The end...overwhelming!

I've received a few (well, more than a few!!!) 'hints' not to write my blog in Danish (maybe its reasonable since we are so few inhabitants in this cold country called Denmark..)...soooo, this last post will be in the widely recognised language English!
I've been back in Denmark for a week now (in 6 ½ hours to be precise...and that's important in DK, hihi) and I'm not at all used to it yet! I can't really figure it out...I miss sooo many things about Mexico and I'm also enjoying seeing friends and familiy here again...so at the minute I spend my days with friends and family and my nights in front of the computer talking to my Mexican friends. That leaves me with about 3-4 hours of sleep, don't think I can continue like that for long! Hmm...reverse culture shock I wonder? Maybe I should tell my family about this phenomenon...they must be a bit disappointed when everybody asks me: "So is it good to be back home?" and I don't know what to answer...because I still can't believe I'm in Denmark, it feels so surreal. Just to give you an example - it is so weird..but people shake hands in this country (so I gave a friend of Liam's a kiss on the cheek today even though I've never met him..of course he wanted to shake hands...jajajaja). The last few times after I've come home after being away for 6 months the transition has been easier, guess it's because this time I stayed in one place (well, most of the time) and immersed myself in the Mexican culture...I loved it and still do! I feel very privileged - in the first place to get the opportunity to study abroad and then to experience a semester as amazing, incredible, and fantastic as mine! Sometimes I can't believe it really happened!
The last few days in Mexico I felt like living in a bubble (that was about to burst), I knew I was saying goodbye but I never really understood it, surreal when I think about it even today.
I came back to Cuernavaca Sunday and stayed with Dani. The trip from Guanajuato turned out to be a bit longer than expected (you can't plan everything..or rather...you can plan it but it rarely works out that way..so why bother?) ...took the bus from Guanajuato to León around noon and from there to Mexico City (to the Northern busstation). I asked the nice woman behind the desk about four times whether there would still be buses directly to Cuernavaca when I got there, and of course the answer was yes - she even checked the departures in the computer system. As could be expected the last bus had left (like 5 hours before I got there..) when I arrived to the Northern busstation, so I took the metro all the way through the city to the Southern busstation where buses run more frequently to Cuernavaca. That was a looooong journey with my backpack..the metrostations are HUGE so got to walk quite a bit (that was when I saw all the different times at the clocks). Luckily for me - I was travelling in Mexico, so in the very instance I got into the metro train a guy offered me his seat (didnt't think twice...thanks - a lot!). So..got to the Southern busstation and borded the bus to Cuernavaca. So far so good..now the journey turned into another 'cellphone adventure'..I sent a message to Dani telling her that I was leaving DF now and would be in Cuernavaca in like 1½ hr. ..but of course the phone wouldn't send it!! Guess I didn't have more credit (why didn't it tell me that sooner?!). Asked a woman if she had one I could borrow - nope, but she had a phonecard so we could call Dani when we got to Cuerna, so had to settle with that.. She was really helpful and finally I got through to Dani! I guess I just have to accept that I am hopeless with that bit of technology called mobile phones...at least I'm trying - I might give op soon though! I nearly sent an message to the number '2' today...arghhh (in my panick I pressed the red button MANY times and managed to cancel..phew)! Anyways, it was really good to see Dani again and good to be back.
Tuesday Arianna and co. picked me up and we went to her place for her party...quite a journey! She lives in the very Northern part of Cuernavaca on the top of a hill/mountain- she says there's a beutiful view over Cuernavaca from the pool. Arriving there was 'like wow'...it was huge! First we passed the house, then through a big garden, then there was the tennis court and the boccia ditto (half-italian family living here..), then the grandparents' house and then the bungalow where Gaby and Fer slept (it was all uphill..Gaby and I did the 'trip' from the tennis court once..then found the door to the bungalow locked..of course we didn't bring the keys!). I slept in Arianna's room (of course there was an extra bed..said the place is huge!), she