Hverdags-surrealisme
De sidste to dage på TEC ligger simpelthen uden for min begrebsverden...må sige at det er lærerigt at gå på en skole, der er så meget anderledes end alt hvad jeg tidligere har kendt.
Tirsdag startede med Clase virtual, hvor Cuernavaca campus jo var blevet udtrukket til at holde præsentation (først var vores gruppe blevet udvalgt, men det fik vi til alt held og på behændig vis viklet os ud af). Nå, men vi kom og fik anvist en plads sådan at vi sad indenfor kameraets rækkevidde...og så baksede de ellers en god halv time med tekniske problemer..vi sad og så lidt på os selv, så tonede læreren frem - uden lyd, så kom vi igennem til en hjælpelærer i Monterrey, som ikke lige havde modtaget den endelige udgave af dagens præsentation, og så kom vi igennem til Monterrey og tilbage til vores eget campus igen, indtil der endelig var styr på tingene og forbindelse mellem Monterrey og Cuernavaca. I den mellemliggende tid havde de bl.a. haft dagens 'exámen rápido', så ja, den gik vi jo så glip af.
Da ingen af os havde husket læsestof (vi er for længst holdt op med at følge med i timen), kunne Fie jo lige underholde os med en ret sjov historie: Tim har i et stykke tid haft et (forkølelses)sår uden at vide hvad det var, så hjælpsomme Fie forklarede ham at det var herpes og at det skam er helt normalt, han sku' bare gå på apoteket og få noget imod det. Da han tvivlede på at det var så almindeligt som hun påstod, forklarede hun at hendes bror havde haft det som 5-årig, så det var ikke noget at bekymre sig om. Først et par dage senere finder de ud af at Tim har troet han havde en seksuelt overført sygdom i ansigtet - forkølelsessår hedder åbenbart noget helt andet end herpes på engelsk. Det forklarer jo noget bedre hans skepsis og befippethed ved situationen..
Efter en velfortjent frokost (jeps, quesadillas!) havde vi 'Regional Scenarios' med Mario kl. 14.30. Han gav os vores eksamener tilbage (var bestået, jubii!) og bad så os alle sammen om at høre godt efter, mens han læste op af en af mexicanernes (han efterlod ikke megen tvivl om hvis besvarelse det var) eksamen. Vedkommende havde tydeligvis blandet en masse ting sammen og misforstået sammenhængen mellem dem, hvilket han ikke undlod at gøre opmærksom på. Og så sluttede han seancen af med at pege ned mod os exchange students og sige at den del af klassen havde han ingen problemer med, men den anden del (og indcirklede mexicanerne) - "rystende, simpelthen rystende!", sagde han. Ej, hvor var det ubehageligt! Det er lige så jeg får gåsehud igen, det er virkelig væmmeligt når han hænger folk ud foran hele klassen på den måde (vedkommende var selvfølgelig ikke til stede). Prøvede at forklare ham at efter min mening var det selvfølgelig hendes problem (og uddannelsessystemets), men at han ikke kunne bebrejde hende som sådan for det (han hang hende mildest talt ud som mindre intelligent), men skulle tage og se på det uddannelsessystem, som skaber universitetsstuderende (et fåtal), som i den grad kan misforstå almen viden. Har aldrig haft en lærer som så åbenlyst siger til (nogle af dem, det er næsten endnu værre) sine studerende at han synes de er dumme og uintelligente.
Nå, det så er sagt, så var det jo en fantastisk klasse eftersom den kun varede ½ time mod normalt 3 timer! (Sr. Mario havde noget møde-værk..). Det betød jo så at jeg kunne nå træning kl. 15 - eller dvs. jeg mødte lige Ana og bad hende sende en besked når/hvis træneren dukkede op. Så kl. 15.40 tikkede der så en besked ind og jeg gik op til træning. Forestil jer lige det i DK - at du får at vide der er træning kl. 15 - og så dukker træneren op 40 minutter efter...den mexicanske tidsopfattelse kommer stadig bag på mig! Især fordi spillerne virker ligeså frustrerede som jeg ville være i DK (her tager jeg det ret afslappet fordi jeg bor så tæt på). De ved aldrig om der er træning, hvor mange der dukker op - om træneren kommer - eller hvornår han indfinder sig.
