Ceremonía de graduación

Er netop hjemvendt fra en absolut fantastisk aften og må ha' tømt mit hoved for indtryk...bruger min blog lidt som et 'pensieve' a la Dumbledore's (jajaja...Harry Potter). Dani havde inviteret mig med til graduación-ceremonien på TEC her til aften. Det var rigtig fint - alle fyrene var i jakkesæt og pigerne i tilsvarende fint tøj. Og så var der pyntet fint op med blomster, lys osv. På scenen sad 6 af de øverste personer i TEC-hierarkiet - og bagved dem en masse lærere, fagkoordinatorer osv. Der var nogle rigtig gode taler til dimittenderne - om at de skulle ud at være grønne blandt de grånende - og at 'hvordan' var vigtigere end 'hvad', dvs. at de skulle nå deres mål med de rette midler. At det skulle være rigtigt, ikke bare for dem selv, men også for deres omgivelser - i det hele taget var talerne præget af helhed og af at bidrage til samfundet. Det fremgik tydeligt at TEC's mission er at skabe/forme retskafne og engagerede borgere, der bidrager til udviklingen i samfundet ud fra en humanistisk synsvinkel. Faktisk er jeg imponeret over hvor godt TEC formår at skabe opmærksomhed omkring denne mission. Måske er det også en af grundene til at man også fik et diplom hvis man havde været engageret 'socialt' i skolen, fx. ved at spille på et af de udvalgte hold (så det diplom havde Dani jo landet for længst!). I en af talerne blev hele årgangen bedt om at rejse sig, vende sig om se ned på deres familie og give dem et ordentligt bifald. I det hele taget var der meget stor anerkendelse af alle de kræfter som både den studerende og dennes familie havde brugt for at nå til denne dag (ikke mindst taget i betragtning at TEC er en af Mexicos absolut dyreste universiteter).
Samtlige dimittender blev råbt op og modtog en for en de 6 håndtryk og sit diplom, og samtidig blev det nævnt om de havde et højt snit (mención de excelencia) og om de havde været involveret i skolens sociale liv. Selvfølgelig flot at gi' anerkendelse til dem der slidt i det, men altså synes også lidt synd på dem som 'kun' fik råbt deres navn op (meget på den ene side på den anden side!). Familien blev bedt om at rejse sig når sønnen/datterens navn blev nævnt, det hele var i det hele taget meget respektfuldt og anerkendende. Og altså mit navn..det ville for en gangs skyld være blandt de korte i det her selskab, så det var en længere seance, men var helt opslugt alligevel. Mødte jo så Dani's far, bror og mor...moren har jeg mødt en gang før...hvor vi spillede fút rápido (den kamp hvor jeg blev døbt 'mexicaner' fordi jeg skubbede en spiller væk da hun blokerede for at jeg ku' gi' bolden op...hmm..), hun arbejder som dommer for den lokale domstol, spændende job. Og mødte så også Rick's mor - han skulle nemlig også have sit diplom. Uh, det var i det hele taget bare storslået at sidde der og høre på taler og store ord - uddannelse er virkelig noget fantastisk noget. Følte virkelig at jeg var del af noget større, en lykkebringende følelse. Seancen sluttede med den mexicanske nationalmelodi, en virkelig flot melodi synes jeg, så den stod jeg og nød, mens de andre sang.
Fik også hilst på Ana's mor (som jeg jo kun havde set kl. 04 den nat hun allernådigst kom og lukkede os ind...), så det var fint at blive ordentlig præsenteret.

Og så blev det også aftenen hvor jeg fandt ud af hvorfor mexicanere kommer for sent af og til...rotte, vaskemaskine, halvdød - gøre heldød, blod, vaske op, putte den i flere lag poser og ligge den i haven, da skraldebilen først kommer på fredag..
Bagefter (dvs. ved 22-tiden) spurgte de om ikke jeg ville med ud og ha' en kop kaffe og varme os på...hvilket så viste sig at dække over aftensmad, da ingen havde nået at spise inden ceremonien (bueno, jeg havde også hastet hjem fra eksamen og nået at få lidt spiseligt). Eftersom jeg ikke var sulten nøjedes jeg med dessert - varm moka og brownie. Det var bare rigtig rigtig hyggeligt - og kl. 00.30 var jeg så her igen, fuld af indtryk!
Det var jo så bare min aften fra kl. 19 og frem...andre af dagens begivenheder:
Snakkede i telefon hele formiddagen! Mit headset er gået i stykker..fantastisk..hmfp! Det sku' bare holde en uge til!! Heldigvis har Fie venligst udlånt sit, så jeg ku' holde skype-møde med Jo og Christel - min gruppe til 3.årsprojekt. Sagen er nemlig den at det nye semester begynder i DK d. 29. januar - med første deadline d. 6.februar, hvor vi skal aflevere projektforslag og ha' valgt vejleder!!! Ganske kritisk når nu jeg er her, Christel er i Barcelona og Jo er i DK ... og er da slet ikke klar til at gå i skole igen d. 29. januar!!
Vi havde hver især forberedt os med nogle tanker og ideer til mulige projekter/indfaldsvinkler, men jeg havde svært ved at komme frem til noget mere konkret, havde forskellige løse ideer, men ikke noget rigtig godt. Da jeg så snakkede med Christel (Jo havde vist glemt os...men kom på ligesom jeg var gået i gang med frokosten..jeps, quesadillas), så fik vi rigtig vendt og diskuteret tanker og ideer - og pludselig sad vi klar med et helt fantastisk projektforslag - indeholdende 3 separarate undersøgelser - det vil nok tage langt mere end 6 mdr. at undersøge alt det, men spændende er det! Kan simpelthen ikke forstå regeringens angreb på gruppeeksamner og krav om at opgive hvem der skriver hvad - de må altså ha' misforstået noget helt helt basalt: Summen er større end de enkelte dele! Rigtig god følelse at sidde tilbage med!
Og og og...fik afleveret mit allersidste TEC-projekt - en gruppesatan på 56 sider om neo-conservatism i USA under Reagan og 2xBush. Var i gruppe med Fie, Joel, Anda og Nici..den hårde kerne. Midt under eksamenen (var nemlig også final exam i regional scenarios - faget med Mario) spørger han os om vi havde kopieret det fra nettet (han mente det vist i fuld alvor, han spurgte i hvert fald gentagne gange..). Da han var overbevist om at vi skam helt selv havde lavet det, så havde han kun roser til overs!! Og ja, altså manden roste vores struktur (på trods af at der ikke var sidetal!!) og nævnte lige nogle ting vi havde fået med...og i løbet af eksamen skrev han så en karakter på...simpelthen ufatteligt! Så fik vi da bekræftet at han ikke læser vores afleveringer! I løbet af eksamenen blev han nødt til at flytte Fie-Me?,-I-don't-cheat! (det sagde hun bare ikke var min første tanke!!) helt op foran, da han ikke var helt tilfreds med at høre dansk fra bagerste række: "For det første fordi jeg ikke forstår det og for det andet fordi I snakker for meget!" Hehe...på det tidspunkt var vi gået over til at vidensdele skriftligt...Fie nåede lige at aflevere ordbogen med svarene til Joel inden hun blev flyttet...humor!
Jeg blir helt høj af livet sådan en aften - og så kan jeg slet ikke falde til ro når jeg kommer hjem..men har eksamen kl. 0830 i morgen så må hellere liiiige se lidt på de tidligere eksamener..og få sovet lidt..sku' jo nødig komme for sent!!!
Og så en lille bemærkning på falderebet...nu hvor I jo nok har taget hul på julefrokosterne, æbleskiverne og snart også julegodterne...ingen grund til bekymring...det hedder 'underhøj'!