also had her own private bathroom...in Mexico the houses generally have more bathrooms that I'm used to! She shared the room with her older sister - wouldn't say I met her sister though...I saw her...but was a bit tired. Also I've got an excellent video from the night with the classic 'discussion' between Gaby and Arianna - also starring Diana (keyword: 'obstacles'), let's just say you should never underestimate body language!!!! My parents actually thought it was 'all arranged and planned' because I was recording it...but had to tell them..nope, this is just the way it was, hehe. After Fer and Gaby (some vodka was involved here..) went to bed, Arianna and I stayed up for a while talking, and then about 5 am it was time to find the house, her room and go to bed...Arianna had to leave at 7 am for classes (she used a 'falta' though). We had like a three course meal for breakfast - fruits (never tasted 'granadas' before - even got some as 'take-away', can't get used to all the fruit trees, it's really cool!), then cereals (well, I had cereals, jajajaja) and then quesadillas! Then we were ready to go the game...the fut-team had arranged one last game - a goodbye-match. However the other team didn't show up so we ended up playing TEC against TEC for a while. Definitely okay that we didn't play for longer - I couldn't run for one more minute..! It was really really unexpected and I was extremely happy to get to play with them for one last time (and thanks to Dani for lending me shorts and socks, hehe). Well, they had more surprises for me...after the game they gave me a football - but not just any football! No, no, no - it was a signed 'Mexican-green' one with Mexico and 06 (happens to be my #) printed on it - no doubt the coolest ball I've ever owned! They also gave me a photo (from the final against Univac, another unforgettable day!) with greetings, it was all so overwhelming and something I never had imagined. And then when I heard about all the troubles they had gone through to find me the perfect ball (they wanted to give me a pink one like Dani's because I love that ball..)...I simply could not believe they would do all that - just for me! After the game I said goodbye to all of them, still seems unreal. Maybe that's just what goodbyes are like but it was hard to express just how much I've enjoyed spending time with them!
Wednesday night I learned a really cool card game, continental (maybe I liked it because I won, hihi) and I had my last Indio - Rick actually gave me his 'Indio-bracelet' (so now it starts a domino-effect of thoughts about Mexico). a really and Fabian (Dani's brother) gave me a really cool (and funny!..have skimmed a few pages) book about Mexicans (well, I could keep listing presents...the o-word again). Of course I had to pack my stuff too...as always I left that for the night and was done 15 min. before the taxi arrived 03.45...jajajaja, don't know why it takes me soooo long.
SURPRIIIIISE...Yong, Rauna and Andy smuggled me into 'Hundige-huset' to surprise everybody from AC (my football team in DK) - they were having a party and thought I would be landing the following day...but Yong had arranged for me to come home to the party and they didn't know there was a 'secret guest'. It was really good to see them again! I talked and talked (listened and listened to be more precise) all night, good to hear about all the things that had happened while I was in Mexico!
And well, can't believe how the weather is acting here..I slept three times before it started to snow...how lucky can one be?? The warmest winter ever in DK (well, don't know about ever but unusually warm) and three days after I arrive..the cold is back! Then the snow is gone in a few days and then after a week I wake up to 8 cm of snow (and it snows all day and night...I know for a fact 'cause I was walking home at 3:30 am) and then it's all melted/rained away in the morning..wetgrey wet grey.
Thursday I moved into my apartment...a bit odd since I'd never met the girl I am now sharing it with - and she has lived here for 6 months without me. And hmm...have never seen my room in such a mess! There's still a few boxes to unpack and all my stuff is covering the floor and every piece of furniture, jajajaja! And Thursday I was back at soccer practice too...cold (the water in our bottles actually froze, jajajaja) and good fun! But forgot my jacket at home and couldn't find the key to my bike (glad I had another in the basement..bike, not key) and had no bike lights..and then I forgot my gloves in Yong's car I guess (couldn't locate them when I had to bike home..1 km..a cold kilometer). Mette, you really have to come back to reality soon!! So I'm working on this at the minute...