Efter træning var jeg lige hjemme og få et (lidt koldt, det varme vand er forsvundet for tiden..) bad og lave lidt på min præsentation om 'Neoliberalisme og den nye regionalisme i Latinamerika' (den har været evigheder undervejs, men nu er den heldigvis overstået!) inden jeg tog ind til Fie og Liam. Det var nemlig Kristys fødselsdag i går, så hun havde inviteret omkring 13 tøser til fødselsdags-tam-tam efter kl. 20. Selvom Fie ikke ku' overskue at lave mad til alle de mennesker, så ku' hun alligevel ikke dy sig...så udover nachochips og guacamole til 'for-snack', og de to salater samt tacos (et BJERG af tacos!), som Kristy havde på menuen, så blev der lige tilføjet hjemmelavede 'frijoles' (sorte bønner, mums!) og mexicanske ris - og så selvfølgelig en lækker, hjemmelavet chilisovs til tacos'ne - og så var der brownies til dessert (folk sku' jo nødig gå sultne hjem). Og fik jeg nævnt at de gode Taxco-tequiladrinks var den flydende kost?
Aftenens (for mig) store højdepunkt var samtalen med Molly (fra USA) og Kathleen (fra Skotland, men har boet i Finland siden 1989 - så 'den skotske finne'). De er alderspræsidenterne omkring de 40 og forskellige som dag og nat. Og så sad de der ved siden af hinanden og var uenige om alt - det var simpelthen fantastisk! Alene som de sad de ved siden af hinanden...Molly med runde former, kagearme og æblekinder og Kathleen med et skarpt markeret ansigt, slank og veltrænet, som nat og dag. Molly blev gift som 17-årig og var mor til tre som 23-årig ("That was all I wanted from life - get married and have kids"), blev skilt, druknede sine sorger i en bar og endte med en lille (½-mexicansk) datter og blev gift igen da datteren var 5 mdr. (med sin eks-mands fætter, men det er en helt anden historie). Da Kathleen hørte alt det her bemærkede hun tørt at ej, børn var altså ikke hende, en time var okay, men ligefrem at bo sammen med sådan en...ellers tak! "Oh, so you're a pet-person" sagde Molly så - "åh, ja - jeg æææælsker min hund!". Hele bordet knækkede sammen af grin fordi de bare var SÅ ekstreme modpoler! Nå, Molly er vokset op i et meget religiøst miljø og har gjort sig rigtig mange tanker omkring det religiøse element i hendes liv. Da vi så snakkede om hvorvidt man troede på at der er noget ondt i alle mennesker og om folk kommer i helvede eller himmelen, sad Molly og forklarede om mange af de tanker hun havde gjort sig om livet, et liv efter døden osv., hvortil Kathleen bemærkede: "Ærligt talt - jeg kender masser af kristne som jo nok er kommet i himmelen som jeg ikke gad at møde igen...så komme i himlen - nej tak!!" Det var simpelthen så fedt sagt! Og sådan var aftenen fyldt med små og store guldkorn og en masse latter, da de begge godt ku' se det sjove og interessante i det hele. Det var i det hele taget vildt dejligt at snakke med personer med så forskellige værdier og livsanskuelser om de små og store ting i livet - en helt ny verden åbenbarede sig (det var en af de gode "ja, sådan kan livet åbenbart også være"-oplevelser).
Det var i det hele taget en super hyggelig aften - og tiden fløj bare afsted, så den var lidt i 3 før jeg kom hjem - og lidt i 4 før jeg kom i seng..spørg mig hvorfor jeg vågnede kl. 07 i morges?!