Tlayacapan

I dag har jeg været på søndagsudflugt med Fie og Liam - Liam var traditionen tro turguide, hvilket han gjorde fantastisk - med bus og 'colectivo' (folkevognsrugbrød med sæder langs siderne bagi) ankom vi i fin stil til Tlayacapan. En lille hyggelig og stille (ingen larm fra div. sælger-biler, alarmer, hunde osv.) by. Byen er kendt for sit keramik-marked, hvilket vi jo selvfølgelig skulle se nærmere på. Vi startede dog dagen med at gå i (tidl.) kloster, hvor der bl.a. var 6 små børne-mumier...det var godt nok creepy! De var blevet fundet fint bevaret under klosteret ifm. den nylige renovering. En af dem havde en fingernegl tilbage..men ingen negl under...uh uh uh! Efter denne noget myrekrybs-agtige oplevelse var det rart at komme ud i det fri...hvor vi ku' høre musik fra zocalo'en, så der gik vi ned. Det var rigtig godt - alle aldre var repræsenteret og de gav ovenikøbet ekstranummer efter publikums tilråb: "Otra! Otra! Otra!". Forrest stod de her 4 små fyre (af og til 3, da den mindste vandrede lidt rundt blandt de andre musikere) og spillede løs, de var simpelthen så søde! Ham helt til højre, så ud til at kede sig bravt mens han stod der og spiste sin slikkepind (krævede af og til en pause fra musikken), men så pludselig da der kom swing i musikken begyndte de at vugge frem og tilbage i takt - og så pludselig vendte han rundt og 'shaked that ass' til publikum, det var simpelthen så sjovt!! Efter god underholdning tankede vi op med en is inden vi gik i gang med at kigge på alle ler-sagerne! Og der var meget!! Det var simpelthen så hygsomt at vandre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på lerpotter, skåle, fade i lange baner. Da vi havde vandret lidt frem og tilbage og set på udbuddet, fik vi købt nogle potter - og så var den gode Liam ved at gå sukkerkold..så vi styrede straks mod nærmeste (og den var ikke langt væk!) restaurant med gadekøkken. Jeg elsker Mexico!! 7 min. efter vi havde bestilt stod maden på bordet (maden kom faktisk før drikkevarerne) - pozole (a la kyllingesuppe m. chili og lime), quesadillas og 'tlayacos' (a la 'indbagte' quesadillas m. tomater, crema og ost ovenpå), et festmåltid! Det er simpelthen intet mindre end fantastisk det her koncept...nem, hurtig, velsmagende mad lige fra gaden. Selvfølgelig havde vi selskab af flere mexicanske familier, som vist bruger meget af weekenden på at være sammen og spise.
Det har været intet mindre end en fantastisk weekend!

Thanksgiving dinner

Lørdag var vi (stort set alle udvekslingsstuderende...der var MANGE!) til thanksgiving dinner hos Mollie & co. i student inn. Min allerførste thanksgiving..og ja, ja...ved godt det var i torsdag, men vi er jo i Mexico, hvor tid ikke er så væsentligt! Det var helt vildt og overdådigt! Der var SÅ meget mad og SÅ meget mad jeg aldrig havde set før. Der var kartoffelmos, kalkun, sovs, masser af grønsager, salat, æg, to slags tærter, flere slags brød - og så alle desserterne: To slags chokoladekager, peanutbutter-kage, frugtsalat, karamelkage, æbletærte...og så de to sjoveste ting jeg smagte: sweet potatoes and marshmellows samt 'pumpkin pie' (2 slags). Og jo, I læste rigtigt: Et mægtigt fad med søde kartofler (mos) med skumfiduser ovenpå...særdeles særpræget, men altså smeltede skumfiduser er der jo intet i vejen med! Og så græskar-tærterne, de var et stort hit, helt søde dessert-tærter. Inden vi gik ombord i herlighederne tog Mollie lige ordet og bød velkommen (hun er virkelig 'mum-agtig'), startede med at sige at hun havde været ved at dø af stress og nu var alt klart og nået, så hun var i sit es (hvilket vi tydeligt kunne mærke), så takkede hun os fordi vi kom og delte denne dag med hende, og så bad hun lige en lille bøn også - det var ret sejt gjort, er meget imponeret over at hun bare sådan vidste hvad hun ville sige. Hun har helt sikkert prøvet det mange gange før, men den er jo alligevel tilpasset dagen og situationen. Og så sad vi nede i haven i solen og smagte løs på alt det nye mad, super lækkert!
Et par timer inden thanksgiving dinner var Fie og jeg på gåben på vej hjem til mig - fra tortillaria'et forbi grønsagsbiksen og handle fyld til quesadillas og så...lige på hjørnet var denne her 'Tacos al barbacoa'-'restaurant' åben og det duftede simpelthen for lækkert til at vi kunne gå forbi! Så vi bænkede os selv (der var en stor mexicansk familie også, det er fantastisk som der er så mange der spiser ude). Og så bestilte vi først en...så en mere...tacos al barbacoa m. lammekød, det var himmelsk!! Med det hele...løg, koriander, chili, lime...mums!! Så vi blev så mætte at vi ikke fik lavet quesadillas og heller ikke ligefrem var sultne, da vi ankom til thanksgiving...eller...var i hvert fald godt mæt da jeg kom hjem igen!

Premiación

I fredags var der præmieoverrækkelse i 'El Estatal' - den turnering vi vandt i sidste weekend. Vi tog ud på Cuernasoccer og så drengene spille inden...det var SÅ koldt! Selvom jeg havde min fleece på (selvfølgelig!) frøs jeg stadig - det gjorde de andre selvfølgelig vældigt nar af...men de fandt hurtigt ud af at det var fordi 'danskeren' var taget til Guatemala (havde en billet til sidste fredags som jeg ik brugte), så det var 'mexicaneren' der var kommet - så selvfølgelig frøs jeg! Alle mine nationaliteter er et evigt sjovt emne! Nå, men altså godt stivfrosne kom vi ind på banen sammen med UVM på 3.pladsen og Univac på 2.pladsen (eller dvs. der var kun to spillere fra Univac, måske de også først fik det at vide aftenen før ligesom os :-) ). Ved ikke helt om det plejer at foregå sådan (jeg tvivler)..vi stod bare i 3 klumper mens Rodo (ansvarlig for repræsentative hold på TEC, ved ik lige hans rolle i den turnering) sagde et par ord - og så tillykke, medaljer, pokal og diplomer (vi fik 2 (til hele holdet) ens, hvorfor ved vi ikke?) - meget rodet, så ret sjovt!

TEC..nu med medaljer!

Bagefter kørte vi alle til centrum og mødtes på Rincón de Maria - en hyggelig bar med pool (altså en pool med vand) og live musik. Det var en rigtig sjov aften - jeg bliver klogere og klogere (eller mere og mere forvirret) på de mexicanske familieforhold. Det er stor forskel på de svar jeg får alt afhængig af om der er anden familie tilstede, humor! Ariannas forældre vil fx ikke have at hun kører fuld hjem - men de vil heller ikke lade hende blive og sove hos en veninde fordi hun så ændrer i planerne (og så tror hendes forældre at hun er alt for fuld til at køre), så hun måtte tage turen hjem i bil sidste weekend (dybt ulogisk siger hun selv...er ganske enig!). Vi havde ellers Coronas på bordet...da Arianna lige pludselig fik tequilaerne til at ankomme (hun kendte en af bartenderne/tjenerne)...det var '100 år', den smager lidt specielt som shot, men i 'Taxco-drink' er den helt fantastisk. Desværre blev det igen en alt for tidlig aften - jeg var hjemme hos Fienliam lidt over midnat (skønt at kunne dejse om på sofaen - og vågne op til en smoothie og en kop te på tagterrasse med sol!). Enten skulle de tidligt hjem til deres forældre - eller også skulle de tidligt hjem fordi de havde eksamen den næste dag, ærgerligt. Og ja, TEC er ubarmhjertig!! Gaby havde eksamen lørdag kl. 17! (Og skulle tidligt op og læse, da hun også havde eksamen fredag eftermiddag).

Det er så første gang...

...at jeg er kommet for sent til en eksamen!! Og så en hel time! Jeg var sådan ved at pakke mig sammen da José Luis ringede: "Hvor er du? Eksamen begyndte kl. 07!! Skynd dig!!" og jeg: "What??Jeg troede det var kl. 08!" - og så kom jeg ellers afsted i en fart.. Da jeg nåede op i klassen var der heldigvis lidt elever tilbage, så jeg gik i gang med at kaste tilfældige F'er og V'er og cirkle bogstaver ind i en fart - lynhurtigt var jeg igennemm sandt-falsk og multiple choice sektionerne! Og så ventede 2 sådan lidt åbne spørgsmål om globalisering...var ikke helt skarp...til gengæld nåede jeg det hele på under et kvarter! Heldigvis sætter de ikke det store eksamens-apparat i gang som i DK - med vagter og lukkede døre, så jeg kunne gå lige ind.
På vejen til klasselokalet forklarede José Luis mig lige hvad der var sket...læreren havde sendt en mail ud (som jeg jo så ikke lige havde set) om at han var blevet nødt til at rykke eksamen fra kl. 08 til 07, da han skulle til møde kl. 08.30, lækkert nok! Tror nu det er gået ok - og mener ikke at den tæller så meget i det endelige regnskab.
I går blev vi færdige med det sidste final project.. om neo-conservatism i USA, skønt skønt skønt!
Og så har jeg købt flybilletter - glæder mig stort til at dase i Caribien med Helle! Bliver sjovt at høre hvad hun siger til Mexico.