Afslutning af min tur nordpå

Tror jeg sådan fik nået det meste oppe nordpå af det jeg havde sat mig for...lige tilpas til at der stadig er en masse jeg skal tilbage og opleve! Her følger lige lidt af det jeg sådan 'mangler' at fortælle om...og så er resten af bloggen opdateret med billeder!

Først på jeg hellere lige sige at jeg fik de bedste tacos i Matehuala..eller rettere udenfor busstationen i Matehuala..eller rettere i 'midterrabatten'...en lille Coca-cola sponsoreret biks der havde udset sig en lidt speciel beliggenhed..men altså, det var de tacos...choriqueso!!! Mmm...og jeg der ikke engang bryder mig så meget om chorizo...men altså det her, og så med ost, det var himmelsk!! Nå, det har jeg vist nævnt..men det kan I garanteret ikke huske..ellers fortjener det en gentagelse..choriqueso!!

Fantastiske tacos..i midterrabatten!

I Real de 14 ankom jeg i fin stil gennem tunnellen (som er ensrettet og for snæver til at en almindelig størrelse bus kan køre igennem, så vi skiftede over i en mindre model for at komme gennem bjerget) og blev mødt af en venlig ung mand, som fulgte mig til byens billigste hotel (det gør de jo altid..hehe). Han oplyste at det altid var sådan 'friskt' i Real, hvilket for mig var pænt koldt... Foretrækker normalt at finde ud af det på egen hånd, men ham her gav sig bare ikke - og det viste sig da også at han havde ret..det var super billigt, centralt beliggende (det er næsten alt så i Real de 14), med eget bad og toilet..og og og..egen altan!! Første gang jeg har boet med altan, fedt at sidde og høre musik og læse derude..pakket ind i tæpper! Selve byen er helt lille bitte - 1½ hovedgade fyldt med markedsboder med alverdens turist-krims-krams - og så selvfølgelig 'hoss-hoss'-mændene der tilbyder en tur på hesteryg i området. Hehe, tænker på Liam hver gang jeg ser sådan en.. Næste morgen gik jeg op til el pueblo fantasma..en forladt 'spøgelsesby'/nogle ruiner af noget der engang nok har været fint..der var en fantastisk udsigt deroppe fra..over bjerge og by. Og ret blæsende, så det var ikke længe jeg blev deroppe.
Overnattede egentlig kun i San Luis Potosí fordi alle busser til Zacatecas alligevel kørte igennem der...og Zacatecas, ja det var så ikke ligefrem sydpå, men pyt med det (de har jo gode, luksuriøse busser i Mexico). San Luis var meget charmerende inde i centrum, så der vandrede jeg lidt rundt og så på by og spiste en torta hos 'Los Vikingos'..ved ikke lige hvad det navn skal sige om tortas'ne..?? Og så boede jeg på et hotel, hvor receptions-manden var en oplevelse i sig selv! Han snakkede løs..om hvordan han ikke længere spiste mexicansk mad (a la alt det som jeg bare nød helt vildt) fordi 'det er fint nok som ung, hvor ens krop kan bearbejde det, men som ældre skal man passe på sit hjerte, så nu spiser jeg meget frugt og grønsager - og så går jeg på arbejde hver morgen..men men jeg tager bussen hjem. Men det er nu alligevel 6 km om morgenen, det er god motion. Og så er det vigtigt at holde sig i gang, men se se hvor jeg ka' (og så lavede han nogle ben/knæbøjninger og viftede med armene..)". Det var simpelthen så humor!! Så MEGET af min tid i San Luis tilbragte jeg i hans selskab..det var ikke til at aflevere nøglen på under 5 min.
På min tur i det nordlige Mexico har jeg primært boet på hoteller fordi jeg egentlig havde brug for at være alene - og så er 'backpacker-miljøet' altså ret specielt synes jeg. Man/jeg skal kunne orke det...I Zacatecas indlogerede jeg mig på et hostel, et af de bedste jeg har boet på tror jeg. Zacatecas var jo byen hvor jeg blev budt 'welcome' af en tilfældig forbipasserende..og den fine velkomst fortsatte på Hostal Villa Nueva. Der var lige nogle folk ved disken, så jeg ventede stod lige 3 sek. og kiggede mig om indenfor døren da en fyr kom hen og præsenterede sig som Ernesto, bød mig velkommen og sagde at det lige varede et øjeblik..og sådan fortsatte det. Tror han beklagede en fire-fem gange at jeg var kommet lige efter at de fleste fra el hostal var taget på tur til Corona-bryggerierne som ligger lidt udenfor byen (det var nu ok, da det ikke som sådan var et must for mig at se). Jeg forespurgte i stedet om nogle ruiner jeg havde tænkt mig at besøge den næste dag...og ja, måske hvis der meldte sig folk nok kunne vi tage derud (ville tage en del længere tid at tage derud på egen hånd). Så næste morgen tog vi en lille flok ud til 'La quemada' - ruinerne var ikke så imponerende (har jo stået to gange på toppen af månepyramiden i Teotihuacán..), men det var egentlig også forventet. Tog derud for at nyde landskabet, hvilket til gengæld var rigtig flot - og så var det høj sol, god motion og sjovt og sarkastisk selskab..Nick fra Australien og Martin fra Holland. Vi gik også op på toppen af en bakke/cerro de la bufa da vi kom tilbage til Zacatecas, så klart den mest aktive dag længe! Om aftenen havde Ernesto samlet alle på el hostal til Margarita's og hyggeligt samvær (hvilket vil sige 20 pesos (10 kr.) for fri margaritas..fatter simpelthen ikke hvordan det kan løbe rundt..). Nu er det jo Mexico, så lidt senere hev Ernesto en fra hvert land hen på stolen for bordenden, vedkommende fik en sombrero på..nakken tilbage og så blev der ellers hældt tequila i halsen, mens publikum begejstret talte sekunderne...hostelrekorden er efter sigende 26 sek.!! Det er altså pænt meget tequila!! Det blev da også en festlig aften på Cactus Club i Zacatecas...og en okay bustur til Guanajuato den næste dag.

