Taxco

I går (lørdag) var jeg på endagstur sammen med Joel, Lauren og Solene (og det skal tages helt bogstaveligt det med een dag!). Vi tog afsted fra morgenstunden (dvs. 08.30) til Taxco - en lille mineby kendt for sit sølv. Byen ligger omgivet af bjerge - meget charmerende! Det betyder imidlertid også at der er nogle voldsomme stigninger i hele byen. Det er stort set kun byens pladser der er dejligt flade. Så det var en dag med god motion, rigtig god motion!
Meget talentfulde buschauffører de har - hatten af for dem! Da vi ankom kørte vi i kø for at komme ind i selve byen - og vi skulle svinge til venstre for at komme ind på busstationen, hvilket gik fint selvom der var proppet med biler og mennesker! Folk var søde til at holde tilbage - også mens han lige kørte lidt frem og tilbage for at få bussen på plads - allerede der havde mange været oppe i det røde felt i Danmark. Men altså sådan er trafikkulturen her - folk holder tilbage - og det der med ubetinget vigepligt er totalt ubekendt (hvilket vil sige at for at komme fra en sidevej og ud på en trafikeret vej, så kører man ganske langsomt frem indtil der er en der (tvinges til/) holder tilbage...spændende!).
Inden 5 min. var vi hvirvlet langt ind i den uformelle sektor! Ad smalle, snoede sidegader overdækket med farverige presseninger op og ned ad trapper og FYLDT (virkelig fyldt) med boder alverdens ting og sager. Sko, jeans, slik, grøntsager, cd+dvd'er, elektronikdimser, frugt, chilier og meget mere. Efter at ha' gået rundt og rundt kom vi ud af markedet og op til en meget flot kirke fra 1758. Den havde alt det guld og tingeltangel man forventer sig af sådan et sted...men det er nu stadig imponerende håndværk! Især facaden var også rigtig flot - en masse finurlige udskæringer. Efter alt det gåen rundt var det tid til frokost - vi fandt en fin restaurant med en fantastisk udsigt! Over byen og bjergene.
Taxco er overvåget af en kæmpe Cristo-statue som står højt over byen - så den skulle vi selvfølgelig op og se og nyde udsigten deroppefra! Turen derop (og ned igen) var en oplevelse for sig! Vi tog en taxi -dvs. et folkevognsrugbrød (uh, min mor ville ha' elsket turen op ad bjerget med den karakteristiske motorlyd!) med to-tre smalle bænke bagi - og den ene sidedør åben (= ingen dør). Så der sad vi så - Joel sad yderst mod døråbningen - op ad en smal og meget snoet bjergvej og prøvede at undlade at skubbe Joel ud i svingene...tror muligvis ikke at det var gået i Danmark?! Det var det hele værd at komme op til ham Cristo - må sige at han har en flot udsigt at stå op til!!
På vej til Taxco havde vi en lille pause - med den ret sjove detalje at chaufføren havde en lille træpind som han satte i klemme sådan at gaspedalen liige blev trykket lidt ned, så motoren ikke gik ud mens vi holdt pause, meget fikst..(man skal kende sit køretøj ik'?).
Hjemturen blev noget længere end beregnet...først 30 min. forsinkelse fra Taxco og derefter var der en laaang kø vi lige skulle igennem, så vi var først tilbage hos Rosario ca. kl. 22 (dvs. godt 4 timer efter at vi mødte op på busstationen i Taxco, turen er ca. 2 timer under normale omstændigheder). Hurtig aftensmad - pasta m. grøntsager - og så i seng! Var pænt træt - både efter alt det jeg havde gået og af de mange indtryk - en rigtig god tur!
(Glemte lige...vi havde også en dejlig is-pause hvor vi blev kølet lidt ned. Vi sad inde i is-butikken i skyggen med udsigt til en stor, flot kokospalme (kunstig) bag disken, mens vi nød en is - 1. gang jeg har fået serveret to kugler is i et drikke-plastikbæger :-)).