Og ja, så er vi nået frem til onsdag...hvor vi skulle ha' en dobbelttime i 'Sistemas Políticos en AL'
startende kl. 14:30. I løbet af formiddagen fik jeg snøvlet min præsentation sammen (og fandt ud af at jeg skulle lave en præsentation (til i morgen kl. 07) om kap. 9 i en bog, der kun udlånes 3 timer ad gangen). 14:40 kom læreren og jeg fik brændt min præsentation af...og så holdte læreren sin præsentation om 'Globaliación y el narcotráfico', hvilket faktisk var superinteressant. Jeg koncentrerede mig dog mest om at få skimmet det kap. 9 igennem og griflet nogle noter ned til min præsentation. Omkring kl. 17 var frk. lærer færdig med at (turbo)snakke og vi blev sat til at udfylde nogle spørgeskemaer om det internationale kontor og skulle derfor over i computerrummet og udfylde endnu et spørgeskema - nu online - men det fik vi aldrig gjort -til gengæld fik jeg fornyet bogen (eller det vil sige min gruppe-makker havde reserveret den i mellemtiden, så jeg måtte skrive en besked (en ganske almindelig en på papir, ikke det mobilhalløj) til hende om at hente bogen i klasselokalet, og fik således overtalt bibliotekaren til at lade mig tage den med igen) og printet mit final project ud - og så tilbage til endnu to præsentationer...Fie lagde ud - først fik hun dog lige bemærket at det her final project som vi afleverede var meget nemt - og da hun så skulle hive den i land a la "hvad jeg egentlig mente var..." bemærkede hun lige så velafbalanceret til vores lærer(inde!!): "Bare vent til du ser mit final project: "Mi profesor: Annalyda - no es fácil, no es fácil" mens hun rystede på hovedet. Det var så skægt, måske jeg var den eneste der fangede det sjove, selvom jeg var godt i gang med at fremstille en fin række slides til min præsentation. Nå, men altså - vi sidder 5 elever i klassen (Tim gik hjem efter første halvdel med en meget meget slem 'hovedpine') og både Fie og jeg har computeren tændt og kun en enkelt gang beder læreren os om at følge med, det var ret vildt! Den var vist ikke gået i DK...og egentlig var det jo også vildt strengt - især overfor den der stod og præsenterede. Men meget dejligt at hun var så overbærende vores lærer, så fik jeg nemlig lavet min præsentation færdig. Kl. 18:30 takkede frk. Annalyda af og lod vores trætte hoveder få fri. (Hun tømte lige skraldespanden for tomme flasker på vejen ud - har vist nævnt at hun er miljøfanatiker). Det var godt nok fire intense timer!! Fie og jeg blev lige tilbage og gjorde det sidste færdigt, mens vi lyttede til verdens bedste nummer - Laugh'n'A ½ (DAD hvis du sku' være i tvivl)...så forlod sala 1101 lidt mindre end 12 timer før jeg igen skal stå deroppe og underholde klassen. Og så har 'gruppearbejde' på det seneste fået tilført en ny dimension (eller rettere mistet en del dimensioner!)...jeg holder præsentationer sammen med Betty i min morgenklasse og de sidste to gange har vi mødtes 7 min. og delt kapitlet og så har jeg sendt mine slides til hende og så har hun den samlede præsentation med til timen. Denne gang skar vi så samarbejdet ned på et minimum - i formiddags mailede jeg hende hvordan jeg havde delt kapitlet og hvilken del jeg tog, og så sendte jeg mine slides til hende her til aften. Og så er vi klar til at fortælle om fremtiden i en globaliseret verden ifølge Stiglitz i morgen tidlig!
Hmm..ja, skrev vist lidt om mexicaneres måde at organisere turneringer på...nu har Gaby lige skrevet til mig at de har flyttet hele den turnering 'el Nacional' som vi skulle ha' spillet torsdag-søndag - den er efter sigende flyttet til december engang! (med eeeeen dags varsel..eller der nåede nyheden i hvert fald os spillere). De er skøre de mexicanere!