Lidt om tid...og mere om kriminalitet

Tid har jo gennemaaende vaeret et tema for mig..
og det er simpelthen fantastisk : I metroen i DF hang der kaempemaessige lys-tavler med 'time now:' - og de 5 eller flere jeg passerede viste alle noget vidt forskelligt - 00:21, 19:17, 11:53, 21:23, 12:07 - og ikke en eneste af dem viste rigtigt! Og uret paa Cuernavacas zocalo har ingen visere! Er så helt afgjort mere polykron end monokron...det kræver nok lige lidt opstramning på præcisions-siden at komme til DK..
I Mexico har jeg jo været så absolut forskånet for dårlige oplevelser, men Mexico er simpelthen så kontrastfyldt at det til tider kan være svært helt at begribe. En aften/nat snakkede Dani og jeg om kriminalitet i Mexico..og det var helt sikkert den dystre bagside jeg der fik et lille indblik i...
Jeg fortalte at det havde vaeret i nyhederne i DK at der efter et narkobande-oproer var blevet smidt afhuggede hoveder ind paa dansegulvet i en bar i Acapulco..."nej, nej, det var i Michoacan - i Acapulco har politiet optrevlet en stor narkoring, hvilket selvfoelgelig er "bad for business" saa nogle narkobagmaend kidnappede politichefen og den ansvarlige for efterforskningen, haengte dem og lagde deres afhuggede hoveder paa skrivebordet til deres efterfoelgere", svarede Dani saa! Hun tilfoejede at det var helt surrealistisk og filmagtigt, men saadan var virkeligheden aabenbart ogsaa i Mexico.
Hun fortalte ogsaa om en meget beroemt kidnapper (prøv lige at forestille jer det..en berømt kidnapper...I ku' godt bruge noget kongefamilie eller noget, tænkte jeg!), som sendte familien foerst offerets ene oere og derefter det andet, hvis familien ikke betalte hurtigt nok. Fingre var en anden populaer legemsdel til samme formaal. Hun fortalte også om et væbnet røveri i den OXXO der ligger lige bag TEC, nogle venner havde været inde efter drikkevarer og røveren havde været totalt fumlende og nervøs...'så ville jeg foretrække en professionel, så man ikke frygtede at pistolen gik af ved en fejl hvert øjeblik det sku' være', sagde hun. Faktisk chokerede det mig at hoere om de mange mennesker hun kendte, der var blevet truet med pistol, blevet kidnappet, voldtaget eller på anden vis forulempet. Og så fortalte hun mig om hvordan der i Mexico er to typer kidnapning - almindelig og ekspres! Almindelig...ja, det handler om løsesum og løse ører... Ekspres...blir offeret kidnappet i egen bil og truet til at køre rundt og rundt og hæve penge - oftest sker dette om aftenen, så man kan hæve en ny omgang efter midnat..og så blir offeret efterladt et øde sted. Hun var også helt benovet over at der aldrig var sket mig noget så meget som jeg har kørt i taxi (og ikke altid i de autoriserede..ofte fra gaden..). Det er ikke første gang at jeg har hørt at jeg er født under en heldig stjerne...
Og så lige en historie på falderebet der var så sindssyg morsom da Dani fortalte den...og sikkert knap så sjov at læse..men men her kommer den..Dani's mor havde fået en peberspray af deres far, da forældrene blev skilt fordi hun nu skulle til at gå alene med børnene. Dani, hendes bror og mor var så på vej ud fra morens arbejde, som skulle desinficeres og de havde fået 30 min. til at nå ud af bygningen. Da de næsten er ude ser Dani og brormand en sodavandsautomat og skal selvfølgelig ha' en sodavand...så moren begynder at rode rundt i sin taske..og begynder at klø i øjnene..og bander og svovler over at de er begyndt at desinficere...der var i hvert fald ikke gået en halv time...på mandag skulle hun nok fortælle dem en ting eller to..osv osv..og det blev bare værre og værre..i halsen osv. ...efter den dag tog faren pebersprayen fra hende...kan jo ikke ha' at hun går og angriber sig selv i tide og utide!! Alt for humor!