Evigt forår...yeah right!!

Siden i søndags har Cuernavaca været indhyllet i en hel usædvanlig kulde!! Vi er tilsyneladende blevet ramt af en kuldefront, som ikke sådan har til sinde at forsvinde. Reaktionerne har været lidt forskellige...folk er gået i kuldechok, blevet småsyge eller er simpelthen blevet i sengen - det er alt for koldt at vove sig ud. Personligt har jeg haft nogle rigtig kolde nætter, har simpelthen ikke kunnet sove fordi jeg frøs så meget - savner min dyne!! Oven i de kolde temperaturer, så har vi ikke rigtig haft varmt vand de seneste uger...så det har været nogle overordentlig 'friske' morgenbade! I dag var det varme vand endelig kommet tilbage, juhuu! Vinden er stadig kold og omme på vores foretrukne terrasse er der simpelthen alt for koldt, da solen først kommer derom om eftermiddagen. Og sidde indenfor er helt udelukket, da det er super super koldt på mit værelse i løbet af dagen! Så nu sidder vi omme på terrassen ved køkkenet og arbejder - temperaturen kravler nemlig opad i takt med at solen varmer plastiktaget...men har dog stadig fleecetrøjen parat i tilfælde af vind. Og aftenerne!! I går da jeg gik op mod ruta'en kl. 1930 (har været mørkt i ca. 2 timer) var der en del vind (faktisk første gang jeg sådan har kunnet mærke vinden mod mit ansigt her i Mexico) og mine tanker fløj straks hen til en kold, klar vinteraften i Danmark - så jo, her er virkelig koldt! For det første har jeg slet ikke tøj med til de her temperaturer (uh, min fleecetrøje, forguder min fleecetrøje! men savner Faster's sokker!) og for det andet er her jo absolut ikke noget varme-system - og i badeværelset er der ingen rude i vinduet - og vinduet på værelset har skodder og et net for, så der kan jeg jo heller ikke ligefrem holde kulden ude! Uh, glæder mig virkelig til jeg bare skal ligge og dase i Caribien!
Jeg har haft sidste skoledag på TEC!!! Faktisk skippede Fie og jeg både clase virtual og regional scenarios (vi havde jo stadig 'faltas' tilbage) i går, så egentlig havde jeg sidste skoledag torsdag i sidste uge. Strømmen gik på TEC og omegn (dvs. også hos Rosario's) tirsdag formiddag, og da det ikke kom tilbage efter 10-20-30 min., så vi tog hjem til Fie og skrev videre. Strømafbrydelsen betød også at vores clase virtual blev aflyst...vi var ellers overbeviste om at de sikkert havde en nødgenerator (evt. i form af cykler til eleverne) for at afholde klassen. Apropos clase virtual...så er vi alle bestået!!!! Helt helt vildt og super lækkert!! (Og ja, der er faktisk mexicanere som er dumpet det her fag).
Mandag aften fik jeg en besked fra Arianna..om jeg mon havde glemt mit kamera i hendes bil, da hun kørte mig hjem lørdag?? Og øhh...ku' ik' lige lokalisere mit kamera, så jo, det havde jeg jo nok..havde dog husket øllene! Humor.., i dag ville hun så komme forbi med det - og selvom hun bare skal køre ligeud fra TEC, så kørte hun alligevel forbi mit hus...hun ku' slet ikke genkende det (og det er altså holdt i flot gult og grønt!!)!! Øh.., hun var vist rimelig..æh, 'ikke helt klar' lørdag aften!
I dag har vi været til officiel TEC-afslutning, så jeg er nu den lykkelige ejer af et diplom, der bekræfter at jeg har læst på TEC - samt en t-shirt, et fællesfoto og en foto-cd. Udover overrækkelsen af disse ting, bød eftermiddagen også på lidt taler - den sjoveste af 'Sasha-my name', som havde filosoferet over betydningen af 'ahorita' (et stort kulturchok for en ærke-puntual tysker!) ('ahorita' kan bedst oversættes til 'lige nu' - hvilket i Mexico er 15 min., 1 time, 5 timer, 3 dage, 2 uger = et vidt begreb!). Det hele blev gjort bare en anelse sjovere af at han efterfulgte Sara, som rent faktisk havde skrevet en tale og fremførte den flot - og så stod han der og skiftevis gik i stå eller tænkte højt..og så var det at han kom i tanke om at lige kunne illustrere brugen af 'ahorita' ved at fortælle om dengang da han skulle have sin computer repareret og han gik forgæves de første syv gange. Senere kom Molly og Elsa på scenen sang to sange for os, det gjorde de imponerende godt! Bagefter var der en piñata (med de syv dødssynder i form af syv 'udstikkere') ude foran som Mateo slog i stykker og så var der slik til alle. Herefter var der tacos m.m. i cafeteriaet - og agua horchata - noget ris-drik som bare er super dejligt! Et godt arrangement synes jeg!
Og så var det jo også super dejligt at jeg lige havde overstået første 'examen final'!! En time (mere eller mindre, da læreren selvfølgelig intet ur havde) til at skrive om årsagerne til Latinamerikas 'under'udvikling i de sidste 200 år, dejligt afslappende!

Sidste kamp for TEC

Ak, ak, ak! Jeg har i går spillet sidste kamp for TEC - TEC - Borregas!! Finalen i 'El Estatal' (den 'statslige' turnering) mod Univac...det stærkeste hold jeg har set hidtil - y ganamos, ganamos!! Vi vandt, vi vandt!! Meget mod forventning! Vi har jo ikke trænet i godt en måned, så det var en ret vild oplevelse!! Super super fedt!!! Gaby og jeg har jo trænet frispark (hun har velvilligt ageret mur - og derudover er hun vores målmand)..og det kom os til gode kampen! Vi vandt 6-4 - jeg kan ikke lige huske i hvilken rækkefølge målene faldt, men Diana udlignede til 1-1 (hun har lige fået fjernet gipsen (brækket fod), så det var ret fedt at hun spillede, uden at ha' trænet) og når jeg nu selv skal sige det (der er jo ikke andre) så scorede jeg tre 'golazos', dvs. 3 rigtig gode mål: Til 2-1 hvor jeg tæmmede den med brystet ude i venstre side og helflugtede med venstre så det trak blod - den gik ind nederst v. fjerneste stolpe, fantastisk følelse!! Mål nr. 2 var med højreskøjten..et frispark på vores banehalvdel som jeg sparkede direkte ind - det dykkede lige til sidst. Mål nr. 3 har jeg kun scoret en gang før...i en hal i Lille Stensved (Lille-eller-andet..vi vandt en bold (boldmongolerne) m. FFE, kan I huske det Anders og Rikke?), anyways...vi skulle gi' op..og jeg scorede direkte - lige i 3'eren!! Efter at ha' sparket kiggede jeg lige til højre for muren og nåede lige at se den sejle ind..den ku' ikke sidde mere i hjørnet!! Det så helt uvirkeligt ud..og er det stadig!! Det var i hele taget en lidt uvirkelig kamp...at vi vandt!!! Kommer til at savne fút rápido!!

TEC-Univac 6-4 !!