Det blev vist en længere beretning...må i seng og ha' et par timer på langs...mit hoved trænger til hvile!
Tirsdag startede med Clase virtual, hvor Cuernavaca campus jo var blevet udtrukket til at holde præsentation (først var vores gruppe blevet udvalgt, men det fik vi til alt held og på behændig vis viklet os ud af). Nå, men vi kom og fik anvist en plads sådan at vi sad indenfor kameraets rækkevidde...og så baksede de ellers en god halv time med tekniske problemer..vi sad og så lidt på os selv, så tonede læreren frem - uden lyd, så kom vi igennem til en hjælpelærer i Monterrey, som ikke lige havde modtaget den endelige udgave af dagens præsentation, og så kom vi igennem til Monterrey og tilbage til vores eget campus igen, indtil der endelig var styr på tingene og forbindelse mellem Monterrey og Cuernavaca. I den mellemliggende tid havde de bl.a. haft dagens 'exámen rápido', så ja, den gik vi jo så glip af.
Da ingen af os havde husket læsestof (vi er for længst holdt op med at følge med i timen), kunne Fie jo lige underholde os med en ret sjov historie: Tim har i et stykke tid haft et (forkølelses)sår uden at vide hvad det var, så hjælpsomme Fie forklarede ham at det var herpes og at det skam er helt normalt, han sku' bare gå på apoteket og få noget imod det. Da han tvivlede på at det var så almindeligt som hun påstod, forklarede hun at hendes bror havde haft det som 5-årig, så det var ikke noget at bekymre sig om. Først et par dage senere finder de ud af at Tim har troet han havde en seksuelt overført sygdom i ansigtet - forkølelsessår hedder åbenbart noget helt andet end herpes på engelsk. Det forklarer jo noget bedre hans skepsis og befippethed ved situationen..
Efter en velfortjent frokost (jeps, quesadillas!) havde vi 'Regional Scenarios' med Mario kl. 14.30. Han gav os vores eksamener tilbage (var bestået, jubii!) og bad så os alle sammen om at høre godt efter, mens han læste op af en af mexicanernes (han efterlod ikke megen tvivl om hvis besvarelse det var) eksamen. Vedkommende havde tydeligvis blandet en masse ting sammen og misforstået sammenhængen mellem dem, hvilket han ikke undlod at gøre opmærksom på. Og så sluttede han seancen af med at pege ned mod os exchange students og sige at den del af klassen havde han ingen problemer med, men den anden del (og indcirklede mexicanerne) - "rystende, simpelthen rystende!", sagde han. Ej, hvor var det ubehageligt! Det er lige så jeg får gåsehud igen, det er virkelig væmmeligt når han hænger folk ud foran hele klassen på den måde (vedkommende var selvfølgelig ikke til stede). Prøvede at forklare ham at efter min mening var det selvfølgelig hendes problem (og uddannelsessystemets), men at han ikke kunne bebrejde hende som sådan for det (han hang hende mildest talt ud som mindre intelligent), men skulle tage og se på det uddannelsessystem, som skaber universitetsstuderende (et fåtal), som i den grad kan misforstå almen viden. Har aldrig haft en lærer som så åbenlyst siger til (nogle af dem, det er næsten endnu værre) sine studerende at han synes de er dumme og uintelligente.
Nå, det så er sagt, så var det jo en fantastisk klasse eftersom den kun varede ½ time mod normalt 3 timer! (Sr. Mario havde noget møde-værk..). Det betød jo så at jeg kunne nå træning kl. 15 - eller dvs. jeg mødte lige Ana og bad hende sende en besked når/hvis træneren dukkede op. Så kl. 15.40 tikkede der så en besked ind og jeg gik op til træning. Forestil jer lige det i DK - at du får at vide der er træning kl. 15 - og så dukker træneren op 40 minutter efter...den mexicanske tidsopfattelse kommer stadig bag på mig! Især fordi spillerne virker ligeså frustrerede som jeg ville være i DK (her tager jeg det ret afslappet fordi jeg bor så tæt på). De ved aldrig om der er træning, hvor mange der dukker op - om træneren kommer - eller hvornår han indfinder sig.