Tilbage hos Dani

Saa er jeg igen tilbage hos Dani - og denne gang for sidste gang..ak, alt for vemodigt. Det er svaert at sige farvel..og vide at der maaske ikke blir et 'paa gensyn' - og proeve at udtrykke hvor glad jeg er for at ha' moedt de her TEC-fut-toeser og at de har taget saa godt imod mig. Tirsdag venter en lille fest hos Arianna, haaber de fleste kommer saa jeg kan sige farvel.. Jeg glaeder mig til alt det der venter derhjemme, glaeder mig til at se familie og venner, til at spille i AC igen - og ikke mindst overraske dem allesammen til AC-festen.., til at skrive projekt med Jo og Christel igen, til at bo i Valby igen, tror der venter mig et godt semester...naar alle mine anstrengelser paa TEC er kreditoverfoert forstaas.. Lige nu maa jeg bare bruge lidt tid paa at nyde de sidste par dage her, har lige nogle praktiske ting at ordne (som altid inden den store hjemrejse) - bl.a. koebe lidt ind hist og her, og saa tror jeg at Danmark traenger ind i hovedet naar jeg forlader mexicansk jord..

Koloni

De sidste par dage/uger har jeg bevaeget mig mod syd...og set en hel masse paa min vej! Og ikke mindst moedt en masse mennesker - bl.a. en canadier som havde boet i Nykoebing Falster!!! (Selvfoelgelig pga. kaerlighed..ikke til byen men en dansk pige forstaas). Han var vildt betaget af vores lille land og dets svinefarme. Og saa har jeg vaeret paa Mumie-museum hvor Danmark var naevnt - eller rettere Grauballe- og Tollund-maendene.. Uden tvivl det mest bizarre museum ever! Mumierne ligger i alle mulige og umulige stillinger og skriger (eller ja, det ligner det). Dem jeg husker bedst er en kvinde der blev begravet levende af sin familie (hun havde soerme epilepsi..viste det sig..) og et 2 cm foster, der var mumificeret, mens moderen var raadnet vaek... Og ikke at forglemme..verdens mindste mumie..(her taeller fosteret ikke)...
Udenfor blev der solgt karamel-mumier (imponerende skraemmende effekt de havde faaet ud af det bolche-masse..a la Edward Munchs 'Skriget')...det er de mest fantastiske ting turisme kan skabe..
Har ogsaa vaeret paa Diego Riviera museum - ham og Frida Kahlo er virkelig nogle spaendende kunstnere! Maa see den film paa et tidspunkt.
Apropos film..saa havde jeg den anden dag fornoejelsen af at se Pearl Harbor for fuld udblaesning i bussen...saa mere eller mindre det meste af den..sikken en larm! Og har ogsaa set godt halvdelen af Da Vinci code..
Er for tiden i Guanajuato - uden tvivl den flotteste by jeg har set i Mexico..og her taler vi udelukkende bymidten.., en masse smaa, hyggelige gader og gyder der gaar op og ned. Nedenunder byen er der en masse tunneller hvor det meste af trafikken er henvist til (kan vaere rimelig svaert at overskue hvor jeg skal staa af, men saa er det jo godt jeg kan spoerge..). Byen ligger fint nede i en dal og er simpelthen bare super charmerende! Jeg moedte en hollaender som havde studeret spansk her i 3 uger - og efter 3 uger med at sidde paa en baenk og slappe af og laese var det tid at komme videre. Saa lang tid har jeg jo ikke, saa jeg tror ikke jeg naar at blive traet af det! Og saa er der masser af fine bygninger fra kolonitiden, fortovsrestauranter og gode spisesteder (hvilket jo uden tvivl taeller godt i karakterbogen..!) - og saa blir det ikke koldt om natten!! Jeg har faktisk fundet sandalerne frem igen for en stund! Og faktisk ogsaa alt andet indhold fra min taske..alt ligger fint udpakket paa den dobbeltseng jeg ikke sover i...hvilken luksus!
Jeg har faaet en ordentlig mursten af en bog af Ana - 700-og nogletyve sider...paa spansk...! Saa den udfordring har jeg da taget op..er naaet ca. til side 200, saa der er ogsaa laestestof til de danske vinteraftener!
Fik jeg naevnt at jeg i Matehuala fik de bedste tacos til dato (og det sir ik saa lidt..) - choriqueso. Chorizo med ost, virkelig laekkert!! Uh, bliver virkelig noedt til at laere at lave majs-tortillas!!!
Paa turistkontoret var der en US-kvinde/aeldre dame som var paent ophidset..over at soelv-saelgerne her i byen ikke ville gaa ned paa hendes prisniveau, hun vidste udemaerket hvad det soelv var vaerd, men de blev med at klage over at de skulle betale elektricitet osv. Og saa havde hun begaaet den dumhed ikke at tage til Taxco da hun var i Mexico City...saa ved du nok ikke saa meget om soelv og Mexico...(det er det ultimative soelv-centrum...er med i alle turistbrochurer!). Det var godt nok utroligt som hun ku' hidse sig op over det..hihi. Ellers er de fleste folk jeg moeder paa min vej stille og rolige...i dag talte jeg 4 ud af 6 forbipasserende som kom med en kommentar til mig..a la 'lyshaaerede', hej', hvordan gaar det osv. Da jeg netop var ankommet til Zacatecas og gik med min backpack blev jeg moedt af et 'welcome' fra en forbipasserende...jo tak!