Kunsten at lave ingenting

Har egentlig intet lavet i dag - og dog...en masse småting er det alligevel blevet til. Joel, Lauren og jeg har været på indkøb i de små lokale butikker - det er for lækkert! Der er et tortilleria lige nede af vejen, hvor perfekt er det?! Så jeg fik tortillas med avocado og lime - det var en konge værdig! Har virkelig savnet tortillas..så mmmm...bliver nok stamkunde nede af gaden!
Status på boligsituationen er lige nu væsentlig mere usikker end sidst jeg skrev, men dog bedre end den har været de sidste par dage...! Der har været en masse snakken frem og tilbage og frem igen de sidste par dage og jeg har været ovre på den anden side af gaden og se en anden student inn. Måske jeg får endeligt svar i morgen, fredag, om jeg kan bo her eller ej. Håber virkelig det går i orden alt sammen. Lige nu bor her Lauren (Australien) og Solene (Frankrig). Og hendes veninde der skal læse på TEC i Mexico City er på besøg nogle dage. Joel (DK) bor ovenpå og nedenunder bor Wilson og Ezequiel (Nigeria). Alle er mægtig søde, så ja, jeg håber jeg får lov at blive - udsigterne er lovende lige nu.
Har spist nigeriansk frokost i dag - Ezequel havde lavet lækker mad - og han synes bestemt vi skulle smage. Det var virkelig lækkert og med tortillas fik det lige et strejf af Mexico. Hvor er det vildt som livet kan blive sat i perspektiv af og til...men det er jo også en af grundene til at jeg er her. Izekiel snakkede løs om Nigeria, han var meget villig til at svare når vi spurgte om noget, så det udviklede sig til at blive en meget lærerig frokost! Bl.a. fandt vi ud af at han foretrækker at stå op mens han spiser, hvilket minder mig om Mette når hun spiser morgenmad! Og så var vi også omkring regntid, som her er det rene vand haha sammenlignet med i Nigeria (på trods af at vandet stod ind i huset i søndags..over en ½ m over gadeplan...). Omkring den britiske kolonisering af Nigeria (m. følger). Omkring den potentielle løsrivelse af det sydlige Nigeria. Omkring hans familie m.m.m. Alt i alt meget spændende at høre om - og spændende at møde folk fra så mange forskellige lande, glæder mig til at møde resten af de TEC-studerende.
Der er begyndt at ankomme flere og flere studerende og på tirsdag skulle vi gerne møde 60 internationale studerende op på TEC - klar til spansk test og introduktionsuge. I går var vi (dvs. 7 studerende) ude og spise og derefter nede i 'the party street' til et par corona. Gaden er dedikeret udelukkende til barer og restauranter og der er live musik de fleste steder (dvs. en fyr med en guitar) - men det kommer vi nok til at opleve mere af når semestret starter.
Jo, og så i går var vi også lige inde og få en is..tænkte jeg lige ville se om avocado-is lever op til mine vante standarder..men nej, LANGT FRA! (Men okay, farmands pandekager med avocadois...ikke meget slår det!).

Første dag i Cuernavaca

I dag mødtes jeg med Fie og Liam (SPRØK'er medbringende australsk kæreste) på zocaloen og så agerede Liam ellers turguide (han har nemlig læst Lonely Planet, mens Fie læste til eksamen). Virkelig lækkert eftersom jeg intet har læst om Cuernavaca før ankomst! Men altså her er hvad jeg har lært i dag: Byen er omgivet af bjerge, dvs. masser af bakker. Vi startede ud med en kaffe (fik en iskaffe..nr. 2 indenfor en uge..måske det udvikler sig til en egentlig kaffeafhængighed med tiden..oh no!). Derefter gik vi ind og så Palacio de Cortés (som samtidig er Museo Regional Cuauhnahuac). Ret ironisk at Mexicos erobrer, som smadrede så mange indianske civilisationer - hans palads huser i dag et museum om bl.a. de indianske kulturer i regionen. Der var også nogle imponerende vægmalerier af Diego Rivera, der fortalte Cuernavacas historie - fra spaniernes erobring til den mexicanske revolution omkring 1910-20. Et meget spændende museum, der nok er nogle besøg værd.

