun fandt konvolutten fra mit morgenfag, så var mit projekt der selvfølgelig ikke! Sekretæren ringede læreren op, så jeg ku' snakke med ham og han lovede at give det til vagterne den næste dag, hvis jeg lige sendte det til ham igen på mail (fandt aldrig ud af hvad der var sket med det originale). Mmm...ting tager tid i det her land! Torsdag eftermiddag tog jeg ind til centrum for at købe gave til Dani - for en gangs skyld var heldet med mig - i den første boghandel jeg gik ind i købte jeg 'Den lille prins' - til 15 kr., helt ny og fin. Og så ringede Fie og spurgte om jeg ville med i biografen (vi mødes om 10 min.), så det blev lige et spontant indslag. Vi så 'Niños del Hombre', en meget dyster fremtid venter! Folk blev virkelig skudt for et godt ord, meget deprimerende film!
Efter filmen gik vi hjem til Fie og Liam og fik humøret op igen, især takket være nogle japanske fyre som stod for underholdningen via YouTube - bare tast 'japanese pranks' ind, hvis du vil ha' et godt grin! Skiløjpe, massagestol, små håndklæder og vægge er nogle af ingrediensrne i en fantastisk sjov cocktail! Vi havde aftalt at ha' tequila-aften for en sidste gang i Cuernavaca..Taxco-tequila drinks er bare i orden! En god aften sluttede vi af med at høre Beer'O'Clock på vej ud af døren...afsted til goodbye-party hos Luke & Whitney. Det var en rigtig god aften, hvor jeg bl.a. havde meget sjov af en grænsende-til -det-bevidstløse-fuld Kathleen, hihi! Lige nu kan jeg kun huske at jeg fik sagt farvel til Nici og Olivier..hmm!

Ceremonía de graduación

2006-11-29T00:36:00.000-06:00

Er netop hjemvendt fra en absolut fantastisk aften og må ha' tømt mit hoved for indtryk...bruger min blog lidt som et 'pensieve' a la Dumbledore's (jajaja...Harry Potter). Dani havde inviteret mig med til graduación-ceremonien på TEC her til aften. Det var rigtig fint - alle fyrene var i jakkesæt og pigerne i tilsvarende fint tøj. Og så var der pyntet fint op med blomster, lys osv. På scenen sad 6 af de øverste personer i TEC-hierarkiet - og bagved dem en masse lærere, fagkoordinatorer osv. Der var nogle rigtig gode taler til dimittenderne - om at de skulle ud at være grønne blandt de grånende - og at 'hvordan' var vigtigere end 'hvad', dvs. at de skulle nå deres mål med de rette midler. At det skulle være rigtigt, ikke bare for dem selv, men også for deres omgivelser - i det hele taget var talerne præget af helhed og af at bidrage til samfundet. Det fremgik tydeligt at TEC's mission er at skabe/forme retskafne og engagerede borgere, der bidrager til udviklingen i samfundet ud fra en humanistisk synsvinkel. Faktisk er jeg imponeret over hvor godt TEC formår at skabe opmærksomhed omkring denne mission. Måske er det også en af grundene til at man også fik et diplom hvis man havde været engageret 'socialt' i skolen, fx. ved at spille på et af de udvalgte hold (så det diplom havde Dani jo landet for længst!). I en af talerne blev hele årgangen bedt om at rejse sig, vende sig om se ned på deres familie og give dem et ordentligt bifald. I det hele taget var der meget stor anerkendelse af alle de kræfter som både den studerende og dennes familie havde brugt for at nå til denne dag (ikke mindst taget i betragtning at TEC er en af Mexicos absolut dyreste universiteter).
Samtlige dimittender blev råbt op og modtog en for en de 6 håndtryk og sit diplom, og samtidig blev det nævnt om de havde et højt snit (mención de excelencia) og om de havde været involveret i skolens sociale liv. Selvfølgelig flot at gi' anerkendelse til dem der slidt i det, men altså synes også lidt synd på dem som 'kun' fik råbt deres navn op (meget på den ene side på den anden side!). Familien blev bedt om at rejse sig når sønnen/datterens navn blev nævnt, det hele var i det hele taget meget respektfuldt og anerkendende. Og altså mit navn..det ville for en gangs skyld være blandt de korte i det her selskab, så det var en længere seance, men var helt opslugt alligevel. Mødte jo så Dani's far, bror og mor...moren har jeg mødt en gang før...hvor vi spillede fút rápido (den kamp hvor jeg blev døbt 'mexicaner' fordi jeg skubbede en spiller væk da hun blokerede for at jeg ku' gi' bolden op...hmm..), hun arbejder som dommer for den lokale domstol, spændende job. Og mødte så også Rick's mor - han skulle nemlig også have sit diplom. Uh, det var i det hele taget bare storslået at sidde der og høre på taler og store ord - uddannelse er virkelig noget fantastisk noget. Følte virkelig at jeg var del af noget større, en lykkebringende følelse. Seancen sluttede med den mexicanske nationalmelodi, en virkelig flot melodi synes jeg, så den stod jeg og nød, mens de andre sang.
Fik også hilst på Ana's mor (som jeg jo kun havde set kl. 04 den nat hun allernådigst kom og lukkede os ind...), så det var fint at blive ordentlig præsenteret.

Og så blev det også aftenen hvor jeg fandt ud af hvorfor mexicanere kommer for sent af og til...rotte, vaskemaskine, halvdød - gøre heldød, blod, vaske op, putte den i flere lag poser og ligge den i haven, da skraldebilen først kommer på fredag..
Bagefter (dvs. ved 22-tiden) spurgte de om ikke jeg ville med ud og ha' en kop kaffe og varme os på...hvilket så viste sig at dække over aftensmad, da ingen havde nået at spise inden ceremonien (bueno, jeg havde også hastet hjem fra eksamen og nået at få lidt spiseligt). Eftersom jeg ikke var sulten nøjedes jeg med dessert - varm moka og brownie. Det var bare rigtig rigtig hyggeligt - og kl. 00.30 var jeg så her igen, fuld af indtryk!
Det var jo så bare min aften fra kl. 19 og frem...andre af dagens begivenheder:
Snakkede i telefon hele formiddagen! Mit headset er gået i stykker..fantastisk..hmfp! Det sku' bare holde en uge til!! Heldigvis har Fie venligst udlånt sit, så jeg ku' holde skype-møde med Jo og Christel - min gruppe til 3.årsprojekt. Sagen er nemlig den at det nye semester begynder i DK d. 29. januar - med første deadline d. 6.februar, hvor vi skal aflevere projektforslag og ha' valgt vejleder!!! Ganske kritisk når nu jeg er her, Christel er i Barcelona og Jo er i DK ... og er da slet ikke klar til at gå i skole igen d. 29. januar!!
Vi havde hver især forberedt os med nogle tanker og ideer til mulige projekter/indfaldsvinkler, men jeg havde svært ved at komme frem til noget mere konkret, havde forskellige løse ideer, men ikke noget rigtig godt. Da jeg så snakkede med Christel (Jo havde vist glemt os...men kom på ligesom jeg var gået i gang med frokosten..jeps, quesadillas), så fik vi rigtig vendt og diskuteret tanker og ideer - og pludselig sad vi klar med et helt fantastisk projektforslag - indeholdende 3 separarate undersøgelser - det vil nok tage langt mere end 6 mdr. at undersøge alt det, men spændende er det! Kan simpelthen ikke forstå regeringens angreb på gruppeeksamner og krav om at opgive hvem der skriver hvad - de må altså ha' misforstået noget helt helt basalt: Summen er større end de enkelte dele! Rigtig god følelse at sidde tilbage med!
Og og og...fik afleveret mit allersidste TEC-projekt - en gruppesatan på 56 sider om neo-conservatism i USA under Reagan og 2xBush. Var i gruppe med Fie, Joel, Anda og Nici..den hårde kerne. Midt under eksamenen (var nemlig også final exam i regional scenarios - faget med Mario) spørger han os om vi havde kopieret det fra nettet (han mente det vist i fuld alvor, han spurgte i hvert fald gentagne gange..). Da han var overbevist om at vi skam helt selv havde lavet det, så havde han kun roser til overs!! Og ja, altså manden roste vores struktur (på trods af at der ikke var sidetal!!) og nævnte lige nogle ting vi havde fået med...og i løbet af eksamen skrev han så en karakter på...simpelthen ufatteligt! Så fik vi da bekræftet at han ikke læser vores afleveringer! I løbet af eksamenen blev han nødt til at flytte Fie-Me?,-I-don't-cheat! (det sagde hun bare ikke var min første tanke!!) helt op foran, da han ikke var helt tilfreds med at høre dansk fra bagerste række: "For det første fordi jeg ikke forstår det og for det andet fordi I snakker for meget!" Hehe...på det tidspunkt var vi gået over til at vidensdele skriftligt...Fie nåede lige at aflevere ordbogen med svarene til Joel inden hun blev flyttet...humor!
Jeg blir helt høj af livet sådan en aften - og så kan jeg slet ikke falde til ro når jeg kommer hjem..men har eksamen kl. 0830 i morgen så må hellere liiiige se lidt på de tidligere eksamener..og få sovet lidt..sku' jo nødig komme for sent!!!
Og så en lille bemærkning på falderebet...nu hvor I jo nok har taget hul på julefrokosterne, æbleskiverne og snart også julegodterne...ingen grund til bekymring...det hedder 'underhøj'!

Tlayacapan

2006-11-27T00:55:00.001-06:00

I dag har jeg været på søndagsudflugt med Fie og Liam - Liam var traditionen tro turguide, hvilket han gjorde fantastisk - med bus og 'colectivo' (folkevognsrugbrød med sæder langs siderne bagi) ankom vi i fin stil til Tlayacapan. En lille hyggelig og stille (ingen larm fra div. sælger-biler, alarmer, hunde osv.) by. Byen er kendt for sit keramik-marked, hvilket vi jo selvfølgelig skulle se nærmere på. Vi startede dog dagen med at gå i (tidl.) kloster, hvor der bl.a. var 6 små børne-mumier...det var godt nok creepy! De var blevet fundet fint bevaret under klosteret ifm. den nylige renovering. En af dem havde en fingernegl tilbage..men ingen negl under...uh uh uh! Efter denne noget myrekrybs-agtige oplevelse var det rart at komme ud i det fri...hvor vi ku' høre musik fra zocalo'en, så der gik vi ned. Det var rigtig godt - alle aldre var repræsenteret og de gav ovenikøbet ekstranummer efter publikums tilråb: "Otra! Otra! Otra!". Forrest stod de her 4 små fyre (af og til 3, da den mindste vandrede lidt rundt blandt de andre musikere) og spillede løs, de var simpelthen så søde! Ham helt til højre, så ud til at kede sig bravt mens han stod der og spiste sin slikkepind (krævede af og til en pause fra musikken), men så pludselig da der kom swing i musikken begyndte de at vugge frem og tilbage i takt - og så pludselig vendte han rundt og 'shaked that ass' til publikum, det var simpelthen så sjovt!! Efter god underholdning tankede vi op med en is inden vi gik i gang med at kigge på alle ler-sagerne! Og der var meget!! Det var simpelthen så hygsomt at vandre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på lerpotter, skåle, fade i lange baner. Da vi havde vandret lidt frem og tilbage og set på udbuddet, fik vi købt nogle potter - og så var den gode Liam ved at gå sukkerkold..så vi styrede straks mod nærmeste (og den var ikke langt væk!) restaurant med gadekøkken. Jeg elsker Mexico!! 7 min. efter vi havde bestilt stod maden på bordet (maden kom faktisk før drikkevarerne) - pozole (a la kyllingesuppe m. chili og lime), quesadillas og 'tlayacos' (a la 'indbagte' quesadillas m. tomater, crema og ost ovenpå), et festmåltid! Det er simpelthen intet mindre end fantastisk det her koncept...nem, hurtig, velsmagende mad lige fra gaden. Selvfølgelig havde vi selskab af flere mexicanske familier, som vist bruger meget af weekenden på at være sammen og spise.
Det har været intet mindre end en fantastisk weekend!

Thanksgiving dinner

2006-11-26T00:13:00.000-06:00

Lørdag var vi (stort set alle udvekslingsstuderende...der var MANGE!) til thanksgiving dinner hos Mollie & co. i student inn. Min allerførste thanksgiving..og ja, ja...ved godt det var i torsdag, men vi er jo i Mexico, hvor tid ikke er så væsentligt! Det var helt vildt og overdådigt! Der var SÅ meget mad og SÅ meget mad jeg aldrig havde set før. Der var kartoffelmos, kalkun, sovs, masser af grønsager, salat, æg, to slags tærter, flere slags brød - og så alle desserterne: To slags chokoladekager, peanutbutter-kage, frugtsalat, karamelkage, æbletærte...og så de to sjoveste ting jeg smagte: sweet potatoes and marshmellows samt 'pumpkin pie' (2 slags). Og jo, I læste rigtigt: Et mægtigt fad med søde kartofler (mos) med skumfiduser ovenpå...særdeles særpræget, men altså smeltede skumfiduser er der jo intet i vejen med! Og så græskar-tærterne, de var et stort hit, helt søde dessert-tærter. Inden vi gik ombord i herlighederne tog Mollie lige ordet og bød velkommen (hun er virkelig 'mum-agtig'), startede med at sige at hun havde været ved at dø af stress og nu var alt klart og nået, så hun var i sit es (hvilket vi tydeligt kunne mærke), så takkede hun os fordi vi kom og delte denne dag med hende, og så bad hun lige en lille bøn også - det var ret sejt gjort, er meget imponeret over at hun bare sådan vidste hvad hun ville sige. Hun har helt sikkert prøvet det mange gange før, men den er jo alligevel tilpasset dagen og situationen. Og så sad vi nede i haven i solen og smagte løs på alt det nye mad, super lækkert!
Et par timer inden thanksgiving dinner var Fie og jeg på gåben på vej hjem til mig - fra tortillaria'et forbi grønsagsbiksen og handle fyld til quesadillas og så...lige på hjørnet var denne her 'Tacos al barbacoa'-'restaurant' åben og det duftede simpelthen for lækkert til at vi kunne gå forbi! Så vi bænkede os selv (der var en stor mexicansk familie også, det er fantastisk som der er så mange der spiser ude). Og så bestilte vi først en...så en mere...tacos al barbacoa m. lammekød, det var himmelsk!! Med det hele...løg, koriander, chili, lime...mums!! Så vi blev så mætte at vi ikke fik lavet quesadillas og heller ikke ligefrem var sultne, da vi ankom til thanksgiving...eller...var i hvert fald godt mæt da jeg kom hjem igen!

Premiación

2006-11-25T23:04:00.000-06:00

I fredags var der præmieoverrækkelse i 'El Estatal' - den turnering vi vandt i sidste weekend. Vi tog ud på Cuernasoccer og så drengene spille inden...det var SÅ koldt! Selvom jeg havde min fleece på (selvfølgelig!) frøs jeg stadig - det gjorde de andre selvfølgelig vældigt nar af...men de fandt hurtigt ud af at det var fordi 'danskeren' var taget til Guatemala (havde en billet til sidste fredags som jeg ik brugte), så det var 'mexicaneren' der var kommet - så selvfølgelig frøs jeg! Alle mine nationaliteter er et evigt sjovt emne! Nå, men altså godt stivfrosne kom vi ind på banen sammen med UVM på 3.pladsen og Univac på 2.pladsen (eller dvs. der var kun to spillere fra Univac, måske de også først fik det at vide aftenen før ligesom os :-) ). Ved ikke helt om det plejer at foregå sådan (jeg tvivler)..vi stod bare i 3 klumper mens Rodo (ansvarlig for repræsentative hold på TEC, ved ik lige hans rolle i den turnering) sagde et par ord - og så tillykke, medaljer, pokal og diplomer (vi fik 2 (til hele holdet) ens, hvorfor ved vi ikke?) - meget rodet, så ret sjovt!

TEC..nu med medaljer!

Bagefter kørte vi alle til centrum og mødtes på Rincón de Maria - en hyggelig bar med pool (altså en pool med vand) og live musik. Det var en rigtig sjov aften - jeg bliver klogere og klogere (eller mere og mere forvirret) på de mexicanske familieforhold. Det er stor forskel på de svar jeg får alt afhængig af om der er anden familie tilstede, humor! Ariannas forældre vil fx ikke have at hun kører fuld hjem - men de vil heller ikke lade hende blive og sove hos en veninde fordi hun så ændrer i planerne (og så tror hendes forældre at hun er alt for fuld til at køre), så hun måtte tage turen hjem i bil sidste weekend (dybt ulogisk siger hun selv...er ganske enig!). Vi havde ellers Coronas på bordet...da Arianna lige pludselig fik tequilaerne til at ankomme (hun kendte en af bartenderne/tjenerne)...det var '100 år', den smager lidt specielt som shot, men i 'Taxco-drink' er den helt fantastisk. Desværre blev det igen en alt for tidlig aften - jeg var hjemme hos Fienliam lidt over midnat (skønt at kunne dejse om på sofaen - og vågne op til en smoothie og en kop te på tagterrasse med sol!). Enten skulle de tidligt hjem til deres forældre - eller også skulle de tidligt hjem fordi de havde eksamen den næste dag, ærgerligt. Og ja, TEC er ubarmhjertig!! Gaby havde eksamen lørdag kl. 17! (Og skulle tidligt op og læse, da hun også havde eksamen fredag eftermiddag).

Det er så første gang...

2006-11-24T08:21:00.000-06:00

...at jeg er kommet for sent til en eksamen!! Og så en hel time! Jeg var sådan ved at pakke mig sammen da José Luis ringede: "Hvor er du? Eksamen begyndte kl. 07!! Skynd dig!!" og jeg: "What??Jeg troede det var kl. 08!" - og så kom jeg ellers afsted i en fart.. Da jeg nåede op i klassen var der heldigvis lidt elever tilbage, så jeg gik i gang med at kaste tilfældige F'er og V'er og cirkle bogstaver ind i en fart - lynhurtigt var jeg igennemm sandt-falsk og multiple choice sektionerne! Og så ventede 2 sådan lidt åbne spørgsmål om globalisering...var ikke helt skarp...til gengæld nåede jeg det hele på under et kvarter! Heldigvis sætter de ikke det store eksamens-apparat i gang som i DK - med vagter og lukkede døre, så jeg kunne gå lige ind.
På vejen til klasselokalet forklarede José Luis mig lige hvad der var sket...læreren havde sendt en mail ud (som jeg jo så ikke lige havde set) om at han var blevet nødt til at rykke eksamen fra kl. 08 til 07, da han skulle til møde kl. 08.30, lækkert nok! Tror nu det er gået ok - og mener ikke at den tæller så meget i det endelige regnskab.
I går blev vi færdige med det sidste final project.. om neo-conservatism i USA, skønt skønt skønt!
Og så har jeg købt flybilletter - glæder mig stort til at dase i Caribien med Helle! Bliver sjovt at høre hvad hun siger til Mexico.

Evigt forår...yeah right!!

2006-11-22T12:03:00.000-06:00

Siden i søndags har Cuernavaca været indhyllet i en hel usædvanlig kulde!! Vi er tilsyneladende blevet ramt af en kuldefront, som ikke sådan har til sinde at forsvinde. Reaktionerne har været lidt forskellige...folk er gået i kuldechok, blevet småsyge eller er simpelthen blevet i sengen - det er alt for koldt at vove sig ud. Personligt har jeg haft nogle rigtig kolde nætter, har simpelthen ikke kunnet sove fordi jeg frøs så meget - savner min dyne!! Oven i de kolde temperaturer, så har vi ikke rigtig haft varmt vand de seneste uger...så det har været nogle overordentlig 'friske' morgenbade! I dag var det varme vand endelig kommet tilbage, juhuu! Vinden er stadig kold og omme på vores foretrukne terrasse er der simpelthen alt for koldt, da solen først kommer derom om eftermiddagen. Og sidde indenfor er helt udelukket, da det er super super koldt på mit værelse i løbet af dagen! Så nu sidder vi omme på terrassen ved køkkenet og arbejder - temperaturen kravler nemlig opad i takt med at solen varmer plastiktaget...men har dog stadig fleecetrøjen parat i tilfælde af vind. Og aftenerne!! I går da jeg gik op mod ruta'en kl. 1930 (har været mørkt i ca. 2 timer) var der en del vind (faktisk første gang jeg sådan har kunnet mærke vinden mod mit ansigt her i Mexico) og mine tanker fløj straks hen til en kold, klar vinteraften i Danmark - så jo, her er virkelig koldt! For det første har jeg slet ikke tøj med til de her temperaturer (uh, min fleecetrøje, forguder min fleecetrøje! men savner Faster's sokker!) og for det andet er her jo absolut ikke noget varme-system - og i badeværelset er der ingen rude i vinduet - og vinduet på værelset har skodder og et net for, så der kan jeg jo heller ikke ligefrem holde kulden ude! Uh, glæder mig virkelig til jeg bare skal ligge og dase i Caribien!
Jeg har haft sidste skoledag på TEC!!! Faktisk skippede Fie og jeg både clase virtual og regional scenarios (vi havde jo stadig 'faltas' tilbage) i går, så egentlig havde jeg sidste skoledag torsdag i sidste uge. Strømmen gik på TEC og omegn (dvs. også hos Rosario's) tirsdag formiddag, og da det ikke kom tilbage efter 10-20-30 min., så vi tog hjem til Fie og skrev videre. Strømafbrydelsen betød også at vores clase virtual blev aflyst...vi var ellers overbeviste om at de sikkert havde en nødgenerator (evt. i form af cykler til eleverne) for at afholde klassen. Apropos clase virtual...så er vi alle bestået!!!! Helt helt vildt og super lækkert!! (Og ja, der er faktisk mexicanere som er dumpet det her fag).
Mandag aften fik jeg en besked fra Arianna..om jeg mon havde glemt mit kamera i hendes bil, da hun kørte mig hjem lørdag?? Og øhh...ku' ik' lige lokalisere mit kamera, så jo, det havde jeg jo nok..havde dog husket øllene! Humor.., i dag ville hun så komme forbi med det - og selvom hun bare skal køre ligeud fra TEC, så kørte hun alligevel forbi mit hus...hun ku' slet ikke genkende det (og det er altså holdt i flot gult og grønt!!)!! Øh.., hun var vist rimelig..æh, 'ikke helt klar' lørdag aften!
I dag har vi været til officiel TEC-afslutning, så jeg er nu den lykkelige ejer af et diplom, der bekræfter at jeg har læst på TEC - samt en t-shirt, et fællesfoto og en foto-cd. Udover overrækkelsen af disse ting, bød eftermiddagen også på lidt taler - den sjoveste af 'Sasha-my name', som havde filosoferet over betydningen af 'ahorita' (et stort kulturchok for en ærke-puntual tysker!) ('ahorita' kan bedst oversættes til 'lige nu' - hvilket i Mexico er 15 min., 1 time, 5 timer, 3 dage, 2 uger = et vidt begreb!). Det hele blev gjort bare en anelse sjovere af at han efterfulgte Sara, som rent faktisk havde skrevet en tale og fremførte den flot - og så stod han der og skiftevis gik i stå eller tænkte højt..og så var det at han kom i tanke om at lige kunne illustrere brugen af 'ahorita' ved at fortælle om dengang da han skulle have sin computer repareret og han gik forgæves de første syv gange. Senere kom Molly og Elsa på scenen sang to sange for os, det gjorde de imponerende godt! Bagefter var der en piñata (med de syv dødssynder i form af syv 'udstikkere') ude foran som Mateo slog i stykker og så var der slik til alle. Herefter var der tacos m.m. i cafeteriaet - og agua horchata - noget ris-drik som bare er super dejligt! Et godt arrangement synes jeg!
Og så var det jo også super dejligt at jeg lige havde overstået første 'examen final'!! En time (mere eller mindre, da læreren selvfølgelig intet ur havde) til at skrive om årsagerne til Latinamerikas 'under'udvikling i de sidste 200 år, dejligt afslappende!

Sidste kamp for TEC

2006-11-19T00:10:00.000-06:00

Ak, ak, ak! Jeg har i går spillet sidste kamp for TEC - TEC - Borregas!! Finalen i 'El Estatal' (den 'statslige' turnering) mod Univac...det stærkeste hold jeg har set hidtil - y ganamos, ganamos!! Vi vandt, vi vandt!! Meget mod forventning! Vi har jo ikke trænet i godt en måned, så det var en ret vild oplevelse!! Super super fedt!!! Gaby og jeg har jo trænet frispark (hun har velvilligt ageret mur - og derudover er hun vores målmand)..og det kom os til gode kampen! Vi vandt 6-4 - jeg kan ikke lige huske i hvilken rækkefølge målene faldt, men Diana udlignede til 1-1 (hun har lige fået fjernet gipsen (brækket fod), så det var ret fedt at hun spillede, uden at ha' trænet) og når jeg nu selv skal sige det (der er jo ikke andre) så scorede jeg tre 'golazos', dvs. 3 rigtig gode mål: Til 2-1 hvor jeg tæmmede den med brystet ude i venstre side og helflugtede med venstre så det trak blod - den gik ind nederst v. fjerneste stolpe, fantastisk følelse!! Mål nr. 2 var med højreskøjten..et frispark på vores banehalvdel som jeg sparkede direkte ind - det dykkede lige til sidst. Mål nr. 3 har jeg kun scoret en gang før...i en hal i Lille Stensved (Lille-eller-andet..vi vandt en bold (boldmongolerne) m. FFE, kan I huske det Anders og Rikke?), anyways...vi skulle gi' op..og jeg scorede direkte - lige i 3'eren!! Efter at ha' sparket kiggede jeg lige til højre for muren og nåede lige at se den sejle ind..den ku' ikke sidde mere i hjørnet!! Det så helt uvirkeligt ud..og er det stadig!! Det var i hele taget en lidt uvirkelig kamp...at vi vandt!!! Kommer til at savne fút rápido!!

TEC-Univac 6-4 !!