Mod syd og varme..forhaabentlig

Jeg flytter teltpaelene noget rundt for tiden..primaert mod syd og forhaabentlig snart noget varme! Heldigvis regner det da ikke, saa jeg kan godt trave rundt og kigge lidt paa by. Blev i morges vaekket kl. 06 af et fantastisk klokkespil fra byens kirke - og saa var det alt for koldt til at falde i soevn igen - og klokkespillet kom i oevrigt igen hver halve time, saa ingen grund til at besvaere sig.
Det bliver ikke verdens mest kronologiske opdatering I faar - og selvfoelgelig slet ikke fyldestgoerende :-). Jeg har lige opbrugt min dagbog (den paa papir), saa nu maa jeg arbejde med loesark fra nu af... Havde egentlig set frem til min lille rundtur i det nordlige Mexico fordi det ville give mig tid til at fordoeje nogle af alle de indtryk og oplevelser jeg har i hovedet efter mit semester i Cuernavaca (-og det er MANGE!)..men synes det er lidt som om der bare foejer sig nye oplevelser og indtryk til som blot stiller sig i koe... faar I hvert fald set en hel masse, det er lige foer jeg ikke selv kan foelge med, tror jeg traenger til lidt ferie naar jeg kommer tilbage til DK. Svaert kritisk at der begynder et nyt semester om 3 uger!
Her er min rute..saa kan I da om ikke andet se lidt paa et kort, har alt for meget at fortaelle saa jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Ikke saerlig informativt I know. Chihuahua-Saltillo-Real de Catorce-San Luis Potosì-Zacatecas-Guanjuato-Cuernavaca-Danmark (er foreloebig planen...). Har snart ikke tal paa alle de venlige mexicanere som jeg har moedt - kan ikke sidde i 5 min. paa en baenk foer de kommer og begynder at snakke loes...naar ellers det lykkedes mig at faa drejet samtalen vaek fra det saedvanlige, saa er det alletiders at faa oevet lidt spansk. Den anden dag fik jeg mig en hyggelig snak med to aeldre herrer i Saltillo - to musikere - ifoert hele cowboyudstyret - og den ene havde en harmonika i roed-hvid-groen - det mexicanske flag, super! Ellers proever jeg at naa at nyde det mexicanske koekken saa meget som muligt...inden det er forbi, suk! En lille bonus-info...oppe nordpaa gaar intet til spilde...tacos de tunge koster ekstra...aabenbart en delikatesse, hmm...det meste indeholdte en eller anden form for indvolde, saa paa de kanter holdt jeg mig paa sikker grund..saa ikke rigtig nogen grund til at eksperimentere..

Barranca del Cobre

