Lørdag-søndag
Lørdag var jeg til fodbold i 'Cuernasoccer' som 'bare er sådan en træningsturnering', så det er ligemeget om vi vinder eller taber...og vi tabte 3-1! (scorede på shoot-out...kan stadig kun score på en enkelt måde, men så længe jeg ikke skal gentage succes'en på samme målmand så går det endda). Måtte jo (igen) sande at det der med tequila og cuba libre aftenen inde er ikke helt optimalt for energiniveauet i kroppen...
På hjemvejen var Ric, Dani, Jazz og jeg lige inde og få en is...det er så vildt så mange varianter der! Coco og mamey er nu lidt af en favorit! Snakken kom lidt omkring...Dani's forældre er ret 'liberale' så Ric er tit hjemme hos hende i weekenderne, hvilket absolut ikke er velanset af alle. Fx. ved hendes bedsteforældre det ikke! Og de fortalte også at nogle piger kun går på universitet for at finde sig en ægtemand..så snart de har fået kløerne i ham, så dropper de ud og bliver hjemmegående husmor. Det var ret sjovt at høre om.. Jeg kørte med Ric og Dani hjem til Dani, hvorfra jeg så tog en taxi hjem (ligesom jeg havde gjort på udvejen). Jeg havde betalt 30 pesos for at komme fra Rosario til Dani's hus, men for en sikkerheds skyld spurgte jeg dem lige hvad der var rimeligt (med det hår her kommer man ikke langt før man bliver forsøgt hustlet..). 30 pesos var heldigvis prisen (havde også forhandlet ham ned fra 40 ved at sige det ikke var langt væk (selvom jeg selvfølgelig ingen anelse havde om hvor vi skulle hen...) ). Nå, men den første taxi jeg stopper vil have 70 - og vil gå ned til 60 pesos, så ham sender jeg hurtigt videre. Taxi nr. 2 ser ikke ud til at ane hvor det er men siger god for 30 pesos. Så vi kører afsted...indtil han holder ind til siden ved en stor 'plaza' (plazaen var opdelt af 4 store hovedveje..) og siger at han bilen altså er 'defekt', så det er bedre at jeg skifter til en anden taxi (som holder bag os)... ("hmm..yeah, right - du har bare fundet ud af at du ikke vil køre mig hjem for 30 pesos..."). Nå, men altså taxi nr. 3 vil have 40-50 pesos for en hjemtur...mens vi står og forhandler, får jeg øje på Ruta 14 - så efter at ha' krydset 3 af hovedvejene (gangbro over den største heldigvis) kommer jeg over på den rigtige side og kan tage ruta'en hjem..og hvad det kostede? 6 pesos...samme takst som når jeg skal fra centro og hjem...og denne gang kørte vi godt 10 min. før vi nåede centrum...glemt alt om faste takster og zoner!
Og så har vi forresten fået en dreng ind på 'pigegangen' her hos Rosario...Antoine er flyttet ud fra Rosarios tandlægekonsultation og ind på Sandras værelse. Sandra er flyttet sammen med en veninde, da hun var meget ked af det pga. af hendes far (han blev bortført og dræbt sidste år).
Tror jeg vil slutte med dette stykke barsk virkelighed.

0 Comments:
Post a Comment
home