Efter kampen tog vi i Mega (og den her Mega - var virkelig enorm!!!)(har aldrig været i supermarkedet iført kamptøj, benskinner og blødende knæ, men der er jo som bekendt en første gang for de fleste ting). Og så mødte jeg Nicki og Olivier (eller rettere de mødte mig..så dem slet ikke), humor når nu stedet var så enormt! Nå, men vi fik handlet ind til en gang burgere og kørte hjem til Diana - eller dvs. hendes hus i Guacamayas, som er meget tæt på TEC (ellers bor hun i Cuautla, godt en time fra Cuernavaca). Vi var Sandra, Jazz, Diana, Gaby, Arianna, Gaby (Dianas kusine) og to fyre - den ene fra TEC, den anden har jeg kun set et par gange og så mig. Blir overrasket hver gang hvad der gemmer sig inde bag murene..da porten blev åbnet lå der denne gang et helt lille 'rækkehus'-kvarter med små veje. I huset bor Diana og hendes søster og 3 andre, men i weekenderne er det vist tomt, da alle er hjemme hos forældrene - så vi havde det hele for os selv! Vi måtte dog lige herhjem og stege bøfferne, da der søreme ikke var mere gas hos Diana. Så fik jeg æren af endnu en tur med Diana - denne gang i en ny bil, men med samme hurtige antrit! Jeg sad så fint placeret at jeg kunne se speedometeret hele vejen...og det viste 0 hele vejen!! Humor, vi er jo også i et land uden fartgrænser..
Tilbage hos Diana havde Gaby og Arianna handlet Indios i Oxxo og gjort burgerne klar..vi var alle godt sultne! Har vi Indios i DK?
Det var en super hyggelig aften - bl.a. legede vi 'nunca, nunca' hvor de kørte en del på mig af og til... det var faktisk ret sjovt. Aftenen blev dog lidt kort, da de forskellige forældre ventede utålmodigt på at få deres døtre hjem! Faktisk fik jeg lært en hel del om forældre-datter-forhold her i landet! Gaby og Sandra blev hentet 22.30 - og så fik jeg endnu en gang oplevet at Mexico altså er meget 'low trust'. Diana kunne fx. ikke tage de 4-5 overskydende øl med tilbage til forældrenes hus. Og så kørte Arianna mig hjem (og nej, hun var ikke under 0,5 - grænsen)...hele vejen snakkede hun i telefon med hendes mor, men hun måtte ikke sove hos mig og så køre hjem tidlig næste morgen (de troede ikke på at hun skulle sove, men at vi skulle i byen), så hun kørte de 40 min. hjem i går nat...ikke helt ædru for nu at sige det..hmm, ja diplomatisk. Snakkede lige med hende her til middag - hun havde fået kæmpe skældud da hun så kom hjem - dels fordi hun ville sove hos mig og dels fordi hun lugtede af alkohol. Ved ikke lige hvad jeg skal sige, det er simpelthen for mærkeligt! Nå ja, og så kørte Fer lige hjem for at skifte tøj efter kampen, hvilket betød at hendes forældre forbød hende at tage over til Diana - ikke engang for bare at spise sammen med os. Virkelig low-trust! Det er selvfølgelig også en dårlig cirkel fordi de her forældre jo nok har noget at have deres mistanke i..og de her døtre er RET kreative!
Lige som jeg var kommet indenfor begyndte det at regne igen..regntiden skulle jo ellers være forbi, men det regner af og til om natten, hvilket egentlig er meget rart så luften renses.
Og så er vi blevet myre-angrebet!! De er mindre end i DK og de er bare overalt!! Selv mit glas vand blir jeg nødt til at tjekke!! De har egentlig været her hele året, men de sidste par uger er de blevet virkelig mange og virkelig aggressive!

(Næsten) sidste skoledag på TEC

2006-11-16T23:04:00.000-06:00

I dag har været en stoooor dag...fik afleveret to final projects og præsenteret dem begge... eller det vil sige..i min morgenklasse var det bare 5 min. for at fortælle hvad projektet handlede om og hvad man var nået frem til...eller det troede jeg indtil hele klassen havde fremlagt det ene powerpoint-show efter det andet..indtil der kun manglede José Luis og jeg...så jeg holdt min til dato mest improviserede præsentation på spansk - havde jo ikke forberedt et ord!
Så, ja nu mangler der bare liiiige det sidste (hvornår gør der ikke det?), nemlig 4 final exams og et enkelt eller to final projects...og så skal der rejses!!! Juhuuu!!
Det var skolesiden...meeen heldigvis sker der da også af og til ting udenfor TEC's mure (helt bogstaveligt, campus er omkranset af mure..sikkerhedshensyn) - som for eksempel min allersidste kamp for TEC!! Finale på lørdag mod Univac - vi får så mange tæsk!! :-) Vi har ikke trænet i godt en måned tror jeg..(jeg har bare spillet lidt med Gaby for hyggens skyld).
Jo, og så var jeg i biografen i søndags for første gang her i Mexico! Og se Babel - (ja..AL, hvad sir du så - har du måske set den??)en ganske multikulturel aften m. spanske undertekster. Anyways, ikke ligefrem en film man blir i godt humør af...
Jeg tog en 'hoss-hoss'(taxa) hjem, og chaufføren fortalte om '3 de Mayo' -(det kvarter jeg bor i), om hvordan det før i tiden var fyldt med barer og fyldebøtter og da vi så stoppede foran Rosario's - viste det sig at det havde været hans barndomshjem...dengang var der bare ikke bygget værelserne ovenpå. Han kunne endda huske at Rosario's mor bor lidt nede af vejen, var det pudsigt??
Må lige vende tilbage til TEC - i går var simpelthen den skøreste dag længe! Til Sistemas Políticos viste vores lærer os et billede og spurgte os hvad det forestillede: Et hus, et hjem, der er en hund, en tinbalje, en hytte...fattigdom? Og så røg vores lærer helt op under loftet..og blev der ALT for længe! Hvorfor vi associerede en lille hytte med fattigdom? Hvorfor vi dog ikke kunne se at det var en person der levede traditionelt og efter andre værdier end vores materialistiske og kapitalistiske? Og så fortsatte hun med at 'fattig er den der forbruger mere end han tjener'...og fortsatte ad den sti indtil hun konkluderede at 'fattigdom er en sindsstilstand'! Jeg kunne godt se hvor hun kom fra, men prøvede at forklare hende at jeg såmænd godt kunne acceptere at 'min'/Vestens levemåde ikke er den ideelle for hele verden - og at hvis folk ikke var tilfredse så synes jeg at os med flere ressourcer burde give dem mulighed for at forandre deres liv på egne præmisser. Og så var jeg i øvrigt enig med hende så langt at der er en masse mennesker som...ja, lad os bare sige at TV2 ikke skrev "Kom lad os brokke os" helt forgæves. Havde der været en lille rest af tvivl om hvorvidt frk. Annalyda var ekstrem, så var den da væk nu. I løbet af de to timer hun holdt på os, nåede jeg også at lære at mikroovnen er det mest overflødige køkkenværktøj, medicin fra USA og at se TV er dårligt. Forlod lokale 1101 sikker i min sag: Damen er jo rablende sindssyg!
I løbet af de to timer nåede jeg at få lavet et final project færdigt og kom videre med min præsentation af Ciclos Mensajeros (den der cykelbud-virksomhed i Mexico City) (ganske produktivt når nu frk. Annalyda rablede løs i baggrunden..). Fie kom med det fremragende forslag at jeg jo bare kunne lave videre på præsentationen hjemme hos hende...så jeg fik mole for første gang i laaange tider, superlækkert!! Blev selvfølgelig ikke færdig med præsentationen, hvilket åbenbart heller ikke var meningen..for da jeg kom hjem havde jeg glemt strømledningen til computeren, så det var begrænset hvor længe jeg kunne arbejde på den...så er det jo godt at være i Mexico hvor tid er en ubegrænset resource.
Uh, ja og så er det måske på sin plads lige at nævne at vi bestod mid-term i 'clase virtual'..så nu er det hele pludselig vendt og det ligner at vi består i sidste ende!!
Jo, gæt hvad???!! Det er blevet jul på TEC!! I hvert fald stod der pludselig et oplyst og pyntet (med sløjfer og (plastik)glaskugler) juletræ på campus - det er godt nok det største plastikgrantræ jeg nogensinde har set!!!

Taquiza

2006-11-13T15:37:00.000-06:00

Jeg ved ikke hvordan de gør det...men fredagens 'taquiza' (eller la comida de los graduandos - 'dimittendmiddag') skulle rejse penge til den officielle 'dimittendmiddag'...hvordan de kan få noget overskud ud af at folk betaler 80 pesos (40 kr.) i indgang, det forstår jeg simpelthen ikke! For pengene var der nemlig fri tacos og fri øl! Vi (de fleste fra fodbold - resten kom senere...bortset lige fra et par stykker fik vi samlet hele holdet!) kom selvfølgelig fra start kl. 16...og fik en ordentlig omgang tacos (faktisk de bedste tacos jeg har smagt hernede, de var fantastiske!!) og en Indio eller to (indtil der ikke var flere kolde, så vi måtte skifte til Sol indtil der igen var forsyninger). For lige at sætte rammen lidt, så var vi i en børnehave - eller dvs. i børnehavens have! På græsplænen var der sat nogle borde+stole op og så var der ellers DJ og store tønder med isblokke og øl..og tacos al pastor. Altså det koncept ku' vi godt kopiere til en sommerfest i Danmark!! Der var rimelig mange (glade) mennesker (et (u)kvalificeret gæt: omkring 100). Ud på aftenen begyndte et rygte at cirkulere...vi sku' spille kamp den næste dag kl. 13!!! At dømme efter holdets (lad os bare putte alle under samme hat her..) forfatning på det tidspunkt virkede det ikke sønderligt realistisk!! Og festen fortsatte da også ufortrødent :-). Gaby blev hentet ved 23-tiden af sine forældre - lige efter at hun havde taget et bad i øl for at få noget hvidt frugtsaft ud af håret..hmmm!! (næste morgen da de udtrykte deres bekymring for deres datter..sagde hun: "Bare rolig, jeg var sammen med fodboldtøserne!" Ved ikke liiige hvor meget det hjalp!). Senere tog Dani, Ana, Ric og jeg videre til en bar - Ric var i bil, så det var jo ret nemt at ankomme - har dog igen anelse om hvor vi tog henad! Åbenbart i nogenlunde nærhed af hvor Ana bor - og langt fra 3 de Mayo. Aftenens højdepunkt må næsten være da Ana stod og snakkede med Dani og så helt umotiveret valgte at tømme hele sin drink lige in the face på hende - det så SÅ skægt ud!! Dani var druknet mus og rimelig overrasket...og så var vi ellers bare flade af grin!! Selv dagen efter kom der ikke rigtig nogen forklaring fra Ana...humor!! Hun stod i det hele taget for en stor del af underholdningen...da vi var på vej hjem til hende (jeg sov nemlig hos hende..."Mette, mit hus har mange senge" betroede hun mig), fandt hun ud af at øhh...hun vist ikke havde nogle nøgler..! Nå, men så ku' hun jo lige ringe til sin bror...hvorefter hun fiskede sit kamera op af lommen! (behøver jeg at sige at vi lå flade af grin igen?!). Nå, men fra sin mobil ringede hun så senere til hustelefonen...så hendes mor kom ned (stort set alle grunde her er omkranset af en mur, så moren skulle ned gennem haven) og åbnede for os - kl. 03.45! Og så fik jeg jo så mødt Ana's mor! Jeg ved ikke lige hvordan 12 timer fløj afsted...men det gjorde de altså - en virkelig skæg aften!!
Næste morgen mødte jeg også hendes storebror - jo, mexicanerne flytter ikke sådan lige hjemmefra! "Helt fint" svarede Ana da jeg spurgte hende hvordan hun havde det (foran hendes bror)...men da vi for os selv gik ned mod la ruta, betroede hun mig at hun faktisk nok ikke var helt frisk..de er så high-context...de mexicanere, ret skægt! Vi aftalte dog begge at komme til kampen et par timer senere...jeg skulle lige hjem og hente spilletøjet på vaskeriet.
Da jeg kom hjem var der mistænkelige mudderspor..der førte ind på mit værelse og ud på terrassen...hvad var der sket???..og så var jeg det at jeg kom i tanke om hvad der gik forud for 'la taquiza' i går...jeg var gået op på TEC for at se dimittenderne hoppe i poolen - og det var også mægtig sjovt indtil Ana og Dani allierede sig med nogle venner og smed mig i!! Hehe...med nøgler, penge og det hele..! Så ja, nu har jeg også været i poolen på campus - og det fik de jo meget sjov ud af!!
Nå, men tilbage til lørdag formiddag (hvor der efterhånden ikke var længe til kampstart kl. 13) blev Gaby og jeg hentet af Diana foran TEC kl. 12.50 ... eller det vil sige da Gaby ringede til hende 20 min. senere var hun lige i supermarkedet, så det var nok smartest at vi bare tog en taxa...vi kom så et godt stykke inde i '2. kvarter' af kampen...og det var lige i middagsheden (35 grader?) og kun 2 af spillerne havde ikke tømmermænd...overraskende nok var de fleste kommet på højkant! Vi vandt overbevisende 6-2! (Gaby og jeg har trænet frispark - og jeg scorede på et, dejlig følelse!). Diana gav os (Gaby og jeg) et lift tilbage til TEC - eller dvs. hun skulle lige mødes med en ved Nissan (den ved PEMEX), men hvor var det?? (Og her er det så på sin plads at nævne at Diana er den mest 'spændende' chauffør af fodboldtøserne - og hun var kørende i den nye firhjulstrækker, så vi spændte sikkerhedsselerne og holdt godt fast!). Mens hun snakkede i telefon for at høre hvor vi skulle henad, kørte vi ind på motorvejen (og der er ikke altid en tilkørselsrampe - nej, man sætter farten ned og prøver at trille med trafikken og kaster så bilen ud på vejen og gasser op når man øjner chancen)...og vi kørte af igen (vildt trafikeret vej), hvor hun så fik at vide at vi skulle den anden vej...så hun standsede lige trafikken i begge baner ved at lave en 3-punktsvending (for det kan man nemlig i Mexico)...nå, så var vi på vej på motorvej igen...og idet hun gasser op..farer hun forbi Nissan (den ved PEMEX)...nå, så vi måtte af motorvejen igen, hvilket på det her stykke indebærer 3 vognbaneskift på ca. 50-100 m - med busser, lastbiler m.m. kommende med 110 km/t bagfra...ovre på den anden side vendte vi rundt og skulle så på igen...3 (rimelig hasarderede) vognbaneskift igen før vi holdt foran Nissan! Og så skulle vi jo så gentage kunsten da TEC lå i modsatte retning...svarer lidt til at holde i nødsporet og så foretage 3 vognbaneskift på, ja 75 m...SPÆNDENDE!! Ku' ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt jeg var glad for at Gaby (mens vi alligevel bare fordrev lidt ventetid foran TEC) havde fortalt mig at Diana havde kørt sammen med en (ikke noget voldsomt, blot en lille påkørsel) engang de var ved at komme for sent til kamp...nå, men som I nok har regnet ud så ankom vi fint til TEC og mit hjerte fandt da også tilbage på sin plads i løbet af eftermiddagen!

Hverdags-surrealisme

2006-11-08T20:18:00.000-06:00

De sidste to dage på TEC ligger simpelthen uden for min begrebsverden...må sige at det er lærerigt at gå på en skole, der er så meget anderledes end alt hvad jeg tidligere har kendt.
Tirsdag startede med Clase virtual, hvor Cuernavaca campus jo var blevet udtrukket til at holde præsentation (først var vores gruppe blevet udvalgt, men det fik vi til alt held og på behændig vis viklet os ud af). Nå, men vi kom og fik anvist en plads sådan at vi sad indenfor kameraets rækkevidde...og så baksede de ellers en god halv time med tekniske problemer..vi sad og så lidt på os selv, så tonede læreren frem - uden lyd, så kom vi igennem til en hjælpelærer i Monterrey, som ikke lige havde modtaget den endelige udgave af dagens præsentation, og så kom vi igennem til Monterrey og tilbage til vores eget campus igen, indtil der endelig var styr på tingene og forbindelse mellem Monterrey og Cuernavaca. I den mellemliggende tid havde de bl.a. haft dagens 'exámen rápido', så ja, den gik vi jo så glip af.
Da ingen af os havde husket læsestof (vi er for længst holdt op med at følge med i timen), kunne Fie jo lige underholde os med en ret sjov historie: Tim har i et stykke tid haft et (forkølelses)sår uden at vide hvad det var, så hjælpsomme Fie forklarede ham at det var herpes og at det skam er helt normalt, han sku' bare gå på apoteket og få noget imod det. Da han tvivlede på at det var så almindeligt som hun påstod, forklarede hun at hendes bror havde haft det som 5-årig, så det var ikke noget at bekymre sig om. Først et par dage senere finder de ud af at Tim har troet han havde en seksuelt overført sygdom i ansigtet - forkølelsessår hedder åbenbart noget helt andet end herpes på engelsk. Det forklarer jo noget bedre hans skepsis og befippethed ved situationen..
Efter en velfortjent frokost (jeps, quesadillas!) havde vi 'Regional Scenarios' med Mario kl. 14.30. Han gav os vores eksamener tilbage (var bestået, jubii!) og bad så os alle sammen om at høre godt efter, mens han læste op af en af mexicanernes (han efterlod ikke megen tvivl om hvis besvarelse det var) eksamen. Vedkommende havde tydeligvis blandet en masse ting sammen og misforstået sammenhængen mellem dem, hvilket han ikke undlod at gøre opmærksom på. Og så sluttede han seancen af med at pege ned mod os exchange students og sige at den del af klassen havde han ingen problemer med, men den anden del (og indcirklede mexicanerne) - "rystende, simpelthen rystende!", sagde han. Ej, hvor var det ubehageligt! Det er lige så jeg får gåsehud igen, det er virkelig væmmeligt når han hænger folk ud foran hele klassen på den måde (vedkommende var selvfølgelig ikke til stede). Prøvede at forklare ham at efter min mening var det selvfølgelig hendes problem (og uddannelsessystemets), men at han ikke kunne bebrejde hende som sådan for det (han hang hende mildest talt ud som mindre intelligent), men skulle tage og se på det uddannelsessystem, som skaber universitetsstuderende (et fåtal), som i den grad kan misforstå almen viden. Har aldrig haft en lærer som så åbenlyst siger til (nogle af dem, det er næsten endnu værre) sine studerende at han synes de er dumme og uintelligente.
Nå, det så er sagt, så var det jo en fantastisk klasse eftersom den kun varede ½ time mod normalt 3 timer! (Sr. Mario havde noget møde-værk..). Det betød jo så at jeg kunne nå træning kl. 15 - eller dvs. jeg mødte lige Ana og bad hende sende en besked når/hvis træneren dukkede op. Så kl. 15.40 tikkede der så en besked ind og jeg gik op til træning. Forestil jer lige det i DK - at du får at vide der er træning kl. 15 - og så dukker træneren op 40 minutter efter...den mexicanske tidsopfattelse kommer stadig bag på mig! Især fordi spillerne virker ligeså frustrerede som jeg ville være i DK (her tager jeg det ret afslappet fordi jeg bor så tæt på). De ved aldrig om der er træning, hvor mange der dukker op - om træneren kommer - eller hvornår han indfinder sig.
Efter træning var jeg lige hjemme og få et (lidt koldt, det varme vand er forsvundet for tiden..) bad og lave lidt på min præsentation om 'Neoliberalisme og den nye regionalisme i Latinamerika' (den har været evigheder undervejs, men nu er den heldigvis overstået!) inden jeg tog ind til Fie og Liam. Det var nemlig Kristys fødselsdag i går, så hun havde inviteret omkring 13 tøser til fødselsdags-tam-tam efter kl. 20. Selvom Fie ikke ku' overskue at lave mad til alle de mennesker, så ku' hun alligevel ikke dy sig...så udover nachochips og guacamole til 'for-snack', og de to salater samt tacos (et BJERG af tacos!), som Kristy havde på menuen, så blev der lige tilføjet hjemmelavede 'frijoles' (sorte bønner, mums!) og mexicanske ris - og så selvfølgelig en lækker, hjemmelavet chilisovs til tacos'ne - og så var der brownies til dessert (folk sku' jo nødig gå sultne hjem). Og fik jeg nævnt at de gode Taxco-tequiladrinks var den flydende kost?
Aftenens (for mig) store højdepunkt var samtalen med Molly (fra USA) og Kathleen (fra Skotland, men har boet i Finland siden 1989 - så 'den skotske finne'). De er alderspræsidenterne omkring de 40 og forskellige som dag og nat. Og så sad de der ved siden af hinanden og var uenige om alt - det var simpelthen fantastisk! Alene som de sad de ved siden af hinanden...Molly med runde former, kagearme og æblekinder og Kathleen med et skarpt markeret ansigt, slank og veltrænet, som nat og dag. Molly blev gift som 17-årig og var mor til tre som 23-årig ("That was all I wanted from life - get married and have kids"), blev skilt, druknede sine sorger i en bar og endte med en lille (½-mexicansk) datter og blev gift igen da datteren var 5 mdr. (med sin eks-mands fætter, men det er en helt anden historie). Da Kathleen hørte alt det her bemærkede hun tørt at ej, børn var altså ikke hende, en time var okay, men ligefrem at bo sammen med sådan en...ellers tak! "Oh, so you're a pet-person" sagde Molly så - "åh, ja - jeg æææælsker min hund!". Hele bordet knækkede sammen af grin fordi de bare var SÅ ekstreme modpoler! Nå, Molly er vokset op i et meget religiøst miljø og har gjort sig rigtig mange tanker omkring det religiøse element i hendes liv. Da vi så snakkede om hvorvidt man troede på at der er noget ondt i alle mennesker og om folk kommer i helvede eller himmelen, sad Molly og forklarede om mange af de tanker hun havde gjort sig om livet, et liv efter døden osv., hvortil Kathleen bemærkede: "Ærligt talt - jeg kender masser af kristne som jo nok er kommet i himmelen som jeg ikke gad at møde igen...så komme i himlen - nej tak!!" Det var simpelthen så fedt sagt! Og sådan var aftenen fyldt med små og store guldkorn og en masse latter, da de begge godt ku' se det sjove og interessante i det hele. Det var i det hele taget vildt dejligt at snakke med personer med så forskellige værdier og livsanskuelser om de små og store ting i livet - en helt ny verden åbenbarede sig (det var en af de gode "ja, sådan kan livet åbenbart også være"-oplevelser).
Det var i det hele taget en super hyggelig aften - og tiden fløj bare afsted, så den var lidt i 3 før jeg kom hjem - og lidt i 4 før jeg kom i seng..spørg mig hvorfor jeg vågnede kl. 07 i morges?!
Og ja, så er vi nået frem til onsdag...hvor vi skulle ha' en dobbelttime i 'Sistemas Políticos en AL'
startende kl. 14:30. I løbet af formiddagen fik jeg snøvlet min præsentation sammen (og fandt ud af at jeg skulle lave en præsentation (til i morgen kl. 07) om kap. 9 i en bog, der kun udlånes 3 timer ad gangen). 14:40 kom læreren og jeg fik brændt min præsentation af...og så holdte læreren sin præsentation om 'Globaliación y el narcotráfico', hvilket faktisk var superinteressant. Jeg koncentrerede mig dog mest om at få skimmet det kap. 9 igennem og griflet nogle noter ned til min præsentation. Omkring kl. 17 var frk. lærer færdig med at (turbo)snakke og vi blev sat til at udfylde nogle spørgeskemaer om det internationale kontor og skulle derfor over i computerrummet og udfylde endnu et spørgeskema - nu online - men det fik vi aldrig gjort -til gengæld fik jeg fornyet bogen (eller det vil sige min gruppe-makker havde reserveret den i mellemtiden, så jeg måtte skrive en besked (en ganske almindelig en på papir, ikke det mobilhalløj) til hende om at hente bogen i klasselokalet, og fik således overtalt bibliotekaren til at lade mig tage den med igen) og printet mit final project ud - og så tilbage til endnu to præsentationer...Fie lagde ud - først fik hun dog lige bemærket at det her final project som vi afleverede var meget nemt - og da hun så skulle hive den i land a la "hvad jeg egentlig mente var..." bemærkede hun lige så velafbalanceret til vores lærer(inde!!): "Bare vent til du ser mit final project: "Mi profesor: Annalyda - no es fácil, no es fácil" mens hun rystede på hovedet. Det var så skægt, måske jeg var den eneste der fangede det sjove, selvom jeg var godt i gang med at fremstille en fin række slides til min præsentation. Nå, men altså - vi sidder 5 elever i klassen (Tim gik hjem efter første halvdel med en meget meget slem 'hovedpine') og både Fie og jeg har computeren tændt og kun en enkelt gang beder læreren os om at følge med, det var ret vildt! Den var vist ikke gået i DK...og egentlig var det jo også vildt strengt - især overfor den der stod og præsenterede. Men meget dejligt at hun var så overbærende vores lærer, så fik jeg nemlig lavet min præsentation færdig. Kl. 18:30 takkede frk. Annalyda af og lod vores trætte hoveder få fri. (Hun tømte lige skraldespanden for tomme flasker på vejen ud - har vist nævnt at hun er miljøfanatiker). Det var godt nok fire intense timer!! Fie og jeg blev lige tilbage og gjorde det sidste færdigt, mens vi lyttede til verdens bedste nummer - Laugh'n'A ½ (DAD hvis du sku' være i tvivl)...så forlod sala 1101 lidt mindre end 12 timer før jeg igen skal stå deroppe og underholde klassen. Og så har 'gruppearbejde' på det seneste fået tilført en ny dimension (eller rettere mistet en del dimensioner!)...jeg holder præsentationer sammen med Betty i min morgenklasse og de sidste to gange har vi mødtes 7 min. og delt kapitlet og så har jeg sendt mine slides til hende og så har hun den samlede præsentation med til timen. Denne gang skar vi så samarbejdet ned på et minimum - i formiddags mailede jeg hende hvordan jeg havde delt kapitlet og hvilken del jeg tog, og så sendte jeg mine slides til hende her til aften. Og så er vi klar til at fortælle om fremtiden i en globaliseret verden ifølge Stiglitz i morgen tidlig!
Hmm..ja, skrev vist lidt om mexicaneres måde at organisere turneringer på...nu har Gaby lige skrevet til mig at de har flyttet hele den turnering 'el Nacional' som vi skulle ha' spillet torsdag-søndag - den er efter sigende flyttet til december engang! (med eeeeen dags varsel..eller der nåede nyheden i hvert fald os spillere). De er skøre de mexicanere!
Det blev vist en længere beretning...må i seng og ha' et par timer på langs...mit hoved trænger til hvile!