Uh, er netop kommet ud af Kobberkloeften - har vaeret nogle helt fantastiske dage! Tog lidt af en maratonrejse fra Puerto Vallarta kl. 15 til Los Mochis naeste morgen kl. 05 (en time bagud) og saa med toget kl. 0730 til Creel. En helt ubeskrivelig flot tur gennem kloeften..et imponerende stort omraade (og snarere end en kloeft er der vist omkring 20 forskellige kloefter - langt stoerre end Grand Canyon siges det). Havde god tid til at nyde udsigten selvom jeg havde koebt billet paa Primera Express - turen tog godt 11 timer, saa det var desvaerre moerkt det sidste stykke. Der var restaurant ombord..meget lego-agtig foelelse at sidde der og spise quesadillas og kigge ud af vinduet..er dog ikke helt sikker paa at de serverede quesadillas i vores lego-tog, men restauranten lignede godt nok! Undervejs stoppede vi i Divisadero hvor vi kunne komme ud og se ud over kloeften - vildt at staa der paa kanten og der bare var laaaaaaaangt ned (gik selvfoelgelig ikke helt hen til kanten, vel mor..). Da jeg jo kom fra sol og strand i P. Vallarta havde jeg knickers paa..og heldigvis sko..men alligevel en kold fornoejelse at traske rundt i sneen! Det var ogsaa mit foerste moede med Tarahumara-indianerne som gaar i sandaler...og maendene har smaa laendeklaeder og kvinderne nederdele..forstaa det hvem der kan!
Ved ankomst til Creel blev jeg fint indkvarteret hos Casa de Huespedes Margarita's - det ideelle moedested i byen. Delte vaerelse med Georgie fra Brisbane (og moedte ogsaa lige to rejsende fra Sydney) - uden tvivl australiere jeg moeder flest af! Da det aabenbart var nytaarsaften var der lavet fint mad...saa laekker middag ovenpaa nogle dage med div. take away tortas - og ponche!
Lidt bonus-info - Creel er 2356 m over havets overflade...hvilket paa denne aarstid vil sige - taenderklaprende kold!!! Saa efter aftensmaden pakkede jeg mig godt ind i godt 7 kg taepper og noed endelig at have en seng at sove i...ahhh...at ligge udstrakt! Saa ifoelge lokal tid (som er 1 time bagefter Cuernavaca-tid) kom jeg sovende ind i det nye aar...super dejligt (og tiltraengt da jeg ikke rigtig sov paa bussen). Var godt nok ikke nemt at komme ud af taepperne naeste morgen...den der gasbraender som skulle varme alle 3 rum op var ikke helt tilstraekkelig (specielt ikke naar nu man har en fyre-fanatiker til far..). D. 1. januar tog jeg paa tour rundt i omraadet - og mine gamle, hullede tennissko stod sin proeve som vinter-hiking-boots i sneen! Maa sige jeg var glad for Faster's hjemmestrikkede da jeg kom hjem til Margarita's! Vi besøgte bl.a. en grotte, hvor der boede nogle Tarahumara-indiandere..en noget anden levevis end den de fleste danskere er vant til. Fik mig til at tænke på den diskussion vi havde i et af mine fag om fattigdom, hvor min lærer mente at 'fattigdom er en sindstilstand'...ved ikke om de var fattige, marginaliserede eller blot havde valgt at leve ifølge deres traditioner? Efterlod for en god ordens skyld nogle drikkepenge i bøtten alligevel.. Det var en rigtig god dag - og specielt vandringsturen (well, vi skoejtede en paen del af vejen, humor med al den is og sne kombineret med bakker!) til et vandfald var super flot!