Efter træning var jeg lige hjemme og få et (lidt koldt, det varme vand er forsvundet for tiden..) bad og lave lidt på min præsentation om 'Neoliberalisme og den nye regionalisme i Latinamerika' (den har været evigheder undervejs, men nu er den heldigvis overstået!) inden jeg tog ind til Fie og Liam. Det var nemlig Kristys fødselsdag i går, så hun havde inviteret omkring 13 tøser til fødselsdags-tam-tam efter kl. 20. Selvom Fie ikke ku' overskue at lave mad til alle de mennesker, så ku' hun alligevel ikke dy sig...så udover nachochips og guacamole til 'for-snack', og de to salater samt tacos (et BJERG af tacos!), som Kristy havde på menuen, så blev der lige tilføjet hjemmelavede 'frijoles' (sorte bønner, mums!) og mexicanske ris - og så selvfølgelig en lækker, hjemmelavet chilisovs til tacos'ne - og så var der brownies til dessert (folk sku' jo nødig gå sultne hjem). Og fik jeg nævnt at de gode Taxco-tequiladrinks var den flydende kost?
Aftenens (for mig) store højdepunkt var samtalen med Molly (fra USA) og Kathleen (fra Skotland, men har boet i Finland siden 1989 - så 'den skotske finne'). De er alderspræsidenterne omkring de 40 og forskellige som dag og nat. Og så sad de der ved siden af hinanden og var uenige om alt - det var simpelthen fantastisk! Alene som de sad de ved siden af hinanden...Molly med runde former, kagearme og æblekinder og Kathleen med et skarpt markeret ansigt, slank og veltrænet, som nat og dag. Molly blev gift som 17-årig og var mor til tre som 23-årig ("That was all I wanted from life - get married and have kids"), blev skilt, druknede sine sorger i en bar og endte med en lille (½-mexicansk) datter og blev gift igen da datteren var 5 mdr. (med sin eks-mands fætter, men det er en helt anden historie). Da Kathleen hørte alt det her bemærkede hun tørt at ej, børn var altså ikke hende, en time var okay, men ligefrem at bo sammen med sådan en...ellers tak! "Oh, so you're a pet-person" sagde Molly så - "åh, ja - jeg æææælsker min hund!". Hele bordet knækkede sammen af grin fordi de bare var SÅ ekstreme modpoler! Nå, Molly er vokset op i et meget religiøst miljø og har gjort sig rigtig mange tanker omkring det religiøse element i hendes liv. Da vi så snakkede om hvorvidt man troede på at der er noget ondt i alle mennesker og om folk kommer i helvede eller himmelen, sad Molly og forklarede om mange af de tanker hun havde gjort sig om livet, et liv efter døden osv., hvortil Kathleen bemærkede: "Ærligt talt - jeg kender masser af kristne som jo nok er kommet i himmelen som jeg ikke gad at møde igen...så komme i himlen - nej tak!!" Det var simpelthen så fedt sagt! Og sådan var aftenen fyldt med små og store guldkorn og en masse latter, da de begge godt ku' se det sjove og interessante i det hele. Det var i det hele taget vildt dejligt at snakke med personer med så forskellige værdier og livsanskuelser om de små og store ting i livet - en helt ny verden åbenbarede sig (det var en af de gode "ja, sådan kan livet åbenbart også være"-oplevelser).
Det var i det hele taget en super hyggelig aften - og tiden fløj bare afsted, så den var lidt i 3 før jeg kom hjem - og lidt i 4 før jeg kom i seng..spørg mig hvorfor jeg vågnede kl. 07 i morges?!
