Volcán Pacaya

Helt dase-ferie var det dog ikke...mandag var klart feriens mest aktive dag, hvor vi tog ud og så nærmere på vulkanen Pacaya.
Efter sigende er Guatemalas nuværende præsident sådan ok - han er for blød overfor narkobanderne der hærger landet, men han gør en del for infrastrukturen og udbygger og forbedrer vejnettet. Det sidste fik vi virkelig at mærke! Vi tog afsted fra Antigua kl. 06.00 og sad to timer i kø (virkelig kø!!) før vi slap ud på den anden side og ankom til en lille landsby, hvor vi begyndte opstigningen. Turen op var 3 km og tog ikke lang tid - det var et fantastisk syn at komme ud af skoven til store, sorte lava-floder (lavaen var størknet). Lidt længere oppe kunne man både se og høre lavaen bevæge sig ned ad vulkansiden. Ret skræmmende lyd når man går med ryggen til! Vi gik lidt længere frem på lavaen, det var (selvfølgelig!) mega varmt! En pige kom ned med smeltede skosåler...jeg stoppede dog inden det gik så vidt (havde ikke rigtig regnet med nogen fysisk udfoldelse på ferien, så jeg havde blot nogle helt flade, ikke-hiking-egnede sko)...fik hurtigt varme fødder! Landskabet deroppe så helt helt uvirkeligt ud med de store sorte, lava-floder - og mærkelige 'lava-skulpturer'.
På nedturen (fedt ord...) var guiderne ret hurtige...hvilket efterlod en italiensk dame tilbage, så hende ventede Kristy og jeg på...indtil himlen åbnede sig over os...så var jeg alene tilbage med italieneren...men hvad...vi havde jo kun 3 timer hjem i en bus inden jeg kunne skifte til tørt tøj :-). Hun skulle arbejde på Casa Guatemala som er et børnehjem i junglen ved Rio Dulce, hvor nogle danskere var volontører sidst jeg var her. Det var kommunikation på internationalt niveau på vej ned ad den vulkan! Hun var fra Napoli og snakkede ikke særlig godt spansk (eller engelsk), men jeg forstod en del af de italienske ord som hun prøvede at 'forspanske' - det hjalp jo en del at jeg vidste noget om Guatemala, så jeg kunne regne ud hvor hun havde været og hvad hun fortalte, humor.