Efter kampen tog vi i Mega (og den her Mega - var virkelig enorm!!!)(har aldrig været i supermarkedet iført kamptøj, benskinner og blødende knæ, men der er jo som bekendt en første gang for de fleste ting). Og så mødte jeg Nicki og Olivier (eller rettere de mødte mig..så dem slet ikke), humor når nu stedet var så enormt! Nå, men vi fik handlet ind til en gang burgere og kørte hjem til Diana - eller dvs. hendes hus i Guacamayas, som er meget tæt på TEC (ellers bor hun i Cuautla, godt en time fra Cuernavaca). Vi var Sandra, Jazz, Diana, Gaby, Arianna, Gaby (Dianas kusine) og to fyre - den ene fra TEC, den anden har jeg kun set et par gange og så mig. Blir overrasket hver gang hvad der gemmer sig inde bag murene..da porten blev åbnet lå der denne gang et helt lille 'rækkehus'-kvarter med små veje. I huset bor Diana og hendes søster og 3 andre, men i weekenderne er det vist tomt, da alle er hjemme hos forældrene - så vi havde det hele for os selv! Vi måtte dog lige herhjem og stege bøfferne, da der søreme ikke var mere gas hos Diana. Så fik jeg æren af endnu en tur med Diana - denne gang i en ny bil, men med samme hurtige antrit! Jeg sad så fint placeret at jeg kunne se speedometeret hele vejen...og det viste 0 hele vejen!! Humor, vi er jo også i et land uden fartgrænser..
Tilbage hos Diana havde Gaby og Arianna handlet Indios i Oxxo og gjort burgerne klar..vi var alle godt sultne! Har vi Indios i DK?
Det var en super hyggelig aften - bl.a. legede vi 'nunca, nunca' hvor de kørte en del på mig af og til... det var faktisk ret sjovt. Aftenen blev dog lidt kort, da de forskellige forældre ventede utålmodigt på at få deres døtre hjem! Faktisk fik jeg lært en hel del om forældre-datter-forhold her i landet! Gaby og Sandra blev hentet 22.30 - og så fik jeg endnu en gang oplevet at Mexico altså er meget 'low trust'. Diana kunne fx. ikke tage de 4-5 overskydende øl med tilbage til forældrenes hus. Og så kørte Arianna mig hjem (og nej, hun var ikke under 0,5 - grænsen)...hele vejen snakkede hun i telefon med hendes mor, men hun måtte ikke sove hos mig og så køre hjem tidlig næste morgen (de troede ikke på at hun skulle sove, men at vi skulle i byen), så hun kørte de 40 min. hjem i går nat...ikke helt ædru for nu at sige det..hmm, ja diplomatisk. Snakkede lige med hende her til middag - hun havde fået kæmpe skældud da hun så kom hjem - dels fordi hun ville sove hos mig og dels fordi hun lugtede af alkohol. Ved ikke lige hvad jeg skal sige, det er simpelthen for mærkeligt! Nå ja, og så kørte Fer lige hjem for at skifte tøj efter kampen, hvilket betød at hendes forældre forbød hende at tage over til Diana - ikke engang for bare at spise sammen med os. Virkelig low-trust! Det er selvfølgelig også en dårlig cirkel fordi de her forældre jo nok har noget at have deres mistanke i..og de her døtre er RET kreative!
Lige som jeg var kommet indenfor begyndte det at regne igen..regntiden skulle jo ellers være forbi, men det regner af og til om natten, hvilket egentlig er meget rart så luften renses.
Og så er vi blevet myre-angrebet!! De er mindre end i DK og de er bare overalt!! Selv mit glas vand blir jeg nødt til at tjekke!! De har egentlig været her hele året, men de sidste par uger er de blevet virkelig mange og virkelig aggressive!

(Næsten) sidste skoledag på TEC

I dag har været en stoooor dag...fik afleveret to final projects og præsenteret dem begge... eller det vil sige..i min morgenklasse var det bare 5 min. for at fortælle hvad projektet handlede om og hvad man var nået frem til...eller det troede jeg indtil hele klassen havde fremlagt det ene powerpoint-show efter det andet..indtil der kun manglede José Luis og jeg...så jeg holdt min til dato mest improviserede præsentation på spansk - havde jo ikke forberedt et ord!
Så, ja nu mangler der bare liiiige det sidste (hvornår gør der ikke det?), nemlig 4 final exams og et enkelt eller to final projects...og så skal der rejses!!! Juhuuu!!
Det var skolesiden...meeen heldigvis sker der da også af og til ting udenfor TEC's mure (helt bogstaveligt, campus er omkranset af mure..sikkerhedshensyn) - som for eksempel min allersidste kamp for TEC!! Finale på lørdag mod Univac - vi får så mange tæsk!! :-) Vi har ikke trænet i godt en måned tror jeg..(jeg har bare spillet lidt med Gaby for hyggens skyld).
Jo, og så var jeg i biografen i søndags for første gang her i Mexico! Og se Babel - (ja..AL, hvad sir du så - har du måske set den??)en ganske multikulturel aften m. spanske undertekster. Anyways, ikke ligefrem en film man blir i godt humør af...
Jeg tog en 'hoss-hoss'(taxa) hjem, og chaufføren fortalte om '3 de Mayo' -(det kvarter jeg bor i), om hvordan det før i tiden var fyldt med barer og fyldebøtter og da vi så stoppede foran Rosario's - viste det sig at det havde været hans barndomshjem...dengang var der bare ikke bygget værelserne ovenpå. Han kunne endda huske at Rosario's mor bor lidt nede af vejen, var det pudsigt??
Må lige vende tilbage til TEC - i går var simpelthen den skøreste dag længe! Til Sistemas Políticos viste vores lærer os et billede og spurgte os hvad det forestillede: Et hus, et hjem, der er en hund, en tinbalje, en hytte...fattigdom? Og så røg vores lærer helt op under loftet..og blev der ALT for længe! Hvorfor vi associerede en lille hytte med fattigdom? Hvorfor vi dog ikke kunne se at det var en person der levede traditionelt og efter andre værdier end vores materialistiske og kapitalistiske? Og så fortsatte hun med at 'fattig er den der forbruger mere end han tjener'...og fortsatte ad den sti indtil hun konkluderede at 'fattigdom er en sindsstilstand'! Jeg kunne godt se hvor hun kom fra, men prøvede at forklare hende at jeg såmænd godt kunne acceptere at 'min'/Vestens levemåde ikke er den ideelle for hele verden - og at hvis folk ikke var tilfredse så synes jeg at os med flere ressourcer burde give dem mulighed for at forandre deres liv på egne præmisser. Og så var jeg i øvrigt enig med hende så langt at der er en masse mennesker som...ja, lad os bare sige at TV2 ikke skrev "Kom lad os brokke os" helt forgæves. Havde der været en lille rest af tvivl om hvorvidt frk. Annalyda var ekstrem, så var den da væk nu. I løbet af de to timer hun holdt på os, nåede jeg også at lære at mikroovnen er det mest overflødige køkkenværktøj, medicin fra USA og at se TV er dårligt. Forlod lokale 1101 sikker i min sag: Damen er jo rablende sindssyg!
I løbet af de to timer nåede jeg at få lavet et final project færdigt og kom videre med min præsentation af Ciclos Mensajeros (den der cykelbud-virksomhed i Mexico City) (ganske produktivt når nu frk. Annalyda rablede løs i baggrunden..). Fie kom med det fremragende forslag at jeg jo bare kunne lave videre på præsentationen hjemme hos hende...så jeg fik mole for første gang i laaange tider, superlækkert!! Blev selvfølgelig ikke færdig med præsentationen, hvilket åbenbart heller ikke var meningen..for da jeg kom hjem havde jeg glemt strømledningen til computeren, så det var begrænset hvor længe jeg kunne arbejde på den...så er det jo godt at være i Mexico hvor tid er en ubegrænset resource.
Uh, ja og så er det måske på sin plads lige at nævne at vi bestod mid-term i 'clase virtual'..så nu er det hele pludselig vendt og det ligner at vi består i sidste ende!!
Jo, gæt hvad???!! Det er blevet jul på TEC!! I hvert fald stod der pludselig et oplyst og pyntet (med sløjfer og (plastik)glaskugler) juletræ på campus - det er godt nok det største plastikgrantræ jeg nogensinde har set!!!