Og ja, så er vi nået frem til onsdag...hvor vi skulle ha' en dobbelttime i 'Sistemas Políticos en AL'
startende kl. 14:30. I løbet af formiddagen fik jeg snøvlet min præsentation sammen (og fandt ud af at jeg skulle lave en præsentation (til i morgen kl. 07) om kap. 9 i en bog, der kun udlånes 3 timer ad gangen). 14:40 kom læreren og jeg fik brændt min præsentation af...og så holdte læreren sin præsentation om 'Globaliación y el narcotráfico', hvilket faktisk var superinteressant. Jeg koncentrerede mig dog mest om at få skimmet det kap. 9 igennem og griflet nogle noter ned til min præsentation. Omkring kl. 17 var frk. lærer færdig med at (turbo)snakke og vi blev sat til at udfylde nogle spørgeskemaer om det internationale kontor og skulle derfor over i computerrummet og udfylde endnu et spørgeskema - nu online - men det fik vi aldrig gjort -til gengæld fik jeg fornyet bogen (eller det vil sige min gruppe-makker havde reserveret den i mellemtiden, så jeg måtte skrive en besked (en ganske almindelig en på papir, ikke det mobilhalløj) til hende om at hente bogen i klasselokalet, og fik således overtalt bibliotekaren til at lade mig tage den med igen) og printet mit final project ud - og så tilbage til endnu to præsentationer...Fie lagde ud - først fik hun dog lige bemærket at det her final project som vi afleverede var meget nemt - og da hun så skulle hive den i land a la "hvad jeg egentlig mente var..." bemærkede hun lige så velafbalanceret til vores lærer(inde!!): "Bare vent til du ser mit final project: "Mi profesor: Annalyda - no es fácil, no es fácil" mens hun rystede på hovedet. Det var så skægt, måske jeg var den eneste der fangede det sjove, selvom jeg var godt i gang med at fremstille en fin række slides til min præsentation. Nå, men altså - vi sidder 5 elever i klassen (Tim gik hjem efter første halvdel med en meget meget slem 'hovedpine') og både Fie og jeg har computeren tændt og kun en enkelt gang beder læreren os om at følge med, det var ret vildt! Den var vist ikke gået i DK...og egentlig var det jo også vildt strengt - især overfor den der stod og præsenterede. Men meget dejligt at hun var så overbærende vores lærer, så fik jeg nemlig lavet min præsentation færdig. Kl. 18:30 takkede frk. Annalyda af og lod vores trætte hoveder få fri. (Hun tømte lige skraldespanden for tomme flasker på vejen ud - har vist nævnt at hun er miljøfanatiker). Det var godt nok fire intense timer!! Fie og jeg blev lige tilbage og gjorde det sidste færdigt, mens vi lyttede til verdens bedste nummer - Laugh'n'A ½ (DAD hvis du sku' være i tvivl)...så forlod sala 1101 lidt mindre end 12 timer før jeg igen skal stå deroppe og underholde klassen. Og så har 'gruppearbejde' på det seneste fået tilført en ny dimension (eller rettere mistet en del dimensioner!)...jeg holder præsentationer sammen med Betty i min morgenklasse og de sidste to gange har vi mødtes 7 min. og delt kapitlet og så har jeg sendt mine slides til hende og så har hun den samlede præsentation med til timen. Denne gang skar vi så samarbejdet ned på et minimum - i formiddags mailede jeg hende hvordan jeg havde delt kapitlet og hvilken del jeg tog, og så sendte jeg mine slides til hende her til aften. Og så er vi klar til at fortælle om fremtiden i en globaliseret verden ifølge Stiglitz i morgen tidlig!
Hmm..ja, skrev vist lidt om mexicaneres måde at organisere turneringer på...nu har Gaby lige skrevet til mig at de har flyttet hele den turnering 'el Nacional' som vi skulle ha' spillet torsdag-søndag - den er efter sigende flyttet til december engang! (med eeeeen dags varsel..eller der nåede nyheden i hvert fald os spillere). De er skøre de mexicanere!
Det blev vist en længere beretning...må i seng og ha' et par timer på langs...mit hoved trænger til hvile!
posted by Mette at
20:18
0 Comments:
Post a Comment
home