Cuernavaca har en gade med diskoteker og barer der vækkes til live når mørket falder på (hvilket vi nok kommer til at opleve), så vi tænkte vi lige ville se stedet i dagslys. Vi fik (ret stærk) enchiladas og en Corona til at slukke det værste...håber det passer at man bliver hærdet efter et stykke tid med krydret mad - for her spiser man chile i/på alt! Selv frugt (kokos, mango, papaya..hvad du vil ha'). Vi var også i Jardín de Borda - et stort område med haver og springvand. Ved den ene sø/dam kunne man ro lidt rundt (så bl.a. en mexicaner med en meget særpræget ro-stil - måske han troede det var en kajak-pagaj og ikke to årer han betjente..?). I dammen var der også stimer af fisk, der kom hen og spiste det pulver damen ved siden af kastede ud. Liam stak så fingeren ned til dem..og haps, så trak han hurtigt fingeren til sig igen. Indrømmet - det så ikke ud til at de havde tænder..men damens søn viste os hvor han var blevet bidt..så det havde de! Damen hedder i øvrigt Silvia og bor alene med sin 11-årige søn i den nordlige del af byen, nær bowlingcenteret. Sønnens far døde for 9 år siden og så sagde folk at hun bare skulle beholde det ene barn. Men hun tænkte hvorfor og fulgte sit hjerte..så nu skal hun føde en søn i oktober. Faren bor lidt udenfor Sofia, Bulgarien og vi blev aldrig rigtig klog på om han skulle blive der. Hun anbefalede to steder, der simpelthen var et must at se. En flod vi kunne svømme med farverige fisk. Og en by, hvor man kunne gå op til en pyramide på toppen af et bjerg og nyde udsigten, og der var også et 150 m højt vandfald (med alt det regn der kommer, så er det helt sikkert rigtig flot at se!!). Nå, ja - og så fik vi også lige hendes mail, tlf. nr. og adresse, og hvis ikke lige det var fordi hun var så gravid, så ville hun tage med os og vise os stederne. Mexicansk venlighed???! Ret surrealistisk at hun bare fortalte løs - tror aldrig jeg har oplevet det i DK. Så snart hun hørte at vi ikke var amerikanere, så snakkede hun ivrigt hun løs. I huset er der et museum for moderne mexicansk kunst. Nogle af de mere tankevækkende værker var nogle malerier af et-eller-andet-Gómez. Især et hvor man ser et hoved, hvor der stikker en arm ud af munden. Det hed "El poder del palabra" (Ordets magt). Ret sigende, hvis man tænker på den lange række af folkeforførere Latinamerika har oplevet. Vi var også inde og se katedralen som slet ikke er som forventet. 'Normalt' er sådan nogle jo udsmykket med alverdens guld og tingel-tangel og finurlige, detaljerede udskæringer. Ikke denne her. Der var til gengæld en masse flotte vægmalerier, som vist var blevet malet over for at folk kunne koncentrere sig om det præsten messede. I dag har de så prøvet at restaurere det meste og bringe det tilbage til hvordan det engang var.
Lige pludselig blev vores vej krydset af et farverigt optog der præsenterede folkedragter fra de forskelliger regioner i Mexico. Derefter gik vi hen mod zocalo-
en, der var proppet med folk. Folk (unge, gamle, familier) slendrede bare rundt og købte lidt snacks og så på de folk der bevægede sig i slowmotion (en sølvcowboy), der var underhold-
ning for de mindste med klovne og ballonfiks-fakserier, for de lidt større var der breakdance og 'religiøs rap' (først en mand der prædikede i sædvanlig stil, hvorefter han (og senere en anden) fyrede den max af med en Gud-er- stor- osv.-rap, mens en gruppe unge hiphoppere/breakdancere demonsterede deres kunnen.). I det andet øre strømmede der liflig musik ind - de ældre (vi snakker 80+ for nogle) var i gang med at danse. Der var opstillet en del havestole til publikum og så ellers to højtalere der bragede løs - det var søndagsdans! Nå ja, var ved at glemme...tidligere på dagen da vi krydsede zocaloen var der nogle unge fyre i uniformer der lavede en mindre opvisning i springgymnastik, nu med kniv (to fyre sad på alle fire og ovenpå dem lå en anden fyr på ryggen og holdte en kniv, som de andre så skulle springe henover). Kort sagt - der var virkelig liv på zocaloen! Kunne jo sagtens bruge en dag på at vandre rundt blandt folk der...
Hmm..det blev et laaaangt indlæg..er vist fuld af nye indtryk! Og har jo ikke engang fortalt om alt det der er sket i dag :-)