Taquiza

Jeg ved ikke hvordan de gør det...men fredagens 'taquiza' (eller la comida de los graduandos - 'dimittendmiddag') skulle rejse penge til den officielle 'dimittendmiddag'...hvordan de kan få noget overskud ud af at folk betaler 80 pesos (40 kr.) i indgang, det forstår jeg simpelthen ikke! For pengene var der nemlig fri tacos og fri øl! Vi (de fleste fra fodbold - resten kom senere...bortset lige fra et par stykker fik vi samlet hele holdet!) kom selvfølgelig fra start kl. 16...og fik en ordentlig omgang tacos (faktisk de bedste tacos jeg har smagt hernede, de var fantastiske!!) og en Indio eller to (indtil der ikke var flere kolde, så vi måtte skifte til Sol indtil der igen var forsyninger). For lige at sætte rammen lidt, så var vi i en børnehave - eller dvs. i børnehavens have! På græsplænen var der sat nogle borde+stole op og så var der ellers DJ og store tønder med isblokke og øl..og tacos al pastor. Altså det koncept ku' vi godt kopiere til en sommerfest i Danmark!! Der var rimelig mange (glade) mennesker (et (u)kvalificeret gæt: omkring 100). Ud på aftenen begyndte et rygte at cirkulere...vi sku' spille kamp den næste dag kl. 13!!! At dømme efter holdets (lad os bare putte alle under samme hat her..) forfatning på det tidspunkt virkede det ikke sønderligt realistisk!! Og festen fortsatte da også ufortrødent :-). Gaby blev hentet ved 23-tiden af sine forældre - lige efter at hun havde taget et bad i øl for at få noget hvidt frugtsaft ud af håret..hmmm!! (næste morgen da de udtrykte deres bekymring for deres datter..sagde hun: "Bare rolig, jeg var sammen med fodboldtøserne!" Ved ikke liiige hvor meget det hjalp!). Senere tog Dani, Ana, Ric og jeg videre til en bar - Ric var i bil, så det var jo ret nemt at ankomme - har dog igen anelse om hvor vi tog henad! Åbenbart i nogenlunde nærhed af hvor Ana bor - og langt fra 3 de Mayo. Aftenens højdepunkt må næsten være da Ana stod og snakkede med Dani og så helt umotiveret valgte at tømme hele sin drink lige in the face på hende - det så SÅ skægt ud!! Dani var druknet mus og rimelig overrasket...og så var vi ellers bare flade af grin!! Selv dagen efter kom der ikke rigtig nogen forklaring fra Ana...humor!! Hun stod i det hele taget for en stor del af underholdningen...da vi var på vej hjem til hende (jeg sov nemlig hos hende..."Mette, mit hus har mange senge" betroede hun mig), fandt hun ud af at øhh...hun vist ikke havde nogle nøgler..! Nå, men så ku' hun jo lige ringe til sin bror...hvorefter hun fiskede sit kamera op af lommen! (behøver jeg at sige at vi lå flade af grin igen?!). Nå, men fra sin mobil ringede hun så senere til hustelefonen...så hendes mor kom ned (stort set alle grunde her er omkranset af en mur, så moren skulle ned gennem haven) og åbnede for os - kl. 03.45! Og så fik jeg jo så mødt Ana's mor! Jeg ved ikke lige hvordan 12 timer fløj afsted...men det gjorde de altså - en virkelig skæg aften!!
Næste morgen mødte jeg også hendes storebror - jo, mexicanerne flytter ikke sådan lige hjemmefra! "Helt fint" svarede Ana da jeg spurgte hende hvordan hun havde det (foran hendes bror)...men da vi for os selv gik ned mod la ruta, betroede hun mig at hun faktisk nok ikke var helt frisk..de er så high-context...de mexicanere, ret skægt! Vi aftalte dog begge at komme til kampen et par timer senere...jeg skulle lige hjem og hente spilletøjet på vaskeriet.
Da jeg kom hjem var der mistænkelige mudderspor..der førte ind på mit værelse og ud på terrassen...hvad var der sket???..og så var jeg det at jeg kom i tanke om hvad der gik forud for 'la taquiza' i går...jeg var gået op på TEC for at se dimittenderne hoppe i poolen - og det var også mægtig sjovt indtil Ana og Dani allierede sig med nogle venner og smed mig i!! Hehe...med nøgler, penge og det hele..! Så ja, nu har jeg også været i poolen på campus - og det fik de jo meget sjov ud af!!
Nå, men tilbage til lørdag formiddag (hvor der efterhånden ikke var længe til kampstart kl. 13) blev Gaby og jeg hentet af Diana foran TEC kl. 12.50 ... eller det vil sige da Gaby ringede til hende 20 min. senere var hun lige i supermarkedet, så det var nok smartest at vi bare tog en taxa...vi kom så et godt stykke inde i '2. kvarter' af kampen...og det var lige i middagsheden (35 grader?) og kun 2 af spillerne havde ikke tømmermænd...overraskende nok var de fleste kommet på højkant! Vi vandt overbevisende 6-2! (Gaby og jeg har trænet frispark - og jeg scorede på et, dejlig følelse!). Diana gav os (Gaby og jeg) et lift tilbage til TEC - eller dvs. hun skulle lige mødes med en ved Nissan (den ved PEMEX), men hvor var det?? (Og her er det så på sin plads at nævne at Diana er den mest 'spændende' chauffør af fodboldtøserne - og hun var kørende i den nye firhjulstrækker, så vi spændte sikkerhedsselerne og holdt godt fast!). Mens hun snakkede i telefon for at høre hvor vi skulle henad, kørte vi ind på motorvejen (og der er ikke altid en tilkørselsrampe - nej, man sætter farten ned og prøver at trille med trafikken og kaster så bilen ud på vejen og gasser op når man øjner chancen)...og vi kørte af igen (vildt trafikeret vej), hvor hun så fik at vide at vi skulle den anden vej...så hun standsede lige trafikken i begge baner ved at lave en 3-punktsvending (for det kan man nemlig i Mexico)...nå, så var vi på vej på motorvej igen...og idet hun gasser op..farer hun forbi Nissan (den ved PEMEX)...nå, så vi måtte af motorvejen igen, hvilket på det her stykke indebærer 3 vognbaneskift på ca. 50-100 m - med busser, lastbiler m.m. kommende med 110 km/t bagfra...ovre på den anden side vendte vi rundt og skulle så på igen...3 (rimelig hasarderede) vognbaneskift igen før vi holdt foran Nissan! Og så skulle vi jo så gentage kunsten da TEC lå i modsatte retning...svarer lidt til at holde i nødsporet og så foretage 3 vognbaneskift på, ja 75 m...SPÆNDENDE!! Ku' ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt jeg var glad for at Gaby (mens vi alligevel bare fordrev lidt ventetid foran TEC) havde fortalt mig at Diana havde kørt sammen med en (ikke noget voldsomt, blot en lille påkørsel) engang de var ved at komme for sent til kamp...nå, men som I nok har regnet ud så ankom vi fint til TEC og mit hjerte fandt da også tilbage på sin plads i løbet af eftermiddagen!

