Tilbage i Antigua

Jeg mangler helt at fortælle om hvordan vi vågnede søndag morgen...vi havde indlogeret os på et værelse/dorm med nogle køjesenge og der sov 3 fyre udover os. Vi vågnede så ved at ham fyren over mig begyndte at råbe og bande - fuck!! eller fucking!! var ca. hvert 2. ord der kom ud af hans mund. Det handlede om at ingen havde vækket ham aftenen inden, så nu var han gået glip af det her fucking fede party i Guate. Klokken var omkring kl. 07, da han syntes han skulle af med alle sine fucking frustrationer. Jeg har aldrig været på dorm med nogen så super-egoistisk! Og han blev bare ved og ved og ved. Prikken over i'et var, da han begyndte at ryge inde på værelset - det var simpelthen dråben! Bad ham (nogenlunde) pænt om venligst at gå ud, hvilket han da heldigvis gjorde! Og så skyndte vi os ellers at få pakket sammen, så vi kunne tjekke ud! Eller det vil sige...vi skulle lige ha' lokaliseret nøglen til vores locker, hvor alle pas og penge jo var! Havde stået med den i hånden lidt tidligere på morgenen, men hvor havde jeg så gjort af den? Efter at ha' set alt igennem...fandt Kristy den under madrassen i overkøjen, hvor jeg havde sat mit håndklæde fast..altså mit hoved af og til! Kan mærke jeg er ved at komme ind i den fase, hvor jeg ikke kan huske hvor jeg lægger ting (og bare huske ting generelt, fx. ej, der er for mange eksempler til at begynde her)...heldigvis plejer jeg da at komme ovenpå igen! Selve vores check-out var faktisk også ret humor...vi kom ned til hostel-ejeren (en ret ung og ret bossy, amerikansk kvinde) og fortalte at vi gerne ville betale. Så bad hun os om at hente vores 'sheets', men da vi troppede op med vores lagner var hendes noget aggresive bemærkning: "What are you DOING??!" Hmm..hun havde åbenbart ment vores 'bar sheets', dvs. vores regning fra baren. Da jeg venligt svarede at sådan en havde vi skam ikke, sagde hun rimelig køligt: "EVERYBODY has a bar tab!". Okay, så måtte vi jo ud i baren og da fyren her ikke kunne finde vores bar tab, så tog han hele mappen ind til fru chef, som febrilsk (og letterede aggresivt) bladrede igennem den...forgæves (selvfølgelig). Det var hun selvfølgelig langt fra tilfreds med, så hun startede et mindre forhør af os...om vi havde fået dit og dat og dat og dit fra baren...og nej, nej, nej og nej det havde vi skam ikke..om vi godt måtte betale nu? Og så hastede vi (så godt som det nu kan lade sig gøre når man er hernede...dvs. vi slentrede roligt afsted og kom 15 min. senere end planlagt) hen på et af Antiguas fineste hoteller, hvor Linda og Gail stod og ventede os. Og så var der ellers dømt fornem søndags-brunch i selskab med de højere sociale lag. Buffeten havde selvfølgelig alt hjertet ku' begære...inkl. frijoles revueltos (sorte bønner a la Guatemala). Når Linda og Gail fortæller om sine venner er det helt klart de øvre lag i Antigua, enten ejer de byens dyreste hotel eller den førende Jade S.A. - forretning. Det er virkelig få familier der kører det land her! Linda fortalte om en voksende middelklasse, der shopper i de store, eksklusive indkøbscentre, men som på hjemmefronten stadig lever 'simpelt'. Dvs. alt der ses udadtil og giver status bruges der penge på, mens resten forbliver som det er. En skæv udvikling! En absolut indskudt sætning: Da vi gik på Monterrico og så efter havdskildpadder, passerede vi nogle af de store palæer som rige guatemalanere bygger langs kysten som et åndehul, væk fra byen. Der var bl.a. en som kun ankommer med helikopter!
Det var virkelig dejligt at være tilbage i Antigua! Jeg nød min ferie i fulde drag, trods lidt rigelig regn i dagstimerne. Selvom meget ligner sig selv, så virkede det også som om byen for alvor er ved at blive et turist-mekka, især for backpackere og rige, ældre amerikanere. Efter hvad Gail fortalte, så er der også bander der kontrollerer gaderne om aften, så det er taxi efter mørkets frembrud. Måske er det fordi jeg denne gang kun var der i nogle dage, eller fordi Gail overdramatiserede, men byen virkede mere usikker end tidligere.
Den sidste dag var vi lige ude og se hvordan der så ud i San Juan de Obispo "One of the lovely villages surrounding Antigua" - ifølge de mange rejsebureauer i Antigua. Tænk, der har jeg været så priviligeret at bo i 6 uger, mens jeg fik undervisning i det fantastiske spanske sprog. Brostenene er nået lidt længere op ad vulkansiden, men ellers ligner det hele fuldstændig sig selv! Små støvede gader og farverige huse, omstrejfende hunde og små tienda'er (a la kiosker).

Og ja, så var det bare fantastisk at komme tilbage og nyde udsigten til mægtige Volcán Agua!