Escalar og lidt andet godt

2006-11-06T14:10:00.000-06:00

Escalar - rockclimbing - klatring...kald det hvad du vil..det handler om at komme op ad den klippevæg! Sindssygt hårdt!! Hehe..da jeg løftede armene i morges for at stå op skete der..INTET...begge arme lå bare der og ville ikke bevæge sig..så fik på ynkeligste vis vendt mig om på siden og hældt benene ud over sengekanten...
Jeg tog afsted søndag morgen kl. 07.15 og var hjemme igen kl. 19.30 - en god 12 timers udflugt i det fri...var rimelig kvæstet! Kathleen, Chelsea, Kristy og jeg var det gæve firkløver der mødtes foran TEC en stille søndag morgen (til vejrinteresserede (Mette) kan jeg berette at jeg var iført shorts og t-shirt lidt over kl. 7 om morgen og det var lige tilpas ;-) ).
Vi tog afsted med Mexican Outdoor Adventure, så de havde det meste udstyr (dog ikke sko, så hvis ikke de var det før, så er mine løbesko virkelig klar til udskiftning!) og transporterede os frem og tilbage - samt sørgede for frokost...hotdogs og salat i det grønne og tamarindrik, dejligt (og tiltrængt efter mange timers klatring!).
Det var super skægt og ja, meget meget hårdt!

Der var laaaangt ned!

Jeg fik ros for min kamp mod klipperne og de sagde at jeg ikke lignede en begynder...'you are so close to the rock' - ville ikke ødelægge deres indtryk med at forklare dem at jeg krampagtigt klamrede mig fast for ikke at ryge ned!). Og jeg kom da også fra dagen med nogle rifter og blå mærker...bruger vist knæ og albuer for meget, men effektiv teknik til at komme opad.. :-). Det var godt nok en mærkelig fornemmelse at stå der med det yderste af tæerne på et lille bitte stykke klippe og hele ens ben så gav sig til at ryste faretruende uden jeg kunne kontrollere det overhovedet! Selvom jeg sagtens kunne stole på rebet, så var det ret skræmmende at kigge ned på hende der stod og holdte styr på rebet, fik lidt følelsen af 'vertigo' et par gange. Og der var der også et par gange, hvor jeg tænkte 'hvad laver jeg egentlig her' ...især op af dagen, hvor klippen blev mere end pænt varm, så en hurtig beslutning var lidt påkrævet... Udsigten var mægtig flot - mod store dale med bagvedliggende bjerge og selvfølgelig de omkringliggende bjerge, træer og kaktus.
Og på udvejen stødte vi på en ja, en noget alternativ butiksbestyrerinde...(vi så det hele seancen inde fra minibussen og var flade af grin!). Denne her mexicanske fyr leder forgæves efter et sted han kan betale..hmm..ikke nogen klokke..ingen døre...hmm..lad mig se..lede, lede, lede..indtil en dame sænkede en snor ned med en klemme, hvor han kunne hæfte sine penge fast. Hejse, hejse, hejse..så luskede hun af sted og fandt nogle byttepenge, som hun så sænkede ned til ham...det så SÅ sjovt ud!
Tilbage hos Rosario, så har vi nu fundet ud af at visse ting i Mexico åbenbart godt kan lade sig gøre hurtigt! Travis blev nemlig frarøvet sit ur og nøgler på vej hjem natten til lørdag - og i løbet af lørdagen var låsen jo som bekendt skiftet. Og ja, vi bor jo i ghettoen - Colonia 3 de mayo, så det er vel forventeligt at blive røvet hvis man går hjem alene kl. 03 om natten, men ikke desto mindre træls alligevel.
Har vist heller ikke fortalt om mine benskinner...eller rettere det lille søde, sorte pelsede dyr der havde slået teltpælene ned i foden af dem. Først da jeg skulle til at tage dem på (ude på stadion) bemærkede jeg det her gule spind..og så den lille larve-pelse-ting..da en af mine medspillere fik øje på den, startede det helt store ramaskrig og min benskinne fik en flyvetur ned af tribunerne! Dani sagde at hvis jeg ikke havde opdaget den og bare havde taget benskinnen på, så skulle vi ha' været direkte på hospitalet, da den åbenbart brænder ens hud...arghh...lød ikke særlig rart...så nu er det slut med at lufte benskinner og sko på terrassen!
I dag var jeg så tilbage på Cuernasoccer for at spille kamp - semi-finale i 'Estatal', som efter sigende er kvalifikationsturneringen til 'el Nacional' som spilles tors.-søn. i denne uge. Vi troede at finalen skulle spilles enten tirsdag eller onsdag, men den er blevet udsat til efter 'el Nacional', da vi åbenbart alligevel er kvalificerede, humor. For lige at understrege mexicanernes fantastiske organisationssans...så ved vi på nuværende tidspunkt (mandag aften) at vi skal spille en kamp torsdag og to kampe fredag - tidspunkter og modstandere får vi at vide torsdag morgen, hvor der er lodtrækning til kampene (eller gruppeinddeling eller hvordan de nu gør det..). Og hvis vi vinder de kampe (hvilket det vist ikke ser ud til - det meste af holdet skal til 'la comida de graduación', hvilket vil sige fri øl og tacos fra kl. 16 fredag) er der nok en kamp lørdag morgen, muligvis en kamp lørdag eftermiddag og ellers søndag. Tankevækkende når jeg kommer fra så velorganiseret et land som Danmark, hvor al relevant info er tilgængelig på nettet (i laaaaang tid før kampdagen) og man kan sågar bestille sms med kampresultater helt ned i de mindste rækker! Og vi vandt forresten 6-2 mod UVM, så nu venter der en finale engang i næste uge..eller ugen efter...

Día de los muertos

2006-11-05T23:10:00.000-06:00

I onsdags var jeg på min TEC-udflugt nr. 2 - og det gør jeg aldrig mere..dels fordi semestret slutter lige om lidt og dels fordi det der med at ankomme en busfuld til en lille by for at se på de lokale og deres traditioner...det er simpelthen for mærkeligt! Vi blev godt nok indelt i mindre grupper á 10 pers., meeeen alligevel! Og så var vi langt fra eneste 'tur-gruppe' i den lille landsby, Ocotepec...vi havde dog ikke matchende skjorter og tørklæder og solhatte..
Når det så er sagt, så er det en meget interessant tradition - i det hele taget er mexicaneres forhold til døden meget fascinerende og meget anderledes end vores, så det var skam heller ikke en helt spildt udflugt. En hel masse hjem var åbne og folk gik rundt fra hus til hus med blomster og stearinlys og mindedes de døde og viste deres respekt for de efterladte. I hvert hus var der nærmest opbygget et helt 'alter' til minde om den døde med billeder, favoritspise- og drikke og blomster og stearinlys og meget meget mere. Mexicanere tror at den afdøde vender hjem til dem ved midnat denne dag og er sammen med familien og spiser af den mad der er fremsat på alteret. Alle familier havde et lager uden lige af 'comida'( her: tamales og sandwiches) samt noget at drikke klar til alle besøgende.
Dagen falder derudover sammen med Halloween, så da jeg kom hjem var der barnesang og banken-på-dørene i gaderne.

For 10 kr. blandet

2006-11-04T22:04:00.000-06:00

Det er begyndt at lysne lidt med lektierne...eller også er der bare ikke så lang tid tilbage til semestret er overstået..
Jeg fik forresten snoet os ud af den der præsentation i clase virtual (ikke rigtig med vilje, men det andet hold må ha' været ivrige efter at lave den) ..nu må vi se om vi skulle ha' brugt de ekstra point for at bestå det fag..
I går var en sand arbejdsdag på terrassen..først mødtes jeg med Fie, Joel og Nici og lavede rapport til 'regional scenarios' om midtvejsvalget i USA, faktisk ret interessant at læse om det i medierne (men selvfølgelig småtræls at sku' skrive gode 10 sider om det...men men men vi er efterhånden ret trænede i det pjat, så den lå (så godt som, mangler jo altid lige det sidste) færdig efter et par timer). Bagefter kom José Luis og så knoklede vi ellers løs med 'entrega 4' til clase virtual - et 'executive summary' af den marketingsrapport vi har lavet gennem hele semestret. Carlos kom også lige forbi for at høre helt præcist hvad han skulle spørge regnskabsdamen om (i hans fars firma, som vi skriver om), men Valerie, hende har vi igen intet hørt fra. Hun har mildt sagt ikke deltaget særlig meget i hele forløbet, så José Luis var klar til at smide hende ud af gruppen..så det er til overvejelse. Vi får vist vores 'optilnu'-karakter i løbet af næste uge..de indledende beregninger ser ikke lovende ud, men nu må vi se. Efter denne rapport var lavet sad jeg og skrev videre på min opgave til 'Sistemas políticos' om neoliberalisme...skal lave en præsentation om det på onsdag. Nå, ja og så har vi jo altså denne her EKSTREMT miljøbevidste lærer, som mener at alt andet end ENKELT linieafstand er spild af papir - så vi skal aflevere 10 sider på spansk m. enkelt linieafstand, men kun 5 stk. papir fordi vi skal få dem printet ud på begge sider af papiret...hvilket Fie havde glemt..hihi..og nu tør hun ikke aflevere rapporten med halvdelen af siderne blanke, så jeg tilbød at printe min rapport på bagsiden af hendes..hvilket jo så kræver at jeg bliver færdig med den rapport til på onsdag (hvor 'jeg-er-altid-i-god-tid-Fie' har bestemt sig for at aflevere den :-) ).
I dag har til gengæld stået i fodboldens tegn - tilbragte hele eftermiddagen i Cuernasoccer, den bane vi for tiden spiller fút rápido på. Først spillede vi selv (og vandt 6-1, dejligt efter at vi tabte 3-2 i torsdags) og bagefter så vi to af de bedste hold fra vores gruppe i et brag af en kamp, der endte i 'shoot-out...og efterfølgende spillede drengene fra TEC, de kom skidt fra start - men sikke en afslutning! Så ja, fra kl. 12-17 stod der fodbold på programmet, lækkert!!!
Da jeg kom hjem virkede min hovednøgle ikke...låsen ville simpelthen ikke dreje sig! Hmm..efter forgæves at ha' ringet på et stykke tid, gik jeg om på den anden side og bankede på (hvilke bevirker at de to chihuahua'er begynder at gø, så der blev hurtigt åbnet) og nå ja, så kunne jeg jo lige få den nye hovednøgle...de havde nemlig skiftet låsen...!!!! Og hvornår var det lige vi skulle ha' det at vide?? Hvem skifter låsen i hoveddøren uden at give nøglerne til ja, til beboerne? Temmelig heldigt at der var nogen hjemme...og sådan kan hverdagen være så fuld af små overraskelser her i Cuernavaca.
Som den anden dag, da Ruta14 midt på den mest befærdede hovedvej...pludselig mistede udstødningen (jeps, den faldt helt af!) med en mærkelig høj lyd! Til alt held holdt vi lidt op ad bakke, så vi trillede ligeså stille ned og ind til siden...(hvordan trafikken bag os fik gjort plads til denne manøvre ved jeg ikke, men det gjorde de)...og en ung gut fik sparket det varme udstødningsrør ind til siden, så trafikken atter kunne pasere - og vi kunne klemme os ind i den næste Ruta14 der kom forbi.
Uh, ja, måske jeg liiige skal fortælle en succeshistorie af de helt store...så ser man lige mig valse ud af Mega (tja..et mega supermarked) efter at ha' betalt med mit flotte pink-lilla-m. kaktus-mexicanske mastercard! Og ha' hævet kontanter samtidig!

En hadedag, der blev værre

2006-11-01T09:29:00.000-06:00

Ferieeuforien er blevet erstattet af en brat opvågning til TEC's mange lektier! Vi er nemlig gået ind i 3er parcials-ugen, så jeg havde to eksamener mandag - en kl. 07 om det globale kapitalmarked, kriser og reformer i udviklingslande samt div. internationale organisationers formål og funktioner - og en kl. 10 om ja, noget med "doing business in the global marketplace". De to mandagsfag er mine to bedste, så der er ingen problemer - dem skal jeg nok bestå. Men som så mange gange før måtte jeg jo sande at efter mandag kommer tirsdag..ak! Har vist nævnt at tirsdag er absolut hadedag - har både clase virtual samt regional scenario med en lettere psykopatisk herre, der kalder sig Mario. Her følger en lille beretning om en hadedag, der blev værre:
Kl. 10 tonede læreren i clase virtual frem på lærredet og i går var det så 'ham den anden', dvs. en ældre herre, der vist ikke er helt fortrolig med alt det it-halløj han skal undervise gennem. Han ligner virkelig en der lige er landet fra en fjern planet og kun kan tackle det ved at rode ved sine briller, papirer m.m. og ellers jævnligt spørge "Hvad sker der? Er vi igennem nu? Ja, jeg kan godt høre jer.." - og så er han så sindssygt demotiverende at se og høre på - monoton, tøvende stemme og sløve, hængende øjne. Heldigvis havde jeg medbragt en tekst som jeg skal lave en præsentation om torsdag morgen, så jeg ku' bruge de 90 minutter nogenlunde fornuftigt. Nå, der gik ikke længe før vi skulle ha' 'examen rápido', hvor de så spurgte om læreren sidste gang havde forklaret et eller andet - tjaa, hvor skulle jeg vide det fra..jeg var i Antigua! (eneste clase virtual jeg har misset - og selvfølgelig spørger de så om noget til denne klasse - første gang de har gjort det, ellers plejer det at være spørgsmål til pensum...argh!). Det var åbenbart ikke det eneste jeg var gået glip af...den enarmede tyveknægt (med lækker jinglemusik) havde nemlig udtrukket Cuernavaca Campus til at lave præsentation, men da vi er den gruppe med flest ikke-mexicanere, så blev vi hurtigt enige om at vi ikke stod først for. Vores gruppe aftalte at mødes på torsdag for at lave de 12 sider (entrega 4 på lækkert spansk) som vi skal uploade søndag. Og så trængte danskerne ellers til quesadillas hos Maribel (den lille lokale på hjørnet..Yong ved nok hvad jeg snakker om..mums!). Da vi kom hjem til mig, skulle vi jo så læse til eksamen i 'Regional Scenarios'...men da vores lærer ikke ville forklare os hvad det egentlig var vi skulle op i (han sagde bare "Todo, todo!" som i "alt, altsammen!"), så vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle gribe i, så vi endte med lige at skimte vores noter fra de sidste par gange og så ellers se Barcelona-Chelsea spille 2-2 i Champions League. Og ja, resultatet blev da også derefter, men det er så demotiverende at han ikke vil sige hvad vi nogenlunde skal læse på. Planen var ellers at vi skulle overtale ham til at lave den i grupper (som de sidste 2 gange), men vi kom for sent og han var absolut ikke bøjelig. Den dårlige eksamen var ventet, men bagefter...rækker hende her den lille mexicanske frk. Nøjsom hånden op "Åh, undskyld señor, vi har da også den aflevering til næste gang?", hvilket han selvfølgelig havde glemt alt om, så nu skal vi skrive en 10 siders (eller mere, vores erfaring er at jo flere sider desto bedre, da han vist ikke læser det hvis bare der er sider nok - og så får vi topkarakter) sag om midtvejsvalget d. 7.november i USA.
Ved ikke om I kan mærke det...men det trækker op til krise! Da jeg så kommer hjem tjekker jeg lige min TEC-mail... (da jeg håber at min onsdagstime er aflyst, så jeg kan tage på udflugt til Ocotepec i stedet for at holde præsentation om neoliberalisme i Latinamerika - det viser sig så at vores lærer er blevet mægtig forarget over at vi ikke liiige kan finde tid til at afholde en erstatningstime (da hendes time er MINDST ligeså vigtig som vores udflugt og som vores andre fag), så nu må vi se at finde 3 timer hvor vi kan høre hende snakke, ikke tale, bare snakke om globalisering). Udover denne rimeligt aggresive mail, er der en anden mail der har sneget sig ind i min inbox (der burde være et spamfilter til at stoppe den slags!)...fra vores tutora i clase virtual - at vi er de heldige (ja, det skrev hun!) der er blevet udtrukket til at præsentere på tirsdag!!!!!!!!!!!!!!!...og så gik jeg ellers på jagt efter en teske til at grave mig ned med! Og hvorfor er det nu lige så slemt at lave en præsentation i dette fag, når nu vi har lavet utallige præsentationer på spansk de siste par måneder.. det er det fordi størstedelen af de 90 min. vil gå med at vi præsenterer (efter lidt indledende fumlen med teknikken), så spørger læreren om noget - og så spørger en masse elever om alt muligt og umuligt via 'chat'-beskeder som læreren læser op. Og vi kan intet høre af alt dette fordi lydkvaliteten er så skrattende og ringe, så det bliver jo bare fantastisk. Men allerværst er at vi absolut ikke har tid til at forberede præsentationen - vi kan ikke engang mødes alle sammen på torsdag for at lave entrega 4.
Ak ja, og da jeg så var ved at få moralsk opbakning (a la ... 'velkommen til TEC - jeg har overlevet siden 1998', ...nu får du virkelig oplevet 'the real TEC experience', ...og den gamle klassiker "resiste, te hace mas fuerte"..ja, hvad mon det kan dække over?) fra nogle fra fodbold...så forsvinder strømmen! Og ikke pga. tordenvejr som sædvanligt...så vi er mørkelagt i et godt stykke tid! Så fåes det vist snart ikke bedre...

AC I DANMARKSSERIEN

2006-10-29T02:57:00.000-06:00

Havde lige sat mig godt tilrette med is og strandfodbold i tv (Argentina-Brasilien) - kan jo ligeså godt gøre mig det lidt hyggeligt, mens jeg opdaterer min blog - da Anders loggede på Skype og fortalte den korte version af lørdagens begivenheder...AC ER RYKKET I DANMARKSSERIEN!
(Den lange version må jeg vente med til i aften...snak om at være på pinebænken!). Jeg havde ellers tjekket nettet for resultater hele lørdagen og håbet at en AC'er loggede på MSN og gav mig en pause fra mit final project...men så heldig var jeg ikke...håbede at det var fordi de havde travlt med at hoppe rundt og juble og fejre oprykningen...og at det ikke var fordi de lige skulle komme sig...heldigvis var det jo så det første...så:

ET KÆMPE TILLYKKE!

-og en masse gode tanker...har ikke lige ord til at beskrive jeres fantastiske triumf!

-og så er min inbox åben for alt hvad I måtte have på hjerte!

Studerende eller ej...

2006-10-29T02:21:00.001-06:00

Jeg har vist sagt det før: At rejse er at vente! Og det var min onsdag et klassisk eksempel på...startede med at vente på vores shuttle til lufthavnen kl. 05:30 i Antigua og derfra gik det slag i slag...
Vi ankom til lufthavnen i Guatemala City i VIRKELIG god tid! Vi snød al morgetrafik og strøg lige i check-in køen kl. 06:30, og fik udleveret et boardingpass hvor der stod at vi skulle være i gaten kl. 09:25...gaaaab! Nå, men er jo efterhånden ret trænet i at få slået sådan lidt ventetid ihjel, så jeg fik opdateret min dagbog m.m. Ved ankomsten til Mexico City strøg jeg lige igennem immigration og fik mine 90 dage (så jeg slipper for at bøvle med det mexicanske bureaukrati for at forlænge mit visa, herligt!). Kristy derimod havde ikke sit FM3 (hendes student visa) med...og det viste sig at forlænge vores ophold en del... Jeg var gået nedenunder for at hente vores bagage og da hun efter en rum tid (har jo ikke ur, så vel omkring 45 min.) stadig ikke var kommet, tænkte jeg at hun nok ikke var sluppet igennem, så jeg gik fandt en bagtrappe og gik ovenpå igen...hvor jeg efter lidt spørgen rundt fandt Kristy ligge på nogle stole i et lille venteværelse. Det der student visa består af en lille lap papir som er limet ind i passet og så en ekstra lille, grøn folder, som hun ikke havde med. Først betalte hun i Australien for den lille lap og så måtte hun smide pesos på bordet (og en masse andet papir-bøvl) for at få den lille folder. Er ganske godt tilfreds med at jeg kom så uforberedt at jeg måtte 'nøjedes' med et turist visa, så da immigrationsfolkene spurgte til min visa-situation sagde jeg venligt at jeg skam bare var turist og at jeg glædede mig til at se mere af Mexico. De venlige immigrationsfolk ville ikke lade Kristy komme ind i Mexico før de havde den lille grønne folder, som hun selvfølgelig havde fortalt lå i Cuernavaca (jeg tror nu nok at den (meget behændigt) var blevet stjålet i Guatemala City, havde det været mig de havde spurgt ;-) ). Nå, men eftersom den jo lå i Cuernavaca, så måtte vi bare vente på at den ankom til lufthavnen! Eller det vil jeg sige jeg kunne jo egentlig bare spadsere ud og tage bussen hjem, men det følte jeg ligesom ikke rigtig for. Kristy havde ringet til Liam - stod på toppen af sol-pyramiden i Teotihuacan, så det var ikke lige fordi han kunne hjælpe hende...men han ville ringe til Tim. Jeg fik købt nogle ekstra telekort til hende (hun måtte ikke forlade venteværelset...og det tog de ret alvorligt!) og hun fik fat i Tim, som lige havde sendt Sadie på bussen med den lille grønne...så nu var det bare at vente..og vente...og vente..og omkring kl. 18:30 ankom den lille folder endelig til immigrationskontoret, hvilket herligt gensyn! Da vi kom ud i ankomsthallen stod Sadie der sammen med Heather and Michelle (to (nærmest siamesiske) søstre), de havde åbenbart været vildt bekymret for Kristy. Jeg ville dog nok ku' ha' fundet noget andet at bruge min onsdag på end at tage bussen frem og tilbage til lufthavnen for at holde Sadie med selskab. Vi fik billetter til bussen kl. 19:20 og efter nogle lange timer var jeg hjemme omkring kl. 22, og der trængte jeg egentlig bare til at ligge udstrakt efter at ha' siddet ned i virkelig, virkelig mange timer!

Ministerios Niños de Jesus

2006-10-29T00:27:00.000-05:00

Ministerios Niños de Jesus er navnet på det projekt, hvor jeg var volontør. Ellere projekt er måske så meget sagt...det er familien Reyes, der tager sig af byens børn og samler nogle sammen til at lære engelsk når der melder sig en volontør. Det var rigtig dejligt at se don Edgar og doña Carmen - og ikke mindst Latina (deres datter på 12 år), som er lige så sød som jeg huskede hende. Det var også et møde med en barsk virkelighed, da de om noget er blevet fattigere siden sidst. Trods dette har de taget to små børn til sig (Paco og Pati på ca. 5 år), som blev forældreløse da deres forældre døde i en busulykke (mindst en gang om ugen er der en smadret bus på forsiden af aviserne). Den primære årsag til deres forringede levevilkår var orkanen Stan's hærgen sidste efterår. Deres ældste datter (som bor i Antigua og stort set forsørger familien) havde optaget små videoklip og taget billeder, som jeg fik af se. Det er første gang jeg har set en naturkatastrofe ramme nogen jeg kender. Det så godt nok voldsomt ud - en kæmpe flod rasede gennem hovedgaden og mudderet stod ind i huset. Doña Carmen var vågnet om natten ved en mærkelig lyd, og da det gik op for hende hvad det var, nåede hun at få børnene ovenpå inden vandet strømmede ind i huset. Efterfølgende stod mudderet ind i huset og over 2 uger uden el, vand og ret meget mad (kun de mindste fik lidt at spise af og til åbenbart) fulgte. Heldigvis var der ikke sket nogen i familien noget, men Carmen var tydeligt angst for at floden igen skulle gå over sine bredder (den løber lige bag deres hus) og at hun ikke ville nå at redde de mindste børn ovenpå. De prøver derfor at bygge flere rum ovenpå, så de er i sikkerhed hvis vandet skulle stige igen. Nedenunder står der to køjesenge i et lille rum, hvor der sover 8 børn (2 i hver seng), så de kunne også godt bruge den ekstra plads. De havde mistet en del ejendele og huset var raseret nedenunder, bl.a. havde floden væltet en væg.
Det er uden sammenligning de fattigste mennesker jeg nogensinde har kendt - og alligevel tager de forældreløse børn til sig og prøver at give de fattige børn i byen mad, hvilket der dog ikke har været råd til siden Stan. Carmen fortalte at hendes drøm var at købe baghuset og lave et børnehjem, så hun kunne tage sig af flere af de mange forældreløse børn i området. Ret utroligt at møde så stor solidaritet og gavmildhed. Hun håbede at kunne etablere en 'fadder-ordning' for at hjælpe børnene, så nu har jeg fået diverse kontaktoplysninger. Det koster Q300 (ca. 240 DKK) for indskrivningsgebyret i den offentlige skole, og mon ikke der kan være råd til det med alt det jeg har knoklet på Posten...
Desværre havde der ikke været nogen volontører efter mig i næsten 2 år, men der kommer en ny til januar, så jeg håber at der kommer mere kontinuitet fra da af. Det lille 'casita', hvor jeg underviste var også blevet raseret af Stan, så undervisningen vil komme til at foregå i familiens hus. Doña Carmen er ved at lave nogle nye plakater, som hun kan hænge op på nogle sprogskoler i Antigua for at tiltrække nye volontører. Håber virkelig det lykkes, da godt kunne unde andre at få den oplevelse. Jeg har i hvert fald lært rigtig meget af mine tre måneder i Pastores og det har givet mig nogle nye perspektiver på livet - som jeg lige har fået genopfrisket.