Hverdags-surrealisme

De sidste to dage på TEC ligger simpelthen uden for min begrebsverden...må sige at det er lærerigt at gå på en skole, der er så meget anderledes end alt hvad jeg tidligere har kendt.
Tirsdag startede med Clase virtual, hvor Cuernavaca campus jo var blevet udtrukket til at holde præsentation (først var vores gruppe blevet udvalgt, men det fik vi til alt held og på behændig vis viklet os ud af). Nå, men vi kom og fik anvist en plads sådan at vi sad indenfor kameraets rækkevidde...og så baksede de ellers en god halv time med tekniske problemer..vi sad og så lidt på os selv, så tonede læreren frem - uden lyd, så kom vi igennem til en hjælpelærer i Monterrey, som ikke lige havde modtaget den endelige udgave af dagens præsentation, og så kom vi igennem til Monterrey og tilbage til vores eget campus igen, indtil der endelig var styr på tingene og forbindelse mellem Monterrey og Cuernavaca. I den mellemliggende tid havde de bl.a. haft dagens 'exámen rápido', så ja, den gik vi jo så glip af.
Da ingen af os havde husket læsestof (vi er for længst holdt op med at følge med i timen), kunne Fie jo lige underholde os med en ret sjov historie: Tim har i et stykke tid haft et (forkølelses)sår uden at vide hvad det var, så hjælpsomme Fie forklarede ham at det var herpes og at det skam er helt normalt, han sku' bare gå på apoteket og få noget imod det. Da han tvivlede på at det var så almindeligt som hun påstod, forklarede hun at hendes bror havde haft det som 5-årig, så det var ikke noget at bekymre sig om. Først et par dage senere finder de ud af at Tim har troet han havde en seksuelt overført sygdom i ansigtet - forkølelsessår hedder åbenbart noget helt andet end herpes på engelsk. Det forklarer jo noget bedre hans skepsis og befippethed ved situationen..
Efter en velfortjent frokost (jeps, quesadillas!) havde vi 'Regional Scenarios' med Mario kl. 14.30. Han gav os vores eksamener tilbage (var bestået, jubii!) og bad så os alle sammen om at høre godt efter, mens han læste op af en af mexicanernes (han efterlod ikke megen tvivl om hvis besvarelse det var) eksamen. Vedkommende havde tydeligvis blandet en masse ting sammen og misforstået sammenhængen mellem dem, hvilket han ikke undlod at gøre opmærksom på. Og så sluttede han seancen af med at pege ned mod os exchange students og sige at den del af klassen havde han ingen problemer med, men den anden del (og indcirklede mexicanerne) - "rystende, simpelthen rystende!", sagde han. Ej, hvor var det ubehageligt! Det er lige så jeg får gåsehud igen, det er virkelig væmmeligt når han hænger folk ud foran hele klassen på den måde (vedkommende var selvfølgelig ikke til stede). Prøvede at forklare ham at efter min mening var det selvfølgelig hendes problem (og uddannelsessystemets), men at han ikke kunne bebrejde hende som sådan for det (han hang hende mildest talt ud som mindre intelligent), men skulle tage og se på det uddannelsessystem, som skaber universitetsstuderende (et fåtal), som i den grad kan misforstå almen viden. Har aldrig haft en lærer som så åbenlyst siger til (nogle af dem, det er næsten endnu værre) sine studerende at han synes de er dumme og uintelligente.
Nå, det så er sagt, så var det jo en fantastisk klasse eftersom den kun varede ½ time mod normalt 3 timer! (Sr. Mario havde noget møde-værk..). Det betød jo så at jeg kunne nå træning kl. 15 - eller dvs. jeg mødte lige Ana og bad hende sende en besked når/hvis træneren dukkede op. Så kl. 15.40 tikkede der så en besked ind og jeg gik op til træning. Forestil jer lige det i DK - at du får at vide der er træning kl. 15 - og så dukker træneren op 40 minutter efter...den mexicanske tidsopfattelse kommer stadig bag på mig! Især fordi spillerne virker ligeså frustrerede som jeg ville være i DK (her tager jeg det ret afslappet fordi jeg bor så tæt på). De ved aldrig om der er træning, hvor mange der dukker op - om træneren kommer - eller hvornår han indfinder sig.
Efter træning var jeg lige hjemme og få et (lidt koldt, det varme vand er forsvundet for tiden..) bad og lave lidt på min præsentation om 'Neoliberalisme og den nye regionalisme i Latinamerika' (den har været evigheder undervejs, men nu er den heldigvis overstået!) inden jeg tog ind til Fie og Liam. Det var nemlig Kristys fødselsdag i går, så hun havde inviteret omkring 13 tøser til fødselsdags-tam-tam efter kl. 20. Selvom Fie ikke ku' overskue at lave mad til alle de mennesker, så ku' hun alligevel ikke dy sig...så udover nachochips og guacamole til 'for-snack', og de to salater samt tacos (et BJERG af tacos!), som Kristy havde på menuen, så blev der lige tilføjet hjemmelavede 'frijoles' (sorte bønner, mums!) og mexicanske ris - og så selvfølgelig en lækker, hjemmelavet chilisovs til tacos'ne - og så var der brownies til dessert (folk sku' jo nødig gå sultne hjem). Og fik jeg nævnt at de gode Taxco-tequiladrinks var den flydende kost?
Aftenens (for mig) store højdepunkt var samtalen med Molly (fra USA) og Kathleen (fra Skotland, men har boet i Finland siden 1989 - så 'den skotske finne'). De er alderspræsidenterne omkring de 40 og forskellige som dag og nat. Og så sad de der ved siden af hinanden og var uenige om alt - det var simpelthen fantastisk! Alene som de sad de ved siden af hinanden...Molly med runde former, kagearme og æblekinder og Kathleen med et skarpt markeret ansigt, slank og veltrænet, som nat og dag. Molly blev gift som 17-årig og var mor til tre som 23-årig ("That was all I wanted from life - get married and have kids"), blev skilt, druknede sine sorger i en bar og endte med en lille (½-mexicansk) datter og blev gift igen da datteren var 5 mdr. (med sin eks-mands fætter, men det er en helt anden historie). Da Kathleen hørte alt det her bemærkede hun tørt at ej, børn var altså ikke hende, en time var okay, men ligefrem at bo sammen med sådan en...ellers tak! "Oh, so you're a pet-person" sagde Molly så - "åh, ja - jeg æææælsker min hund!". Hele bordet knækkede sammen af grin fordi de bare var SÅ ekstreme modpoler! Nå, Molly er vokset op i et meget religiøst miljø og har gjort sig rigtig mange tanker omkring det religiøse element i hendes liv. Da vi så snakkede om hvorvidt man troede på at der er noget ondt i alle mennesker og om folk kommer i helvede eller himmelen, sad Molly og forklarede om mange af de tanker hun havde gjort sig om livet, et liv efter døden osv., hvortil Kathleen bemærkede: "Ærligt talt - jeg kender masser af kristne som jo nok er kommet i himmelen som jeg ikke gad at møde igen...så komme i himlen - nej tak!!" Det var simpelthen så fedt sagt! Og sådan var aftenen fyldt med små og store guldkorn og en masse latter, da de begge godt ku' se det sjove og interessante i det hele. Det var i det hele taget vildt dejligt at snakke med personer med så forskellige værdier og livsanskuelser om de små og store ting i livet - en helt ny verden åbenbarede sig (det var en af de gode "ja, sådan kan livet åbenbart også være"-oplevelser).
Det var i det hele taget en super hyggelig aften - og tiden fløj bare afsted, så den var lidt i 3 før jeg kom hjem - og lidt i 4 før jeg kom i seng..spørg mig hvorfor jeg vågnede kl. 07 i morges?!
Og ja, så er vi nået frem til onsdag...hvor vi skulle ha' en dobbelttime i 'Sistemas Políticos en AL'
startende kl. 14:30. I løbet af formiddagen fik jeg snøvlet min præsentation sammen (og fandt ud af at jeg skulle lave en præsentation (til i morgen kl. 07) om kap. 9 i en bog, der kun udlånes 3 timer ad gangen). 14:40 kom læreren og jeg fik brændt min præsentation af...og så holdte læreren sin præsentation om 'Globaliación y el narcotráfico', hvilket faktisk var superinteressant. Jeg koncentrerede mig dog mest om at få skimmet det kap. 9 igennem og griflet nogle noter ned til min præsentation. Omkring kl. 17 var frk. lærer færdig med at (turbo)snakke og vi blev sat til at udfylde nogle spørgeskemaer om det internationale kontor og skulle derfor over i computerrummet og udfylde endnu et spørgeskema - nu online - men det fik vi aldrig gjort -til gengæld fik jeg fornyet bogen (eller det vil sige min gruppe-makker havde reserveret den i mellemtiden, så jeg måtte skrive en besked (en ganske almindelig en på papir, ikke det mobilhalløj) til hende om at hente bogen i klasselokalet, og fik således overtalt bibliotekaren til at lade mig tage den med igen) og printet mit final project ud - og så tilbage til endnu to præsentationer...Fie lagde ud - først fik hun dog lige bemærket at det her final project som vi afleverede var meget nemt - og da hun så skulle hive den i land a la "hvad jeg egentlig mente var..." bemærkede hun lige så velafbalanceret til vores lærer(inde!!): "Bare vent til du ser mit final project: "Mi profesor: Annalyda - no es fácil, no es fácil" mens hun rystede på hovedet. Det var så skægt, måske jeg var den eneste der fangede det sjove, selvom jeg var godt i gang med at fremstille en fin række slides til min præsentation. Nå, men altså - vi sidder 5 elever i klassen (Tim gik hjem efter første halvdel med en meget meget slem 'hovedpine') og både Fie og jeg har computeren tændt og kun en enkelt gang beder læreren os om at følge med, det var ret vildt! Den var vist ikke gået i DK...og egentlig var det jo også vildt strengt - især overfor den der stod og præsenterede. Men meget dejligt at hun var så overbærende vores lærer, så fik jeg nemlig lavet min præsentation færdig. Kl. 18:30 takkede frk. Annalyda af og lod vores trætte hoveder få fri. (Hun tømte lige skraldespanden for tomme flasker på vejen ud - har vist nævnt at hun er miljøfanatiker). Det var godt nok fire intense timer!! Fie og jeg blev lige tilbage og gjorde det sidste færdigt, mens vi lyttede til verdens bedste nummer - Laugh'n'A ½ (DAD hvis du sku' være i tvivl)...så forlod sala 1101 lidt mindre end 12 timer før jeg igen skal stå deroppe og underholde klassen. Og så har 'gruppearbejde' på det seneste fået tilført en ny dimension (eller rettere mistet en del dimensioner!)...jeg holder præsentationer sammen med Betty i min morgenklasse og de sidste to gange har vi mødtes 7 min. og delt kapitlet og så har jeg sendt mine slides til hende og så har hun den samlede præsentation med til timen. Denne gang skar vi så samarbejdet ned på et minimum - i formiddags mailede jeg hende hvordan jeg havde delt kapitlet og hvilken del jeg tog, og så sendte jeg mine slides til hende her til aften. Og så er vi klar til at fortælle om fremtiden i en globaliseret verden ifølge Stiglitz i morgen tidlig!
Hmm..ja, skrev vist lidt om mexicaneres måde at organisere turneringer på...nu har Gaby lige skrevet til mig at de har flyttet hele den turnering 'el Nacional' som vi skulle ha' spillet torsdag-søndag - den er efter sigende flyttet til december engang! (med eeeeen dags varsel..eller der nåede nyheden i hvert fald os spillere). De er skøre de mexicanere!
Det blev vist en længere beretning...må i seng og ha' et par timer på langs...mit hoved trænger til hvile!