Sammen med Sami (Frankrig) og Jazmin/Jazy (Mexico) tog jeg et par dage til Batópilas..en lille bitte by i bunden af kløften-det blev lidt af et eventyr! Det er 140 km fra Creel, lidt under halvvejs er der asfalteret...resten er nervepirrende smal, bumlet, humlet grusvej med diverse klippenedfald..ren forhindringsbane til tider...efter 5-6 timer nåede vi endelig bunden!

Nok den sindssygeste vej ever!

Det viste sig så at for godt en uge siden gik strømmen i byen, så den var helt mærkelagt, hvilket betød at vi gik tidligt i seng! Nu var vi under 'snegrænsen', så nu regnede det bare...heldigvis ikke så kraftigt. Næste morgen var det perfekt vejr til en gåtur, så jeg gik ud til en lille kirke 7 km hen langs floden - vidunderligt at gå til i egne tanker til flodens brusen og i fantastiske omgivelser!Senere samme eftermiddag gik Sami, Jazy og jeg op i højderne (eneste plan var sådan set bare at nå så langt vi kunne..og så nå ned igen inden det blev mørkt (for det der med bare at gå efter lyset, så er der by...det holdt jo ikke her!)). Anyways, vi begyndte opstigningen i en stenfyldt (og tør) flodseng og fandt enkelte stier, men så gik tiden jo pludselig, så vi besluttede at tage den direkte vej..op op op gennem krat og buskads..vi blev flere gange mindet om at vi jo altså var i kaktusland! Selvom vi aldrig nåede toppen, så kom vi højt nok op til at der var en flot udsigt til begge sider...ud gennem buskadset, hehe. Og vi nåede ned inden mørket lagde sig over en i forvejen rimelig skummel by. Vi snakkede med en lokal (spurgte ham bl.a. hvorfor samtlige biler i byen var smadrede) som sagde at folk drak tæt i løbet af dagen og så kørte som sindssyge gennem de smalle gader..og af og til havnede de så i floden (lå faktisk en omvendt truck i floden da vi ankom..). Og så er det et lille og indspist et samfund..de så ikke så positivt på fremmede...heller ikke Jazy (måske det havde noget at gøre med nogle plantager oppe i bjergene som de gerne ville have i fred..). Vi var i hvert fald enige om at 2 nætter i Batópilas var helt perfekt og rigeligt, så vi stod oppe næste morgen/nat og stod ved bussen/van'en kl. 0445. Og så var det så der udspillede sig et mindre drama...han havde solgt vores billetter og nægtede at tage os med! Selvom vi jo havde købt vores billetter først (nemlig i Creel) var der intet at gøre...de røde baglygter fortonede sig langsomt og helt surrealistisk i det fjerne! Og hvad gør man så??? Går op til broen (eneste vej ud af byen) og stiller sig til at vente på et lift! Det var 2 mere end almindeligt kolde timer vi stod der!!! Ved 7-tiden kom vores redningsmænd..2 Australiere der havde mountainbiket i området og nu var på vej retur til USA..så..not a problem..vi ku' sagtens få et lift til Creel og til Chihuahua! Uh, hvilket usandsynligt held!! Men sådan kom jeg altså til Chihuahua..på bagsædet af en overstørrelse, spritny truck!