Tilbage i Antigua

2006-10-28T22:47:00.000-05:00

Jeg mangler helt at fortælle om hvordan vi vågnede søndag morgen...vi havde indlogeret os på et værelse/dorm med nogle køjesenge og der sov 3 fyre udover os. Vi vågnede så ved at ham fyren over mig begyndte at råbe og bande - fuck!! eller fucking!! var ca. hvert 2. ord der kom ud af hans mund. Det handlede om at ingen havde vækket ham aftenen inden, så nu var han gået glip af det her fucking fede party i Guate. Klokken var omkring kl. 07, da han syntes han skulle af med alle sine fucking frustrationer. Jeg har aldrig været på dorm med nogen så super-egoistisk! Og han blev bare ved og ved og ved. Prikken over i'et var, da han begyndte at ryge inde på værelset - det var simpelthen dråben! Bad ham (nogenlunde) pænt om venligst at gå ud, hvilket han da heldigvis gjorde! Og så skyndte vi os ellers at få pakket sammen, så vi kunne tjekke ud! Eller det vil sige...vi skulle lige ha' lokaliseret nøglen til vores locker, hvor alle pas og penge jo var! Havde stået med den i hånden lidt tidligere på morgenen, men hvor havde jeg så gjort af den? Efter at ha' set alt igennem...fandt Kristy den under madrassen i overkøjen, hvor jeg havde sat mit håndklæde fast..altså mit hoved af og til! Kan mærke jeg er ved at komme ind i den fase, hvor jeg ikke kan huske hvor jeg lægger ting (og bare huske ting generelt, fx. ej, der er for mange eksempler til at begynde her)...heldigvis plejer jeg da at komme ovenpå igen! Selve vores check-out var faktisk også ret humor...vi kom ned til hostel-ejeren (en ret ung og ret bossy, amerikansk kvinde) og fortalte at vi gerne ville betale. Så bad hun os om at hente vores 'sheets', men da vi troppede op med vores lagner var hendes noget aggresive bemærkning: "What are you DOING??!" Hmm..hun havde åbenbart ment vores 'bar sheets', dvs. vores regning fra baren. Da jeg venligt svarede at sådan en havde vi skam ikke, sagde hun rimelig køligt: "EVERYBODY has a bar tab!". Okay, så måtte vi jo ud i baren og da fyren her ikke kunne finde vores bar tab, så tog han hele mappen ind til fru chef, som febrilsk (og letterede aggresivt) bladrede igennem den...forgæves (selvfølgelig). Det var hun selvfølgelig langt fra tilfreds med, så hun startede et mindre forhør af os...om vi havde fået dit og dat og dat og dit fra baren...og nej, nej, nej og nej det havde vi skam ikke..om vi godt måtte betale nu? Og så hastede vi (så godt som det nu kan lade sig gøre når man er hernede...dvs. vi slentrede roligt afsted og kom 15 min. senere end planlagt) hen på et af Antiguas fineste hoteller, hvor Linda og Gail stod og ventede os. Og så var der ellers dømt fornem søndags-brunch i selskab med de højere sociale lag. Buffeten havde selvfølgelig alt hjertet ku' begære...inkl. frijoles revueltos (sorte bønner a la Guatemala). Når Linda og Gail fortæller om sine venner er det helt klart de øvre lag i Antigua, enten ejer de byens dyreste hotel eller den førende Jade S.A. - forretning. Det er virkelig få familier der kører det land her! Linda fortalte om en voksende middelklasse, der shopper i de store, eksklusive indkøbscentre, men som på hjemmefronten stadig lever 'simpelt'. Dvs. alt der ses udadtil og giver status bruges der penge på, mens resten forbliver som det er. En skæv udvikling! En absolut indskudt sætning: Da vi gik på Monterrico og så efter havdskildpadder, passerede vi nogle af de store palæer som rige guatemalanere bygger langs kysten som et åndehul, væk fra byen. Der var bl.a. en som kun ankommer med helikopter!
Det var virkelig dejligt at være tilbage i Antigua! Jeg nød min ferie i fulde drag, trods lidt rigelig regn i dagstimerne. Selvom meget ligner sig selv, så virkede det også som om byen for alvor er ved at blive et turist-mekka, især for backpackere og rige, ældre amerikanere. Efter hvad Gail fortalte, så er der også bander der kontrollerer gaderne om aften, så det er taxi efter mørkets frembrud. Måske er det fordi jeg denne gang kun var der i nogle dage, eller fordi Gail overdramatiserede, men byen virkede mere usikker end tidligere.
Den sidste dag var vi lige ude og se hvordan der så ud i San Juan de Obispo "One of the lovely villages surrounding Antigua" - ifølge de mange rejsebureauer i Antigua. Tænk, der har jeg været så priviligeret at bo i 6 uger, mens jeg fik undervisning i det fantastiske spanske sprog. Brostenene er nået lidt længere op ad vulkansiden, men ellers ligner det hele fuldstændig sig selv! Små støvede gader og farverige huse, omstrejfende hunde og små tienda'er (a la kiosker).

Og ja, så var det bare fantastisk at komme tilbage og nyde udsigten til mægtige Volcán Agua!

Volcán Pacaya

2006-10-27T17:23:00.000-05:00

Helt dase-ferie var det dog ikke...mandag var klart feriens mest aktive dag, hvor vi tog ud og så nærmere på vulkanen Pacaya.
Efter sigende er Guatemalas nuværende præsident sådan ok - han er for blød overfor narkobanderne der hærger landet, men han gør en del for infrastrukturen og udbygger og forbedrer vejnettet. Det sidste fik vi virkelig at mærke! Vi tog afsted fra Antigua kl. 06.00 og sad to timer i kø (virkelig kø!!) før vi slap ud på den anden side og ankom til en lille landsby, hvor vi begyndte opstigningen. Turen op var 3 km og tog ikke lang tid - det var et fantastisk syn at komme ud af skoven til store, sorte lava-floder (lavaen var størknet). Lidt længere oppe kunne man både se og høre lavaen bevæge sig ned ad vulkansiden. Ret skræmmende lyd når man går med ryggen til! Vi gik lidt længere frem på lavaen, det var (selvfølgelig!) mega varmt! En pige kom ned med smeltede skosåler...jeg stoppede dog inden det gik så vidt (havde ikke rigtig regnet med nogen fysisk udfoldelse på ferien, så jeg havde blot nogle helt flade, ikke-hiking-egnede sko)...fik hurtigt varme fødder! Landskabet deroppe så helt helt uvirkeligt ud med de store sorte, lava-floder - og mærkelige 'lava-skulpturer'.
På nedturen (fedt ord...) var guiderne ret hurtige...hvilket efterlod en italiensk dame tilbage, så hende ventede Kristy og jeg på...indtil himlen åbnede sig over os...så var jeg alene tilbage med italieneren...men hvad...vi havde jo kun 3 timer hjem i en bus inden jeg kunne skifte til tørt tøj :-). Hun skulle arbejde på Casa Guatemala som er et børnehjem i junglen ved Rio Dulce, hvor nogle danskere var volontører sidst jeg var her. Det var kommunikation på internationalt niveau på vej ned ad den vulkan! Hun var fra Napoli og snakkede ikke særlig godt spansk (eller engelsk), men jeg forstod en del af de italienske ord som hun prøvede at 'forspanske' - det hjalp jo en del at jeg vidste noget om Guatemala, så jeg kunne regne ud hvor hun havde været og hvad hun fortalte, humor.

Monterrico

2006-10-26T00:42:00.000-05:00

Vi skulle selvfølgelig også på stranden nu vi sådan var på ferie, så det blev også til et gensyn med Monterrico - og med El Delfin. Vi fik noget heldigt fat på en shuttle fredag morgen, så vi ankom i fin stil lige til døren ved hotel El Delfin, som er det eneste hotel, jeg har overnattet på i Monterrico. Og til jer dig ikke liiiige selv har været der...så ligger El Delfin på stranden, er ret 'basic', har en dejlig afslappet stemning med hængekøjer strøet omkring med gavmild hånd, og ikke mindst en dejlig pool, når Stillehavets store bølger bliver for voldsomme. Vi ankom lige i rette tid (vores chauffør havde også kørt ret spændende for at vi skulle ankomme tidligst muligt fordi det var national helligdag, så mange guatemalanere var taget til stranden for weekenden), 10 min. efter ankomst var de fuldt bookede. Det var næsten som jeg huskede det - de havde fået malet lidt og udvidet menukortet en hel del, papegøjerne var der stadig. Inden vi var nået ind på værelset blev vi stoppet af Edgar, en eco-guide, som tilbød os to 'tours'. En tur samme aften, hvor vi skulle gå langs stranden for at prøve at spotte havskildpadder der kommer op på for at lægge æg, og en tur næste morgen rundt i lancha på mangrove-floderne/åerne. Kristy takkede nej til skildpaddeturen, så kl. 20 hentede Edgar mig. Han havde en lille lommelygte med som han af og til lyste med ned mod vandet. Da regnen kom spurgte han om vi skulle vende om, men min logiske sans (og den kan være farlig, ik' Ditte?) sagde mig at jeg ville være gennemblødt inden vi nåede hjem, så vi fortsatte - og 2 min. efter spottede vi en mægtig padde på vej op ad stranden (skal tages helt bogstaveligt, da stranden er ret stejl det første stykke). Vi ventede og ventede i mørket (og regnen!), mens den fandt et sted den ville lægge æg. Og så begyndte arbejdet ellers...med at tage alle æggene op og der var godt nok mange! Og så var det så at Edgar spurgte om jeg skulle bruge min taske dagen efter... øhh, ja, vi må finde noget andet at transportere æggene hjem i...(hvilket så blev hans t-shirt). Æggene var ret sjove - lignede bordtennisbolde, men var helt bløde. Det var ret specielt E ..og nå, ja, sandet DERrtDe at se en havskildpadde så tæt på i så DDDDDer sort i Monterrico.. delang tid...havde jo masser af tid til at se den lidt an, især fordi himlen jævnligt blev helt oplyst af fantastiske lyn! Edgar fortalte om en kæmpeskildpadde som også kommer op på stranden i Monterrico, nemlig Baule. Den er 2-3 m lang og vejer 6-700 kg. Det er for stort til at jeg kan forestille mig det! Og hvis du undrer dig over hvad vi skulle med alle de æg, så genbegravede vi dem næste morgen i mere sikre rammer i 'skildpadde-udklækkeriet'. De omstrejfende hunde graver dem nemlig op og spiser dem,
eller lokale finder æggene og sælger dem på markedet (16 DKK pr. dusin, så det er ikke fordi de er specielt meget værd) og så ender de som et ekstra pift i appelsinjuicen.
Næste morgen kl. 05.30 bankede Edgar atter på vores dør, og så tog vi ellers afsted på en lille 'bådtur' rundt i mangrove-
sumpene/floderne. En stille start på dagen, hvilket var meget flot og dejligt. Og så var der en flot udsigt til bjerge og vulkaner.
Efter en lur på stranden (var overskyet, så ingen krebse-fare) fortrak jeg til poolen, hvor en guatemalansk familie plaskede rundt. 'Familie' hernede er den udvidede version, dvs. der var ca. 6 børn, 4 mænd og 8 kvinder. De havde bl.a. en svømme-dykke konkurrence, hvor det gjaldt om at komme så langt som muligt, uden brug af arme, men ved at sparke lystigt med benene/fødderne (afhængig af personlig stil..og de var meget forskellige!) - det var helt vildt som de hujede og heppede på hinanden. Da flere kvinder i anden runde nåede helt til den anden ende ville jublen inden ende tage "¡Mujeres al poder! ¡Mujeres al poder!" (a la "Al magt til kvinderne!), festligt!
En lille bonusinfo: Vi havde meget sjov ud af at ur-kabalen i Australien starter med alle kortene på bordet i modsætning til i DK hvor det går ud på at lægge alle kort på bordet...tænk at selv kabaler er omvendte down under, humor!

Gensyn med Antigua Guatemala

2006-10-25T23:31:00.000-05:00

Hjemme på CBS er uge 42 jo højhellig efterårsferie...men her på TEC er har vi ikke en eneste ferie i løbet af hele semestret...så ja, når de ikke kan sørge for det fra officielt hold, så må jeg jo selv i gang - så knap havde Yong og Stefan forladt mig før jeg tog til Guatemala... Kristy skulle nemlig til Antigua og besøge sin tante, Linda, og hendes amerikanske veninde, Gail, som nu bor i Antigua. For 20 år siden boede de begge i Antigua. Og ja, hvis ikke det var en oplagt mulighed...til liiiige at invitere sig selv på en lille uges ferie, så ved jeg snart ikke :-). Så vi fik booket flybilletter til Tapachula (grænsen) - en lillebitte lufthavn! Da vi var landet, kiggede jeg lidt rundt i lufthavnen efter et sted jeg kunne spørge hvor busserne til Guatemala City kørte fra...og så blev jeg stoppet af en mexicaner som spurgte hvor vi var på vej hen - og så tilbød han et lift hvis vi liiige kunne vente 5 min. Et kvarters tid senere blev vi så vist hen til en pick-up truck (ja?)...med ja, hele familien...2 kvinder foran samt en pige mellem de to sæder og så 2 kvinder på bagsædet sammen med Kristy og jeg...og så sad han selv og hans kone på ladet! Det viste sig at lufthavnen altså ligger 20 km fra busstationen...hvem sagde venlighed?
Vi fik billetter til en 5 timers busstur (sagde den venlige dame i billetlugen), men nu var vi jo på tur, så vi fik lige 3 timer og et mægtigt uvejr (flere timer med flotte lyn som oplyste det hele mens vi kørte gennem bjergene!) oven i hatten. Da vi ankom til Guatemala City silede regnen stadig ned og efter lidt indledende telefonproblemer med at komme igennem til Linda, var vi lige vidt - at vi skulle finde et sted at sove i Guatemala City, ikke ligefrem tillokkende kl. 22 en onsdag aften. En fyr fra busstationen fulgte os hen til nærmeste hotel (for usikkert at tage en taxi) og helt udelukket at gå de 200 m selv! Efter en ret kold nat, vågnede vi kl. 06.30 og blev vist hen til den nærmeste (åbne) ATM, hvor Kristy fik hævet penge - og på mærkværdig vis fik hun bagefter hele hæveautomaten til at genstarte med mit visakort...hmm...det er vist aldrig set før...(og nej, det kom der ingen penge ud af!).
Torsdag formiddag ankom vi til Antigua - det var godt nok en mærkelig fornemmelse at være tilbage efter tre år (er der virkelig gået tre år?). Må vist allerede nu hellere afsløre at besøget primært bød på en del 'gastronomiske' gensyn...pandekager m. frugt, yoghurt og müsli på Jungle Party, nachos på MonoLoco (stadig de bedste nachos jeg nogensinde har smagt!), brombær (og senere en blåbær)-yoghurt-is hos Yogen Früz, og så fik jeg også udvidet min horisont - der er nemlig åbnet et nyt tacos-sted (med guatemalanske tortillas, mums!) m. salsa-bar, det var virkelig lækkert. Og så havde de en klokke som man kunne ringe med, hvis man havde været tilfreds med maden og betjeningen, god ide. Derudover inviterede Kristys tante os på søndagsbrunch på et overordentlig fint hotel i Antigua, hvilket selvfølgelig var helt overdådigt. Og så må jeg erkende at jeg virkelig godt kan lide frijoles (sorte bønner) refritos som de spises her i Guatemala, hvilket jo absolut ikke var tilfældet sidst (..meeen man blir vel voksen...ganske langsomt..).
Det var ret sjovt bare at gå rundt i gaderne og mindes, var overrasket over hvor meget jeg kunne huske mht. hvor ting lå osv.

Ciclos Mensajeros

2006-10-15T23:57:00.000-05:00

Efter at vi havde checket ind på hostel Moneda torsdag aften, så tog jeg på feltarbejde! Jeg har et fag hvor jeg skal lave et 'final project" (en 10 siders opgave) om et selvvalgt tema indenfor den ret overordnede ramme: "Doing business in the global marketplace". Så for nogle uger siden gik jeg i gang med støve en spændende virksomhed eller idé op - og ude i et af nettets mange afkroge fandt jeg Ciclos Mensajeros. Intet mindre end 'De grønne bude' i Mexico City startet af to danskere i 2002. En rimelig vild idé synes jeg nok - det er selvfølgelig en ting at få en vild idé, men at føre den ude i livet...det ville jeg gerne høre noget mere om! Så torsdag havde jeg et interview med Peter fra Ciclos Mensajeros kl. 20. Nu bliver det mørkt herovre kl. 19.30, hvilket jeg jævnligt måtte huske mig selv på - altså at klokken kun var lidt over 19.30 - da jeg vandrede omkring i DF's gader for at finde Ciclos' kontor. Har vist fortalt om mexicanernes manglende vilje til at sige: "Nej, det ved jeg desværre ikke hvor er" - i stedet guider de dig bare i en tilfældig retning, så jeg måtte krydstjekke et par gange eller fire, men så nåede jeg også frem. Selvom jeg ringede til Peter samme formiddag, blev jeg alligevel mødt med ordene "Var det i dag?", da jeg havde præsenteret mig, ret sjovt! Nå, men han tog sig heldigvis tid til at snakke med mig, selvom han stadig havde en del arbejde der skulle ordnes. Faktisk kan jeg meget godt lide det der 'polychronic' koncept med at lave mange ting på en gang, så fik jeg nemlig lige tid til at bearbejde informationerne undervejs i interviewet, mens han snakkede i telefon.
Umiddelbart lyder det som en ret sindssyg idé og meget nobelt - at ville fremme en cykelkultur i DF og bidrage til at mindske forureningen ved at etablere et cykelbud-firma. Og det kunne han bekræfte - at ja, det var det også! De var startet fra at være et meget idealistisk foretagende til nu at være mere realistiske, de har bl.a. indkøbt et par motorcykler til de egne op ad bjergene, der ligger længst væk. Først og fremmest er Mexico City absolut ikke en cykelby (det faktum at der ikke er et eneste cykelstativ i hele byen illustrerer det måske meget godt!). "Har du ikke råd til en bil?" er den mest normale opfattelse af cyklister. Det er slet ikke et transportmiddel som vi kender det, hvilket resulterer i at det er ret svært at finde arbejdskraft der rent faktisk kan cykle. Derudover er trafikkulturen i byen håbløs, så det er et ret farligt job. En mensajero cykler i øvrigt ca. 100 km om dagen.
Det var en rigtig god oplevelse at komme lidt 'i felten', sjovt at se 'kontoret', indretning, udstyr m.m. Tror faktisk det kan ende med at blive ganske sjovt at skrive denne opgave. Og så sagde Peter i øvrigt at hvis jeg kendte nogen der ville i praktik/arbejde hos Ciclos i en periode, så var der stort set frit slag mht. arbejdsområde - en ting er sikkert, man ville lære en masse spansk! Hmm...ja, det er jo ikke et helt dårligt tilbud at ha' hængende...

Besøg fra Danmark!

2006-10-15T20:16:00.000-05:00

En fantastisk weekend, intet mindre!! Og så var det ovenikøbet en af de lange af slagsen...forbered jer på en længere beretning!! Jeg tog i lufthavnen i Mexico City (DF fra nu af) i torsdags og mødtes med Yong (navnet er Yong..Carina Yong!) og Stefan som er i Mexico på 2 ugers ferie. Jeg må sige at deres timing var perfekt - jeg trængte virkelig til at komme ud af Cuernavaca/væk fra skolearbejdet! Torsdag aften havde jeg dog lige et enkelt interview i forbindelse med et af mine fag - det fortæller jeg om senere.
Og de havde gaver med!! Så nu har jeg lige set bryllupsbilleder og spist en fransbrødsmad med hjemmelavet solbærmarmelade, ikke dårligt! (Og den ene chokofant-pose er også væk..).
Jeg havde egentlig ikke rigtig læst så meget om hvad der er at se i DF, så det var ikke fordi jeg var den vilde tourguide. I LP er der jo skrevet side op og side ned om fantastiske museer, historiske monumenter og imponerende kirker, men helt ærligt...hvorfor er det liiiige at det er blevet sådan noget som turister render rundt efter?? Nå, men fredag morgen kl. 10 tog vi med på den gratis tour vores hostel har hver dag. Eftersom vi boede lige overfor Palacio Nacional (regeringspaladset) håbede jeg at vi startede der, hvilket vi også næsten gjorde. Diego Rivera har malet nogle fabelagtige vægmalerier i Palacio Nacional og vores guide fortalte en masse om dem. De forestiller Mexicos historie - fra Spaniernes erobring til uafhængighedskrigen og frem til omkring 1940, virkelig imponerende! Derefter smuttede vi fra tour-gruppen og drog ud på egen hånd. Vi fandt et tacos-sted og satte os og lagde lidt planer for fredag-lørdag. Absolut de værste tacos jeg endnu har fået - ærgeligt at det var Stefans første tacos (Yong's bestilling kom med avocado, så hun var glad :-) ). Mad blev faktisk lidt et gennemgående tema i de par dage vi var sammen, så vi fik smagt en masse mexicansk mad, hvilket var rigtig fedt! Vi fik set et par markeder - først et grøntsags-frugt-et og så bare en sindssyg masse boder på gaderne, hvor der var alt muligt og umuligt tingel-tangel. Og CD-boder, hvor musikken bragede løs - fra alle konkurrende boder, så der var en larm uden lige. Vi tog ud i Chapultepec-parken, hvor der også var en masse boder - bl.a. fik jeg tilbudt at købe en Misticos (wrestling-)maske - jeps, han må virkelig være populær! Der var også en sø...og så kunne jeg ellers høre om AC's bedrifter i sjællandsserien, mens Stefan roede os rundt på søen - ikke dårligt! En mexicansk fyr havde en noget særpræget ro-stil: Han sad med front mod bagenden af båden og roede med begge årer i takt (så langt så godt..), og nu kommer det særprægede..han 'kørte' årerne hele vejen rundt (så båden sejlede fremad med bagenden forrest), det så højst mærkværdigt ud, som to møllevinger eller noget! Desværre begyndte det at småregne lidt, men heldigvis fik solen snart overtaget - det kostede nemlig en bøde, hvis man afleverede redningsvestene våde...har de mon tænkt sig at man skynder sig at smide redningsvesten i båden inden man falder over bord..? -ret humor!
Ind mod zocaloen tog vi bussen ind ad Reforma, en af de største hovedfærdselsårer i byen, ret nemt at forestille sig hvilket kaos Lopéz Obrador og tilhængere har udløst ved at blokere den! Vi slog vejen forbi Palacio de Bellas Artes (et kunstmuseum, hvor man jo kan nøjes med at beundre selve bygningen) og så var der stillet en sjov 'spaghetti'-kunst-ting op ude foran, som vi selvfølgelig lige skulle prøve..sammen med alle de andre børn :-). Tæt ved lå posthuset, som er det flotteste posthus jeg nogensinde har set (siger måske ikke så meget..det er virkelig flot!). - og så var der ikke langt til churros (con chocolate) ovre ved 'Torre Latinoamericano'. Vi gik også forbi (og selvfølgelig ind i) 'Pasteleria Ideal' (- ja, Nina ved nok hvad jeg snakker om - bageriet var leverandør af adskillige kager til bedømmelse på guf-o-meteret, da jeg var her sidst). Til jer der ikke har haft fornøjelsen af at se det med egne øjne...der er brød og kager i overflod...og på 1.sal er der den mest overdådige kageudstilling man kan forestille sig..bl.a. en 110 kg's bryllupskage!
Vi tog 'bagvejen' hjem til vores hostel, dvs. gennem gademarkederne bag katedralen (jeg fik bl.a. en tacos udenfor det hotel, hvor jeg boede sidst - ligeså gode som jeg huskede dem!). Det var HELT VILDT så mange boder der var, fyldt med mennesker - og madboder i midten, det tog os et godt stykke tid at komme hjem, men ret sjovt at lade sig 'opsluge' af den uformelle sektor. Utroligt at de pakker deres boder op og ned hver dag (kl. 20 er gaden ryddet - også for det meste skrald). Under aftensmaden kom ham australieren jeg havde snakket med aftenen før hen og spurgte om vi skulle med til 'Lucha Libre'..og så kom der ellers julelys i Yong's øjne! Så vi slugte maden og tog en hurtig beslutning - afsted til 'las luchas'!!! Nu havde jeg jo ellers i mit stille sind svoret at jeg for sidste gang havde siddet på 'pinebænken' i 1½ time for at se 20 min. akrobatisk slåskamp til sidst...men men men tænkte (håbede!!) at niveauet var højere her i DF end i Cuernavaca.. og heldigvis var det også tilfældet!! Det var en kæmpe arena (ishockeyhal) med storskærme (så man kunne se de fede stunts på replay - og følge med hvad der skete på den anden side af ringen) og efter sigende ca. 1000 tilskuere. I første runde var der en dværg med, det var ret humor - især da han 'kravlede'/gik armgang hen ad ringsnorene. Senere var der kvindekamp - noget jeg aldrig har set før! Det endte ret surrealistisk med at taber-damen fik klippet og senere barberet sit hår af, bortset fra en 'hanekam' bag på hovedet. Senere kom (mit store idol...) Mistico - han fik et ordentlig lag tæsk af Black Warrior, der endte med at ødelægge Misticos maske. Der var i øvrigt også en bøsse-wrestler, som kom ind iført pink fløjskåbe og kyssede en af de onde, så han udvandrede fra kampen (part of this weird game). På hjemturen endte gav vores chauffør sin Mistico-maske (ja, vi blev skam kørt til og fra las luchas af 'Mistico') til Yong, så nu har hun et minde om sit første live-wrestling-show.
Lørdagen startede vi ud med at tage til de flydende haver i Xochimilco, hvor vi fik en tur frem og tilbage ad en å ombord på en lille båd. Det var hyggeligt at komme ud i lidt friskere luft (selvom DF slet ikke er slem mht. forurenet - slet ikke som i Bangkok fx) og se mexicanske familier på udflugt. Hele både var fuld - i den ene ende af bordet havde de en 'BBQ' og i den anden et 'dansegulv', hvor en mariachi stod og sang (de havde en mariachi-båd med et stykke af vejen) (mariachi er noget traditionel mexicansk musik) - det var hele den udvidede familie der var på udflugt, festligt! På tilbagevejen fik vi lov at betale overpris for noget mad til at akkompagnere vores Victoria-øl - vi fik enchiladas med mole (chili-chokoladesovs, virkelig mums og meget anderledes end noget jeg før har smagt) og quesadillas med 'græskarblomst'. Fie havde fortalt mig om 'Feria del Mole' i San Pedro Atocpan, hvilket jo nok var et besøg værd, selvom vi ikke helt vidste hvad vi tog ud til. Det var virkelig det yderste af 'Distrito Federal' som vi kom ud til, lille bitte by, hvor der i udkanten var mole festival - et lidt a la de danske sommermarkeder med boder og noget tivoli, og så var der også en kæmpe scene - og en biludstilling. Langt de fleste boder var madboder eller restauranter. Hele 'højre række' var en lang, lang række af mole-boder - jo, tak vi smagte mange forskellige slags!! Selvom vi gik med 2-3 mole-pinde, så kunne vi jo godt få tilbudt en eller to til! Der var tegnet en kridtstreg langs alle boder, som mole-sælgerne skulle holde sig indenfor (hvilket de helt og holdent respekterede), så det var muligt at gå lidt i fred. Udover mole smagte vi nogle småkage-agtige pandekager og tortillas de nopal (kaktus-tortillas), mums! Fik også smagt noget likør-noget. Behøver jeg at sige at vi var godt mætte da vi tog bussen hjem? Vi ankom til Taxqueña 12 min. før bussen til Cuernavaca kørte, så vi nåede lige at købe billet og hente vores bagage inden afgang. Nu er Cuernavaca jo 'byen med det evige forår' - skuffende nok har det regnet både i går da vi ankom og også i dag det meste af dagen, håber vejret snart finder tilbage til normal igen! Til aftensmad var vi omkring det gode (og ofte lukkede) tacos-sted, så jeg fik endelig smagt deres tacos - klart bedre end dem vi havde fået i DF! På hjemvejen var vi lige indenom Maribel (storleverandør af tortas og quesadillas til sultne TEC-studerende) og få et par quesadillas 'para llevar'. Noget jeg virkelig kommer til at savne i DK er 'gademad' - nem adgang til alverdens 'snacks' og drikkevarer, det er virkelig herligt! Og så er det mexicanske køkken en jungle at finde rundt i, så det er bare om at smage sig frem!
Søndag formiddag var helliget praktisk arbejde - rejseplanlægning og indkøb til hjemmelavede quesadillas. Yong og Stefan fik købt flybilletter til Cancún (uh, hvem ku' ikke bruge 9 dage i Caribien?!!!), dog ikke et hotel - ret humor at det er første gang hvor Yong kommer til en by uden at have resereret overnatning...hmm..rimelig ulig mig! Vi var også omkring is-biksen, hvor vi bl.a. fik en smagsprøve på oste-is - og det var faktisk slet ikke værst!
Senere tog vi ind til Fie og Liam og lavede quesadillas - havde lovet Stefan og Yong at de skulle smage min hverdags-frokost. Egentlig var det meningen at vi skulle ha' spist middag - mole, nopal(kaktus)-salat m.m.m., men tror nu det var meget godt at mole var taget af menuen efter alt det mole vi havde fået om lørdagen! Quesadillas var nu også et hit - der var noget kylling tilbage fra min yndlings-chilisovs, så vi havde både kylling og grønsager til fyld. Og så lavede Yong guacamole og med to chili-salsa's, var det et virkelig lækkert frokostbord vi der fik fremtryllet! Og så måtte vi ellers vove os ud i regnen igen - til busstationen, så nu håber jeg virkelig at de kommer godt afsted med flyet og får en rigtig god ferie på Yucatán!! Jeg har i hvert fald nydt de sidste par dage i fulde drag! Egentlig burde jeg jo lave lektier, men de kan alligevel ikke nå at blive printet ud til timen i morgen tidlig tidlig, så tænkte at jeg ligeså godt lige kunne fortælle lidt om de sidste par begivenhedsrige dage!
Forresten på vej hjem fra busstationen, passerede vi et uheld, hvor en motorcyklist og en personbil var kørt sammen, heldigvis så det ikke så alvorligt ud, dog lå motorcyklisten og så ret groggy ud (vi holdt i kø lige bag personbilen da den spærrede vores kørebane) - så der sker altså uheld i denne her sindssyge trafikkultur, selvom det af og til ikke virker sådan.