Escalar og lidt andet godt

Escalar - rockclimbing - klatring...kald det hvad du vil..det handler om at komme op ad den klippevæg! Sindssygt hårdt!! Hehe..da jeg løftede armene i morges for at stå op skete der..INTET...begge arme lå bare der og ville ikke bevæge sig..så fik på ynkeligste vis vendt mig om på siden og hældt benene ud over sengekanten...
Jeg tog afsted søndag morgen kl. 07.15 og var hjemme igen kl. 19.30 - en god 12 timers udflugt i det fri...var rimelig kvæstet! Kathleen, Chelsea, Kristy og jeg var det gæve firkløver der mødtes foran TEC en stille søndag morgen (til vejrinteresserede (Mette) kan jeg berette at jeg var iført shorts og t-shirt lidt over kl. 7 om morgen og det var lige tilpas ;-) ).
Vi tog afsted med Mexican Outdoor Adventure, så de havde det meste udstyr (dog ikke sko, så hvis ikke de var det før, så er mine løbesko virkelig klar til udskiftning!) og transporterede os frem og tilbage - samt sørgede for frokost...hotdogs og salat i det grønne og tamarindrik, dejligt (og tiltrængt efter mange timers klatring!).
Det var super skægt og ja, meget meget hårdt!

Der var laaaangt ned!

Jeg fik ros for min kamp mod klipperne og de sagde at jeg ikke lignede en begynder...'you are so close to the rock' - ville ikke ødelægge deres indtryk med at forklare dem at jeg krampagtigt klamrede mig fast for ikke at ryge ned!). Og jeg kom da også fra dagen med nogle rifter og blå mærker...bruger vist knæ og albuer for meget, men effektiv teknik til at komme opad.. :-). Det var godt nok en mærkelig fornemmelse at stå der med det yderste af tæerne på et lille bitte stykke klippe og hele ens ben så gav sig til at ryste faretruende uden jeg kunne kontrollere det overhovedet! Selvom jeg sagtens kunne stole på rebet, så var det ret skræmmende at kigge ned på hende der stod og holdte styr på rebet, fik lidt følelsen af 'vertigo' et par gange. Og der var der også et par gange, hvor jeg tænkte 'hvad laver jeg egentlig her' ...især op af dagen, hvor klippen blev mere end pænt varm, så en hurtig beslutning var lidt påkrævet... Udsigten var mægtig flot - mod store dale med bagvedliggende bjerge og selvfølgelig de omkringliggende bjerge, træer og kaktus.
Og på udvejen stødte vi på en ja, en noget alternativ butiksbestyrerinde...(vi så det hele seancen inde fra minibussen og var flade af grin!). Denne her mexicanske fyr leder forgæves efter et sted han kan betale..hmm..ikke nogen klokke..ingen døre...hmm..lad mig se..lede, lede, lede..indtil en dame sænkede en snor ned med en klemme, hvor han kunne hæfte sine penge fast. Hejse, hejse, hejse..så luskede hun af sted og fandt nogle byttepenge, som hun så sænkede ned til ham...det så SÅ sjovt ud!
Tilbage hos Rosario, så har vi nu fundet ud af at visse ting i Mexico åbenbart godt kan lade sig gøre hurtigt! Travis blev nemlig frarøvet sit ur og nøgler på vej hjem natten til lørdag - og i løbet af lørdagen var låsen jo som bekendt skiftet. Og ja, vi bor jo i ghettoen - Colonia 3 de mayo, så det er vel forventeligt at blive røvet hvis man går hjem alene kl. 03 om natten, men ikke desto mindre træls alligevel.
Har vist heller ikke fortalt om mine benskinner...eller rettere det lille søde, sorte pelsede dyr der havde slået teltpælene ned i foden af dem. Først da jeg skulle til at tage dem på (ude på stadion) bemærkede jeg det her gule spind..og så den lille larve-pelse-ting..da en af mine medspillere fik øje på den, startede det helt store ramaskrig og min benskinne fik en flyvetur ned af tribunerne! Dani sagde at hvis jeg ikke havde opdaget den og bare havde taget benskinnen på, så skulle vi ha' været direkte på hospitalet, da den åbenbart brænder ens hud...arghh...lød ikke særlig rart...så nu er det slut med at lufte benskinner og sko på terrassen!
I dag var jeg så tilbage på Cuernasoccer for at spille kamp - semi-finale i 'Estatal', som efter sigende er kvalifikationsturneringen til 'el Nacional' som spilles tors.-søn. i denne uge. Vi troede at finalen skulle spilles enten tirsdag eller onsdag, men den er blevet udsat til efter 'el Nacional', da vi åbenbart alligevel er kvalificerede, humor. For lige at understrege mexicanernes fantastiske organisationssans...så ved vi på nuværende tidspunkt (mandag aften) at vi skal spille en kamp torsdag og to kampe fredag - tidspunkter og modstandere får vi at vide torsdag morgen, hvor der er lodtrækning til kampene (eller gruppeinddeling eller hvordan de nu gør det..). Og hvis vi vinder de kampe (hvilket det vist ikke ser ud til - det meste af holdet skal til 'la comida de graduación', hvilket vil sige fri øl og tacos fra kl. 16 fredag) er der nok en kamp lørdag morgen, muligvis en kamp lørdag eftermiddag og ellers søndag. Tankevækkende når jeg kommer fra så velorganiseret et land som Danmark, hvor al relevant info er tilgængelig på nettet (i laaaaang tid før kampdagen) og man kan sågar bestille sms med kampresultater helt ned i de mindste rækker! Og vi vandt forresten 6-2 mod UVM, så nu venter der en finale engang i næste uge..eller ugen efter...

Día de los muertos

I onsdags var jeg på min TEC-udflugt nr. 2 - og det gør jeg aldrig mere..dels fordi semestret slutter lige om lidt og dels fordi det der med at ankomme en busfuld til en lille by for at se på de lokale og deres traditioner...det er simpelthen for mærkeligt! Vi blev godt nok indelt i mindre grupper á 10 pers., meeeen alligevel! Og så var vi langt fra eneste 'tur-gruppe' i den lille landsby, Ocotepec...vi havde dog ikke matchende skjorter og tørklæder og solhatte..
Når det så er sagt, så er det en meget interessant tradition - i det hele taget er mexicaneres forhold til døden meget fascinerende og meget anderledes end vores, så det var skam heller ikke en helt spildt udflugt. En hel masse hjem var åbne og folk gik rundt fra hus til hus med blomster og stearinlys og mindedes de døde og viste deres respekt for de efterladte. I hvert hus var der nærmest opbygget et helt 'alter' til minde om den døde med billeder, favoritspise- og drikke og blomster og stearinlys og meget meget mere. Mexicanere tror at den afdøde vender hjem til dem ved midnat denne dag og er sammen med familien og spiser af den mad der er fremsat på alteret. Alle familier havde et lager uden lige af 'comida'( her: tamales og sandwiches) samt noget at drikke klar til alle besøgende.
Dagen falder derudover sammen med Halloween, så da jeg kom hjem var der barnesang og banken-på-dørene i gaderne.

