En uge er fløjet afsted
En af de sene dage var i torsdags hvor Fie havde inviteret en del fra vores nabo-student inn (som ligger lige overfor Rosarios hus) hjem til danskermiddag..Fra venstre Sadie, Nicki, Lauren, Christy, Solene, Joel, Mia, mig
- faktisk så mange at det endte med alletiders picnic på et par tæpper på stuegulvet. Udover Lauren, Solene, Joel og jeg var vi Nicki og Mia - Sadie og Christy kom efter de havde spist, og så selvfølgelig Fie, Liam og Tim. Menuen var kogte kartofler (hvor dansk kan det blive!!), salat, frikadeller og brun sovs...eller kulør er jo ikke til at opdrive her, så det var nærmere hvid sovs (hvad er kulør også for et mærkeligt produkt?) - maden var vist også et hit blandt ikke-danskerne. Aftenen var samtidig et lille bevis på at vi er ved at komme efter det der med den mexicanske tid...vi var alle inviteret til kl. 20 - og de eneste to der mødte op på slaget var Mia og Nicki (dansker og tysker...så bliver det vist ikke meget mere præcist!). Os fra Rosarios kom kl. 20.45 - og maden var klar omkring kl. 21.30-22 tror jeg. Efter maden endte vi med liiige at skulle drikke ud (de fleste var taget videre på Mambo - torsdagsklubben) og så tog den ene øl den næste indtil Fie kom på at vi liiige skulle smage alletiders tequila-drik - med honning, limesodavand og danskvand - og hun havde ret, den var alletiders! (var hjemme kl. 03 - vandet stod godt 10 cm i gaderne og vi havde alletiders lyn-oplyst tur på hjemvejen!).
Jeg lærer jo en del om kulturmøder og kulturforskelle, både i skolen og til daglig...jeg fortalte vist om den mexicanske holdning til aftaler (at de bare siger ja- og så bliver væk)? En ting er at at de ikke kan sige nej, noget andet er at en aftale her er meget mere løs end derhjemme...dvs. hvis man aftaler noget fx 10 dage i forvejen, så skal man genbekræfte aftalen dagen inden - ellers vil mexicaneren gå ud fra at der er kommet noget andet i vejen. Der er sådan lidt 'si Dios quiere' (om Gud vil) over aftalerne her - man ved aldrig rigtig om der kommer noget i vejen. Og jeg er ved at vænne mig til det! Har oplevet et par gange at jeg løst havde aftalt noget (og på det tidspunkt mente jeg det virkelig) men så kom der noget i vejen, så jeg ikke kom alligevel...det er ret mærkeligt.
Har I mødt Fie??
0 Comments:
Post a Comment
home