Et liv uden ur...?

2006-10-10T23:16:00.000-05:00

Siden den uge i Anders' filosofitimer hvor vi snakkede 'tid' (vi sad bl.a. helt med os selv og vores tanker ved kanalen på lammefjorden - og skulle bagefter vurdere hvor lang tid vi havde siddet der - det var ret sjovt at se hvor forkskellig folks tidsopfattelse er!), har jeg vist ikke gået med ur...og her i Cuernavaca føler jeg absolut heller ikke trang til det, hvilket er superdejligt! Lige bortset fra mine timer kommer jeg stort set ikke til tiden til noget som helst. Dvs. efter danske standarder, nej - efter mexicanske, jo. Det er virkelig skønt at tempoet i samfundet bare er helt og aldeles tilbagelænet - ting tager tid..lang tid, så 'mañana' ... kommer der atter en dag ..(gælder dog ikke lektierne-TEC er forbavsende strikse). I mandags var vist et typisk eksempel på, hvordan tiden bare lige så stille går sin gang..og inden jeg får set mig om så er dagen gået. Jeg fik fri 11.30 - nåede lige hjem og vende inden jeg gik op på TEC for at finde ud af om vi (mit fodboldhold) skulle mødes lidt før et møde vi havde kl. 13 - efter mødet gik vi på 'la fuente' for til lidt frokost (mm..3 'retters' mexicansk for 25 kr. ...) - og så til et nyt møde bagefter (som var blevet aftalt til det første møde...alligevel kunne alle komme) - og så var klokken 18 før jeg var hjemme... - fik lavet en del på et interview jeg forhåbentlig skal lave i denne uge, så jeg kom i gang med at lave mad ved 21-tiden og ja, så går aftenen jo.
Tror dog ikke at jeg kunne leve i det her system hvor alt bare tager MEGA-lang tid. Jeg er sikker på at jeg derhjemme ville blive irriteret og utålmodig, hvis det var sådan her til hverdag. Lige nu er det meget rart at jeg bare kan lade tiden gå uden at der er noget jeg skal nå (til 'tiden'..) - alle aftaler er så dejligt fleksible, og jeg har kun et ur hjemme på værelset (og så selvfølgelig på mobilen..men men men..vi er ikke blevet så gode venner endnu - bliver stadig mobbet fordi jeg ikke nåede at tage den en dag, da jeg endelig fik lokaliseret mobilos lå den inde i et skab..et låst skab..men hvor var nøglerne..? :-) ). Bliver unægteligt noget andet at komme tilbage til Danmark...altså mht. tidskonceptet - ikke med at finde nøgler osv.!!
Har lige spist pandekager med is til dessert - vanillesukker er ikke til at opdrive, her bruger man flydende vanille - og det skal der jo lige eksperimenteres lidt med, så har fået lidt pandekager på det sidste..eller også er det bare fordi pandekager med is er et klassisk hit på guf-o-meteret!
Tirsdag er jo som bekendt min hade-dag - først clase virtual og senere 3 timer hvor Mario Abdala står for underholdningen. I dag var han i særklasse! I starten af året forberedte vi 3 gange i træk præsentationer, som han først udskød og derefter helt aflyste fordi 'vi ikke havde tid', hvilket oversat betyder at han hellere ville snakke end at høre på os. Derfor var det også overraskende at han (midt under første parcial) kom rundt og lod os trække et emne, som vi skal præsentere i løbet af resten semestret. Nå, men i dag var turen så kommet til Sascha og Itzel med emnet "Det nye venstre i Latinamerika". Først snakkede señor Mario løs i godt en time, før vores ører fik 10 min. hvile - og så kom Sascha og Itzel på...efter 'agendaen' var præsenteret, så afbrød señor Mario konstant og uafbrudt - det var så vildt! På et tidspunkt nåede Itzel højst at sige 3 sætninger før hun blev afbrudt...igen og igen! En højst usammenhængende præsentation, som endte med at vare godt 1½ time. Undervejs blev 'niña Internet' (aka Fie der sad og ordnede lidt på deres præsentation-tror godt hun kunne se hvor det hele bar henad, så PowerPoint blev hurtig erstattet af Skype og Yahoo..) sat til at finde navne på politiske partier i Uruguay, navnet på den argentinske præsident før Kirchner m.m. Joel og Fie skulle også have underholdt (og det tror jeg faktisk var blevet ganske underholdende...de skulle holde foredrag om det første valg af Bush m.m....og nu er Bush jo altid god at få et grin af...i hvert fald hvis man kigger sig lidt om på nettet..), men pga. af hele seancen om den latinamerikanske venstredrejning, ja, så var der ikke tid til deres præsentation (hvilket vi selvfølgelig ikke nævnte..der er en rimelig sandsynlighed for at han glemmer alt om det..). Til slut spurgte han hvem der havde gjort Mexico uafhængigt - og da svaret ikke faldt prompte fra de tre mexicanere, så fik de lektie for...en analyse (bien hecho, al fondo, al fondo!) af perioden omkring uafhængigheden - og så skal de fortælle os uvidende extranjeros om det næste gang (og altså aflevere en rapport..). Bagefter spurgte han tyskerne hvem Bismarck var - og så blev Fie, Joel og jeg hurtigt enige om at det er fantastisk at han intet aner om Danmark!! Når det så er sagt...hvad sker der i Danmark for tiden? "Denmark in new cartoon row" på bbc.co.uk var jo ikke lige den bedste nyhed at læse...forhåbentlig får det folk til at åbne øjnene og måske endda flytte deres kryds! Joel, Fie og jeg skal skrive om situationen og fremtiden i Nord Korea.
Jeg er forresten bestået alle mine parcials...selv den i regional scenario, humor! Mangler stadig svar fra 'mid term-eksamen' i clase virtual..puha.. Og så har jeg i weekenden fået lavet en del på min 'ensayo final' i Sistemas Políticos en Latinoamérica - 10 siders spansk med enkelt linieafstand om neoliberalisme og regionalisme, surrealistisk!

A las luchas

2006-10-09T00:23:00.000-05:00

I torsdags var jeg med nogle af fodboldtøserne til 'Lucha Libre' - den fantastiske og ekstremt populære 'Mistico' kom!!! Og for jer der ikke lige har hørt om ham endsige lucha libre kommer her en lille forklaring: Ude foran arenaen er sælgerne linet op - masker, masker og masker i lange baner - og så slik, nødder, tacos, chips og andre fornødenheder - og så selvfølgelig kyllingefødder. Indenfor - et stort rum på størrelse med en alm. sportshal - er der en boksering i centrum omgivet af stole og et slags podium med flere stolerækker. Øverst er der så flere tilskuerpladser hele vejen rundt (hvor vi sad). Når lyset slukkes og discolamperne begynder at blinke i takt med musikken, kommer først nogle meget letpåklædte, kvindelige skiltebærere ud - og derefter kommer 'kæmperne'- to hold af to
o her er 'The masks' og hfer kæmpere (det ene hold er de gode og det andet hold de onde, som bruger feje tricks). Efter lidt 'parade' og modtagelse af folkets hyldest tripper damerne ud igen og kampen begynder. Mest af alt ligner det jo nogle ekstremt dårligt koordinerede slåskampe (som i
'falde-på-halen-komedier') - de 'slår' og 'sparker' og jamrer i en uendelighed...det sjove er så når de flyver ud gennem ringen (det kan de rigtig gode) så publikum må løbe for livet - se det er underholdning! Eller når en dame (godt oppe i årene) på første række farer op og råber og skriger ad dommeren fordi han dømte sejr til de onde (fordi han ikke så at de brugte feje trick, hvilket hun prøver at få ham til at forstå!). Jeg havde været inde og se det en gang før, så jeg vidste godt at de første næsten 1½ time er jævnt kedelige - men så kom Mistico også og sluttede af! Et klart højere niveau - og ja, hvordan kan man være bedre til dårligt koordinerede kamp-scener? hmm..ja, altså han fløj i fuld fart ud af ringen og landede på skuldrene (benene rundt om halsen) på sin modstander, som han væltede omkuld (ned i de publikummer der ikke nåede væk), vild jubel!
Det er godt nok den mest særprægede sport! Selvom det først slutter henad 23:30, så er salen fuld af børn (og deres entuasiastiske forældre) (og så på en hverdag). Jeg har vist fået min dosis af las luchas - tror man skal være vokset op med det for virkelig at værdsætte de små facetter i sporten...eller noget!

Alt andet end fodbold

2006-10-04T23:17:00.000-05:00

Arghh...jeg er langt fra kommet mig over weekendens nedtur, kan mærke at frustrationen stadig sidder i mig - og fylder mit hoved med tanker. For lige at følge det lidt til dørs - så tog vi til Mexico City søndag morgen, hvor vi tabte 3-1 til Anáhuac (forresten Mexicos dyreste uni), så nu er vi (næsten) helt sikkert ude af Conadeip. En trist exit. Anáhuac var dog et langt bedre hold, så helt fortjent at de vandt - det gør det bare endnu værre at vi tabte på en skrivebordsfejl i lørdags, det er helt ubeskriveligt bittert.
Som en sand ven så har TEC meldt sig på banen med 4 parcials på to dage til at få mine tanker lidt væk fra fodbolden. Jeg havde to parcials mandag og to tirsdag - og det meste af min weekend gik med fodbold (havde ikke lige regnet med at jeg skulle bruge det meste af søndagen i DF), så det var ikke fordi jeg var super forberedt. Havde ret svært ved at koncentrere mig - mine tanker kredsede hele tiden om, ja, det har du vist gættet. Anyways, min parcial mandag morgen kl. 7 var overhovedet ikke svær...hvis jeg da ellers havde læst på tingene..ku' godt huske at vi havde snakket om de forskellige ting, men min hukommelse var ikke ligefrem skarp, endsige vågen (har lige læst at hukommelsen sidder i tænderne...så hvis man ikke har så mange af dem, så husker man ikke så godt...gad vide om det er en faktor der spiller ind?). Kl. 10 var der parcial i mit klart nemmeste fag, så måtte jeg gætte en del gange (i sandt/falsk og multiple choice) (igen havde det været en hjælp hvis jeg havde læst alle slides...). I de to om mandagen er jeg nok bestået, nok ikke ligeså godt som sidst, men dog bestået. Noget mere åbne er resultaterne fra de to parcials om tirsdagen...tror det er længe siden jeg har været på SÅ bar bund. Først var der en exámen de medio término i den virtuelle klasse (og det resultat tæller ret meget i min endelige karakter, så jeg krydser fingre for at jeg har gættet nogle rigtigt..). Fie, Joel og jeg mødte frem med troen på at ved fælles hjælp så skulle det nok gå, men det var vores 'facilitador' ikke ligefrem indstillet på! Inden eksamen skilte han os ad - og under seancen stod han pænt ved min side, så jeg dels måtte dække mine noter (dvs. svarene på et andet stykke papir) med armen - og dels ikke kunne sende papiret hen til Fie..., derudover tyssede han på os (og mindede os pænt om at vi jo altså var til eksamen!) hver gang vi prøvede at sige svarene til hinanden...hvad skal det smage af?? Jeg jeg spørger bare! (For lige at bruge Fie's fantastiske udtryk..). Tjaa, man kan ikke vinde hver gang - og det gør vi nok heller ikke! Kl. 16 ventede så Mario (kan stadig ikke helt tage seriøst at vi har en lærer der hedder Mario..supermario..) og 'Regional Scenarios'. Og ja, der er en grund til at tirsdag er min værste dag... I sidste time da han skulle fortælle os om den kommende parcial lagde han ud med at sige at vi skulle undersøge 5 temaer til bunds - og at vi så ville komme op i en af dem. Vi fik ham dog forhandlet ned på 3 - og med nød og næppe til 2. Vi endte med 1) globalisering - hvad er det, kontroverser, argumenter for og imod og 2) Den politiske situation i Mexico - både på nationalt niveau omkring valget og Lopez Obrador og alt det der sker i Oaxaca og relationen mellem de to. Jeg var klart mest forberedt på tema nr. 2 - havde fået læst en del artikler, især om situationen i Oaxaca - rigtig spændende og helt vildt - danske forhold taget i betragtning. Nå, men vi dukker op til timen (og Señor Mario kommer min. 15 for sent..) og får uddelt en eksamen om det politiske system (ikke situation) ledsaget af ordene: "Denne eksamen er helt og holdent individuel!" Men både Fie, jeg og flere andre så helt fortabte ud (et udtryk jeg er ved at være ret trænet i :-) ), så jeg fik lov at lave den sammen med Fie - og Joel kom sammen med Anda. Og så gættede vi ellers løs...forhåbentlig trækker vores essay-spørgsmål os en del op - ellers ser det ret håbløst ud - Fie er dog ret overbevist om at vi får skrabet 70 point sammen, så det holder jeg mig til. Under eksamen sad han og rettede eksamensopgaverne fra et af hans andre fag (som både Nicki og Solene har) og pludselig råbte han ned til Nicki: "Godt gået - din eksamen var god - du er som den eneste bestået, de andre var ikke noget værd", hvorpå han vendte tommelfingrene nedad. Helt ærligt, hvad sker der?? Prøv lige at være Solene og sidde midt i en eksamen - og så bliver det råbt ud over hele klassen at du er dumpet i hans andet fag. Det satte bare to tykke streger under at han altså ikke er helt gennembagt.
Efter en godt to timers indsats, så var det ellers hjem til Fie og lave mad!! Ej, hvor var det lækkert!! Færdig med alle parcials for denne omgang og så øl til maden. Den gode kylling-i-chili-sauce og så fik jeg med Fie's kyndige vejledning lavet alletiders kaktussalat mmm... og så var eksamenerne glemt for en stund.
I fredags var der forresten stort anlagt 'Fiesta de Pollo' hos Luke & Whitney's... hvilket var ganske sjovt! Jeg gik dog tidligt hjem (nåede lige præcis at hente mit vasketøj før lukketid), da jeg jo havde en vigtig kamp dagen efter, NOT åbenbart! Kyllingerne var dog ganske sølle...! Den ene var blevet spist af en kat og de to resterende..ja, døm selv...
Siden sidst har jeg forresten også fået et par nye nationaliteter...først var der nogen der så os spille i den interne TEC-turnering og troede jeg var gringa (dvs. fra the US), så stod der på kampstatistikken på opslagstavlen "Mette de Finlandia" - og i går da vi var til kamp i Mexico City, så snakkede jeg med modstanderholdets målmand efter kampen og hun havde hørt at jeg var fra Thailand! Hvor humor er det lige!! Nå ja, og så er Joel og Fie blevet enige om at jeg er skjult miss Latina (spørg ikke) - og Dani og co. mente også efter kampen i søndags at nu er jeg Mexicana fordi jeg skubbede en modstander væk, da hun stod foran bolden.. Indtil videre går der dog ingen rygter om at jeg er fra Danmark...

AARRRRRGGGGGHHHHHHHH!!!!!!!!!!

2006-09-30T18:07:00.000-05:00

Ufatteligt, simpelthen ufatteligt!! Vi tabte 3. kamp i Conadeip...pga. en f..ck...'forglemmelse'!!! Har ingen ord, det er simpelthen så synd for holdet - vi stod med alle kort på hånden for at gå videre til finalestævnet for første gang i 7 år - og så taber vi fordi TEC ikke har husket et sk... stykke papir, ubegribeligt! Halvdelen af holdet er færdige på TEC til dec., så det er deres sidste chance for at kvalificere sig, de var helt grædefærdige - det er simpelthen så synd!!
I morgen kl. 07.30 tager vi til Mecxico City for at spille vores sidste kamp - vinder vi, så er der stadig en lille chance for at gå videre, men det havde unægtelig været at foretrække at vi havde kunnet afgøre det på banen i dag. Har kun en masse bandeord tilbage og dem vil jeg spare jer for!

CONADEIP 2

2006-09-26T21:01:00.000-05:00

Mandag spillede vi kamp nr. 2 i Conadeip - og hold op hvor havde jeg glædet mig!! Vi spillede på udebane mod UIC i 'Soccer Dome' i Mexico City (hvilket jo som bekendt er et vidt begreb, men heldigvis 5 min. fra motorvejen). Vi skulle køre kl. 11 (da drengene skulle spille kl. 13), så de var alle klar i bussen kl. 11...vi havde dog stort besvær med at mønstre et hold...Dani lå syg hjemme, Jazz havde parcial til 11.30 og Lorena løb frem og tilbage mellem os og det internationale kontor for at forhandle om udsættelse pga. en manglende underskrift (hendes fars) - det fik hun selvfølgelig ikke, så vi måtte køre uden hende, dvs. omkring 11.30 var også pigeholdet klar til afgang (hele 8 spillere faktisk!). På busturen fik vi det taktiske oplæg af Diana, flot imitation af 'el profe'! Det var ret humor! Han havde bedt Erika gemme taktik-plakaten fra sidste kamp, så ingen 'stjal' vores taktik..øhh..well, det var ikke meget hvidt man kunne skimte mellem det væld af cirkler, krydser og streger han havde lavet!
Da vi ankom måtte jeg (igen) erfare at det er meget få fælles træk fodboldbanerne har her i landet! Udover de obligatoriske bander, så var denne her overdækket af et net (så når man sparkede bolden op i nettet fik de andre 'indspark' - på den nærmeste røde streg (hvilket er en chance a la et frispark lige uden for feltet)). Desuden var ca. 2/3 af banen under et tag (som i en stor lade) og den sidste trediedel var så bare ude i det fri. Da vi først skulle spille kl. 15 nåede både Lorena og Dani at komme, så vi var klar til kamp!
Jeg har vist fortalt at jeg har købt nye fút rápido-sko?? Der var mål i dem i går! Vi kom foran og udbyggede føringen gennem de første to 'cuartos' (vi spiller 4x15 min. med en pause halvvejs) og lige efter pausen scorede jeg lynhurtigt 3 heldige mål (a la et indlæg der rettes af osv.) - og så begyndte trætheden ellers at melde sig...over hele linjen! Det sidste 'cuarto' måtte vi indkassere en del mål, så da dommeren (endelig) fløjtede af..hmm..ja, så var jeg ikke helt klar over om vi havde tabt med en enkelt eller vundet...fandt dog hurtigt ud af at vi havde vundet!! Cifrene fik jeg at se da Jazz viste mig kampsedlen - vi vandt 7-5 - og jeg havde scoret 6 mål..! På hjemvejen bestod underholdningen i at drille mig..."Undskyld..er der nogen der ved...tabte eller vandt vi??". Har prøvet at forklare dem at jeg altså ikke evner at tælle til ret meget mere end 3 mål, hvis jeg også skal koncentrere mig om at spille... og altså 7-5 - det er jo ikke ligefrem de cifre jeg er vant til!

De glade vindere!
Øv.v. : Lorena, Diana, Sandra, Erika, Mette, Dani, Ana
Ned.v.:Jazz, Saraí, Gaby

Et andet super underholdende indslag var nigerianeren Benjamin i drengenes kamp! Han efterlod tilskuerrækkerne flade af grin! TEC fik et indspark (bolden havde rørt nettaget) og det skulle Benji tage...hvilket han er ret ivrig efter så da dommeren har lagt bolden til rette tager han tilløb..og løber lidt på stedet...imens går dommeren hen for at flytte muren...men nu har Benji ligesom løbet en del på stedet...så han tager tilløb...og afleverer i dybden, mens dommeren dukker sig som gjaldt det livet - det så SÅ sjovt ud!! Dommeren kvitterede i øvrigt med at give ham det blå kort fordi Benji tog frisparket før dommeren havde fløjtet. Så han måtte pænt luske ud i straffeboksen...(det er endnu uklart hvad det blå kort betyder -andet end udvisning i x antal min./til næst scorede mål - og endnu mindre klart er forskellen på et gult og et blåt kort). Benjamin fik nemlig et gult kort lidt efter han var kommet ind igen - og måtte ud igen til næste scorede mål/x antal min.
Inden hjemturen måtte vi selvfølgelig lige omkring McDonalds (ellers havde det jo ikke været en rigtig fodboldtur...), så vi var hjemme på TEC ca. 18.30. Lige tids nok til at jeg kunne nå et bad inden de udvekslingsstuderende skulle spille på TEC kl. 19 i den interne TEC-turnering. Og til jer der undrer jer over det med badet...så var der ingen omklædningsrum - kun et enkelt toilet vi kunne bruge. Og det er vist bare sådan det er - man klæder ikke om sammen hvis det kan undgåes, så jeg måtte vente med et bad til jeg kom hjem til Rosario. Når vi spiller på hjemmebane på Xochi (det nye TEC campus) er der godt nok et enormt omklædningsrum, men ingen vand..
Dani fortalte i dag at hun havde hørt at hvis vi kvalificerer os, så skal vi 4 dage til Monterrey i oktober og spille mod universiteter fra hele Mexico - ku' det lige være stort??

Lørdag-søndag

2006-09-24T22:03:00.000-05:00

Søndagen er hurtigt overstået, så lad os starte med den! Jeg var herhjemme - skiftevis på terrassen og indendøre afhængig af solen og myggebestanden! Og så fik jeg ellers bare læst og ordnet nogle lektier... fx vil jeg prøve at komme i kontakt med et firma a la 'De grønne bude' som to danske fyre startede for nogle år tilbage - i Mexico City! Tror det vil være rigtig spændende at skrive om i mit 'final project' i 'Doing Business in the Global Marketplace". Og ja, måtte forsøde dagen med lidt milk shakes (banan og kanel er nu det bedste!) og quesadillas efterhånden som jeg trængte til lidt overspringshandlinger... om aftenen inden jeg faldt i søvn..hvilket tog sin tid...spillede jeg forskellige situationer igennem i hovedet til Conadeip-kampen - dog på hjemmebane...!
Lørdag var jeg til fodbold i 'Cuernasoccer' som 'bare er sådan en træningsturnering', så det er ligemeget om vi vinder eller taber...og vi tabte 3-1! (scorede på shoot-out...kan stadig kun score på en enkelt måde, men så længe jeg ikke skal gentage succes'en på samme målmand så går det endda). Måtte jo (igen) sande at det der med tequila og cuba libre aftenen inde er ikke helt optimalt for energiniveauet i kroppen...
På hjemvejen var Ric, Dani, Jazz og jeg lige inde og få en is...det er så vildt så mange varianter der! Coco og mamey er nu lidt af en favorit! Snakken kom lidt omkring...Dani's forældre er ret 'liberale' så Ric er tit hjemme hos hende i weekenderne, hvilket absolut ikke er velanset af alle. Fx. ved hendes bedsteforældre det ikke! Og de fortalte også at nogle piger kun går på universitet for at finde sig en ægtemand..så snart de har fået kløerne i ham, så dropper de ud og bliver hjemmegående husmor. Det var ret sjovt at høre om.. Jeg kørte med Ric og Dani hjem til Dani, hvorfra jeg så tog en taxi hjem (ligesom jeg havde gjort på udvejen). Jeg havde betalt 30 pesos for at komme fra Rosario til Dani's hus, men for en sikkerheds skyld spurgte jeg dem lige hvad der var rimeligt (med det hår her kommer man ikke langt før man bliver forsøgt hustlet..). 30 pesos var heldigvis prisen (havde også forhandlet ham ned fra 40 ved at sige det ikke var langt væk (selvom jeg selvfølgelig ingen anelse havde om hvor vi skulle hen...) ). Nå, men den første taxi jeg stopper vil have 70 - og vil gå ned til 60 pesos, så ham sender jeg hurtigt videre. Taxi nr. 2 ser ikke ud til at ane hvor det er men siger god for 30 pesos. Så vi kører afsted...indtil han holder ind til siden ved en stor 'plaza' (plazaen var opdelt af 4 store hovedveje..) og siger at han bilen altså er 'defekt', så det er bedre at jeg skifter til en anden taxi (som holder bag os)... ("hmm..yeah, right - du har bare fundet ud af at du ikke vil køre mig hjem for 30 pesos..."). Nå, men altså taxi nr. 3 vil have 40-50 pesos for en hjemtur...mens vi står og forhandler, får jeg øje på Ruta 14 - så efter at ha' krydset 3 af hovedvejene (gangbro over den største heldigvis) kommer jeg over på den rigtige side og kan tage ruta'en hjem..og hvad det kostede? 6 pesos...samme takst som når jeg skal fra centro og hjem...og denne gang kørte vi godt 10 min. før vi nåede centrum...glemt alt om faste takster og zoner!
Og så har vi forresten fået en dreng ind på 'pigegangen' her hos Rosario...Antoine er flyttet ud fra Rosarios tandlægekonsultation og ind på Sandras værelse. Sandra er flyttet sammen med en veninde, da hun var meget ked af det pga. af hendes far (han blev bortført og dræbt sidste år).
Tror jeg vil slutte med dette stykke barsk virkelighed.