For 10 kr. blandet

Det er begyndt at lysne lidt med lektierne...eller også er der bare ikke så lang tid tilbage til semestret er overstået..
Jeg fik forresten snoet os ud af den der præsentation i clase virtual (ikke rigtig med vilje, men det andet hold må ha' været ivrige efter at lave den) ..nu må vi se om vi skulle ha' brugt de ekstra point for at bestå det fag..
I går var en sand arbejdsdag på terrassen..først mødtes jeg med Fie, Joel og Nici og lavede rapport til 'regional scenarios' om midtvejsvalget i USA, faktisk ret interessant at læse om det i medierne (men selvfølgelig småtræls at sku' skrive gode 10 sider om det...men men men vi er efterhånden ret trænede i det pjat, så den lå (så godt som, mangler jo altid lige det sidste) færdig efter et par timer). Bagefter kom José Luis og så knoklede vi ellers løs med 'entrega 4' til clase virtual - et 'executive summary' af den marketingsrapport vi har lavet gennem hele semestret. Carlos kom også lige forbi for at høre helt præcist hvad han skulle spørge regnskabsdamen om (i hans fars firma, som vi skriver om), men Valerie, hende har vi igen intet hørt fra. Hun har mildt sagt ikke deltaget særlig meget i hele forløbet, så José Luis var klar til at smide hende ud af gruppen..så det er til overvejelse. Vi får vist vores 'optilnu'-karakter i løbet af næste uge..de indledende beregninger ser ikke lovende ud, men nu må vi se. Efter denne rapport var lavet sad jeg og skrev videre på min opgave til 'Sistemas políticos' om neoliberalisme...skal lave en præsentation om det på onsdag. Nå, ja og så har vi jo altså denne her EKSTREMT miljøbevidste lærer, som mener at alt andet end ENKELT linieafstand er spild af papir - så vi skal aflevere 10 sider på spansk m. enkelt linieafstand, men kun 5 stk. papir fordi vi skal få dem printet ud på begge sider af papiret...hvilket Fie havde glemt..hihi..og nu tør hun ikke aflevere rapporten med halvdelen af siderne blanke, så jeg tilbød at printe min rapport på bagsiden af hendes..hvilket jo så kræver at jeg bliver færdig med den rapport til på onsdag (hvor 'jeg-er-altid-i-god-tid-Fie' har bestemt sig for at aflevere den :-) ).
I dag har til gengæld stået i fodboldens tegn - tilbragte hele eftermiddagen i Cuernasoccer, den bane vi for tiden spiller fút rápido på. Først spillede vi selv (og vandt 6-1, dejligt efter at vi tabte 3-2 i torsdags) og bagefter så vi to af de bedste hold fra vores gruppe i et brag af en kamp, der endte i 'shoot-out...og efterfølgende spillede drengene fra TEC, de kom skidt fra start - men sikke en afslutning! Så ja, fra kl. 12-17 stod der fodbold på programmet, lækkert!!!
Da jeg kom hjem virkede min hovednøgle ikke...låsen ville simpelthen ikke dreje sig! Hmm..efter forgæves at ha' ringet på et stykke tid, gik jeg om på den anden side og bankede på (hvilke bevirker at de to chihuahua'er begynder at gø, så der blev hurtigt åbnet) og nå ja, så kunne jeg jo lige få den nye hovednøgle...de havde nemlig skiftet låsen...!!!! Og hvornår var det lige vi skulle ha' det at vide?? Hvem skifter låsen i hoveddøren uden at give nøglerne til ja, til beboerne? Temmelig heldigt at der var nogen hjemme...og sådan kan hverdagen være så fuld af små overraskelser her i Cuernavaca.
Som den anden dag, da Ruta14 midt på den mest befærdede hovedvej...pludselig mistede udstødningen (jeps, den faldt helt af!) med en mærkelig høj lyd! Til alt held holdt vi lidt op ad bakke, så vi trillede ligeså stille ned og ind til siden...(hvordan trafikken bag os fik gjort plads til denne manøvre ved jeg ikke, men det gjorde de)...og en ung gut fik sparket det varme udstødningsrør ind til siden, så trafikken atter kunne pasere - og vi kunne klemme os ind i den næste Ruta14 der kom forbi.
Uh, ja, måske jeg liiige skal fortælle en succeshistorie af de helt store...så ser man lige mig valse ud af Mega (tja..et mega supermarked) efter at ha' betalt med mit flotte pink-lilla-m. kaktus-mexicanske mastercard! Og ha' hævet kontanter samtidig!

En hadedag, der blev værre

Ferieeuforien er blevet erstattet af en brat opvågning til TEC's mange lektier! Vi er nemlig gået ind i 3er parcials-ugen, så jeg havde to eksamener mandag - en kl. 07 om det globale kapitalmarked, kriser og reformer i udviklingslande samt div. internationale organisationers formål og funktioner - og en kl. 10 om ja, noget med "doing business in the global marketplace". De to mandagsfag er mine to bedste, så der er ingen problemer - dem skal jeg nok bestå. Men som så mange gange før måtte jeg jo sande at efter mandag kommer tirsdag..ak! Har vist nævnt at tirsdag er absolut hadedag - har både clase virtual samt regional scenario med en lettere psykopatisk herre, der kalder sig Mario. Her følger en lille beretning om en hadedag, der blev værre:
Kl. 10 tonede læreren i clase virtual frem på lærredet og i går var det så 'ham den anden', dvs. en ældre herre, der vist ikke er helt fortrolig med alt det it-halløj han skal undervise gennem. Han ligner virkelig en der lige er landet fra en fjern planet og kun kan tackle det ved at rode ved sine briller, papirer m.m. og ellers jævnligt spørge "Hvad sker der? Er vi igennem nu? Ja, jeg kan godt høre jer.." - og så er han så sindssygt demotiverende at se og høre på - monoton, tøvende stemme og sløve, hængende øjne. Heldigvis havde jeg medbragt en tekst som jeg skal lave en præsentation om torsdag morgen, så jeg ku' bruge de 90 minutter nogenlunde fornuftigt. Nå, der gik ikke længe før vi skulle ha' 'examen rápido', hvor de så spurgte om læreren sidste gang havde forklaret et eller andet - tjaa, hvor skulle jeg vide det fra..jeg var i Antigua! (eneste clase virtual jeg har misset - og selvfølgelig spørger de så om noget til denne klasse - første gang de har gjort det, ellers plejer det at være spørgsmål til pensum...argh!). Det var åbenbart ikke det eneste jeg var gået glip af...den enarmede tyveknægt (med lækker jinglemusik) havde nemlig udtrukket Cuernavaca Campus til at lave præsentation, men da vi er den gruppe med flest ikke-mexicanere, så blev vi hurtigt enige om at vi ikke stod først for. Vores gruppe aftalte at mødes på torsdag for at lave de 12 sider (entrega 4 på lækkert spansk) som vi skal uploade søndag. Og så trængte danskerne ellers til quesadillas hos Maribel (den lille lokale på hjørnet..Yong ved nok hvad jeg snakker om..mums!). Da vi kom hjem til mig, skulle vi jo så læse til eksamen i 'Regional Scenarios'...men da vores lærer ikke ville forklare os hvad det egentlig var vi skulle op i (han sagde bare "Todo, todo!" som i "alt, altsammen!"), så vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle gribe i, så vi endte med lige at skimte vores noter fra de sidste par gange og så ellers se Barcelona-Chelsea spille 2-2 i Champions League. Og ja, resultatet blev da også derefter, men det er så demotiverende at han ikke vil sige hvad vi nogenlunde skal læse på. Planen var ellers at vi skulle overtale ham til at lave den i grupper (som de sidste 2 gange), men vi kom for sent og han var absolut ikke bøjelig. Den dårlige eksamen var ventet, men bagefter...rækker hende her den lille mexicanske frk. Nøjsom hånden op "Åh, undskyld señor, vi har da også den aflevering til næste gang?", hvilket han selvfølgelig havde glemt alt om, så nu skal vi skrive en 10 siders (eller mere, vores erfaring er at jo flere sider desto bedre, da han vist ikke læser det hvis bare der er sider nok - og så får vi topkarakter) sag om midtvejsvalget d. 7.november i USA.
Ved ikke om I kan mærke det...men det trækker op til krise! Da jeg så kommer hjem tjekker jeg lige min TEC-mail... (da jeg håber at min onsdagstime er aflyst, så jeg kan tage på udflugt til Ocotepec i stedet for at holde præsentation om neoliberalisme i Latinamerika - det viser sig så at vores lærer er blevet mægtig forarget over at vi ikke liiige kan finde tid til at afholde en erstatningstime (da hendes time er MINDST ligeså vigtig som vores udflugt og som vores andre fag), så nu må vi se at finde 3 timer hvor vi kan høre hende snakke, ikke tale, bare snakke om globalisering). Udover denne rimeligt aggresive mail, er der en anden mail der har sneget sig ind i min inbox (der burde være et spamfilter til at stoppe den slags!)...fra vores tutora i clase virtual - at vi er de heldige (ja, det skrev hun!) der er blevet udtrukket til at præsentere på tirsdag!!!!!!!!!!!!!!!...og så gik jeg ellers på jagt efter en teske til at grave mig ned med! Og hvorfor er det nu lige så slemt at lave en præsentation i dette fag, når nu vi har lavet utallige præsentationer på spansk de siste par måneder.. det er det fordi størstedelen af de 90 min. vil gå med at vi præsenterer (efter lidt indledende fumlen med teknikken), så spørger læreren om noget - og så spørger en masse elever om alt muligt og umuligt via 'chat'-beskeder som læreren læser op. Og vi kan intet høre af alt dette fordi lydkvaliteten er så skrattende og ringe, så det bliver jo bare fantastisk. Men allerværst er at vi absolut ikke har tid til at forberede præsentationen - vi kan ikke engang mødes alle sammen på torsdag for at lave entrega 4.
Ak ja, og da jeg så var ved at få moralsk opbakning (a la ... 'velkommen til TEC - jeg har overlevet siden 1998', ...nu får du virkelig oplevet 'the real TEC experience', ...og den gamle klassiker "resiste, te hace mas fuerte"..ja, hvad mon det kan dække over?) fra nogle fra fodbold...så forsvinder strømmen! Og ikke pga. tordenvejr som sædvanligt...så vi er mørkelagt i et godt stykke tid! Så fåes det vist snart ikke bedre...