Hjem kære hjem

Jeg bor på/i et 'student inn' 5 min. gang fra campus - og ca. 15 min. i bus fra centrum. Huset bestyres af Rosario - hun (plus familie) bor i gadeplan og på 1.sal og 2.sal er der så værelser til os studerende. Lige nu er der to nigerianske fyre og i morgen kommer en pige fra Australien, men jeg vil tro der er plads til ca. 10 studerende i alt. Mit værelse er ret stort (to senge :-), eget bad og toilet (m. varmt vand - 24/7), reol og skab samt et skrivebord og tv (kabel=ufattelig mange kanaler). Jo, og så er der fan i loftet og udgang til terrasse (som deles med flere værelser). Der er også tagterrasse med solvogne og en terrase i forbindelse med køkkenet. Der er telefon på værelset (modtage opkald) og trådløst internet over det hele...så sidder lige nu på sengen og hører regnen hamre mod taget, mens det tordner og lyner, luksus! Hele huset bliver gjort rent hver mandag og Rosarios søster har et vaskeri lige ned af gaden, så vasketøjet er også nemt ordnet. Tjaa, hvad mere kan man ønske sig? Et paradis for studerende..håber bare at her bliver ved med at være ligeså rent som nu (har hørt om en æggekamp på et kollegium i Manchester, så studerende kan jo være virkelig ulækre - også når de selv skal bo i svineriet!). Bortset fra at der ikke rigtig er noget supermarked eller marked i nærheden, så her vist det hele jeg har brug for. Ifølge Rosario så kommer der også nogle mexicanske studerende og bor her, og ellers er det vist primært udvekslingsstudenter fra ITESM. Hun fortalte også at der er timer HVER dag (hvilken luksus at læse på CBS) og både morgen og aften, så jeg skal vist være god til at vælge fag hvis jeg vil have en lang weekend til at rejse lidt rundt i. Da jeg kom vidste jeg ikke helt om jeg ville bo i centrum eller nær campus, men tror efterhånden at det hælder mod at jeg bliver boende her. Der er åbenbart også en del aktiviteter på skolen om eftermiddagen og jeg vil hellere bo i gåafstand end at skulle tage bussen frem og tilbage 2-3 gange dagligt (en kombination af (manglende) mexicansk trafikkultur, snoede bjergveje og sindssyge vejbump i alle afskygninger kan godt få det til at snure i mit lille hoved på kun 15 min. ...mon ikke jeg bliver hærdet med tiden?).
Rosario er virkelig virkelig sød, tror jeg bliver glad for at bo her! Og alt er i flotte, livsbekræftende farver - facaden er flot grøn og gul, indenfor er her lilla og min reol er også knaldgrøn (skal tages med lidt forbehold, da dele af min familie mener at jeg er blå/grøn farveblind..og også har problemer med blå/lilla..). Og så hænger her udklip over det hele (dvs. døre, skabslåger, vægge) med 'religiøse sætninger' a la "Yo le digo al Señor: Tú eres mi refugio, mi fortaleza, el Dios en quien confío." Salmo 91:2. Og jeg har en flot konkylie på det ene natbord med en kæmpe buket plastikblomster. Her skal jeg nok falde til...hvis ellers jeg beslutter mig for at blive..men mon ikke? Rosario sagde i øvrigt at gæster er velkomne - og jeg har plads nok på værelset!

At rejse er at vente!

Tjaa..eller også er det bare mig der kan noget med vejret og flyrejser. Jeg er landet vel i Mexico City - og taget videre til Cuernavaca. Lad det være sagt med det samme..min døgnrytme er slået noget ud af kurs! Fredag morgen blev jeg vækket kl. 04.10 (dvs. der stod 3 timers søvn på kontoen inden jeg begav over Atlanten) - og selvom vi var 1 time forsinket ud af Kbh. så havde jeg heldigvis stadig god tid til at skifte fly (hvilket er meget rart når nu man skal gennem immigration for at være i en lufthavn en ½ dag). Men så er det at der bryder et uvejr løs over New York og omegn - regn og thunderstorms, så jeg fik pludselig meget god til at skifte fly! Sad vel omkring 9 timer i alt i gate 88 og hyggede mig - inden vi fik lov at gå ombord i flyet for så at sidde der i 2 timer før vi (endelig!) lettede lidt over midnat (lokal tid!). Så ja, jeg tjekkede ind på mit forudbookede hostel kl. 04.30 - og var ude igen omkring kl. 9. Det var 3 gode timer på langs jeg fik mig der...kan mærke at mine fødder/ankler stadig ikke er tilbage til normal størrelse - men det kommer nok en af dagene. Dagens helt store succesoplevelse var selvfølgelig at min backpack gjorde mig følgeskab ud af lufthaven!

Og så havde jeg vinduesplads på begge fly som du kan se. Der er altså noget underfundigt ved skyer!

Det geografiske overblik

Kilde: Central America and Mexico, Footprint 2003

Hvis din geografiske viden om Mexico ikke er helt skarp, så er her lidt hjælp...jeg bor og læser i Cuernavaca, ca. 2 timer i bus fra Mexico City