Torsdag-fredag

2006-09-23T05:19:00.000-05:00

Det er jo altid godt at starte fra begyndelsen...ofte er det dog nemmere at huske slutningen...
I går/forgårs, torsdag, var jeg (igen) til alletiders storslående middag hos Fie og Liam..og denne gang havde de helt og aldeles overgået sig selv! Der var SÅ meget god mad...og det skal tages helt bogstaveligt - jeg tog derind igen fredag til 2.omgang :-). Sidste fredag havde de lært at lave tacos på Liam's sprogskole, så det skulle vi selvfølgelig have. Dvs. tortillas rullet med ost og sammenholdt af tandstikkere og så dybstegt. Som tilbehør fik vi crema, salat, revet ost og chilisalsa (og i den rækkefølge...så ikke tingene falder af..). Selvom de havde lavet mindst 40 tacos (vi var 5 personer...), så var det blot forretten/snack inden vi gik ombord i resten af herlighederne: Mexicanske ris (står i blød og koges ganske kort m. tomater, løg og krydderier), tomatsalat (m. koriander), grøntsagstilbehør og barbecue kylling (stegt og kogt kylling i fabelagtig god chilisovs) - mums! Ej, hvor var det lækkert!! Vi sluttede aftenen oppe på taget under stjernerne med udsigt til den oplyste katedral og lysene op ad bjergsiderne. En rigtig god aften!!
Vi spiste ved 21-tiden, da jeg liiiige skulle spille en kamp (fút rápido) inden. Kl. ca. 19 (behøver vel egentlig ikke skrive ca. mere...det er vel efterhånden klart at alle tidspunkter er +/- et kvarters tid...mindst) var der kick-off - og denne gang var vi flere end modstanderholdet - dvs. i starten...for vores femte spiller kunne ikke spille hele kampen, så det meste af tiden spillede vi 4 mod 4. Vi vandt (mere end jeg ku' holde styr på...dvs. mere end 4-1 (-:), så nu tror jeg måske vi ligger nr. 1 i den interne turnering.
Ellers gik det meste af min torsdag med alletiders besøg på en mexicansk virksomhed 'Hilos de Yecapixtla'. På mirakuløs vis var mine morgentimer aflyst, så jeg kunne sove til 07.50 på en torsdag!! - vi skulle mødes 08.15, så vi kom afsted ca. 08.45 i TEC's ruta/minibus - tror det tog godt 1½ times tid før vi ankom - og så et kvarters tid at komme ind på selve fabriksområdet (pga. sikkerhedskontroller). 'Hilos' betyder tråd - og ja, det er hvad de fremstiller - der ankommer store blokke af bomuld fra North Carolina, som de så renser og spinder til tråd - og så sender de langt det meste af produktionen til nabofabrikken, som så fremstiller cowboystoffet og sender det til Levi's, Lee, Wrangler etc. Virksomheden ligger lidt udenfor mange små landsbysamfund og er meget bevidst om sit samfundsansvar - det var ret spændende at høre om. Derudover er de også meget åbne overfor studerende (især TEC da direktøren er tidl. TEC-studerende og -lærer), så da vi ankom stod der 5 forskellige ledere klar til at vise os rundt. Først skulle vi dog lige se en video om sikkerhed og om virksomheden generelt - og ikke mindst fik vi udleveret et sæt ørepropper! Måske folk vænner sig til larmen...eller bliver langsomt hørehæmmede.. Det var ret imponerende som selv HR-direktøren kendte hver eneste maskine - og kunne finde ud af at betjene den, så han viste og forklarede os om hvert trin i produktionen. Vi kom godt afsted fra fabrikken...vi havde dog kun kørt knap en halv time før vi måtte holde ind til siden..jeps, godt gættet - ruta'en var brudt sammen og ku' ikke startes igen... Vi var næsten kun udvekslingsstuderende afsted, så det tog kun godt ½ time før TEC havde godkendt at betale for taxierne hjem (i modsætning til Danmark får udlændinge positiv forskelsbehandling her (hvilket godt kan være ret væmmeligt af og til..). Og så tog det godt 20 min. før der kom 3 taxier - men så var det også afsted! Fuld fart på motorvejen...vi tabte den 3. taxi (vi lå lige bag taxi nr. 1) - ret imponerende tegnsprog, som vores chauffører havde. De rakte bare armen ud og gav hinanden tegn til at overhale osv. - der var en del tung trafik, så vi måtte overhale en del gange, hvilket er noget mere spændende her end i DK. Kun en enkelt gang måtte han stå på bremsen og trække ind bag en lastbil, hvilket var ret godt når man tænker på at turen varede ca. 50 min. (kostede 180 pesos (ca. 100 kr.)...ikke ligefrem DK-priser..). Vi kørte med Maria, vores amerikanske lærer - og det var ret sjovt at høre hende fortælle om sit liv. Hun har nu boet i Cuernavaca i 8 år (det længste hun har boet samme sted - og hun fylder 40 i næste uge!). Hun er enemor til to og hun har (som rigtig mange andre) en 'maid', hvilket hun nyder. "It's like having a wife" - hun har styr på det hele på hjemmefronten. Det er ret specielt, men Maria forklarede at der var en gensidig respekt. Og så var det altså lidt mærkeligt (det synes Fie, Joel og jeg i hvert fald) at hun sad og fortalte os om især to andre elever som snakkede (på tværs af bordet) mens direktøren for virksomheden talte til os - og at hun også havde problemer med dem i timerne, så hun var nok nødt til at trække fra i deres karakter snart. Ingen af os vidste rigtig hvad vi skulle sige - vi var enige i at det var vildt ubehøvlet og skadeligt for TEC (her går vi meget op i TEC's image..altid), men altså vi er ikke ligefrem vant til at diskutere andre elever med vores lærere!
Da jeg kom hjem havde Ezequiel lige lavet mad, så han spurgte om ikke jeg ville ha' lidt - og da jeg var på vej til træning, så var det jo ret nemt for mig - og det smager simpelthen SÅ godt!! Ulig noget jeg nogensinde før har smagt, så har sagt til ham at han bliver nødt til at vise mig hvordan han laver det. (Træning viste sig at være aflyst så jeg fik i stedet lavet et essay til på mandag...good on me!).
Fredag lavede Joel, Fie og jeg vores rapport til 'Regional Scenario' (det fag med den arrogante lærer) - denne gang om højredrejningen i europæisk politik. Det tog (som altid...) længere end beregnet - til gengæld hyggede vi os ganske godt med tacos (jeps, rester fra Fie's feast) og "Danskhed må være andet end pensionsopsparing, koteletter i fad og hæslige Arne Jacobsen møbler"...citeret fra...?...Dolph's nytårstale! Som nævnt i starten tog jeg derind med Kristy igen til 2.omgang - og Fie kunne selvfølgelig ikke dy sig for at liiige at lave lidt ekstra - og samtidig mente hun at hun kunne tvinge os til at spise op..for hun kunne jo ikke varme det op 2 gange! Ay, hvor var jeg mæt!! Til en afveksling fik vi 'den gode Taxco-tequila-drik' til maden - og da Tim kom..well, stangstiv..hjem og forklarede os at der jo altså var fest hos Gerardo's - så vi tog derhen lidt før midnat (Fie blev dog hjemme, så hun er klar til at tage fat på lektierne i morgen). Der var sådan ½-½ af mexicanere og udvekslingsstuderende, så jeg fik mødt et par nye mexicanere i aften. Ana (fra fút) var der også...og hun prøvede at forklare mig hvordan jeg kommer til det Cuernasoccer, hvor vi skal spille i morgen...men altså uden papir og blyant, så kan jeg ikke huske det, så nu er jeg udstyret med et par telefonnr. som jeg kan ringe til undervejs. Hun arrangerede også lige at Jonathan kunne køre mig, men altså jeg har først mødt ham i aften, så det er lidt mærkeligt hvis han kommer og kører mig - det behøver han virkelig ikke! Jeg er lige blevet kørt hjem i en spritny (Alberto mente godt nok at den ikke var ny..."den er jo et helt år gammel"!) WV beetle...TEC'ere har altså bare flere penge end jeg er vant til...
Tænkte at jeg ligeså godt lige kunne få tømt hovedet for tanker (og få lidt vand indenbords) og opdatere bloggen inden jeg skal sove lidt...

Lidt hverdagsoplevelser

2006-09-22T18:31:00.000-05:00

På vej i banken den anden dag blev jeg stoppet af en fyr som spurgte om jeg kunne snakke engelsk? - og spansk? - om jeg ville oversætte et brev han havde? Jo, jo ingen problem...da han hørte jeg er fra DK fortalte han at han havde lært lidt dansk: Oel! Ret pudsigt..
Egentlig skulle jeg bare i banken for at høre om mit visa kort var kommet...men så viste det sig at de havde annulleret min konto fordi der ikke stod 'Mindegaard' på kontrakten (og det gør der jo i mit pas...), flot! Det var direktøren selv der oprettede min konto - han sad endda med mit pas i hånden...men okay, jeg blev så nødt til at tage hjem igen og hente mit pas, en telefonregning fra Rosario (bevis for at jeg bor hos hende, regninger af enhver art er udbredte id) og mit visa for at oprette en ny konto. Efter godt to timer og 9 underskrifter kunne jeg så forlade banken med en ny kontrakt i hånden...med samtlige navne på!
Har jeg forresten fortalt om det meget sindrige bussystem? Ruta'erne kører hele tiden og undervejs er der nogle fyre som klipper et lille tidsmærke i et stykke papir og noterer en krussedulle for at sørge for at de forskellige busser holder 'tidsplanen' og ikke kører forud og 'stjæler' alle kunderne. Busschaufføren giver så 'tids-fyren' et par pesos og så er alt ok. En aften ville 'tids-fyren' have bussen til at vente fordi han var forud - noget som absolut ikke passede busschaufføren! Så efter lidt råben frem og tilbage, stak tids-fyren armen ind gennem vinduet og forlangte 15 pesos for at lade bussen køre/ignorere det. Busschaufføren ville imidlertid kun give ham 10 pesos, men da han ligesom havde armen godt indenfor i bussen, kunne vi ikke bare køre (og det virkede busschaufføren nu heller ikke så interesseret i), så efter lidt mere udveksling af bandeord, stak han tids-fyren 15 pesos...og kørte godt aggresivt derefter! (Ved et enkelt venstresving måtte han op på bremsen, da den taxi han kørte ind foran ikke bremsede..). Det er ret utroligt at se hvordan 'korruption' er tilstede overalt i samfundet - noget af en opgave at komme det til livs!
Og så til en helt anden (bold)gade...da jeg var på vej til skole en dag, kom der en havemand ud med sin trillebør med haveaffald fra en af palæhaverne - og han kørte hen til den første det største hul (bogstaveligt talt!) i vejen og læssede af... det så ret sjovt ud.
Onsdag aften var vi nogle stykker der gik på Buba Café for at høre jazz - det var rigtig godt! Skal helt sikkert tilbage dertil! Stolene var vildt ukomfortable, men musikken var rigtig god...hver onsdag spiller der forskellige bands og det er sådan lidt 'jam-agtigt', hvor folk bare kan komme op og spille med, hvis de har lyst og evner (så i løbet af aftenen kom der også en mundharmonika med).

Día de la Independencia

2006-09-16T14:31:00.000-05:00

Højdepunktet i 'El mes de la patria' var i går aftes med 'Día de la Independencia' og 'El grito', hvor præsidenten (både lokalt og nationalt) står ud på balkonen kl. 23 og råber '¡Viva Mexico!' - og folkemængden svarer med et kæmpe brøl! Se det er festligt! Vi var en del udvekslingsstuderende og en enkelt mexicaner, Hugo, der (som sædvanligt..) mødtes hjemme hos Fie og Liam til lidt nachos og øl inden vi gik ud i de overfyldte og flot oppyntede gader. Og jo, så havde Sadie medbragt en mini-piñata...jeps, Spiderman! Og hvad er så en piñata? En fin papdukke som man fylder med slik og smadrer løs på...vi havde et kosteskaft :-). Vi fik aflivet Spiderman og nåede zocaloen inden 'El grito' (eller dvs. selve zocaloen var propfyldt, så vi endte i et af bedene...), så vi fik oplevet alle 'viva-brølene'! Og så gik det hele ellers op i røg og høje brag! (Vi stod RET tæt på der hvor de fyrede fyrværkeriet af...ret humor da der lige pludselig fløj røde og grønne ildkugler rundt om benene på os...festligt var det!). Gaderne var helt fyldt med mennesker og boder med alverdens ting til salg, fx Mexico-lir (flag, hatte..you name it!) og en masse lækre snacks. Især madboderne tiltrak folket! Har heller aldrig set Las Casas/La Plazuela så fyldt med folk (det er det lille hyggelige party-street fyldt med barer og diskoteker). Efter at ha' gået lidt rundt og set på det hele mødtes vi (stort set) alle sammen hjemme hos Fie og Liam igen - til lidt efterfest...Fie diskede op med den gode tequila-drik fra Taxco...Mexico laver jo faktisk rigtig god tequila!
Jeg har for en sjælden gangs skyld haft en fodboldfri weekend...dem blir der forhåbentlig ikke mange af :-). Til gengæld har jeg så fået snakket med lidt familie og venner og ... store sager ... fået læst en del! Faktisk så hører det til sjældenhederne at jeg sådan får sat mig ned og bare læst...så jeg nød solen med bananmilkshake ude på terrassen...skal jo også hygge lidt. Læste bl.a. om at der i 2005 blev fundet et arkiv (i et faldefærdigt skur bag skrot og skrammel) over hvad Guatemala's 'Policia Nacional' havde foretaget sig i 1980'ernes borgerkrig, dvs. en masse informationer omkring politiske forfølgelser, forsvundne osv. Arkivet kan kaste lys på hele denne del af Guatemalas historie, hvor der indtil nu kun har været beretninger fra de efterladte. Ret spændende - og meget langt fra de nyheder jeg læser på politiken.dk.
Forresten - den anden dag var jeg i banken og veksle de penge ATM'en havde spyttet ud (dvs. 200 pesos-sedler (ca. 115 DKK) som er stort set umulige at komme af med - ingen har byttepenge...faktisk virker det af og til som om det er mit ansvar ikke at have nok små penge..) - tilbage i banken - bag glasfacaden hvor den venlige dame stak pengene ud under hang der en stor plakat med en masse billeder - 'kunst i kassen' tænkte jeg først, men nej - en oversigt over de 15 mest eftersøgte bankrøvere - billederne var fra overvågningskameraerne! Langt fra JAKs kunst på væggene...
Jeg har nu fået svar fra alle mine parcials - og er bestået 4 ud af 5! Det ene fag som jeg er dumpet kan jeg sagtens nå at bestå i sidste ende, hvorimod jeg i 'Regional Scenario' (med den arrogante lærer) lige præcis fik 70 point (bestået karakter) og det aner jeg ikke hvordan vi fik opnået (jeg besvarede eksamen sammen med to franskmænd, Solene og Mathieu). Og nu er der 2 uger inden næste omgang parcials går i gang...lækkert! Jeg fik 69 point i den der virtuelle klasse (altså den jeg dumpede) - det var godt nok lidt af et regnestykke at komme frem til det! (Meget mere logisk er det jo på CBS hvor en karakter er en karakter...på TEC varierer det også fra fag til fag hvad der vægter hvor meget). I virtuel klasse er der nok flest 'del-discipliner' der tæller med forskellig vægt - mest tæller vores marketing projekt hvilket er ret godt fordi tjaa..det kan vi nemt gøre bedre end sidst! Nu er vi tre danskere vist ved at indse hvad der sker i det fag.. Joel, Fie og jeg er sammen med José Luis og Carlos om at lave et marketing projekt i 4 dele. Carlos' far har et firma i Taxco, så vi undersøger mulighederne for at eksportere sølvsmykker til Colombia. Vi skal også opponere på en gruppe på et andet TEC-campus gennem et forum på nettet - det er også en del af vores karakter.

CONADEIP...og Pie de la Cuesta..igen..

2006-09-11T20:41:00.000-05:00

Så oprandt dagen endelig...den længe ventede debutkamp i CONADEIP i fredags! Og den levede til fulde op til mine forventninger - det var simpelthen en superfed kamp! Stegende sol (40 grader, ingen skygge) og en times intens fut rápido...fedt!! Vi ankom (som sædvnlig) ikke i alt for god tid...det andet hold var omklædt og oppe på banen, da vi parkerede, men vi nåede da lige et par udstrækningsøvelser og et par ture frem og tilbage i omlædningsrummet (der var ingen grund til at være udenfor i heden før kampen) før kick-off. Da vi kom ud stod der 10 kampklare spillere i ens spilledragter, mens vi kun var 7 spillere (et par spillere ankom undervejs). Jeg vil umiddelbart vurdere at de var et bedre hold (havde i hvert fald klart flere (og bedre) udskiftere end os, så vi var travlt optaget i defensiven igennem hele kampen. Tror de havde bolden 65-70 % af tiden. Vi spiller zoneforsvar og falder tilbage på 3/4-dele af banen før vi starter vores pres. Det fungerer imponerende godt...og så har vi en god målmand! Trods den store boldbesiddelse scorede de kun en enkelt gang....og vi scorede 4 gange, så en vi fik en rigtig god sejr! Hver kamp dukker der en ny regel eller to op - denne gang lærte jeg at når et hold har lavet 5 fejl/frispark så får modstanderen 'shoot-out' (a la straffe i ishockey), så det scorede jeg på til 3-0 og så reddede vores målmand da de andre fik et 'shoot-out'. Vi spiller 4 perioder af ca. 15 min. (med kun en enkelt reel pause-ellers bytter vi bare banehalvdel) og så kan man bede om timeout, så heldigvis er der drikkepauser undervejs. Havde egentlig troet at vi ville blive kørt rundt i de her CONADEIP-kampe, da det er 7 år siden TEC sidst har kvalificeret sig til finalestævnet (vi skal som bekendt spille 4 kampe i kvalifikationspulje) , glæder mig allerede til næste kamp!
Lige (ah, lige er måske så meget sagt..pga. meget trafik tog det godt en time at komme hjem - under normale forhold kan turen gøres på 20 min.) efter kampen tog jeg hjemme og skifte taske og tage et lynbad før jeg tog ruta18 ind til busstationen (mødte Tim og Kristy i rutaen) - vi ankom i god stil 5 min. før afgang. Og så var det ellers afsted til Acapulco...det er helt fantastisk at ankomme til Acpulco...80% taxaer, 18% busser (tidl. US skolebusser i alverdens flotte farver og temaer..Garfield, Pink Panther), 2% private biler. Og taxaerne...95% af dem er gamle (mere eller mindre..!) faldefærdige WVbobler. Da klokken var ca. 21.30 så var sidste bus kørt, så vi tog en boble til Pie de la Cuesta, en herlig tur! Da vi væltede ud af det lille køretøj blev vi modtaget med åbne arme af en mildt sagt meget fuld Fie! Det var så humor...! Hende og Liam havde nogle timer forinden lige skulle købe lidt øl på den anden side af vejen...og var blevet hevet indenfor af Josüe...og så var øllet blevet supleret med mezcal...hvilket slog benene totalt væk under Fie! (Mezcal er fremstillet af agave-planten (ligesom tequila - det er blot den blå agave)). Senere samme aften kunne Fie absolut ikke forstå hvorfor Liam ikke var ligeså fuld som hende - de havde jo drukket det samme i løbet af dagen og aftenen!!...hmm...måske det har noget med kropsvægt at gøre??! Næste morgen svor både Liam og Fie at mezcal...det havde de rørt for sidste gang!! Deres hoveder var mildt sagt ikke særlig samarbejdsvillige før noget senere på dagen.
Jeps, godt gættet...lørdagen tilbragte jeg på stranden, i hængekøjen på stranden, i poolen, i hængekøjen ved poolen...kun afbrudt af måltiderne (forresten - som enhver god strandrestaurant så er der pandekager (hot cakes) m. frugt og honning samt bananmilkshake til morgenmad...!!). Til aften spiste vi på Rauls restaurant...en til lejligheden RET skæv Raul! Så vi dobbelttjekkede og krydstjekkede bestillingen inden han gik til køkkenet, men alligevel havde han 'glemt' min fisk!! Da min fisk endelig ankom blev den fulgt af Raul's ord "Better late than never...and the one that laughs last, laughs better"...hmm...ja, det er også rigtigt..havde det ikke været fordi han var så skæv (og jeg i øvrigt var ret træt af ham) så havde jeg nok også syntes det var sjovt sagt...
Lørdag aften tog jeg mig lige en lur i hængekøjen på terrassen inden jeg gik i seng...er stadig overbevist om at det er den reneste form for søvn der findes!
Søndagens program var identisk med lørdagens - og bølgerne var mindst lige så imponerende som om lørdagen! I orkansæsonen (vel nu..) kan de blive op til 10 m høje! Så store var de dog ikke endnu. Om søndagen tog vi tilbage til Cuernavaca om eftermiddagen. Vi var lige inden om pizzarestauranten (samme som sidst - reklamerer med Acapulcos bedste pizza) igen inden vi tog bussen tilbage. Var hjemme igen hos Rosario kl. 21.30 ... og så skulle jeg liiige have skrevet et 2 siders essay til næste morgen...og så var der liiige Lord of the rings 1 på TV, så klokken blev henad midnat før jeg gik til ro...og...
...vågnede med et chok næste morgen 06.20 da min mobiltelefon tog turen fra øverste hylde og med et brag ramte gulvet...(vibrator er noget herligt noget...)! Fløj op...herlig start på dagen! I de tidlige morgentimer havde jeg en præsentation om 'Brander-Spencer - argumentet' for subsidier fra staten...på spansk..som jeg kom igennem uden overhovedet at have øvet mig på det jeg skulle forklare...well, det er måske en god ide til næste gang!
Forresten - har jeg fået resultatet af sidste uges parcial i morgentimerne, hvilket var ret sjovt! Der var bl.a. en sandt/falsk sektion - og jeg formåede at få fuldt point for et spørgsmål jeg reelt havde svaret forkert på - jeg vidste godt at det nok var forkert, så derfor skrev jeg lige alletiders argument for hvorfor mit svar var rigtigt...og det lykkedes til fulde at overbevise el profesor :-).

Værste parcial overstået!

2006-09-05T21:56:00.000-05:00

Tør godt sige at det var den værste...det bliver simpelthen ikke værre! Vi skulle besvare eksamenssættet i små grupper (jeg kom sammen med Mathieu og Solene), men bliver stadig bedømt individuelt. Undervejs ringede hans mobil (som han selvfølgelig svarede) og han gik ud og røg (heldigvis gik han også lidt væk fra klasselokalet, så argentineren kunne fortælle hvordan man stavede til den argentinske præsidents navn...et af spørgsmålene..). Derudover var der en del spørgsmål som han overhovedet ikke havde forklaret noget om i timerne (og vi har kun hans slides og egne noter at læse op på)...well, det betyder jo bare at jeg heller ikke behøver at læse op til den næste parcial, da de spørgsmål jeg ikke kunne svare på alligevel ikke var blevet gennemgået i timerne... nå, godt den er overstået..tror aldrig jeg har haft så lavt et ambitionsniveau i et fag - ham læreren har simpelthen en alt for belastende attitude til at jeg gider lave noget ud over bestået (skal bare liiiige finde ud af hvad det kræver :-) ).
Og til noget helt andet: Jeg har tilføjet et par billeder i nogle af posterne - og i 'En uge er fløjet afsted' også noget tekst...havde lige glemt en enkelt fest...

