Ciclos Mensajeros

Efter at vi havde checket ind på hostel Moneda torsdag aften, så tog jeg på feltarbejde! Jeg har et fag hvor jeg skal lave et 'final project" (en 10 siders opgave) om et selvvalgt tema indenfor den ret overordnede ramme: "Doing business in the global marketplace". Så for nogle uger siden gik jeg i gang med støve en spændende virksomhed eller idé op - og ude i et af nettets mange afkroge fandt jeg Ciclos Mensajeros. Intet mindre end 'De grønne bude' i Mexico City startet af to danskere i 2002. En rimelig vild idé synes jeg nok - det er selvfølgelig en ting at få en vild idé, men at føre den ude i livet...det ville jeg gerne høre noget mere om! Så torsdag havde jeg et interview med Peter fra Ciclos Mensajeros kl. 20. Nu bliver det mørkt herovre kl. 19.30, hvilket jeg jævnligt måtte huske mig selv på - altså at klokken kun var lidt over 19.30 - da jeg vandrede omkring i DF's gader for at finde Ciclos' kontor. Har vist fortalt om mexicanernes manglende vilje til at sige: "Nej, det ved jeg desværre ikke hvor er" - i stedet guider de dig bare i en tilfældig retning, så jeg måtte krydstjekke et par gange eller fire, men så nåede jeg også frem. Selvom jeg ringede til Peter samme formiddag, blev jeg alligevel mødt med ordene "Var det i dag?", da jeg havde præsenteret mig, ret sjovt! Nå, men han tog sig heldigvis tid til at snakke med mig, selvom han stadig havde en del arbejde der skulle ordnes. Faktisk kan jeg meget godt lide det der 'polychronic' koncept med at lave mange ting på en gang, så fik jeg nemlig lige tid til at bearbejde informationerne undervejs i interviewet, mens han snakkede i telefon.
Umiddelbart lyder det som en ret sindssyg idé og meget nobelt - at ville fremme en cykelkultur i DF og bidrage til at mindske forureningen ved at etablere et cykelbud-firma. Og det kunne han bekræfte - at ja, det var det også! De var startet fra at være et meget idealistisk foretagende til nu at være mere realistiske, de har bl.a. indkøbt et par motorcykler til de egne op ad bjergene, der ligger længst væk. Først og fremmest er Mexico City absolut ikke en cykelby (det faktum at der ikke er et eneste cykelstativ i hele byen illustrerer det måske meget godt!). "Har du ikke råd til en bil?" er den mest normale opfattelse af cyklister. Det er slet ikke et transportmiddel som vi kender det, hvilket resulterer i at det er ret svært at finde arbejdskraft der rent faktisk kan cykle. Derudover er trafikkulturen i byen håbløs, så det er et ret farligt job. En mensajero cykler i øvrigt ca. 100 km om dagen.
Det var en rigtig god oplevelse at komme lidt 'i felten', sjovt at se 'kontoret', indretning, udstyr m.m. Tror faktisk det kan ende med at blive ganske sjovt at skrive denne opgave. Og så sagde Peter i øvrigt at hvis jeg kendte nogen der ville i praktik/arbejde hos Ciclos i en periode, så var der stort set frit slag mht. arbejdsområde - en ting er sikkert, man ville lære en masse spansk! Hmm...ja, det er jo ikke et helt dårligt tilbud at ha' hængende...