En dag på egen hånd i DF
Dagen efter ankomst tog vi rundt på egen hånd - vi startede med at gå (er jo ikke på tur med en sygeplejerske for ingen ting..) til La Merced, et gigantisk marked! Faktisk ligger der en metrostation inde midt i markedet..men vi har jo raske unge ben.. Lugtesansen er klart den sans der bliver mest stimuleret på sådan et sted...og så selvfølgelig synssansen, da der er så mange fremmedartede, farvestrålende og spændende ting at iagttage. Her kommer lige et par billeder:
Kødafdelingen er virkelig fantastisk! Sikken en stank! Tror selv den største kød-fanatiker kunne blive vegetar af at vandre lidt rundt der! Grisetæer i uoverskuelige mængder (og LIGE i synshøjde) og grisehjerne i små, fine, gule bøtter var det mest 'eksotiske' jeg så...ja, og så selvfølgelig noget ubestemmeligt noget som mest af alt lignede noget fiske-noget der var havnet i den forkerte afdeling..('panza' stod der på skiltet...nu har jeg lige slået det op og ordret betyder det 'mave'...hmm..måske?). Efter at vi var blevet mætte af indtryk og stank tog vi til Coyoacán (DF's Frederiksberg iflg. Helle) for at besøge Frida Kahlo-museet, hvilket jeg havde store forventninger til. Museet er et hus, hvor hun har boet sammen med sin mand Diego Riviera (begge er meget berømte mexicanske kunstnere). Anyways, museet var RET
skuffende..der var ikke nær så mange malerier som jeg havde forventet - og slet intet der fortalte om hendes liv. 'Bare' nogle rum så man kunne se hvordan de havde boet...i soveværelset hang endda et sæt tøj og stod nogle gamle støvler..hmm...). Selve huset var til gengæld ret sejt (kun overgået af Robert Brady-museet her i Cuernavaca, mere om det senere), en masse fine rum i forskellige niveauer og finurlige detaljer. På vejen ned til den centrale plads i Coyoacán måtte vi liiiige ind i et ishus og få en fin vaffelkurv..guf! Coyoacán er i det hele taget fyldt med ishuse, churros-steder, cafeer og hyggelig stemning, helt klart min favorit-bydel. Og så sad vi ellers nede på pladsen og spiste is og spillede kort i solen, super lækkert! Pludselig blev vi omringet af en stor gruppe ældre som vist var på tur..der blev bare ved at komme flere og flere...havde det været i Danmark havde de jo fægtet afsted med stavstænger, men her blev de svageste støttet under armene og så gik det ellers skridt for skridt. Mange ældre mennesker her i Mexico er virkelig flotte og de har en attitude jeg godt kan lide. Mange af dem der tager ruta'en ville uden tvivl sygne hen på et plejehjem i DK. Efter at være kommet lidt til hægterne igen, gik vi tilbage til metroen (var lige et smut i et storcenter på vejen..priserne er iflg. Helle ca. 40-50 pct. af i DK, men vi købte dog ikke noget). Og så stod vi af metroen ved Alameda'en (en lille park/plads), hvorfra vi gik hen og så Bellas Artes (meget fin bygning, der rummer ja..udstillinger af smuk kunst.., har faktisk set bygningen hver gang jeg har været i DF, men aldrig besøgt udstillingerne..). På vejen fik jeg mig lige en lille snack..en Tlayoco...en lille flad tortilla med frijoles indbagt - og så med noget fyld ovenpå, nopales (kaktus), salsa mexicana (tomat, koriander, løg) eller andet, jajaja kommer til at savne det mexicanske gadekøkken! Helle ku' faktisk godt lide den...måske det bare er 'ustegte' tortillaer hun ikke bryder sig om? Var også fristede til lige at slå et smut forbi churros-standen ved tårnet, men så havde der vist ikke været plads til aftensmaden... som vi nær ikke havde fået noget af.. alle de steder vi havde udset os var lukkede da vi syntes vi blev sultne..var klart for sent ude..og klokken var kun 20.20..vi gik et par runder før vi vendte tilbage til en italiensk restaurant (som heldigvis også havde mex. mad). Vi bestilte oksekød, kylling og grøntsager fra grillen med ost og tortillas - det var en 2 pers. portion...eller rettere 3 pers.! Selvom vi (mest jeg nok..) prøvede uhærdigt var det simpelthen umuligt at spise op. Vi fik micheladas til - øl med lime, tror Helle bedre ku' lide denne her end den med salsa som vi prøvede i Playa del Carmen? Kan slet ikke overskue at der er så mange gode personer og ting jeg kommer til at savne... lige nu har jeg sådan lidt 'panik' for ikke at nå at nyde det hele her, så jeg når ikke rigtig at tænke over de ting jeg savner i Danmark - forestiller mig at det kommer når jeg får tid til at bearbejde indtryk og oplevelser på hjemrejsen..som ligger lige om hjørnet..

0 Comments:
Post a Comment
home