Lunes

2006-09-04T22:58:00.001-05:00

Jeps, mandag! Igen i dag har jeg formået ikke at nå at åbne en bog/lave noget som helst skolerelateret - bortset fra selvfølgelig at dukke op til timerne. Dagen startede som mandage jo gør...med time kl. 07. I dagens anledning havde jeg en lille parcial...og første spørgsmål, sådan et der bygges videre på gennem de næste par spørgsmål viste sig at søreme at kræve en lommeregner! hmm...min hjerne var slet ikke aktiveret så tidligt, så jeg måtte skippe matematikken og gå til sandt/falsk-spørgsmålene - alt andet lige virkede det lidt mere overskueligt blot at sætte et V eller F på papiret. Min hjerne kom dog i omdrejninger lidt senere, så jeg fik skrevet noget til alle spørgsmål - det sidste (som var et bonus, hvad det så vil sige..?) var 'hvad er hovedtemaet for Doha-runden i WTO?'...hmm..
Efter klasse var jeg lige et smut oppe hos den lokale grønthandler og derefter tilbage på skolen og printe slides ud til vores fabelagtige præsentation om 'Doing business in Latinamerica' - klart den hyggeligste klasse jeg har. Efter skole lige snakke lidt med nogle fodboldtøser om søndagens kamp (som var endt med at Daniela helt uretfærdigt blev vist ud..lød ret sjovt!) og så til centrum for at investere i lidt fodboldgear...et par fodboldstrømper og fut rápido sko..(som jeg kan bruge til grusbane i DK) og og og...ikke mindst...allerede i bank nr. 2 lykkedes det mig at åbne en bankkonto!! Og det tog kun lidt over en time og 9 underskrifter før jeg kunne forlade banken igen...nu mangler jeg bare at overføre lidt penge, hvilket kan blive svært nok eftersom det nærmeste de kunne komme Danmark var svenske kroner..så har fået en kode til at overføre svenske kroner :-).
På vej hjem hentede jeg lige træningstøjet på vaskeriet og det passede fint med at jeg var hjemme kl. 15.30, som er tidspunktet for træningsstart. Så da jeg 15.45 ankom til TEC var de ikke startet endnu...og med mig var vi 3 - vi har en del skader for tiden og folk læser til eksamen på livet løs...(måske et slet skjult hint?). Efter træning mødte jeg lige Christoph og så ellers hjem i bad og spise tortillas med guacamole inden jeg gik tilbage på TEC og så drengene (udvekslingsstuderende og Geraldo har et hold i den interne fut rápido turnering) spille. På hjemvejen var jeg lige ovre ved Christy og Sadie for at informere om weekendens tur til Pie de la Cuesta, hvilket resulterede i at jeg nu har mig en gmail og nogle toga-fest billeder fra Sadie. Hjemme igen omkring 19.30 ordnede jeg billeder (overspringshandling...) indtil jeg fik besøg af Albane (franskmand, som jeg har 'Sistemas Políticos de Latinoamérica' med) - hun kom med billeder af hendes weekendtur til kysten og så så hun også lige hvad jeg havde liggende af fremragende festbilleder fra AC, vinter i DK (Rikke på slæde! m.fl.), af serveringstanterne etc. Ind i mellem fotofremvisningen spiste vi aftensmad sammen med Antoine, som lavede quesadillas og til dessert havde Albane medbragt en ananas...mmm..med honning...lækkert!
Og så var det at alle disse oplevelser måtte ud af mit hoved før jeg ku' sove...så derfor denne opdatering af blog!

Toga-fest, fut rápido og svovlstank

2006-09-03T21:13:00.000-05:00

Det er vist de tre ord der bedst beskriver min weekend - og så en enkelt fødselsdagsfest med sort/hvid tema...
I fredags var jeg til den stort anlagte toga-fest rundt om hjørnet hos Luke og Whitney...og det var godt nok skægt! Lorena og Erika fra fodbold var der også - meget sjovt at jeg også begynder at kende mexicanere til festerne! Nu ved jeg ikke lige om I har hørt om John (orkan der hærgede Mexicos østkyst?). Efterdønningerne efter ham betød at det styrtede ned i hele optakten til toga-festen, så hele haven var mildt sagt omdannet til mudderpøl! Og omkring 100 toga-klædte halv-/helfulde mennesker der trippede rundt i det...festligt! Og så var det lige rundt om hjørnet så vi kunne gå hjem, hvilket var lidt af en bonus...vores antræk taget i betragtning :-).

Fra venstre - Bolage, Mathieu, mig, Tim og Liam

Lørdag formiddag var det op og til fut rápido ude på det nye TEC-campus, Xochi, -banen er enorm og der er INGEN skygge! (Igen må jeg konstatere at mexicanere har en helt anden tidsopfattelse end jeg er vant til..vi skulle mødes 11.30 foran TEC, hvilket endte med at vi mødte Lorena og Erika ved en OXXO på vejen kl. 12 (de var vist kommet lidt sent og tømmermandsagtigt op efter toga-festen!). Vi skulle nemlig være ude ved Xochi kl. 12 (kom selvfølgelig for sent..og alligevel ikke for kl. 12.45 ca. kom vores trænere). Nå, men da først vi kom i gang var det alletiders kamp! Vi mødte et godt hold og vores zone-forsvar fungerede rigtig godt, så vi slap for at løbe alt for meget. Det er uden tvivl vores største force. Det var en venskabskamp - optakt til næste uge, hvor det går løs i CONADEIP (turnering hvor det dels er dyrt at deltage og hvor et gult og rødt kort koster hhv. 750 og 1500 pesos (del m ca.2 for DKK) - bøderne betales af universitetet og pengene går efter sigende til at afvikle det nationale stævne, hvor der spilles over 4 dage. Vi har 4 kampe i september i kvalifikationspulje - det er vist 6 år siden TEC sidst kvalificerede sig!). Tilbage til lørdagens kamp som endte 2-2, hvilket betød straffespark/shootouts - som vi vandt med en enkelt pind. Der var smil, tilfredshed og trætte ben efter kampen - jeg glæder mig til at spille i CONDADEIP hvor holdene er endnu bedre. Egentlig ville vi ha' set drengenes kamp bagefter, men deres modstander dukkede aldrig op, så vi kørte hjemad i stedet for. Det er ca. 15 min. fra hvor jeg bor, men hjemturen tog omkring en time pga. trafikprop på motorvejen. Jeg ved ikke lige hvorfor, men lige pludselig befandt vi os midt mellem de to køer - og ingen ville lukke os ind igen! Ret surrealistisk at holde der med udsigt til alle sælgerne ('nieve' - a la sorbet, trækøkkentøj, småkager...men ingen bonais! (noget is-noget som vi VIRKELIG trængte til!!) og med en stor truck bag os til venstre og busser både foran og bagved til højre - følte virkelig vi var i en lillebitte bil! Efter et stykke tid kom vi ind igen og resten af hjemturen forløb fint..dog uden bonais.
Jeg var hjemme omkring kl. 17 og skulle egentlig have været ude og købe ind - men det fik et uvejr sat en stopper for, så i stedet fik jeg læst lidt til eksamen i morgen tidlig kl. 07! arghh!! Ved 22-tiden tog jeg en taxa ud til et gadehjørne, hvor Daniela og hendes kæreste Ricardo kom og hentede mig - vi skulle ud til sort/hvid fest. Taxachaufføren anede ikke hvor det var jeg skulle af (hvilket han selvfølgelig ikke ville sige..mexicanerne siger jo ikke nej, men det er heldigvis ret nemt at gennemskue :-)). (Og jeg havde absolut ingen anelse om hvor jeg skulle hen, så jeg fik Daniela til at give mig lidt mere info og det hjalp min fortabte taxa-chauffør). På vej derud stoppede vejen pludselig og blev erstattet af en masse vandfyldte huller og nogle grusbunker - og der var selvfølgelig ingen gadelamper, men kunne lige skimte noget faldefærdigt hegn og ellers bare mørke! Må sige at jeg i et kort sekund tvivlede på min chauffør...men heldigvis vendte vejen forholdsvis hurtigt tilbage igen og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi det rette gadehjørne. Det var Erika's bofælle der havde fødselsdag og i dagens anledning havde de stillet telt op i haven flot pyntet med balloner m.m. Faktisk er det Erikas venindes mors (er du med..?) hus, men hun bor der ikke så de to piger har et kæmpe palæ for sig selv! Hele kvarteret er bevogtet og du skal aflevere noget id for at blive lukket ind. Jeg fik snakket en hel del med Daniela, hvilket var ganske godt for mit spanske. Jeg og tyske Cristoph var eneste 'foreigners' til festen, dejligt for en gangs skyld at feste med nogle andre end de 'sædvanlige'. Daniela fortalte om to dyrevenlige fodboldbaner..den ene var fyldt med græssende køer (og de spillede på nabo-banen) og den anden...der stod æsel i hjørnet under hele kampen, hvilket betød at når der var hjørne måtte de trække det op ad sidelinjen for ikke at ramme æsel...humor!
I dag har jeg været på søndags-
tur til agua hedondido...det er det svovlstank refererer til! Troede egentlig at vi ville ankomme til nogle varme kilder ude blandt nogle klipper/natur...
men nej, som I kan se på billedet var det et fuldført badeland - og vandet var absolut ikke varmt selvom der stank af svovl! Ikke desto mindre rigtig lækkert at komme lidt ud af student inn - og så var det nu heller ikke helt dårligt at ligge i solen og læse...
Sikke hurtigt sådan en weekend går...!

Første parcial

2006-08-30T19:20:00.000-05:00

One down, four to go... I dag blev jeg for første (og absolut ikke sidste!) gang udsat for en parcial (der er 3 parciales/deleksamener i hvert fag). Vi ankom sådan ca. til tiden...mexicaneren selvfølgelig efter læreren var gået i gang med at forklare hvad der skulle ske, men så kunne hun jo bare lige gentage det :-). Vi fik et ark med 5 spørgsmål på og så et par stykker papir, som vi først troede var noget kladdeværk fordi der var printet noget på den ene side - men nej, nej vi skulle bare skrible løs på bagsiden og aflevere det. Ikke noget officielt TEC-papir eller noget. Og efter hun havde sat os i gang spurgte Charlotte hvor lang tid vi havde? "Øhh..til omkring kl. 17..så har I en times tid, er det ok?" (tror slet ikke hun havde overvejet at vi gerne ville vide hvor lang tid eksamenen varede..), så da kl. 17 nærmede sig spurgte hun sådan af et par omgange om vi havde brug for mere tid og da alle var ca. klar til at aflevere, så stoppede eksamenen...hvor hyggeligt er det lige?? Faktisk så tror jeg at læreren vi har i 'Sistemas Políticos de Latinoamérica' ikke synes at de her parcials passer ind i hendes fag, men hun er nødt til at opfinde nogle eksamener fordi det er et krav fra TEC...så hun har sådan set bare givet os nogle tekster som vi skulle læse og forklaret os hvad det ville være en rigtig god ide at kigge på (så 4 ud af 5 spørgsmål var ikke den store overraskelse)...og så stillet 5 spørgsmål som vi jo så havde en times tid til at besvare - heldigvis medbringende både tekster og noter! Hele showet foregik jo på spansk, så det var lærerigt i mere end en forstand! Næste parcial venter mandag morgen kl. 07 i Economía Política Internacional og det bliver nok ikke helt så 'alternativt'...

En uge er fløjet afsted

2006-08-27T21:53:00.000-05:00

Det burde jo ikke komme som den store overraskelse...men sikke tiden dog flyver!! Jeg har stadig travlt med skolen og med at nyde livet. Tror måske det med lektie-presset vil lette lidt, hvis jeg kunne tage mig sammen til at få lavet lektierne...føler stadig jeg er på ferie! Det er måske klart at jeg af og til bliver lidt tidspresset når jeg ca. hver anden dag kommer i seng mellem kl. 02 og 05. I de 2 kommende uger er der parcials (del-eksamener) så finder jeg for alvor ud hvor meget/lidt der kræves for at bestå.
En af de sene dage var i torsdags hvor Fie havde inviteret en del fra vores nabo-student inn (som ligger lige overfor Rosarios hus) hjem til danskermiddag..
Fra venstre Sadie, Nicki, Lauren, Christy, Solene, Joel, Mia, mig

- faktisk så mange at det endte med alletiders picnic på et par tæpper på stuegulvet. Udover Lauren, Solene, Joel og jeg var vi Nicki og Mia - Sadie og Christy kom efter de havde spist, og så selvfølgelig Fie, Liam og Tim. Menuen var kogte kartofler (hvor dansk kan det blive!!), salat, frikadeller og brun sovs...eller kulør er jo ikke til at opdrive her, så det var nærmere hvid sovs (hvad er kulør også for et mærkeligt produkt?) - maden var vist også et hit blandt ikke-danskerne. Aftenen var samtidig et lille bevis på at vi er ved at komme efter det der med den mexicanske tid...vi var alle inviteret til kl. 20 - og de eneste to der mødte op på slaget var Mia og Nicki (dansker og tysker...så bliver det vist ikke meget mere præcist!). Os fra Rosarios kom kl. 20.45 - og maden var klar omkring kl. 21.30-22 tror jeg. Efter maden endte vi med liiige at skulle drikke ud (de fleste var taget videre på Mambo - torsdagsklubben) og så tog den ene øl den næste indtil Fie kom på at vi liiige skulle smage alletiders tequila-drik - med honning, limesodavand og danskvand - og hun havde ret, den var alletiders! (var hjemme kl. 03 - vandet stod godt 10 cm i gaderne og vi havde alletiders lyn-oplyst tur på hjemvejen!).
Jeg lærer jo en del om kulturmøder og kulturforskelle, både i skolen og til daglig...jeg fortalte vist om den mexicanske holdning til aftaler (at de bare siger ja- og så bliver væk)? En ting er at at de ikke kan sige nej, noget andet er at en aftale her er meget mere løs end derhjemme...dvs. hvis man aftaler noget fx 10 dage i forvejen, så skal man genbekræfte aftalen dagen inden - ellers vil mexicaneren gå ud fra at der er kommet noget andet i vejen. Der er sådan lidt 'si Dios quiere' (om Gud vil) over aftalerne her - man ved aldrig rigtig om der kommer noget i vejen. Og jeg er ved at vænne mig til det! Har oplevet et par gange at jeg løst havde aftalt noget (og på det tidspunkt mente jeg det virkelig) men så kom der noget i vejen, så jeg ikke kom alligevel...det er ret mærkeligt.

Har helt glemt at fortælle om fest hos Jorge i fredags...(Jorge er en af de 4 'cuates' som er 'hjælpere' for os udvekslingsstuderende). Jeg kørte med Geraldo (og heldigvis for det..vandet stod 5 cm i gaderne og det stod ned i stænger, så ret lækker at blive kørt til døren :-) ) til festen, som blev holdt hos Jorge (hans forældres mega-palæ). Selve festlokalet var en åben terrasse oppe over pool'en - well, ret vildt hjem! Regnen stilnede heldigvis af, hvilket var ganske rart på hjemturen. Der var en masse mexicanere til festen, så jeg fik også øvet mit spanske en del, hvilket er ret tiltrængt! Ellers er der vel bare tilbage at sige:Har I mødt Fie??

Apropos det med tiden...må sige at den mexicanske tid passer mig ganske godt! Ay, bliver en udfordring at vende hjem til præcise Danmark! I lørdags skulle vi spille kl. 12.20 - men der var vi kun 3 spillere..og ingen træner! Så et kvarters tid senere manglede vi kun to spillere for at være fuldtallige, hvilket var fint nok til at vi kunne starte...det endte faktisk med at vi havde en enkelt udskifter (som træneren valgte ikke at bruge...). I dag skulle vi mødes kl. 15 ved OXXO (butik a la 7-11) for at følges til stadion. Lidt over kl. 15 blev jeg hentet ved TEC af Felix og hendes far...og 15 min. senere var vi ved OXXO...ikke som de sidste! Vi spillede på den største mudderbane ever (vækkede minder om en vis FFE-kamp i Vanløse...bortset fra at solen selvfølgelig bagede løs),..lad os bare sige at min mor vil sætte pris på at hun ikke skal vaske mit tøj mere (har desværre ikke anden mulighed end at aflevere det på vaskeriet i morgen tidlig :-) )!

Fútbol soccer

2006-08-20T17:00:00.000-05:00

Sidder ude på min terrasse og nyder vejret, nyder musikken, nyder min bananmilkshake, nyder livet...
I dag blev jeg igen hentet af Daniela og så kørte vi afsted til Zapata, hvor vi skulle spille fútbol soccer - 11-mands. Hvis man kører mod syd fra centrum af Cuernavaca, så paserer man først rigmandskvarteret La Palmira (Cuernavaca er den by i verden med næstflest pools pr. indbygger, primært pga. af disse luksusvillaer/palæer), dernæst kommer man op til TEC og bag ved TEC bor jeg i det lidt billigere kvarter. Fortsætter man forbi Rosarios hus, så bliver det fattigere og fattigere jo længere man kører. Og for enden ligger så Zapata...fik igen konstateret at Mexico er kontrasternes land. Ud af en lille grusvej lå stadion - dvs. en bane og et meget åbent klubhus (havde faktisk kun 1 væg). Musikken bragede ud af højtalerne, kun overdøvet af speakeren som ivrigt kommenterede den kamp der var i gang. Hele familien Mexico var med i havestole på sidelinjen - kanon stemning! Søndag er helliget kirken...og fodbold! Det var totalt sjovt som alle (især kvinderne!) kom med tilråb og levede sig ind i kampen - de fór op af stolene så snart der var optræk til mål!
Jeg får mødt en hel masse nye mennesker! Tror der var en 3-4 gengangere fra i går...de her opvarmningsturneringer er (forholdsvis) åbne, så der var en masse veninder med for at give en hjælpende hånd - og Rosa, en bedstemor på sidelinjen. Inden kampstart fik vi hver stukket et id-kort i hånden som vi skulle aflevere til dommeren, så han kunne se at vi havde tilladelse til at spille...det gjorde tilsyneladene ikke noget at hende på billedet var mexicaner :-).
Vi startede med 8 spillere på banen og vil tro at vi var fuldtallige i løbet af ca. 10 min., men ingen udskiftere så jeg spillede hele kampen. Kampene varer ca. 2x30-35 min. afhængig af hvor varmt det er. Efter kampen kaldte træneren os sammen og vi gik ned mod skyggen bag banen for at runde kampen af og strække ud...troede jeg!! Næ nej, tag støvler og benskinner af og stil op på række...og så var der ellers fysisk træning! Dvs. små hurtige, knæløftninger på stedet 6x30 sek. (i solen) - og så (endelig!) efterfulgt af 5 min. nedvarmning og udstrækning, så lige nu har jeg en dejlig følelse af velvære :-). I morgen venter så 2 timers fysisk træning i fitnesscentret på campus - behøver jeg at sige at træneren mener at fysisk træning er nøglen til succes?

Fútbol rápido

2006-08-19T17:01:00.000-05:00

I dag var jeg ude at spille 'hurtig fodbold' - et spil lidt a la indendørs... bare med 5 spillere + 1 målmand, bander over målene (og rundt om hele banen) og grønt gulvtæppe. Lige nu er det bare opvarmingsturneringer - lørdag fútbol rápido og søndag fútbol soccer (11-mands) - forude venter de seriøse turneringer mod andre universiteter. Det bliver rigtig sjovt tror jeg! Vores træner er pænt seriøs...så der er træning 4x2 timer om ugen! Mandag er det 2 timer i fitnesscenter -og tir.,ons.,tor. er det fútbol rápido og soccer. Jeg kan selvfølgelig kun komme når vi skal i fitnesscenter og om torsdagen...
Daniela hentede mig ved TEC - første gang jeg var ude at køre med en ikke-taxa...må sige at når man tænker på at hun har købt sit kørekort så kører hun godt! På en af hovedvejene var der nogle sælgere, der havde hængt en hængekøje op mellem to palmer - og i den lå en lille baby, mens forældrene travede rundt mellem bilerne. På vej tilbage kørte jeg med Gaby - og hun kørte kun op bag i en enkelt bil, da den ikke var hurtig nok på speederen, så det var også en god tur. Trafikkulturen her er simpelthen fantastisk...
Kampen var 2x20 min., men vi kom lidt sent ind i 1.halvleg, da Daniela lige skulle ha' fri fra skole først (simpelthen voldsomt at skemaet strækker sig ind i weekenden!). Det var virkelig sjovt - og meget hårdt! Tror måske at højden=tynd luft og 35 grader ikke lige er den perfekte cocktail når nu jeg intet fysisk har foretaget mig de sidste par måneder...jeg skal nok komme efter det! Jeg blev sat ind i front og måtte kun forsvare når bolden var på modstanderens banehalvdel...en rigtig loppetjans! Lige pludselig blev en af vores spillere fældet midt på banen (hvilket hidtil havde udløst frispark), men denne her gang var der altså 'straffe' (ved ikke helt hvorfor..?). Og det skulle jeg tage...det er lidt a la ishockey...bolden lå 20 m fra mål og 5 m bag mig stod resten af spillerne, parat til at jagte mig så snart jeg rørte bolden...humor! Så jeg ilede mod mål og afdriblede (heldigvis..) målmanden og scorede...og ja, heldigvis havde jeg forstået konceptet rigtigt...
De er alle rigtig søde og da jeg er den eneste ikke-mexicaner på holdet, så er det også en god udfordring for mit spanske! I torsdags trænede vi (fútbol rápido) på TEC og vi øvede zone-pres med 1. og 2. forsvarer - hvornår vi skulle falde og afvente og hvornår vi skulle gå på - det var ret skægt at prøve på spansk!

Hvad har du lært i skolen i dag?

2006-08-18T17:31:00.000-05:00

Jo, jeg har lært at i Mexico der køber man sit kørekort...det er helt formel procedure! Og hvis du bliver stoppet af politiet, så er de mere interesseret i lidt bestikkelse end at give dig bøden...og anyway, hvis de tager dit kørekort kan du bare købe et nyt (hvilket selvfølgelig er latterligt billigt sammenlignet med i DK)! Og har også lært at mexicanere ikke kan sige 'no', så hvis de fx udemærket ved at de har andre aftaler og derfor ikke kommer til festen, så siger de bare "Ja, helt sikkert, vi ses derude!", det er mere høfligt end at sige at du ikke kan komme. Daniela fortalte at hun (meget mod sin vilje) havde sagt til en pige at der desværre ikke var plads til flere i gruppen, og pigen var brudt grædende sammen og haft samtaler med læreren om hvorfor Daniela mon ikke kunne lide hende. Hun tog det simpelthen så personligt at nogen sagde nej til hende, vildt ik? Det er i faget 'Doing business in the global marketplace' (som er mit eneste fag på engelsk) at vi kommer lidt omkring i vores klassediskussioner... det er ret spændende at snakke kulturforskelle og -møder fordi USA, Mexico, Danmark, Tyskland og Ungarn er repræsenteret.
Et af mine andre fag er som tidligere nævnt en 'clase virtual', hvilket er anderledes end alt jeg hidtil har kendt: Der spiller noget totalt dårligt jingle-musik når vi kommer ind, og efter lidt tid toner læreren frem på lærredet. Vi sidder i et alm. klasseværelse (med gulvtæpper på væggene, men det er nu engang normalt her). I klasseværelset er der en 'facilitador' og han sørger for at vi kan stille spørgsmål til læreren (via noget chat). Og så snakker læreren ellers bare og af og til kommer der forskellige indslag - fx er der 'ugens reklame' (vi skal åbenbart se en TV-reklame hver gang) og også et videoindslag om et land i Latinamerika. Der er også en gruppe der laver en præsentation af deres projekt, hvilket kan være lidt svært at følge med i da vi kun ser slides'ne mens et af gruppemedlemmerne snakker i en mikrofon med meget ringe lyd. Undervejs svarer læreren på nogle spørgsmål stillet over chat og til sidst toner der en enarmet tyveknægt frem på skærmen (akkompagneret af mere dårligt jingle-musik)...udfaldet bestemmer fra hvilket campus næste uges præsentations-gruppe skal komme, humor! TEC har campus i mange byer rundt omkring i Mexico, så vi er en del klasser der sidder og kigger på læreren som er i Monterrey. I løbet af timen skifter kameraet af og til over på klassen i Monterrey, så vi ser lidt til vores virtuelle klassekammerater. Det hele varer 1 ½ time (uden pause!) hvilket er pænt anstrengende! 1½ time er laaaang tid at have undervisning...især når alt er på spansk!! Vi 3 SPRØK'ere er i gruppe med 3 mexicanere, hvor vi gennem semestret skal lave en marketingsplan for eksport af sølvsmykker til Colombia. Derudover er der en hel interaktiv brugerflade på nettet, hvor vi skal kommentere en anden gruppes arbejde, se video, chatte (diskutere på officielt) m.m. - selvom det er pænt lang tid at sidde og kigge op på det lærred, så bliver det meget sjovt at prøve noget SÅ anderledes!

Pie de la Cuesta

2006-08-15T00:35:00.000-05:00

Efter godt 4 timer i bus og 40 min. i chicken bus ankom vi til Pie de la Cuesta - en lille by/strand nord for turistparadiset/helvedet (afhængig af øjnene der ser) Acapulco - jeps, vi er ved Stillehavet (og stille er omtrent det eneste det i hvert fald IKKE er!). Tog afsted fredag formiddag med Liam og Fie - og lørdag aften dukkede Jake også op. Og lad det være sagt med det samme: Det var en weekend HELT OG ALDELES i daseriets tegn! Det var for varmt til at være i solen, så vi blev nødt til at fortrække ind under et af de mange stråtækte tage og nyde piña coladas (heldigvis også 'natural') og cocos frios. Restauranten lige ved siden af vores hotel blev bestyreret af 'vores ven' Raul og vi fik hurtigt et stambord.... Den lokale specialitet er 'Coco Loco' - det var ret humor da Raul kom anstigende med en kæmpe kokosnød fyldt med rom, tequila, vodka og gin - mindst en ½ liter ren alkohol! Da Liam efter første tår/sug kiggede spørgende på Raul svarede han grinende: "Ja, den er god, ik'?!!".
Vi boede ca. 15 skridt fra poolen - og der var selvfølgelig hængekøjer i skyggen, hvilket blev brugt flittigt. Tror det er den mest rene form for søvn der findes!
Lørdag aften indtog vi et festmåltid: Red snapper med ananasjuice og noget krydret tomat øverst - indpakket i bananblade - og så på grillen, mums! Tilbehøret var selvfølgelig også i overlegen stil - ris, guacamole, grøntsager og tortillas.
Helt fantastisk surrealistisk at sidde og læse lektier til lyden af det enorme hav! (Optimalt havde jo været hvis lektierne havde været lavet inden afgang...men det er lige lovligt optimistisk at forvente at holde 4 dages lektiefri hver uge..).
På hjemvejen måtte vi konstatere at selv luksus plus-busser bryder sammen i Mexico...heldigvis var vi relativt tæt på stationen, så det tog ikke evigheder inden en ny bus var klar til at tage over..
Tror sammenlagt der kom 10-15 personer i løbet af weekenden og tilbød Liam 'noget til hjernen', 'noget frisk fra bjergene' etc. De to mest groteske var: 1) Da vi lørdag morgen gik langs stranden for at finde en egnet morgenmads-restaurant...så spurgte en af restaurant-fyrene: "Morgenmad?"... lige da vi havde afslået sagde han: "Noget at ryge?". 2) Da vi søndag på vej hjem er ved at krydse en 8-sporet (meget trafikeret!) vej i Acapulco, stopper vi op på midterstykket hvor en fyr så tilbyder Liam "'noget at ryge/noget at sniffe..?...jeg har det hele..'". Og har ikke tal på alle de gange hvor folk kom og tilbød os 'hoss'?'hoss'?=horse - om vi ville leje en hest til en tur langs stranden - selv når vi sad med en kæmpe portion nachos, guacamole og piña coladas foran os...
Alt i alt en fantastisk weekend der helt sikkert fortjener en gentagelse!

El primer día de clases

2006-08-07T18:12:00.000-05:00

Må sige...det føltes ligesom at vågne en mørk, regnvåd januarmorgen da vækkeuret ringede i morges! Kan ikke prale af at kende hvert et hul i vejen..men frem kom jeg da - endda nogenlunde tørskoet og til tiden! Jeg har på fornemmelsen at det bliver det mest interessante fag, hvilket nok er meget godt når nu det ligger midt om natten!
I begge spanske timer forstod jeg kun løse stumper når der var 'hverdagssnak' i klassen - men så snart læreren bevægede sig ind på pensum, så var jeg med! Fx. har jeg lært hvad 'linjer' hedder, mens ord som toldtariffer og frihandelsaftale var bekendte. Glæder mig til gruppearbejdet - har alle mine fag sammen med mexicanske studerende, som alle snakker turbohurtigt og utydeligt! På TEC gælder det om at følge med gennem semestret, da den endelige karakter er delt ud på et væld af forskellige aktiviteter (heriblandt fremmøde!!). Der er 3 del-eksamener (parcials), en god portion exámenes rápidos (hurtige eksamener, hvad er nu det?!), deltagelse i timerne (dvs. udover at møde op skal man rent faktisk deltage i diskussionerne!), præsentationer, skriftligt projekt, afsluttende eksamen - og til flere af fagene skal man til HVER undervisningsgang aflevere 1 A-4 side med referat, kritik og spørgsmål til det læste pensum (og til et fag også svar på en case). Uden dette kommer man ikke ind til timen, dvs. så er man jo fraværende...og det har man kun lov til at være 4 gange i løbet af semestret (medmindre man får gode karakterer så må man have 6 fraværstimer, hvad er nu det for noget?). Jo, og så kører undervisningen i 1½ time i træk hvor man hverken må spise eller drikke..og der er lige tid nok til at skifte lokale, så jeg må spise på vejen..(kan ikke sidde gennem 3 x 1½ times undervisning uden brændstof, så brænder min hjerne sammen).Unægteligt noget andet end jeg er vant til fra CBS! (Hvem sagde ansvar for egen læring?).
En anden sjov oplevelse var da vi (for 2.gang nu) blev præsenteret for kurven for kulturmøde/chok. Læreren gjorde meget ud af hvor vigtigt det var at kende den (eller være klar over de forskellige faser) så kulturmødet gik lettere. Ku' ikke lade være med at tænke på hvor TOTALT uforberedt jeg drog afsted til Guatemala...og det synes jeg egentlig selv gik meget godt, så man kan åbenbart også komme langt med et åbent sind. I den time lærte vi også at der ikke er noget mexicansk ord for "at glo" så det er af ren og skær interesse når mexicanerne nedstirrer en på gaden, hvilket jo er meget godt at vide!

Tepotzlán

2006-08-06T20:34:00.000-05:00

"Welcome party at Tepotzlán kl. 08:45-18:00"...lørdag var jeg på udflugt/til fest med TEC til en lille hyggelig by, hvor hovedattraktionerne er et tidligere kloster, en pyramide og et stort handicrafts-marked. På vej derud kom vi gennem en masse flot, VIRKELIG grønt landskab - det er 'præmien' for al den regn går jeg ud fra. Det var en rigtig god dag, hvor vi selvfølgelig nåede alle tre attraktioner (især pyramiden/udsigten kan anbefales!) og TEC havde arrangeret frokostbuffet, hvilket var ren luksus. På markedet er der adskillige "Tequila-butikker", hvor man får stukket et mini-shot tequila (m.m.) i hånden inden begge fødder når indenfor - og man har således smagt 3 varianter før man er henne ved disken - anbefalelsesværdigt!

Efter et hurtig aftensmåltid var vi (ca. 20) til "housewarming"/bare opvarming hjemme hos Fie og Liam i deres nye, fine hjem! Det var virkelig et fedt hus de har fået sig - og så ligger det 5 min. gang fra "Las Casas" (party street), og de har et ekstra værelse så jeg har et sted at sove i centrum hvis jeg får brug for det... Denne aften var vi dog ikke i Las Casas, men på "La Thaberna" som ligger - ja, ingen anelse - men 15 min. i taxi fra Fie. Geraldo fik os ind selvom enkelte ikke liiige havde fået deres TEC-id med. Egentlig ikke en særlig rar fornemmelse at være en stor gruppe (primært udlændinge - tror der var 5 mexicanere ud af 20) og blive lukket ind foran en voksende kø. Har jeg nævnt at TEC er Mexicos dyreste universitet? (Og at der er studerende der bliver kørt i skole med bodyguards af frygt for kidnapning?). 5 piger giver en gratis flaske tequila...og der var tequila, rom og sodavand ad libitum hele natten for ca. 55 kr. På vejen hjem lagde vi vejen forbi et Taquería - og lad det være sagt med det samme: Det ville ikke gøre mig noget hvis Taquerías opnåede samme udbredelse derhjemme som kebabsteder! Mums!
I morgen starter skoledagen med "Economía Política Internacional" og det lyder bare sindssygt spændende! Jeg har lige været inde og kigge nærmere på hvad faget går ud på - og helt overordnet handler det om hvordan poltik og magt og interesser spiller ind på økonomien - på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Tidspunktet kunne godt nok være mere velvalgt - timen starter kl. 07.00...håber jeg er vågen nok til at registrere hvad der foregår. Udfordringerne hober sig op for tiden - det føles lidt som at blive kastet ud på det dybe vand med kun en badevinge, tror jeg. Ikke nok med at jeg har tilmeldt mig en masse fag på spansk ( i mangel af engelske...) - nu starter hverdagen hvor jeg skal til at følge med i undervisningen, læse teksterne, lave gruppearbejde osv. Det bliver mildt sagt noget af en udfordring..som skal ganges med 5!

Orientation week

2006-08-04T22:23:00.000-05:00

Har først og fremmest mødt en masse nye mennesker i den forløbne uge! Og mange af den gode af slagsen tror jeg. Ugens højdepunkt var i dag (i hvert fald det sjoveste) hvor vi skulle integreres lidt, bl.a. ved at spille volleyball (ak, min favorit..). Det er det sjoveste jeg længe har prøvet! Det er ikke volleyball som sådan jeg har noget imod - bare reglerne... Så da vi to og to blev udstyret med et viskestykke så det hele pludselig meget skæggere ud! Et par på den ene side og et par på den anden side af nettet (i alt 4 par på banen)- og så var der ellers to vandballoner i luften! Hvor sjovt var det lige at forsøge at gribe den med et viskestykke - og slynge den så højt op i luften at den smadrede med et plask hvis modstanderparret ikke greb den!! SUPER SJOVT!
Af de mere seriøse ting så har vi været igennem en del 'sessions': Registration+payment (bakser stadig med registrering af fag - hvorimod payment bare var at taste pin og 'godkend'), visa-session (fortsættelse følger), cultural shock (ditto) og blackboard session (hvor vi blev introduceret til TECs e-learningsportaler - skal bl.a. ha' en virtuel klasse, hvor læreren (og andre 'klassekammerater') sidder på et af de andre TEC-campus i Mexico, mere om det når jeg ved noget mere!)
Først til visa-session:
Jeg har HELDIGVIS været så forudseende at 'nøjes' med at få et TURIST visa ved ankomsten - dem der har været gennem ambassaden for at få et STUDENT visa har en noget længere liste med gøremål! Vi skal alle samle en masse ting sammen (+ kopier!) og aflevere til TEC. Bl.a. kopi af pas (hvilket jeg har med hjemmefra) - havde bare ikke lige forudset at det skulle være af alle sider - også de blanke. Vil ikke træde mere rundt i det mexicanske bureaukrati...!
Straks videre til noget mere spændende: Cultural shock. Lederen af det internationale kontor her er fra Indien, så hun fortalte om kulturchok/møde med udgangspunkt i hendes erfaringer med den mexicanske kultur. Meget af det var rigtig interessant og nyttig viden - og hun ramte en god balance mellem 'generelt' og 'individuelt' - så det ikke blev sådan et 'sådan gør en stereotypisk mexicaner'-foredrag. Ja, der er mange facetter i kulturmøder!!Sprog, tone, ansigtsudtryk, kropssprog..og det 'underforståede'.
Udover at jeg har tilbragt alt for meget tid med at undersøge fag (lader ikke til at være så nemt som jeg havde håbet (og regnet med!)), så har det været en rigtig god uge, hvor vi bl.a. har nået at fejre Liams fødselsdag med pizza og øl i går.

It's like WOW

2006-08-04T22:15:00.000-05:00

Sidder trygt og godt på min seng med lommelygten klar i tilfælde af flere strømsvigt..det er det mest fantastiske vejr! Regn og lyn og torden! Vandet står (eller farer nærmere) gennem gaderne - 30 cm vil jeg skyde på - så alt affaldet det suser afsted (ej, der er nu ikke så meget). Trods store 'grave' på tværs af vejen med riller over og 20 cm huller i fortovene..så stiger vandet støt! Tænk at være den lille tinsoldat i det her vejr! (Har sendt en tanke eller tre til Helle..)

Taxco

2006-07-30T10:01:00.000-05:00

I går (lørdag) var jeg på endagstur sammen med Joel, Lauren og Solene (og det skal tages helt bogstaveligt det med een dag!). Vi tog afsted fra morgenstunden (dvs. 08.30) til Taxco - en lille mineby kendt for sit sølv. Byen ligger omgivet af bjerge - meget charmerende! Det betyder imidlertid også at der er nogle voldsomme stigninger i hele byen. Det er stort set kun byens pladser der er dejligt flade. Så det var en dag med god motion, rigtig god motion!
Meget talentfulde buschauffører de har - hatten af for dem! Da vi ankom kørte vi i kø for at komme ind i selve byen - og vi skulle svinge til venstre for at komme ind på busstationen, hvilket gik fint selvom der var proppet med biler og mennesker! Folk var søde til at holde tilbage - også mens han lige kørte lidt frem og tilbage for at få bussen på plads - allerede der havde mange været oppe i det røde felt i Danmark. Men altså sådan er trafikkulturen her - folk holder tilbage - og det der med ubetinget vigepligt er totalt ubekendt (hvilket vil sige at for at komme fra en sidevej og ud på en trafikeret vej, så kører man ganske langsomt frem indtil der er en der (tvinges til/) holder tilbage...spændende!).
Inden 5 min. var vi hvirvlet langt ind i den uformelle sektor! Ad smalle, snoede sidegader overdækket med farverige presseninger op og ned ad trapper og FYLDT (virkelig fyldt) med boder alverdens ting og sager. Sko, jeans, slik, grøntsager, cd+dvd'er, elektronikdimser, frugt, chilier og meget mere. Efter at ha' gået rundt og rundt kom vi ud af markedet og op til en meget flot kirke fra 1758. Den havde alt det guld og tingeltangel man forventer sig af sådan et sted...men det er nu stadig imponerende håndværk! Især facaden var også rigtig flot - en masse finurlige udskæringer. Efter alt det gåen rundt var det tid til frokost - vi fandt en fin restaurant med en fantastisk udsigt! Over byen og bjergene.
Taxco er overvåget af en kæmpe Cristo-statue som står højt over byen - så den skulle vi selvfølgelig op og se og nyde udsigten deroppefra! Turen derop (og ned igen) var en oplevelse for sig! Vi tog en taxi -dvs. et folkevognsrugbrød (uh, min mor ville ha' elsket turen op ad bjerget med den karakteristiske motorlyd!) med to-tre smalle bænke bagi - og den ene sidedør åben (= ingen dør). Så der sad vi så - Joel sad yderst mod døråbningen - op ad en smal og meget snoet bjergvej og prøvede at undlade at skubbe Joel ud i svingene...tror muligvis ikke at det var gået i Danmark?! Det var det hele værd at komme op til ham Cristo - må sige at han har en flot udsigt at stå op til!!
På vej til Taxco havde vi en lille pause - med den ret sjove detalje at chaufføren havde en lille træpind som han satte i klemme sådan at gaspedalen liige blev trykket lidt ned, så motoren ikke gik ud mens vi holdt pause, meget fikst..(man skal kende sit køretøj ik'?).
Hjemturen blev noget længere end beregnet...først 30 min. forsinkelse fra Taxco og derefter var der en laaang kø vi lige skulle igennem, så vi var først tilbage hos Rosario ca. kl. 22 (dvs. godt 4 timer efter at vi mødte op på busstationen i Taxco, turen er ca. 2 timer under normale omstændigheder). Hurtig aftensmad - pasta m. grøntsager - og så i seng! Var pænt træt - både efter alt det jeg havde gået og af de mange indtryk - en rigtig god tur!
(Glemte lige...vi havde også en dejlig is-pause hvor vi blev kølet lidt ned. Vi sad inde i is-butikken i skyggen med udsigt til en stor, flot kokospalme (kunstig) bag disken, mens vi nød en is - 1. gang jeg har fået serveret to kugler is i et drikke-plastikbæger :-)).

Kunsten at lave ingenting

2006-07-27T20:30:00.000-05:00

Har egentlig intet lavet i dag - og dog...en masse småting er det alligevel blevet til. Joel, Lauren og jeg har været på indkøb i de små lokale butikker - det er for lækkert! Der er et tortilleria lige nede af vejen, hvor perfekt er det?! Så jeg fik tortillas med avocado og lime - det var en konge værdig! Har virkelig savnet tortillas..så mmmm...bliver nok stamkunde nede af gaden!
Status på boligsituationen er lige nu væsentlig mere usikker end sidst jeg skrev, men dog bedre end den har været de sidste par dage...! Der har været en masse snakken frem og tilbage og frem igen de sidste par dage og jeg har været ovre på den anden side af gaden og se en anden student inn. Måske jeg får endeligt svar i morgen, fredag, om jeg kan bo her eller ej. Håber virkelig det går i orden alt sammen. Lige nu bor her Lauren (Australien) og Solene (Frankrig). Og hendes veninde der skal læse på TEC i Mexico City er på besøg nogle dage. Joel (DK) bor ovenpå og nedenunder bor Wilson og Ezequiel (Nigeria). Alle er mægtig søde, så ja, jeg håber jeg får lov at blive - udsigterne er lovende lige nu.
Har spist nigeriansk frokost i dag - Ezequel havde lavet lækker mad - og han synes bestemt vi skulle smage. Det var virkelig lækkert og med tortillas fik det lige et strejf af Mexico. Hvor er det vildt som livet kan blive sat i perspektiv af og til...men det er jo også en af grundene til at jeg er her. Izekiel snakkede løs om Nigeria, han var meget villig til at svare når vi spurgte om noget, så det udviklede sig til at blive en meget lærerig frokost! Bl.a. fandt vi ud af at han foretrækker at stå op mens han spiser, hvilket minder mig om Mette når hun spiser morgenmad! Og så var vi også omkring regntid, som her er det rene vand haha sammenlignet med i Nigeria (på trods af at vandet stod ind i huset i søndags..over en ½ m over gadeplan...). Omkring den britiske kolonisering af Nigeria (m. følger). Omkring den potentielle løsrivelse af det sydlige Nigeria. Omkring hans familie m.m.m. Alt i alt meget spændende at høre om - og spændende at møde folk fra så mange forskellige lande, glæder mig til at møde resten af de TEC-studerende.
Der er begyndt at ankomme flere og flere studerende og på tirsdag skulle vi gerne møde 60 internationale studerende op på TEC - klar til spansk test og introduktionsuge. I går var vi (dvs. 7 studerende) ude og spise og derefter nede i 'the party street' til et par corona. Gaden er dedikeret udelukkende til barer og restauranter og der er live musik de fleste steder (dvs. en fyr med en guitar) - men det kommer vi nok til at opleve mere af når semestret starter.
Jo, og så i går var vi også lige inde og få en is..tænkte jeg lige ville se om avocado-is lever op til mine vante standarder..men nej, LANGT FRA! (Men okay, farmands pandekager med avocadois...ikke meget slår det!).

Første dag i Cuernavaca

2006-07-23T22:38:00.000-05:00

I dag mødtes jeg med Fie og Liam (SPRØK'er medbringende australsk kæreste) på zocaloen og så agerede Liam ellers turguide (han har nemlig læst Lonely Planet, mens Fie læste til eksamen). Virkelig lækkert eftersom jeg intet har læst om Cuernavaca før ankomst! Men altså her er hvad jeg har lært i dag: Byen er omgivet af bjerge, dvs. masser af bakker. Vi startede ud med en kaffe (fik en iskaffe..nr. 2 indenfor en uge..måske det udvikler sig til en egentlig kaffeafhængighed med tiden..oh no!). Derefter gik vi ind og så Palacio de Cortés (som samtidig er Museo Regional Cuauhnahuac). Ret ironisk at Mexicos erobrer, som smadrede så mange indianske civilisationer - hans palads huser i dag et museum om bl.a. de indianske kulturer i regionen. Der var også nogle imponerende vægmalerier af Diego Rivera, der fortalte Cuernavacas historie - fra spaniernes erobring til den mexicanske revolution omkring 1910-20. Et meget spændende museum, der nok er nogle besøg værd.

Cuernavaca har en gade med diskoteker og barer der vækkes til live når mørket falder på (hvilket vi nok kommer til at opleve), så vi tænkte vi lige ville se stedet i dagslys. Vi fik (ret stærk) enchiladas og en Corona til at slukke det værste...håber det passer at man bliver hærdet efter et stykke tid med krydret mad - for her spiser man chile i/på alt! Selv frugt (kokos, mango, papaya..hvad du vil ha'). Vi var også i Jardín de Borda - et stort område med haver og springvand. Ved den ene sø/dam kunne man ro lidt rundt (så bl.a. en mexicaner med en meget særpræget ro-stil - måske han troede det var en kajak-pagaj og ikke to årer han betjente..?). I dammen var der også stimer af fisk, der kom hen og spiste det pulver damen ved siden af kastede ud. Liam stak så fingeren ned til dem..og haps, så trak han hurtigt fingeren til sig igen. Indrømmet - det så ikke ud til at de havde tænder..men damens søn viste os hvor han var blevet bidt..så det havde de! Damen hedder i øvrigt Silvia og bor alene med sin 11-årige søn i den nordlige del af byen, nær bowlingcenteret. Sønnens far døde for 9 år siden og så sagde folk at hun bare skulle beholde det ene barn. Men hun tænkte hvorfor og fulgte sit hjerte..så nu skal hun føde en søn i oktober. Faren bor lidt udenfor Sofia, Bulgarien og vi blev aldrig rigtig klog på om han skulle blive der. Hun anbefalede to steder, der simpelthen var et must at se. En flod vi kunne svømme med farverige fisk. Og en by, hvor man kunne gå op til en pyramide på toppen af et bjerg og nyde udsigten, og der var også et 150 m højt vandfald (med alt det regn der kommer, så er det helt sikkert rigtig flot at se!!). Nå, ja - og så fik vi også lige hendes mail, tlf. nr. og adresse, og hvis ikke lige det var fordi hun var så gravid, så ville hun tage med os og vise os stederne. Mexicansk venlighed???! Ret surrealistisk at hun bare fortalte løs - tror aldrig jeg har oplevet det i DK. Så snart hun hørte at vi ikke var amerikanere, så snakkede hun ivrigt hun løs. I huset er der et museum for moderne mexicansk kunst. Nogle af de mere tankevækkende værker var nogle malerier af et-eller-andet-Gómez. Især et hvor man ser et hoved, hvor der stikker en arm ud af munden. Det hed "El poder del palabra" (Ordets magt). Ret sigende, hvis man tænker på den lange række af folkeforførere Latinamerika har oplevet. Vi var også inde og se katedralen som slet ikke er som forventet. 'Normalt' er sådan nogle jo udsmykket med alverdens guld og tingel-tangel og finurlige, detaljerede udskæringer. Ikke denne her. Der var til gengæld en masse flotte vægmalerier, som vist var blevet malet over for at folk kunne koncentrere sig om det præsten messede. I dag har de så prøvet at restaurere det meste og bringe det tilbage til hvordan det engang var.
Lige pludselig blev vores vej krydset af et farverigt optog der præsenterede folkedragter fra de forskelliger regioner i Mexico. Derefter gik vi hen mod zocalo-
en, der var proppet med folk. Folk (unge, gamle, familier) slendrede bare rundt og købte lidt snacks og så på de folk der bevægede sig i slowmotion (en sølvcowboy), der var underhold-
ning for de mindste med klovne og ballonfiks-fakserier, for de lidt større var der breakdance og 'religiøs rap' (først en mand der prædikede i sædvanlig stil, hvorefter han (og senere en anden) fyrede den max af med en Gud-er- stor- osv.-rap, mens en gruppe unge hiphoppere/breakdancere demonsterede deres kunnen.). I det andet øre strømmede der liflig musik ind - de ældre (vi snakker 80+ for nogle) var i gang med at danse. Der var opstillet en del havestole til publikum og så ellers to højtalere der bragede løs - det var søndagsdans! Nå ja, var ved at glemme...tidligere på dagen da vi krydsede zocaloen var der nogle unge fyre i uniformer der lavede en mindre opvisning i springgymnastik, nu med kniv (to fyre sad på alle fire og ovenpå dem lå en anden fyr på ryggen og holdte en kniv, som de andre så skulle springe henover). Kort sagt - der var virkelig liv på zocaloen! Kunne jo sagtens bruge en dag på at vandre rundt blandt folk der...
Hmm..det blev et laaaangt indlæg..er vist fuld af nye indtryk! Og har jo ikke engang fortalt om alt det der er sket i dag :-)

Hjem kære hjem

2006-07-22T21:41:00.000-05:00

Jeg bor på/i et 'student inn' 5 min. gang fra campus - og ca. 15 min. i bus fra centrum. Huset bestyres af Rosario - hun (plus familie) bor i gadeplan og på 1.sal og 2.sal er der så værelser til os studerende. Lige nu er der to nigerianske fyre og i morgen kommer en pige fra Australien, men jeg vil tro der er plads til ca. 10 studerende i alt. Mit værelse er ret stort (to senge :-), eget bad og toilet (m. varmt vand - 24/7), reol og skab samt et skrivebord og tv (kabel=ufattelig mange kanaler). Jo, og så er der fan i loftet og udgang til terrasse (som deles med flere værelser). Der er også tagterrasse med solvogne og en terrase i forbindelse med køkkenet. Der er telefon på værelset (modtage opkald) og trådløst internet over det hele...så sidder lige nu på sengen og hører regnen hamre mod taget, mens det tordner og lyner, luksus! Hele huset bliver gjort rent hver mandag og Rosarios søster har et vaskeri lige ned af gaden, så vasketøjet er også nemt ordnet. Tjaa, hvad mere kan man ønske sig? Et paradis for studerende..håber bare at her bliver ved med at være ligeså rent som nu (har hørt om en æggekamp på et kollegium i Manchester, så studerende kan jo være virkelig ulækre - også når de selv skal bo i svineriet!). Bortset fra at der ikke rigtig er noget supermarked eller marked i nærheden, så her vist det hele jeg har brug for. Ifølge Rosario så kommer der også nogle mexicanske studerende og bor her, og ellers er det vist primært udvekslingsstudenter fra ITESM. Hun fortalte også at der er timer HVER dag (hvilken luksus at læse på CBS) og både morgen og aften, så jeg skal vist være god til at vælge fag hvis jeg vil have en lang weekend til at rejse lidt rundt i. Da jeg kom vidste jeg ikke helt om jeg ville bo i centrum eller nær campus, men tror efterhånden at det hælder mod at jeg bliver boende her. Der er åbenbart også en del aktiviteter på skolen om eftermiddagen og jeg vil hellere bo i gåafstand end at skulle tage bussen frem og tilbage 2-3 gange dagligt (en kombination af (manglende) mexicansk trafikkultur, snoede bjergveje og sindssyge vejbump i alle afskygninger kan godt få det til at snure i mit lille hoved på kun 15 min. ...mon ikke jeg bliver hærdet med tiden?).
Rosario er virkelig virkelig sød, tror jeg bliver glad for at bo her! Og alt er i flotte, livsbekræftende farver - facaden er flot grøn og gul, indenfor er her lilla og min reol er også knaldgrøn (skal tages med lidt forbehold, da dele af min familie mener at jeg er blå/grøn farveblind..og også har problemer med blå/lilla..). Og så hænger her udklip over det hele (dvs. døre, skabslåger, vægge) med 'religiøse sætninger' a la "Yo le digo al Señor: Tú eres mi refugio, mi fortaleza, el Dios en quien confío." Salmo 91:2. Og jeg har en flot konkylie på det ene natbord med en kæmpe buket plastikblomster. Her skal jeg nok falde til...hvis ellers jeg beslutter mig for at blive..men mon ikke? Rosario sagde i øvrigt at gæster er velkomne - og jeg har plads nok på værelset!

At rejse er at vente!

2006-07-21T19:52:00.000-05:00

Tjaa..eller også er det bare mig der kan noget med vejret og flyrejser. Jeg er landet vel i Mexico City - og taget videre til Cuernavaca. Lad det være sagt med det samme..min døgnrytme er slået noget ud af kurs! Fredag morgen blev jeg vækket kl. 04.10 (dvs. der stod 3 timers søvn på kontoen inden jeg begav over Atlanten) - og selvom vi var 1 time forsinket ud af Kbh. så havde jeg heldigvis stadig god tid til at skifte fly (hvilket er meget rart når nu man skal gennem immigration for at være i en lufthavn en ½ dag). Men så er det at der bryder et uvejr løs over New York og omegn - regn og thunderstorms, så jeg fik pludselig meget god til at skifte fly! Sad vel omkring 9 timer i alt i gate 88 og hyggede mig - inden vi fik lov at gå ombord i flyet for så at sidde der i 2 timer før vi (endelig!) lettede lidt over midnat (lokal tid!). Så ja, jeg tjekkede ind på mit forudbookede hostel kl. 04.30 - og var ude igen omkring kl. 9. Det var 3 gode timer på langs jeg fik mig der...kan mærke at mine fødder/ankler stadig ikke er tilbage til normal størrelse - men det kommer nok en af dagene. Dagens helt store succesoplevelse var selvfølgelig at min backpack gjorde mig følgeskab ud af lufthaven!

Og så havde jeg vinduesplads på begge fly som du kan se. Der er altså noget underfundigt ved skyer!

Det geografiske overblik

2006-07-20T12:47:00.000-05:00

Kilde: Central America and Mexico, Footprint 2003

Hvis din geografiske viden om Mexico ikke er helt skarp, så er her lidt hjælp...jeg bor og læser i Cuernavaca, ca. 2 timer i bus fra Mexico City